Det kræver særlige socialpædagogiske kompetencer at kunne tilgå personer med udviklingshæmning, men hvis der tillige er psykiatriske diagnoser eller psykiske vanskeligheder, kan det besværliggøre eller ligefrem umuliggøre samarbejdet med borgeren i de rammer, du og borgeren har til rådighed, og hvor I i fællesskab skal tackle hverdagen. Herunder kan det være relevant at få fokus på, hvad konsekvenserne ved udviklingshæmning er, og hvad der er diagnosernes eller misbruget effekt. Forudsætningerne for et godt samarbejde ligger i relationen og din viden om borgerens historie. Med en større forståelse for borgerens sind, situation og adfærd er det lettere at finde frem til, hvordan du håndterer borgerens diagnose, hvordan du tackler borgerens udadreagerende adfærd, og hvordan du bliver mere præcis i dine observationer, herunder får et mere præcist indtryk af, hvad du kan have indflydelse på gennem dine interventioner – hvad du bør løfte, og hvad borgeren selv kan formå.