Hvad er psykologisk tryghed, og hvorfor er den vigtig? - Seminarer
Psykologisk Tryghed ved Seminarer.dk
Artikel

Hvad er psykologisk tryghed, og hvorfor er den vigtig?

Du har måske allerede hørt begrebet "psykologisk tryghed", men hvad dækker dette begreb egentlig over, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med psykologisk tryghed? Det får du svar på i denne artikel, hvor du også får 7 tips til at skabe øget psykologisk tryghed i din organisation.

Af Nana Rafn
Psykologisk tryghed

Hvad er psykologisk tryghed?

Psykologisk tryghed – også kaldet psykologisk sikkerhed – handler om at skabe en kultur, hvor såvel medarbejdere som ledere tør pege på fejl, tvivl, bekymringer o.l., fordi de føler sig sikre på, at de ikke bliver nedgjort eller straffet.

Én af dem, der ved allermest om psykologisk tryghed, er Harvard-professor, Amy Edmondson. Hun er ph.d. i organisatorisk adfærd og har i mere end 20 år forsket i psykologisk sikkerhed og betydningen af denne i organisationer og virksomheder.

Hendes forskning er banebrydende og har bl.a. ført til, at hun i 2021 blev rangeret som verdens mest indflydelsesrige ledelsestænker, da Thinkers50 afholdt deres Awards Gala.

Læs mere om vores uddannelse: Certificeret practitioner i psykologisk tryghed

Hvorfor er det vigtigt at have psykologisk tryghed?

Tilstedeværelsen af psykologisk tryghed i organisationer, virksomheder o.l. udgør i yderste instans forskellen på liv og død. Det kan lyde voldsomt, men forestil dig f.eks., at du har brug for at få foretaget en operation på sygehuset.

Hvis du i den forbindelse får adgang til en liste over en række forskellige hospitalsafdelingers antal af indrapporterede fejl, vil du med en vis sandsynlighed foretrække den afdeling, der har indrapporteret færrest fejl. Det handler ganske enkelt om, at mange af os hurtigt vil sætte lighedstegn mellem antallet af indrapporterede fejl og det faktiske antal af fejl.

Reelt siger det dog ikke noget om, hvor mange fejl afdelingen laver. Derfor kan der i princippet være tale om en afdeling, som laver utallige fejl, som aldrig bliver indrapporteret, fordi de ansatte ikke tør af frygt for diverse repressalier.

I sine studier har Amy Edmondson fundet, at de organisationer, virksomheder, teams o.l., der har en høj grad af psykologisk sikkerhed, indrapporterer flere fejl – simpelthen fordi de tør. Dermed har de også mulighed for at lære af fejlene og udføre det fremtidige arbejde bedre.

Når vi på vores arbejdspladser skaber en kultur funderet på psykologisk tryghed, hvor alle forpligter hinanden på åbenhed og ærlighed, kan vi ganske enkelt lære mere, skabe bedre resultater og være langt mere innovative.

Dertil kommer, at denne form for tryghed selvfølgelig er afgørende for vores velbefindende. Når vi ved, at vores åbenhed og ærlighed vil blive taget godt imod, kan vi f.eks. bedre efterspørge hjælp, når vi har for meget at se til eller på anden vis er pressede i vores dagligdag. Studier peger da også på, at antallet af sygedage mindskes i arbejdsmiljøer med psykologisk tryghed.

Psykologisk sikkerhed er altså bl.a. vigtig for:

  • Vores feedbackkultur og læring
  • Vores resultater
  • Vores innovation
  • Vores samarbejde og trivsel

Det er vigtigt at forstå, at psykologisk tryghed ikke bare opstår af sig selv eller f.eks. er sikret, fordi ledelsen har en “døren-er-altid-åben”-politik – psykologisk tryghed skal skabes og vedligeholdes. Som mennesker er vi flokdyr og går op i, hvad andre tænker om os. Vi vil for alt i verden ikke udstødes af vores flok. Det betyder, at vi fra naturens side er kodet til at ville undgå at sætte os selv i potentielt ubehagelige situationer ved f.eks. at indrømme og udpege fejl, stille spørgsmål – som andre måske finder dumme – udvise tvivl e.l. Selvom psykologisk sikkerhed har et væld af positive effekter, er der altså ofte nogle helt basale barrierer, vi skal af med, for at opnå den.

