Opdag de angste børn - Seminarer
Alle nyheder
Artikel

Opdag de angste børn

Få en gennemgang af angstlidelser og råd til at hjælpe angste børn, ved Ingrid Leth, der har forsket i angst hos børn og unge.

angst600

 

Artiklen er udgivet i 2014


Der sidder i gennemsnit ét barn i hver klasse, som har så alvorlig angst, at det er behandlingskrævende.

Ifølge en norsk undersøgelse er angstlidelser hos børn den mest udbredte psykiske lidelse. Næsten lige så mange børn er registreret med ADHD. Alligevel er angstlidelser hos børn og unge et overset samfundsproblem ifølge cand.psych. og tidligere lektor ved Institut for Psykologi, Ingrid Leth.

Ingrid Leth har forsket i angsttilstande hos børn og deres behandling. Ifølge hende er det altafgørende, at vi bliver bedre til at se de angste børn, fordi den rette tidlige indsats rent faktisk kan hjælpe børnene. De angste børn virker ofte stille, generte og veltilpassede i daginstitutionen eller skolen, og derfor kommer vi nogle gange til at overse dem eller til ikke at tage forældrenes bekymringer alvorligt.

Ca. 66% af de børn, som lider af angst, har forældre, som selv lider af angst. Det betyder, at barnet både kan være genetisk og miljømæssigt disponeret for at udvikle angst. Derfor er det vigtigt, at vi som professionelle omkring de angstramte børn, bliver i stand til at opdage signalerne.

Undersøgelser viser, at ubehandlede angsttilstande har store konsekvenser for indlæring og social udvikling hos det enkelte barn både på kort og langt sigt i form af dårlige faglige resultater og senere vanskeligheder med at få et passende job. Unge og voksne kan udvikle kroniske angst- og depressionstilstande med risiko for selvmedicinering i form af alkohol eller stoffer.

Se også relevant uddannelse: Bliv vejleder i angsthåndteringsprogrammet BeCool

Hvor går grænsen mellem at være bange og en decideret angsttilstand?

Vi bliver alle født med evnen til at føle angst, og det er en vigtig mekanisme for at sikre vores overlevelse. Derfor er det også helt naturligt, at børn og unge er generte, utrygge ved at prøve nye ting eller f.eks. bange for højder. Det er ikke nødvendigvis det samme som en angsttilstand.

Men hvis det udvikler sig til, at familien ikke tager på skiferie, fordi barnet ikke vil flyve, at barnet føler voldsom angst, hvis mor bare går ud og hænger vasketøj op, eller at forældrene stopper med at arbejde for at være hjemme ved barnet eller på anden vis forsøger at undgå bestemte situationer, kan det være et tegn på, at barnet er ved at udvikle angst.

Undgå-adfærd er det angste barns bedste metode til at bekæmpe angst på. Når denne adfærd forhindrer børn i at leve et almindeligt børneliv med skole og fritidsaktiviteter, er der tale om behandlingskrævende angst.

Du skal holde øje med fem typer af angst

Fobisk angst

Fobisk angst er, når barnet er ekstremt angst for en bestemt genstand eller situation, f.eks. edderkopper. Så snart barnet ikke længere er i nærheden af genstande eller i situationen, forsvinder angstsymptomerne også.

Bekymringsangst

Bekymringsangst er modsat fobisk angst ikke centreret omkring en enkelt genstand eller situation. Barnet er i stedet angst for, hvad der sker inden for en lang række områder og situationer.

Separationsangst

Separationsangst er angsten for at være adskilt fra en omsorgsgiver, ofte er det den ene forældre. Børn med separationsangst forsøger at undgå situationer, hvor de skal være adskilt fra forældrene. Sker det alligevel, må de ustandseligt tjekke med mobilopkald, at forældrene ikke er kommet til skade.

