Angst kan føre til skolevægring for børn og unge - Seminarer
Børn & unge
Artikel

Angst kan føre til skolevægring for børn og unge

Det er en alvorlig situation, når et barn er så plaget af angst, at det ikke kan gå i skole. Læs mere om skolevægring og angst hos børn.

Gry Ravn Rønne

Vi har talt med cand.pæd. i pædagogisk psykologi Gry Ravn Rønne, der arbejder ved Cool Kids – Børne-og ungdomspsykologisk klinik i Roskilde om fænomenet skolevægring. Se også relevant uddannelse: Cool Kids Vejlederuddannelse

Ifølge Gry Ravn Rønne kan skolevægring forekomme i forskellige grader. Hos nogle børn og unge ses skolevægringen i en periode på 2 uger, mens andre udfordres med skolevægring i flere år.

Skolevægring forekommer lige hyppigt hos drenge som piger, og kan også hænge sammen med lidelser som adfærdsforstyrrelse, depression, socialfobi, separationsangst og generaliseret angst.

Årsagerne kan altså være mange, og det kan umiddelbart være svært at gennemskue. Ikke desto mindre er det essentielt at finde frem til den præcise årsag, så det sikres, at det også er den rigtige hjælp, der iværksættes.

Barnets perspektiv mangler

Lyt til barnet. Hvad er det, der gør, at barnet har det svært ved at komme i skole? Barnet klager måske ofte over fysiske symptomer så som at have ondt i maven eller hovedet i forbindelse med at skulle i skole. Hvis barnet bliver hjemme fra skolen, aftager symptomerne op af dagen, men vender tilbage igen næste morgen, før barnet skal i skole igen.

Mange børn fortæller, at de har svært ved at falde i søvn, fordi de har mange bekymringstanker. De bekymrer sig om det, som er sket, eller som skal ske henne i skolen. Det kan være, at barnet er for fagligt eller socialt udfordret.

Nogle børn bekymrer sig om, at der vil ske deres forældre noget, mens de er i skole:

“-Mange af de børn og unge med skolevægring som jeg taler med, har ofte en stor skyldfølelse, fordi far eller mor ikke er kommet på arbejde, fordi de skal passe dem. Eller de har ikke noget alternativ og sidder derfor alene derhjemme foran computeren.

De børn og unge jeg taler med, vil bare gerne være ligesom alle andre børn og have det ok med at være i skole. Spørger man dem, har de ofte selv ideer til, hvad der skal til, for at de får det bedre. Men mange børn og unge har også den opfattelse, at de har sagt det til de voksne mange gange, men at de voksne ikke lytter eller gør noget.”

Angst bliver overset

angst hos børnBørn med angst volder ofte ikke større problemer for skolen, medmindre de udvikler egentlig skolevægring, og deres vanskeligheder bliver derfor let overset.

Der er desuden begrænset viden blandt forældre, pædagoger og lærere om børn med angstlidelser. Særligt får man ikke øje på det i skolen; man ser simpelthen ikke, at det er et problem.

Det kan måske undre, men ofte er det sådan, at de børn og unge, der lider af angst, også er meget pligtopfyldende, og de udfordrer således ikke ’det pædagogiske miljø’. Det kan fx være den stille pige, om hvem man til skole- hjem-samtalen siger, at hun gerne må gøre lidt mere væsen af sig, at hun skal markere lidt mere i timerne.

Som barn eller ung tænker man heller ikke selv nødvendigvis, at det, der er galt, nok er angst. Man har slet ikke det begreb sat på, fortæller Gry Ravn Rønne:

“-Tit er det mere det, at de bare kan mærke, de får det dårligt. De får ondt i maven, eller de får andre fysiske symptomer. Og kan så mærke stor modstand i forhold til at skulle i skole.

Tit fortæller de unge at de oplever et indre pres og et ydre pres. De presser sig selv ved at de hele tiden går og slår sig i hovedet med: hvorfor er det lige, at jeg ikke kan komme i skole ligesom de andre kan. Og når de så også bliver presset udefra af deres forældre, sidder de lidt mast og opgivende tilbage.

Det er ikke så sjældent at der også forekomme selvværdsproblematikker.”