Vi er derfor nødt til først at have en grundig forståelse af, hvad psykologisk sikkerhed er og dernæst arbejde målrettet med at udvikle og opretholde denne.

7 råd til at skabe psykologisk sikkerhed

1. Vær tydelig

Et vigtigt skridt i retning af høj psykologisk sikkerhed er en tydelig rammesætning – eller transparens – for, hvordan kulturen skal være, hvad kerneopgaven er, og hvilke ressourcer der er til rådighed. Det vil typisk være ledelsen, der vil og skal gå forrest med rammesætningen, men det er vigtigt, at alle deltager i den. Vi skal huske, at rammen ikke kun er det, som vi siger eller ønsker, den er. Den er derimod det, vi rent faktisk siger og gør over for alle – ikke blot en udvalgt gruppe. 

2. Gør det ok at fejle

Det er ofte en vigtig del af rammesætningen at gøre det klart, at der uundgåeligt vil ske fejl, og at det er ok. Det væsentligste er, at der bliver samlet op på fejlene og lært af dem.  Det er dog også vigtigt ikke at forvente eller kræve, at der omgående sker læring på baggrund af fejl. Når det sker, vil mange af os være tilbøjelige til først at gøre opmærksom på en fejl, når vi kan sige noget kvalificeret om, hvordan den er opstået, og hvordan vi undgår den en anden gang. 

3. Vær nysgerrig

Når vi skal skabe en kultur præget af psykologisk sikkerhed, er det nødvendigt, at alle på arbejdspladsen er nysgerrige og opsøgende – og ikke mindst at ledelsen går forrest i dette. Det er sjældent nok, at det bliver sagt, alle bidrag er velkomne, eller at ledelsens dør ”altid står åben”. Ledelsesekspert og -rådgiver Christian Ørsted siger: ”(…) Som jeg ser det, er det en svag invitation. Når vi siger sådan, risikerer vi, at det kun er dem, der i forvejen er trygge, som kommer ind ad døren. Hvis vi vil øge graden af psykologisk tryghed, er opgaven, at vi også får dem i tale, som ikke kommer af sig selv. Dem, som faktisk er i tvivl om, hvordan vi tager imod det, som de kommer med. Derfor skal vi aktivt arbejde for at invitere til bidrag, så vi skal være opsøgende og nysgerrige.” 

4. Udvis reel lydhørhed

Når der kommer input fra andre på arbejdspladsen og/eller samarbejdspartnere, er det afgørende, at bidragene bliver mødt med åbenhed, reel lydhørhed og konstruktiv feedback – uanset hvor forskellige de måtte være fra ens egen idé, holdning, følelse mv. Stor psykologisk tryghed skabes og blomstrer bl.a., når vi formår at forholde os ordentligt til de mennesker, som tænker anderledes end os selv. Vi har faktisk ikke brug for at være enige, men vi har brug for at have et fællesskab, hvor vi kan finde ud af tingene med mennesker, som ikke er som os selv”, lyder det fra Christian Ørsted, som har arbejdet med psykologisk tryghed siden 2014. 

5. Lad din sårbarhed træde frem

I arbejdet med at udvikle og opretholde psykologisk sikkerhed er det en god idé, at vi øver os i at turde være sårbare over for hinanden – uanset om vi er ledere eller medarbejdere. Organisationspsykolog Lotte Svalgaard siger: ”Tillid kommer ikke af sig selv, men for at skabe tillid, er vi nødt til at opføre os som om, tilliden allerede er til stede.Det vil sige, at vi – selvom det kan være svært – er nødt til at turde vove os lidt frem, for i det øjeblik vi gør det, bidrager vi til at skabe tilliden og transparensen.” 

6. Undgå, at de negative følelser hober sig op og smitter

Hele fundamentet i psykologisk tryghed er, at vi tør stå frem med det, vi har på hjerte – også selvom det i øjeblikket kan føles grænseoverskridende at skulle træde frem, fordi vi på den måde kommer i fokus. Det er derfor vigtigt, at vi øver os i at tage vores undren, kritik, tvivl mv. op med resten af arbejdspladsen og/eller arbejdsteamet så hurtigt som muligt på en konstruktiv måde. Jo længere tid vi går og putter med noget, des større er risikoen for, at der opstår snakken i krogene. Psykologisk tryghed er fundamentet for, at der ikke opstår det, som sociolog Rikke Østergaard kalder følelsesmæssig forurening. Omvendt er den følelsesmæssige forurening et klart tegn på, at der ikke er psykologisk tryghed, eller at den endnu ikke er stor nok eller har bredt sig til alle, som indgår i arbejdet. 