Socialangst

Socialangst er karakteriseret ved en overdreven nærmest selvoptaget angst for at gøre noget, som andre vil opfatte som latterligt, og som derfor fører til, at barnet undgår alle sociale situationer, hvor det vil møde andres vurdering.

OCD

OCD er en angstlidelse med tilbagevendende tvangstanker eller handlinger i form af ritualer. Modsat voksne ved børn med OCD ikke, at deres tanker er overdrevne og ude af trit med virkeligheden.

Se også relevant uddannelse: Bliv vejleder i angsthåndteringsprogrammet BeCool

Hvordan bliver vi bedre til at få øje på angsten hos børn og unge?

Hvor børn med adfærdsvanskeligheder ofte laver spræl, skaber uro, ødelægger undervisningen og på anden vis tilkalder sig de voksnes opmærksomhed, er der sjældent problemer med de angste børn i klassen. Derfor bliver lærere forundrede over, at forældrene klager over vanskeligheder i hjemmet. Børnenes evne til at opretholde en rolig facade er en af grundene til, at det er så svært for os at få øje på deres vanskeligheder. Dog kan man lægge mærke til følgende:

  • Hyppigt skolefravær, som øjensynligt ikke skyldes fysisk sygdom. Fravær ved emneuger, sportsaktiviteter og lejrskoleophold. Krav om at forældre skal være til stede ved alle ekstraordinære skoleaktiviteter. Dette kan være tegn på separationsangst eller socialangst. Tit opdager vi først angsten, når barnet ikke har været i skole i flere uger uden reelt at være syg, eller når barnet forsømmer skolen alt for tit. Selvom kammeraterne er hjælpsomme, bliver det svært for barnet at komme tilbage, når det blot er en sjælden gæst i klassen.
  • Overoptagethed af forurening, krig eller andet fra nyhederne kan være tegn på bekymringsangst.
  • Modstand mod at røre ved specielle ting, opholde sig i specielle rum eller at deltage i fysiske forsøg i natur- og tekniktimerne og overdreven angst for, at de andre børn skal være syge eller smitte dem, kan være tegn på OCD.
  • Nogle børn har angst for dyr, høje lyde eller andre særlige ting. Styrer denne angst deres hverdag, kan det være tegn på specifik fobi.

De større børn eller unge bruger ikke betegnelsen angst om sig selv og deres undgåen af diverse aktiviteter. De siger i stedet, at de ikke har lyst eller, at de ikke gider. Det er vigtigt at afdække, om der ligger angst bag pludselig ulyst til f.eks. at gå til fodbold.

Angsten kan have meget kraftige fysiske symptomer. Så hold øje med, om barnet reagerer med rysten, sveden, giver udtryk for hjertebanken, ondt i maven eller andre fysiske symptomer i specifikke situationer.

Se relevant kursus: Bag om skolefravær

Principper i angststyring:

Nedenfor får du en liste over principperne i angststyring.

  • Angst er indlært og kan derfor aflæres gennem øvelse og udfordring af angsten i små passende doser.
  • Angstens symptomer skabes i hjernen, derfor kan hjernen ved hjælpetanker gennem øvelse kontrollere barnets angst.
  • Du skal bruge masser af ros og huske på, at den alvorligt mente ros aldrig kan overdrives.
  • Selvom der forekommer tilbagefald, skal man ikke give op. Det er hårdt arbejde at skabe ændringer i adfærd.

Hvordan kan man hjælpe børn og unge med angst?

Det er faktisk relativt nemt at behandle børn og unge med angst, især hvis angsten identificeres tidligt. Man kan afhjælpe børn angstsymptomer med kognitiv adfærdsterapi i 2/3 af tilfældene. Derfor er den indsats som pædagoger eller lærere kan gøre i hverdagen for det angste barn utrolig betydningsfuld.


Er du interesseret i arbejdet med angstramte børn, unge og voksne?

