Alle nyheder
Artikel

Neuropædagogik har gjort socialpædagogen Kirsten endnu bedre til at se bag om borgernes adfærd

Seminarer.dk har udviklet et digitalt forløb i neuropædagogik, som fagforeningen Socialpædagogernes Landsforbund (SL) tilbyder deres medlemmer. Læs her om forløbet, og hvad socialpædagog Kirsten Charlotte Nilson fik ud af det.

Af Nana Rafn

Digital Content Manager, Seminarer.dk

neuropædagogik_hænder_med_hjerte

Det altafgørende relationsarbejde i fokus

”Neuropædagogik er relationsarbejde, og uden den gode relation kan vi ikke udføre det arbejde, vi gerne vil. Vi skal kende til borgerens kognitive udfordringer, og hvilken betydning de har. Men vi skal også vide, hvad det enkelte menneske har med i sin livsrygsæk og derigennem afdække borgerens ressourcer og behov og være meget nysgerrige på, hvad der motiverer og giver mening for den enkelte.”

Sådan siger Bente Juul, og hun ved i den grad, hvad hun taler om. Hun er socialpædagog, PD i neuropsykologi, socialfaglig konsulent, supervisor samt VISO-specialist og tilknyttet Hjerneskadecentret i Odense. Gennem mere end 16 år har hun anvendt – og undervist i brugen af – neuropædagogik i arbejdet med mennesker, der har kognitive udfordringer, f.eks. hjerneskader eller demens.

Det har hun bl.a. gjort sammen med sin lige så erfarne kollega Susanne Bommelund, som er fysioterapeut, socialfaglig konsulent og VISO-specialist ved Hjerneskadecentret i Odense.

Nu er de to blevet foreviget på skærmen som en del af et unikt forløb i neuropædagogik. Forløbet er udviklet af Seminarer.dk, som har skræddersyet det til medlemmerne af fagforeningen Socialpædagogernes Landsforening (SL), også blot kendt som Socialpædagogerne.

Forløbet er 100 % digitalt og består dels af en række lektioner, som medlemmerne har adgang til og kan gennemføre, når de har tid og lyst. Lektionerne indeholder bl.a. videooplæg med Bente og Susanne, praksiseksempler, øvelser og refleksionsspørgsmål.

I perioden fra januar til juni 2023 blev e-læringen desuden suppleret af en række online live-sessioner, som medlemmerne af Socialpædagogerne kunne deltage i, hvis de ønskede det.

Et forløb, der fremmer forståelsen af borgerne – og én selv

Samlet set nåede omtrent 1000 socialpædagoger at deltage på live-sessionerne, og én af dem var Kirsten Charlotte Nilson. Hun er ansat i Ærø Kommune og arbejder på et bofællesskab for voksne med fysisk og/eller psykisk handicap.

Fra sit arbejde kendte hun allerede til dele af neuropædagogikken, men var meget interesseret i at lære mere om tilgangen og få det hele sat ind i en faglig ramme. Det kom derfor som kaldet, da Socialpædagogerne begyndte at udbyde forløbet i neuropædagogik, og Kirsten kastede sig straks ud i både de digitale lektioner og live-sessionerne. Heldigvis har hun ikke fortrudt sin beslutning.

”Jeg har virkelig taget meget med mig fra forløbet, selvom jeg i forvejen kendte til neuropædagogik og egentlig brugte nogle neuropædagogiske greb i hverdagen uden at være bevidst om det. Det er altid godt at blive mindet om at se bag om borgernes adfærd, og jeg har fået endnu større forståelse af, hvordan hjernen fungerer, og hvad der sker i borgerne – og i mig selv for den sags skyld,” siger hun og fortsætter:

”Jeg har kollegaer, som arbejder på andre dele af kommunens handicap- og psykiatriområde, og som også har taget forløbet. Vi har alle sammen positive oplevelser med det, så det giver også mening på tværs. Forløbet er meget grundigt, og det, man får med sig, kan rent faktisk overføres til hverdagen. Det kræver selvfølgelig masser af øvelse og italesættelse at få implementeret den neuropædagogiske tilgang i arbejdet, men hvis man lykkes med det, er man langt, og det her forløb er i den grad en god start.”

Neuropædagogiske redskaber serveret i stuen

Forløbet i neuropædagogik er digitalt for at tilbyde størst mulig fleksibilitet for Socialpædagogernes medlemmer. Som socialpædagog kan arbejdstiden variere meget, og det kan derfor være en stor fordel med digitale lektioner, som kan ses, når og hvor det skal være. Af samme grund blev hver live-session også udbudt på tre forskellige tidspunkter af dagen.

”En af de dage, hvor jeg skulle deltage i en live-session, opstod der noget meget vigtigt, som jeg var nødt til at være en del af i stedet. Og der var det utrolig rart, at jeg bare kunne blive flyttet til et andet tidspunkt, så jeg ikke behøvede at gå glip af det faglige indhold,” fortæller Kirsten.

Selvom hun holder meget af traditionelle kursusdage med fysisk tilstedeværelse, har hun opdaget, at digital læring passer rigtig godt til hende.

