Angst kan føre til skolevægring for børn og unge - Seminarer .dk
Kurser og efteruddannelse for lærere
Artikel

Angst kan føre til skolevægring for børn og unge

Det er en alvorlig situation, når et barn er så plaget af angst, at det ikke kan gå i skole. Læs mere om skolevægring og angst hos børn.

Gry Ravn Rønne

Skolevægring og angst

Vi har talt med cand.pæd. i pædagogisk psykologi Gry Ravn Rønne, der arbejder ved Børne-og ungdomspsykologisk klinik i Roskilde om fænomenet skolevægring.

Ifølge Gry Ravn Rønne kan skolevægring forekomme i forskellige grader. Hos nogle børn og unge ses skolevægringen i en periode på 2 uger, mens andre udfordres med skolevægring i flere år.

Skolevægring forekommer lige hyppigt hos drenge som piger, og kan også hænge sammen med lidelser som adfærdsforstyrrelse, depression, socialfobi, separationsangst og generaliseret angst.

Årsagerne kan altså være mange, og det kan umiddelbart være svært at gennemskue. Ikke desto mindre er det essentielt at finde frem til den præcise årsag, så det sikres, at det også er den rigtige hjælp, der iværksættes.

Se relevante uddannelser om skolevægring her:

BeCool angst vejlederuddannelsen

Skolevægring – Bag om skolefravær

AKT uddannelsen

Skolevægring: Barnets perspektiv mangler

Lyt til barnet. Hvad er det, der gør, at barnet har det svært ved at komme i skole? Barnet klager måske ofte over fysiske symptomer så som at have ondt i maven eller hovedet i forbindelse med at skulle i skole. Hvis barnet bliver hjemme fra skolen, aftager symptomerne op af dagen, men vender tilbage igen næste morgen, før barnet skal i skole igen.

Mange børn fortæller, at de har svært ved at falde i søvn, fordi de har mange bekymringstanker. De bekymrer sig om det, som er sket, eller som skal ske henne i skolen. Det kan være, at barnet er for fagligt eller socialt udfordret.

Nogle børn bekymrer sig om, at der vil ske deres forældre noget, mens de er i skole:

“-Mange af de børn og unge med skolevægring som jeg taler med, har ofte en stor skyldfølelse, fordi far eller mor ikke er kommet på arbejde, fordi de skal passe dem. Eller de har ikke noget alternativ og sidder derfor alene derhjemme foran computeren.

De børn og unge jeg taler med, vil bare gerne være ligesom alle andre børn og have det ok med at være i skole. Spørger man dem, har de ofte selv ideer til, hvad der skal til, for at de får det bedre. Men mange børn og unge har også den opfattelse, at de har sagt det til de voksne mange gange, men at de voksne ikke lytter eller gør noget.”

Angst bliver overset

Børn med angst volder ofte ikke større problemer for skolen, medmindre de udvikler egentlig skolevægring, og deres vanskeligheder bliver derfor let overset.

Der er desuden begrænset viden blandt forældre, pædagoger og lærere om børn med angstlidelser. Særligt får man ikke øje på det i skolen; man ser simpelthen ikke, at det er et problem.

Det kan måske undre, men ofte er det sådan, at de børn og unge, der lider af angst, også er meget pligtopfyldende, og de udfordrer således ikke ’det pædagogiske miljø’. Det kan fx være den stille pige, om hvem man til skole- hjem-samtalen siger, at hun gerne må gøre lidt mere væsen af sig, at hun skal markere lidt mere i timerne.

Som barn eller ung tænker man heller ikke selv nødvendigvis, at det, der er galt, nok er angst. Man har slet ikke det begreb sat på, fortæller Gry Ravn Rønne:

“-Tit er det mere det, at de bare kan mærke, de får det dårligt. De får ondt i maven, eller de får andre fysiske symptomer. Og kan så mærke stor modstand i forhold til at skulle i skole.

Tit fortæller de unge at de oplever et indre pres og et ydre pres. De presser sig selv ved at de hele tiden går og slår sig i hovedet med: hvorfor er det lige, at jeg ikke kan komme i skole ligesom de andre kan. Og når de så også bliver presset udefra af deres forældre, sidder de lidt mast og opgivende tilbage.

Det er ikke så sjældent at der også forekomme selvværdsproblematikker.”

Se også relevante uddannelser om skolevægring her:

BeCool angst vejlederuddannelsen

Skolevægring – Bag om skolefravær

AKT uddannelsen

En fortvivlende situation

Ofte oplever forældrene nogle ret voldsomme følelsesmæssige reaktioner mod det at skulle i skole, voldsomme vredesudbrud og eller grædeture, fordi barnet eller den unge er for udfordret.

