Mai-Britt Guldin, cand.psych.aut., ph.d., og Carlo Leget, professor

Den levende sorg: En integrativ tilgang (oplægget er på engelsk)

Sorg opstår, når vi mister noget, der er meningsfuldt for os. Det er ikke noget, man ’kommer videre’ fra. Især ikke hvis sorgen handler om kronisk sygdom eller livslange funktionstab, og det derfor bliver særligt vigtigt at lære at leve med sorgen. I dette oplæg præsenterer Mai-Britt Guldin og Carlo Leget den nye sorgmodel: Den integrative procesmodel for tab og sorg. I oplægget belyser de, hvordan modellen giver en ny forståelse af tab og sorg, og de sætter fokus på, hvordan den kan benyttes til at navigere i den levende sorg og skabe forbundethed til mening i livet.

Christian Juul Busch, tidligere hospitalspræst

Sygdom og ulykke som eksistentielt vendepunkt – sorgen over at miste sig selv 

I mødet med alvorlig sygdom, ulykker og traumatiske begivenheder oplever en del mennesker et ”eksistentielt chok”. En eksistentiel krise opstår, når man oplever, at den bærende forståelse af, hvem man er, går i stykker eller er truet. Sorgen over at blive ”nulstillet” som menneske kan forandre opfattelsen af livets mening og den religiøse tro. Angst, uretfærdighedsfølelse, skyld og skam er blandt de væsentlige eksistentielle overvejelser, der viser sig i sorgen.

Oplægget vil lægge vægt på, hvordan der midt i en krise samtidig kan ske en udvikling i livssyn, tro og eksistentiel holdning til livet.

Martin Lytje, cand.psych. og seniorforsker

Når hverdagen går videre, men døden venter

Hvordan opleves hverdagen, når man som barn lever i skyggen af en alvorligt syg mor, far eller søsken? Hvilke udfordringer opstår, når livet skal fortsætte midt i usikkerhed, sorg og frygt?
I dette oplæg stiller Martin Lytje skarpt på børns perspektiver og behov, når alvorlig sygdom rammer en familie. Hvad fylder? Hvad opleves som meningsfuld støtte? Og hvad skal du som fagperson være særligt opmærksom på, når du møder børn i denne sårbare livssituation?

Dorthe Refslund Christensen, lektor ved Aarhus Universitet

Hvordan bruger mennesket ritualer, når vi oplever tab, sorg og kriser? 

I dette oplæg om ritualers betydning for vores væren i verden og forsøg på at skabe mening og udtryk i svære eller livsændrende situationer går Dorthe Refslund Christensen i dybden med perspektiver på, hvordan rituelle praksisser hjælper os med at være i krisesituationer.
Ritualer kan markere overgange mellem før og efter, give form til undersøgelsen af nye livsvilkår og livssituationer, skabe og udvikle fællesskaber med andre (levende og døde) og give os fornemmelse af handlingsmulighed på en både konkret og abstrakt måde, når vi oplever sorg og krise.

Oplægget giver dig nye perspektiver på, hvordan ritualer i praksis kan anvendes af forskellige faggrupper i mødet med mennesker, der oplever tab og sorg.

Lisbeth Ørtenblad, antropolog og seniorforsker

Når ulykken rammer – tilpasningsprocesser og pårørendes behov, når livet ændres radikalt

Livet vendes på hovedet, når man bliver ramt af en ulykke – både for den ulykkesramte og de pårørende. Men de voksne pårørende til ulykkesramte, som har varige følgevirkninger på grund af ulykken, bliver ofte overset i systemet. For selvom deres hverdag kan blive voldsomt præget af ulykken, opfattes de sjældent som andet end en ressource for den ulykkesramte.
Som nær pårørende indtager man ofte en vigtig rolle i at få hverdagslivet til at fungere for den ulykkesramte, men er ikke en uudtømmelig kilde af ressourcer, og der er brug for øget opmærksomhed på den pårørendes mentale trivsel.

Hvad kan du som fagprofessionel gøre i praksis for at støtte den pårørende, og hvor kan du skabe positive forandringer i hverdagslivet for voksne pårørende, så sorg, angst, ensomhed og følelsen af at blive overset ikke bliver altoverskyggende?

Det tager Lisbeth Ørtenblad fat på med sit oplæg.