”Jeg er et meget socialt menneske, så når jeg er ude på en fysisk kursusdag, går jeg ind i diverse samtaler med de andre kursister. Det er dejligt, og fysiske afholdelser skal aldrig stoppe. Jeg har dog opdaget, at jeg bliver enormt fokuseret, når jeg tager digital undervisning, så det er lige før, jeg synes, det er mere effektivt. Der er ikke noget, der tager mit fokus væk fra læringen. Derfor fungerede det også super godt for mig, at forløbet i neuropædagogik var digitalt. Efter arbejde kunne jeg sidde helt uforstyrret hjemme i min stue og modtage undervisning. Det var fedt!,” understreger Kirsten og siger afsluttende:

”Jeg har bare været rigtig glad for forløbet, og det er dejligt, at Socialpædagogerne tilbyder det helt gratis. Når en fagforening tilbyder sådan et forløb til sine medlemmer, er det i den grad en måde både at vise faglighed og løfte faglighed.”

Relevante arrangementer

Praksisnær neuropædagogik
E-læring

Praksisnær neuropædagogik

Varighed: 6-8 timer. Med dette e-læringskursus får du viden om neuropædagogik med fokus på praksis, herunder konkrete neurofaglige redskaber og strategier til implementering af den neuropædagogiske tankegang i arbejdet med mennesker med dysfunktioner i hjernen.

Forløbet er 100 % digitalt med faglige videooplæg, praksiseksempler samt redskaber og bidrager til en fagligt styrket pædagogisk praksis.

I forløbet får du: – Forståelse for anvendelse af en neuropædagogisk tilgang i teori og praksis – Undervisning i neurofaglige redskaber, der kan styrke dit daglige arbejde – Adgang til refleksionsøvelser, slides, cases og implementeringsstrategier – Mulighed for at downloade neurofaglige redskaber til brug i egen praksis (tilkøbslektion)

Læs mere
Undgå udbrændthed på jobbet – skab et bæredygtigt arbejdsliv
Uddannelse

Undgå udbrændthed på jobbet – skab et bæredygtigt arbejdsliv

Jylland & Sjælland

En uddannelse, der giver dig redskaber til at undgå og reducere stress, udbrændthed, omsorgstræthed og at sænke sygefravær. Aktuel for både medarbejdere og ledere.

På uddannelsen lærer psykolog Anne Dorthe Hasholt dig bl.a.:

Hvorfor du skal opfatte dig selv som det allervigtigste redskab i dit arbejde At agere bæredygtigt i relations- og omsorgsarbejde på jobbet Hvordan du genvinder/bibeholder balancen i et mentalt krævende job Strategier til at undgå stress, omsorgstræthed og udbrændthed Forskellen på at udvise ”slid-empati” og ”bæredygtig empati” i dit job

Meget begrænset antal pladser.

Læs mere
Naturterapiuddannelse: Brug naturen til fysisk, psykisk og social sundhedsfremme
Uddannelse

Naturterapiuddannelse: Brug naturen til fysisk, psykisk og social sundhedsfremme

Jylland & Sjælland

Naturen har et væld af positive effekter på vores fysiske og psykiske velvære, og på denne praksisnære uddannelse lærer du at bruge naturterapi i det sundhedsfremmende arbejde med børn, unge og voksne med psykiske, fysiske eller sociale udfordringer.

Med uddannelsen får du godt med tid i naturen, og derudover bliver du klædt på med:

Redskaber til at organisere, tilpasse og afvikle naturbaserede forløb efter NBMC-metoden til din målgruppe Kompetencer til at inddrage kroppen i det naturterapeutiske arbejde – bl.a. gennem motoriske øvelser, leg og åndedrætsøvelser Teoretisk indsigt i virkningen af at bruge naturen og forskellige naturmiljøer til sundhedsfremme og rehabilitering Viden om effekten af gruppedynamik, narrative fortælleteknikker og evolutionspsykologi Værktøjer til at arbejde med modstandskraft og robusthed i forhold til gruppen og den enkelte deltager

Vil du vide mere om naturterapiuddannelsen? Så finder du meget mere information lige herunder.

Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange

6 ud af 6 stjerner

Læs mere
Forebyg omsorgstræthed – med metoden embodiment og nye færdigheder i relationsarbejdet
Kursus

Forebyg omsorgstræthed – med metoden embodiment og nye færdigheder i relationsarbejdet

Fyn

I det daglige arbejde inden for socialpædagogik og omsorgsfeltet er nærvær og omsorg to uundværlige elementer. Men disse nøglekvaliteter kan med tiden føre til omsorgstræthed og udbrændthed. Hvordan bevarer du din mentale og fysiske trivsel, så du kan fortsætte med at yde den bedste omsorg?

Oplev underviser Maja Pålsson, psykomotorisk terapeut og psykoterapeut MPF, på dette kursus dedikeret til at udforske og forstå de dybere lag af relationsarbejdet gennem en kombination af teori og praksis. Du får bl.a.:

Viden om kroppens intelligensformer gennem begrebet embodiment Konkrete metoder og øvelser til at afbalancere dit nervesystem og styrke dit nærvær Skærpede relationskompetencer i praksis Forståelse af dine egne reaktionsmønstre i mødet med borgeren Strategier til at styrke dit nærvær og undgå at blive følelsesmæssigt drænet

Tilmeld dig og dine kollegaer her på siden.

Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-grey

5 ud af 6 stjerner

Læs mere