7. Tjek, om alle er med

Hav forståelse for, at psykologisk tryghed, for rent faktisk at batte, skal være til stede hele vejen rundt i organisationen – og arbejd så henimod det, bl.a. igennem rammesætningen. Det klassiske eksempel er, at det ikke nytter noget, at der er en høj grad af psykologisk tryghed mellem lægerne på et sygehus, hvis den ikke også opleves af sygeplejerskerne, bioanalytikerne, portørerne, rengøringspersonalet osv. Som Christian Ørsted påpeger: ”Verden er kompleks, og vi ved derfor aldrig, hvem der først ser et problem. Hvis der f.eks. er en patient, der akut får det dårligt, hvem ser det så først? Det er ikke nødvendigvis en læge, og derfor er det helt afgørende, at f.eks. rengøringspersonalet er trygge ved at gå til andre og sige: ‘Hov, jeg ser noget, og jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt vi gør det rigtige.’” 

Læs også mere om psykologisk tryghed i vores interviews med Christian Ørsted, Lotte Svalgaard og Rikke Østergaard og/eller på vores temaside om psykologisk tryghed.

Hvor kan du lære mere om psykologisk tryghed?

På vores nye uddannelse, som er kvalitetssikret af Amy Edmondson, kan du blive certificeret practitioner i psykologisk tryghed. Læs mere om uddannelsen lige her: Certificeret practitioner i psykologisk tryghed

På uddannelsen bliver du undervist af Christian Ørsted, som er dansk ekspert på psykologisk tryghed. Han var det andet hovednavn på vores Masterclass med Amy Edmondson om psykologisk tryghed, som vi afholdte i april 2022.

Seminarer.dk er partner med “The Fearless Organization” og tilbyder som de eneste i Danmark uddannelsen som practitioner i psykologisk tryghed.

På vores temaside om psykologisk tryghed kan du desuden se alle uddannelser og kurser, vi har på gaden om psykologisk tryghed netop nu.

Relevante arrangementer

Tør I sige, hvad I mener? Psykologisk tryghed i et belastningspsykologisk perspektiv
Kursus

Tør I sige, hvad I mener? Psykologisk tryghed i et belastningspsykologisk perspektiv

Jylland & Sjælland

Tør vi tale højt om vores fejl på arbejde? Tør vi sige, hvad vi faktisk mener og oplever? 

Har vi i virkeligheden den åbne kultur på vores arbejdspladser, som vi tror, vi har? 

Hvad gør vi, hvis vores beslutninger har vidtrækkende konsekvenser for andre, men vi faktisk ikke tør være kritiske og uenige i vores faglige skøn og vurdering?

Hvad gør du som leder? Hvad gør du som medarbejder? Kom med på denne spændende temadag med psykolog Rikke Høgsted.

Læs mere
Følelsesmæssig forurening på arbejdet – kursus med Rikke Østergaard
Kursus

Følelsesmæssig forurening på arbejdet – kursus med Rikke Østergaard

Jylland & Sjælland

Kom med på dette kursus målrettet ledere og HR-medarbejdere, hvor dagen er centreret omkring det gode arbejdsmiljø – mere specifikt, hvordan du er med til at sikre, at de negative følelser og stemninger ikke får magten på arbejdspladsen i form af følelsesforurening.

Dagens underviser er mentalsundhedsekspert og sociolog Rikke Østergaard, som sikrer dig et fagligt udbytte bestående af bl.a.:

Forståelse af, hvordan følelser og adfærd smitter i organisationer Viden om tredjegradssmitte – hvordan vi mennesker smitter hinanden med følelser og adfærd i tre led Redskaber til, hvordan du som leder spotter følelsesforurening Redskaber til, hvordan du som leder undgår følelsesmæssig ”hijacking” i vigtige beslutningsprocesser Redskaber til, hvordan du som leder holder hjernen skarp og får vendt følelsesmæssig forurening til et godt arbejdsmiljø

OBS: På grund af stor efterspørgsel genudbyder vi dette kursus til juni 2022. De sidste par hold blev udsolgt, så tøv ikke for længe med at tilmelde din arbejdsplads.

Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange

6 ud af 6 stjerner

Læs mere