Se også relevant uddannelse: Cool Kids Vejlederuddannelse

En fortvivlende situation

Ofte oplever forældrene nogle ret voldsomme følelsesmæssige reaktioner mod det at skulle i skole, voldsomme vredesudbrud og eller grædeture, fordi barnet eller den unge er for udfordret.

Forældrene bliver i tvivl om hvor meget de skal presse på. Og når forældrene dernæst møder skolen med disse oplevelser, så kan skolen ofte være meget undrende, fordi man slet ikke genkender adfærden.

Ikke så sjældent har Gry Ravn Rønne oplevet, at forældre er blevet rådet til at aflevere deres barn, og så skal skolen nok tage sig af det. På den måde føler disse forældre sig ofte temmelig magtesløse, fordi det er jo netop det, de har prøvet, og som der er så svært; at aflevere et ængsteligt barn.

Ofte har PPR skolepsykologen også været ind over, men mange forældre står desværre stadig med en oplevelse af, at de ikke rigtig bliver mødt.

Tidlig indsats gør en positiv forskel

Angstlidelser er en af de hyppigste lidelser i barndommen. I gennemsnit sidder 1-2 børn med angstproblemer i en almindelige folkeskoleklasse. Så problemet er ganske udbredt, og det er med at sætte ind tidligst muligt:

“-Al forskning peger på, at jo tidligere man gør en indsats, jo bedre. Fordi der netop også er forskning, der viser, at rigtig mange børn og unge har gået med angst i lang tid, og som i voksenalderen kan sige, at deres lidelse går helt tilbage til 11-års alderen, da de gik i folkeskolen. På den måde kan det have haft samfundsøkonomiske omkostninger.”

Kognitiv adfærdsterapi virker!

Gry Ravn Rønne understreger, at det er bekymrende, at der skal gå så lang tid, hvor barnet eller den unge ikke får hjælp, når man i dag ved, at der findes effektiv hjælp at hente:

“- I nu snart mange år har man haft forskning, der peger på, at der er solid evidens for effekten af kognitiv adfærdsterapi til at behandle angstlidelser hos børn og unge. Det primære mål i kognitiv adfærdsterapi er at hjælpe barnet eller den unge med at ændre tanker, følelser og adfærd således, at barnet eller den unge kan deltage i skole uden at opleve emotionel belastning.

Nu anbefaler Sundhedsstyrelsen også kognitiv adfærdsterapi for børn og unge med angst samt medinddragelse af deres familie. Jeg håber, at det vil komme til at give nogle bedre vilkår og muligheder for børn og unge og deres familier.”

Efteruddannelse og viden efterlyses!

Ifølge Gry Ravn Rønne så er skoler, PPR, Familiecentre, sags- behandlere osv., alle disse instanser, ikke altid klædt på til opgaven. Hun oplever også, at der i forbindelse med inklusionstanken er en stor efterspørgsel særligt fra lærere og pædagoger om efteruddannelser inden for specialområder, så de kan løfte den opgave, det er, at skabe optimale inkluderende læringsfælleskaber for alle børn.

De ønsker at få større viden om angst og om hvordan, de kan skabe deltagende muligheder for elever med angst i det læringsfællesskab, klassen udgør. Der bliver flere og flere, som bliver nysgerrige og parate, og det er en meget positiv udvikling.Cool Kids uddannelse

Det giver derfor god mening at planlægge og gennemføre specifik efteruddannelse af lærere, pædagoger og AKT-ressourcepersoner på skolerne til at varetage arbejdet med skolevægring – samtidig med at der naturligvis skal sikres de nødvendige rammer for, at arbejdet kan foregå.

Fælles retningslinjer efterlyses

Generelt kan man konstatere, at der er stor forskel på, hvordan en sagsbehandling har kørt, alt efter hvilken kommune, man kommer fra. Så når forældre deler erfaringer med hinanden på klinikken hos Gry Ravn Rønne, så kommer disse forskelligheder naturligvis også frem.

For eksempel kan nogle få tildelt tabt arbejdsfortjeneste, imens andre intet kan få:

“- Og det kunne selvfølgelig være rart, hvis man havde ét eller andet udgangspunkt, som gjaldt for alle, men jeg tror, man bliver mere og mere opmærksom på det, og at man ude i kommunerne er i gang med at finde en måde.”

Se også relevant uddannelse: Cool Kids Vejlederuddannelse