Forældrene bliver i tvivl om hvor meget de skal presse på. Og når forældrene dernæst møder skolen med disse oplevelser, så kan skolen ofte være meget undrende, fordi man slet ikke genkender adfærden.

Ikke så sjældent har Gry Ravn Rønne oplevet, at forældre er blevet rådet til at aflevere deres barn, og så skal skolen nok tage sig af det. På den måde føler disse forældre sig ofte temmelig magtesløse, fordi det er jo netop det, de har prøvet, og som der er så svært; at aflevere et ængsteligt barn.

Ofte har PPR skolepsykologen også været ind over, men mange forældre står desværre stadig med en oplevelse af, at de ikke rigtig bliver mødt.

Tidlig indsats gør en positiv forskel

Angstlidelser er en af de hyppigste lidelser i barndommen. I gennemsnit sidder 1-2 børn med angstproblemer i en almindelige folkeskoleklasse. Så problemet er ganske udbredt, og det er med at sætte ind tidligst muligt:

“-Al forskning peger på, at jo tidligere man gør en indsats, jo bedre. Fordi der netop også er forskning, der viser, at rigtig mange børn og unge har gået med angst i lang tid, og som i voksenalderen kan sige, at deres lidelse går helt tilbage til 11-års alderen, da de gik i folkeskolen. På den måde kan det have haft samfundsøkonomiske omkostninger.”

Kognitiv adfærdsterapi virker!

Gry Ravn Rønne understreger, at det er bekymrende, at der skal gå så lang tid, hvor barnet eller den unge ikke får hjælp, når man i dag ved, at der findes effektiv hjælp at hente:

Skolevægring og angst

“- I nu snart mange år har man haft forskning, der peger på, at der er solid evidens for effekten af kognitiv adfærdsterapi til at behandle angstlidelser hos børn og unge. Det primære mål i kognitiv adfærdsterapi er at hjælpe barnet eller den unge med at ændre tanker, følelser og adfærd således, at barnet eller den unge kan deltage i skole uden at opleve emotionel belastning.

Nu anbefaler Sundhedsstyrelsen også kognitiv adfærdsterapi for børn og unge med angst samt medinddragelse af deres familie. Jeg håber, at det vil komme til at give nogle bedre vilkår og muligheder for børn og unge og deres familier.”

Efteruddannelse og viden om skolevægring efterlyses!

Ifølge Gry Ravn Rønne så er skoler, PPR, Familiecentre, sags- behandlere osv., alle disse instanser, ikke altid klædt på til opgaven. Hun oplever også, at der i forbindelse med inklusionstanken er en stor efterspørgsel særligt fra lærere og pædagoger om efteruddannelser inden for specialområder, så de kan løfte den opgave, det er, at skabe optimale inkluderende læringsfælleskaber for alle børn.

De ønsker at få større viden om angst og om hvordan, de kan skabe deltagende muligheder for elever med angst i det læringsfællesskab, klassen udgør. Der bliver flere og flere, som bliver nysgerrige og parate, og det er en meget positiv udvikling.

Det giver derfor god mening at planlægge og gennemføre specifik efteruddannelse af lærere, pædagoger og AKT-ressourcepersoner på skolerne til at varetage arbejdet med skolevægring – samtidig med at der naturligvis skal sikres de nødvendige rammer for, at arbejdet kan foregå.

Se relevante uddannelser hos Seminarer.dk her:

BeCool angst vejlederuddannelsen

Skolevægring – Bag om skolefravær

AKT uddannelsen

Fælles retningslinjer efterlyses

Generelt kan man konstatere, at der er stor forskel på, hvordan en sagsbehandling har kørt, alt efter hvilken kommune, man kommer fra. Så når forældre deler erfaringer med hinanden på klinikken hos Gry Ravn Rønne, så kommer disse forskelligheder naturligvis også frem.

For eksempel kan nogle få tildelt tabt arbejdsfortjeneste, imens andre intet kan få:

“- Og det kunne selvfølgelig være rart, hvis man havde ét eller andet udgangspunkt, som gjaldt for alle, men jeg tror, man bliver mere og mere opmærksom på det, og at man ude i kommunerne er i gang med at finde en måde.”

Er du interesseret i arbejdet med angstramte børn, unge og voksne?

Vi har samlet alle vores angst kurser, uddannelser og artikler her på siden: Angst-kursus oversigt

 

Relevante arrangementer

Selvskade og spiseforstyrrelse hos unge
Kursus

Selvskade og spiseforstyrrelse hos unge

Jylland & Sjælland

Selvskadende adfærd og spiseforstyrrelser blandt børn og unge kan have fatale konsekvenser, og det er afgørende, at du som fagperson kan hjælpe dem. På denne kursusdag lærer du derfor om ”De Tre Principper”, som er et nyt psykologisk paradigme i Danmark, der kan hjælpe mennesker med at finde tilbage til deres indre styrke og balance – bl.a. når de selvskader eller har en spiseforstyrrelse.

