Header 2025_Pædagogiske samtaler om senfølger af seksuelle overgreb
Børne- og ungeområdet
Uddannelse

Pædagogiske samtaler om seksuelle overgreb og senfølger

 – lær en gennemprøvet samtalemodel 

Hvordan taler du med børn, unge eller voksne om seksuelle overgreb uden at gøre skade, lukke samtalen eller stå alene med ansvaret?

På dette kursus får du en konkret og gennemprøvet samtalemodel, som kan bruges på tværs af målgrupper.

Metoden hjælper dig til at skabe trygge, strukturerede og fagligt funderede samtaler, uanset om du taler med et barn i en aktuel sag eller en voksen med senfølger.

Efter kurset kan du:

  • tage hul på svære samtaler om seksuelle overgreb med større ro og tydelighed
  • bruge en konkret samtalemodel, der guider dig trin for trin
  • tilpasse samtalen til både børn, unge og voksne
  • forstå og arbejde med forskellige reaktioner – herunder senfølger
  • undgå typiske faldgruber i samtaler om overgreb
  • støtte borgeren i både at fortælle om og bearbejde oplevelser

Kursets indhold:

Uanset, om du arbejder med børn og unge i anbringelser eller med unge og voksne med senfølger, er den faglige kerne den samme: at kunne gennemføre trygge, strukturerede og hjælpsomme samtaler om seksuelle overgreb og senfølger.

Det bliver du i stand til med Fefeo-samtalemodellen, som er et samtaleredskab, du kan anvende i pædagogisk og lignende praksis, uden at du får en terapeutisk rolle.

På dette kursus lærer du at arbejde med samtalemodellen, og du kommer desuden til at arbejde med:

  • Hvordan du skaber tryghed og tillid i samtalen
  • Forskelle og ligheder mellem samtaler om aktuelle overgreb og senfølger
  • Typiske reaktioner hos børn, unge og voksne
  • Hvordan du håndterer svære udsagn og stærke følelser
  • Din egen rolle og faglige position i samtalen

Undervisningen indeholder en hel del praksisnær træning og tager udgangspunkt i konkrete cases fra anbringelsesområdet og i arbejdet med borgere, der har senfølger efter seksuelle overgreb.

Dit udbytte:

Med Fefeo-samtalemodellen kan du skabe trygge og fagligt funderede samtaler om seksuelle overgreb og senfølger efter seksuelle overgreb.

Og du kommer til at kunne:

  • tilpasse samtalen til både børn, unge og voksne
  • forstå og arbejde med forskellige reaktioner, herunder senfølger
  • undgå typiske faldgruber i samtaler om overgreb
  • støtte barnet/den voksne i både at fortælle om og bearbejde oplevelser
Om Fefeo

Om Fefeo

Fefeo er en uafhængig nonprofitforening, som arbejder for at styrke fagpersoners mulighed for at møde børn, unge og voksne udsat for seksuelle overgreb med faglighed, etisk omtanke og menneskeligt nærvær.

Fefeo varetager og tilbyder undervisning samt behandlingsforløb og indgår desuden i faglige samarbejder med kommuner, organisationer, professionsskoler og institutioner på både voksen- og børneområdet.

Fefeo har udviklet Fefeo-samtalemodellen, som er et samtaleredskab til anvendelse i pædagogisk og lignende praksis uden at fagpersonen får en terapeutisk rolle.

Modellen er udviklet med støtte fra Rådet for Offerfonden, og evalueringen viser, at den bidrager til en aftabuisering, øget faglig tryghed og styrket relation med den anbragte.

Målgruppe:

Kurset er relevant for dig, der arbejder med mennesker, hvor seksuelle overgreb eller senfølger kan være en del af problematikken. Det kan f.eks. være, du er: 

  • Pædagog, socialpædagog og familiebehandler 
  • Medarbejder på et børne- og ungehjem eller bosted 
  • Socialrådgiver eller myndighedsperson 

Fagperson i tilbud til unge og voksne med senfølger 

Testimonials om Fefeo til Pædagogiske samtaler

Det siger brugere om Fefeo-samtalemodellen

"Undervisningen åbnede mine øjne for, hvor mange af vores borgere, der bærer på senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen – noget jeg aldrig før var blevet undervist i. I dag føler jeg mig langt bedre rustet til at møde borgerne med åbenhed og struktur. Vi har fået redskaber, der gør det muligt at tale om det svære uden at blive overvældet. Det har fjernet berøringsangsten og givet os et fælles sprog og en faglig tryghed, vi ikke havde før. Denne viden burde alle have."

Betina, kommunal §85-bostøtte

previous arrow
next arrow

Dagens underviser

Underviser Kirsten Trans
Kirsten Trans
cand.scient.soc., socialrådgiver og psykoterapeut
Kirsten er specialist i behandling af seksuelle overgreb mod børn og unge og følgerne derfra samt voksne med senfølger.

Hun er ansvarlig for udvikling af Fefeo-samtalemodel og har stor erfaring i at undervise fagpersoner på botilbud og studerende på professionshøjskoler.
TID & STED
Det sker:
Den 5.-6. maj +16. juni 2026 i Odense på Rytterkasernen 21.

Få mere info om Rytterkasernen, herunder vejvisning: Seminarer.dk på Rytterkasernen

Undervisning fra kl. 9.00 til 16.00. Morgenmad fra kl. 8.30.-9.00.
PRIS
Pris for 3-dageskurset er 9.995 kr. (ekskl. moms). Prisen er inkl. morgenmad, frokost og eftermiddagskaffe samt kaffe og te ad libitum alle dage.
Bemærk: Der er et begrænset antal pladser

Skal hele arbejdspladsen med?
Ved 10 eller flere deltagere fra samme sted, er I velkomne til at kontakte os på 6615 9043 for rabatmuligheder.