Støjfri ledelse med Bastian Overgaard - Seminarer
Støjfri ledelse
Ledelse
Kursus

Støjfri ledelse med Bastian Overgaard

”Shh!” Netop stilhed er kernen i støjfri ledelse, hvor der luges ud i overflødig kommunikation, så arbejdsdagen giver plads til fordybelse og nærvær vha. strategisk facilitering af stilhed.

Lær om støjfri ledelse i selskab med ledelsesrådgiver Bastian Overgaard, der på dette kursus bidrager med:

  • Viden om, hvordan overflødig snak påvirker vores fokus, samarbejde og trivsel
  • Redskaber til, hvordan du anvender stilhed som et stærkt ledelsesværktøj
  • Inspiration til, hvordan du selv klarer ”stilhedens pres”
  • Viden om, hvordan du undgår, at den psykologisk tryghed drukner i ”mig-tænkning”

Få viden og redskaber til at opnå mere ved at snakke mindre

Vi lever i en støjende tid. Som leder har du ikke råd til at fylde dine medarbejdere med overflødig kommunikation. Du lykkes ikke som leder, hvis du ikke kan skabe en bæredygtig samarbejdskultur. Og du kan ikke skabe en god og tillidsbaseret kultur, hvis der er støj i kommunikationen.

Du må lære at lytte. Lære at stoppe op. Og bare det at stoppe op kan være svært. Det kræver mod. Det kræver sårbarhed. Og det er fundamentet for high performance på den bæredygtige måde.
Støjfri ledelse handler om at begrænse overflødig kommunikation og tilrettelægge arbejdsdagen så vores hjerne, krop og sind arbejder optimalt. På dette kursus lærer du, hvordan du styrker den mentale sundhed blandt dine medarbejdere gennem en ny måde at kommunikere og afholde møder på.

Dagens indhold

På denne kursusdag sætter ledelsesrådgiver og forfatter Bastian Overgaard fokus på støjfri ledelse.  Med afsæt i sprog-, hjerne- og adfærdsforskning får du kendskab til, hvordan strategisk facilitering af stilhed fungerer som et stærkt ledelsesværktøj på nogle af de vigtigste områder i ledelse af andre mennesker. Det handler ikke om at arbejde med mindfulness, meditation eller lignende teknikker til indre ro – men at stilhed får plads på vores møder og i vores samarbejdskultur. Kurset tager blandt andet udgangspunkt i metoden silent-co-creation, som er udviklet af Bastian Overgaard.

Målgruppe

Kurset er for dig, som er leder eller HR-medarbejder. Du ønsker at skabe en effektiv møde- og samarbejdskultur med fokus på bedre kommunikation, trivsel og tryghed blandt dine medarbejdere.

Dagens udbytte:

  • Viden om, hvordan overflødig snak påvirker vores fokus, samarbejde og trivsel
  • Redskaber til, hvordan du anvender stilhed som et stærkt ledelsesværktøj, herunder:
    • skaber intelligente støjfri mellemrum
    • får alle dine medarbejdere med – ikke kun dem, der råber højest
    • styrker dine møder, ansættelsessamtaler, MUS-samtaler og alvorlige samtaler
    • sætter fokus på de analytiske mentale evner i dit team
    • øger den kollektive intelligens i teamet
  • Inspiration til, hvordan du selv klarer ”stilhedens pres”
  • Viden om, hvordan du undgår, at den psykologisk tryghed drukner i ”mig-tænkning”

Efter kurset vil du: 

  • Kunne kommunikere og holde møder med større effektivitet, mere nærvær og bedre beslutninger
  • Vide hvordan du får mere ud af møder på kortere tid – og med mindre stress
  • Vide hvordan du gennem støjfri ledelse styrker tryghed, sammenhold og fokus
  • Kende de fire afgørende principper for silent co-creation

Dagens underviser

Bastian Overgaard
Bastian Overgaard
kendt for sit pionerarbejde med at systematisere og udbrede anvendelsen af stilhed i arbejdslivet
Hans arbejde har de seneste år fået massiv medieomtale i bl.a. Forbes, Børsen, Politiken og DR TV-avisen – især omkring de resultater silent co-creation har haft på effektive mødekulturer, mental sundhed og bæredygtig high performance. Bastian Overgaard har inspireret tusindvis af ledere og medarbejdere til at sætte stilhed på dagsordenen, blandt andet har han inspireret KL, DJØF, Novo Nordisk samt en række kommuner, regioner og styrelser. Bastian Overgaard trækker på 20 års unik erfaring som formidler, facilitator og kreativ iværksætter. I marts 2021 udkom hans anmelderroste bog ”Støjfri ledelse – hvordan vi opnår mere ved at snakke mindre” på Akademisk Forlag. Den er allerede ude i 2. oplag.
TID & STED:
Vælg mellem:
Den 2. december 2021 på Scandic Silkeborg
Den 7. december 2021 på Scandic Glostrup


Undervisning fra kl. 09.00-16.00
PRIS
Pris for deltagelse er kr. 2.988, - ekskl. moms.  Prisen er inkl. morgenmad, frokost og eftermiddagskage samt kaffe og te ad libitum. 

Mulig rabat
Loyalitetsrabat (op til 10 %): Allerede efter 1 deltagelse kan I få rabat. Læs mere under loyalitetsrabat.
Maillisterabat (op til 10 %): Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få 10% yderligere i rabat allerede ved første tilmelding.