Når du deltager på kurset, opnår du:

Viden om selvskade og spiseforstyrrelser Kendskab til risikoadfærd og redskaber til opsporing i forhold til at identificere selvskade og spiseforstyrrelser i et tidligt stadie Indføring i ”De Tre Principper” ift. selvskade og spiseforstyrrelse med fokus på hvordan vi altid – inde bag kaosset af tanker og følelser – er ok; at vores sind er stærkt og selvhelende Indblik i, hvordan du som fagprofessionel kan hjælpe og gøre en forskel ud fra forståelsen af ”De Tre Principper” Inspiration til, hvordan ”De Tre Principper” kan bruges med det samme i praksis og i kombination med opsporingsredskaberne

Ved det faglige ror står psykoterapeut Jane Ellegaard, som til daglig arbejder med børn og familier i Skanderborg Kommune.

Læs mere om kursusdagen lige herunder.

Læs mere
Legetræning – social træning for børn med autisme, ADHD og andre udviklingsforstyrrelser
Kursus

Legetræning – social træning for børn med autisme, ADHD og andre udviklingsforstyrrelser

Jylland & Sjælland

Vær med, når vi slår dørene op til dette givende kursus, hvor du lærer PLAY Project-metoden til brug i arbejdet med børn med udviklingsforstyrrelser, f.eks. ADHD og autisme. 

Både forskning og årelange erfaringer viser, at en tidlig målrettet indsats centreret om leg gør en verden til forskel for udviklingen hos børn med udviklingsforstyrrelser. 

Når du deltager på dagen, får du: 

En gennemgang af PLAY Project-metoden med alle dens stadier, metoder og principper   Viden om, hvordan legetræningen kan tilrettelægges – og hvilke teknikker der kan anvendes på de forskellige stadier    Praktiske anvisninger på, hvordan legetræningen kan komme til at fungere som en del af det daglige arbejde, og hvordan det enkelte barn kan profitere af legetræning i hverdagen   Indblik i, hvordan PLAY Project-metoden er blevet indført i to forskellige institutioner i Danmark 

 Læs mere om dagen og underviserne lige herunder. 

OBS: 

Ved vores afholdelse på Scandic Kolding tager vi udgangspunkt i Skovbrynet – en specialbørnehave for børn med autisme og andre udviklingsforstyrrelser i alderen 0-6 år

Ved vores afholdelse på Scandic Hvidovre tager vi udgangspunkt i Himmelev Behandlingstilbud – et døgn- og dagtilbud for børn og unge med autismespektrumforstyrrelser (alder 5-18 år)

Læs mere
Fra ensomhed til vensomhed
Kursus

Fra ensomhed til vensomhed

Jylland & Sjælland

At have venner og være en del af et fællesskab er afgørende for børns trivsel og udvikling, så hvordan skaber du som fagperson trygge, vensomme kulturer for børnene? Dét er omdrejningspunktet for dette heldagskursus.

I spidsen for dagen står inklusionskonsulent Anne Søgaard. Hun sørger for, at din faglige rygsæk bl.a. bliver fyldt med:

Viden om, hvordan du er med til at gøre alle vennevigtige og værdifulde Viden om, hvordan stjernestunder har afgørende betydning Viden om, hvordan du forebygger ensomhed Indsigt i de 8 samspilstemaer i ICDP Indsigt i, hvordan følelser smitter Indsigt i mentalisering

Kurset vil også være præget af praktiske øvelser, som klæder dig på til at arbejde med vensomhedsprincipperne, når du kommer hjem.

Læs mere
DLD – en overset sproglig udviklingsforstyrrelse
Kursus

DLD – en overset sproglig udviklingsforstyrrelse

Jylland & Sjælland

Det anslås, at 7-8% af alle børn har Developmental Language Disorder (DLD), udviklingsmæssig sprogforstyrrelse. Der er dog tale om et skjult handicap, som ofte er svært at opdage. Tag derfor med på denne temadag, som giver dig kompetencer til at spotte og hjælpe børn og unge med DLD. Mere konkret får du:

Viden om generel og forsinket sprogudvikling hos børn Konkret og håndgribelig viden om DLD Redskaber til at spotte de børn, som har brug for hjælp En lang række konkrete og praksisnære tips til, hvordan du kan hjælpe børn med DLD Gode tips til at finde yderligere viden om DLD

Underviser på dagen er ph.d. og audiologopæd Trine Printz.

Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange

6 ud af 6 stjerner

Læs mere