seksualitet hos voksne med udviklingshæmning
Handicap & omsorg
Kursus

Fra tabu til tema – seksualitet hos voksne med udviklingshæmning

Deltag på denne kursusdag og bliv klogere på, hvorfor seksualitet er et vigtigt element i livskvaliteten hos borgere med udviklingshæmning.

Opnå bl.a. viden om:

  • Relevante lovgivninger og retningslinjer, du som omsorgsmedarbejder skal forholde dig til – Hvad må jeg? Hvad kan jeg? Hvad skal jeg?
  • Seksuel grænseoverskridende adfærd, og hvordan du kan være med til at forebygge seksuelle overgreb
  • Redskaber til at takle seksuelle tilbøjeligheder, der afviger fra normen
  • De forskellige niveauer og metoder for vejledning og støtte – Hvordan griber jeg det an?
  • Hvordan du kan være med til at skabe et seksualvenligt miljø på din arbejdsplads

Få meget mere at vide om dagen lige herunder.

Seksualitet hos voksne borgere med udviklingshæmning

Alle mennesker har en seksualitet, og alle har ret til at have en seksualitet, men for at kunne have glæde af den, skal man kunne forstå den, og man skal blive forstået på det rette niveau. 

Deltag på denne kursusdag og bliv klogere på, hvorfor seksualitet er et vigtigt element i livskvaliteten hos borgere med udviklingshæmning. Få redskaber til, hvordan du bedst muligt støtter op om borgerens seksuelle behov, og hvordan du kan håndtere for eksempel grænseoverskridende seksuel adfærd og forebygge seksuelle overgreb. 

Målgruppe 

Socialpædagoger, pædagoger, social- og sundhedsassistenter og alle, der arbejder med voksne udviklingshæmmede borgere på bosteder, væresteder mv. 

Indhold & udbytte på dagen

Når biologien og det kognitive funktionsniveau ikke følges ad 

Hos mennesker med udviklingshæmning følges det kognitive funktionsniveau ofte ikke med kroppens fysiske og hormonelle udvikling, og det kan skabe ubalance i den seksuelle udvikling.  Der findes ingen skabelon eller facitliste i arbejdet med seksualiteten, for vi kan ikke bare skære alle over én kam.  

Så hvad er seksualitet egentlig for en størrelse i arbejdet med voksne borgere med udviklingshæmning? Spiller graden af udviklingshæmning ind? Og hvordan arbejder vi med at afdramatisere berøringsangsten, som eksisterer hos mange omsorgspersonaler? 

Det kan være en stor udfordring, og til tider også grænseoverskridende, at navigere i arbejdet med voksne med udviklingshæmning og seksualitet. 

På denne kursusdag opnår du grundig indsigt i, hvorfor det er vigtigt at prioritere et seksualvenligt miljø. Du får konkrete redskaber og metoder til, hvordan du bedst muligt støtter op om borgeres seksualitet i praksis. 

Du får bl.a. viden om: 

  • Hvorfor seksualitet hos borgere med udviklingshæmning skal prioriteres i praksis  
  • Relevante lovgivninger og retningslinjer, du som omsorgsmedarbejder skal forholde dig til – Hvad må jeg? Hvad kan jeg? Hvad skal jeg? 
  • Seksuel grænseoverskridende adfærd, og hvordan du kan være med til at forebygge seksuelle overgreb  
  • Redskaber til at takle seksuelle tilbøjeligheder, der afviger fra normen 
  • De forskellige niveauer og metoder for vejledning og støtte – Hvordan griber jeg det an? 
  • Hvordan du kan være med til at skabe et seksualvenligt miljø på din arbejdsplads 
  • Hvad en seksualpolitik på arbejdspladsen skal indeholde, hvorfor den er vigtig, og hvordan du og dine kollegaer kommer i gang 

Du kommer i godt fagligt selskab med seksualvejleder og specialpædagog Josephine Egestorp, som sætter fokus på udviklingshæmning og seksualitetens mange ansigter i både teori og praksis. Dagen indeholder oplæg og øvelser, og der vil være stort fokus på eksempler fra praksis, som gør undervisningen både jordnær og relaterbar. 

Dagens underviser

josephine egestorp
Josephine Egestorp
Specialpædagog med en professionsbachelor i mennesker med udviklingshæmning og seksualitet, samt uddannet seksualvejleder med speciale i handicapsexologi, underviser og foredragsholder.
Josephine har fra sin tilknytning til bl.a. bosteder og specialskoler stor erfaring med at seksualvejlede borgere med bl.a. udviklingshæmning og autismespektrumforstyrrelser. Hun lægger stor vægt på at formidle sine metoder og redskaber på en let og uformel facon og benytter sig af en bred variation af metoder både i selve seksualvejledningen med den enkelte borger og i undervisningen af omsorgspersonaler. Josephine er ejer af konsulentvirksomheden, Seksualvejledning v./ Josephine Egestorp. Senest har Josephine medvirket i en reportage i fagbladet ”Børn og unge” omhandlende vigtigheden af seksualvejledning på specialskoler.
TID & STED:
Det sker:
Den 10. oktober 2022 på Scandic Roskilde
Den 27. oktober 2022 på Scandic Horsens

Undervisning fra kl. 9.00 - 16.00
PRIS
Pris for deltagelse er kr. 3.080, - ekskl. moms. Prisen er inkl. morgenmad, frokost og eftermiddagskage samt kaffe og te ad libitum.

Mulige rabatter:
Maillisterabat (10 %): Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få 10 % i rabat allerede ved første tilmelding. Vær opmærksom på, at rabatten er personlig. Så hvis du vil tilmelde flere deltagere, så skal alle være skrevet op til nyhedsbrevet for at få rabat.

Loyalitetsrabat (op til 10 %): Allerede efter 1 deltagelse kan din arbejdsplads få rabat. Læs mere her

Skal hele arbejdspladsen med?
Ved 10 eller flere deltagere fra samme sted, er I velkomne til at kontakte os på 6615 9043 for yderlige rabatmuligheder.