Vi har samlet alle vores kurser, uddannelser og artikler om angst her på siden: Angst-kursus oversigt

Relevante arrangementer

BeCool – Angsthåndteringsprogram for børn og unge
Vejlederuddannelse

BeCool – Angsthåndteringsprogram for børn og unge

Jylland & Sjælland

Tag med på vejlederuddannelsen i BeCool og opnå kompetencer til at arbejde forebyggende med børn og unges angst og understøtte øvrig angstbehandling.

Du bliver undervist af ekspert og psykolog Søren Benedikt Pedersen, som bidrager med den nyeste viden om angst, stress og traumer, ligesom han bl.a. stiller skarpt på:

Realistisk tænkning vs. metakognitive strategier Gradueret eksponering og trin-for-trin planer Visualisering, åndedræt og afslapning Guidet massage, leg, bevægelse og sanser Assertiv adfærd, kropssprog og social færdighedstræning

Alle hold i 2024 er afholdt/udsolgt. Nye datoer i 2025 er klar. Tilmeld dig her på siden. 

Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-grey

5 ud af 6 stjerner

Læs mere
Skolevægring – Bag om skolefravær
3-dages kursus

Skolevægring – Bag om skolefravær

Jylland

Skolevægring/skolefravær kan have et utal af årsager, og hvis du skal hjælpe børn, som oplever, at det er svært at komme i skole, er du nødt til at kunne arbejde med komplekse og kontekstuelle årsagsforklaringer, praksisnære redskaber og undersøgelse af skolekontekst.

På dette 3-dages kursus bliver du undervist af ph.d. i pædagogisk psykologi Tine Basse Fisker, der bl.a. sikrer, at du opnår:

Refleksioner og nye perspektiver på egen praksis Opmærksomhed på, hvilke teoretiske perspektiver man kan forstå skolefravær ud fra Praksisnære redskaber til, hvordan du sikrer dig, at du får barnets egne perspektiver med i løsningen af de problematikker, der ligger til grund for fraværet Praksisnære redskaber til, hvordan du styrker samarbejdet mellem skole og forældre bedst muligt Ideer og gensidig inspiration til tiltag, skolen kan iværksætte, så barnet støttes i at komme i skole igen Praksisafprøvninger af mikrointerventioner undervejs i kursusforløbet
Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange

6 ud af 6 stjerner

Læs mere
Bliv certificeret børne-stressvejleder
Digital uddannelse

Bliv certificeret børne-stressvejleder

Varighed: Ca. 70 timer. Lær fra fysioterapeut Pernille Thomsen & psykolog Charlotte Bjerregaard, og bliv certificeret bio-psyko-social børne-stressvejleder.

Efter stressvejleder uddannelsen vil du bl.a. kunne: 

 Spotte børn og unge, som reagerer med diverse stresssymptomer  Forklare børn og unge om symptomer og løsninger på en letforståelig måde  Afhjælpe noget af den stress, som det enkelte barn/den unge oplever og tale med barnet/den unge på en bedre måde 

Stressvejleder uddannelsen består af 4 digitale moduler, og de byder bl.a. på videooplæg med underviserne, redskaber til print, tests, refleksionsøvelser og praksiseksempler. Efter 4. modul er der desuden fysisk supervision.

Vi godkender din tilmelding hurtigst muligt, og du vil ofte have adgang inden for 1 arbejdsdag.

Læs mere
3 faglige og praksisnære dage om autisme og angst
3-dages kursus

3 faglige og praksisnære dage om autisme og angst

Jylland

Dette kursus er afholdt.

Se i stedet:

Alle kurser om angst

Alle kurser om autisme

Børn og unge med autisme oplever ofte at få tillægsdiagnoser, bl.a. angst. På dette dybdegående 3-dages kursus om autisme og angst opnår du viden og praksisnære redskaber, som gør dig i stand til at afhjælpe angsten hos disse børn og unge, samtidig med at du har blik for autismen og de særlige omstændigheder, den giver.

Dine undervisere er psykolog, Louise Sandholdt Trip, og psykolog, Nina Schultz Hansen, som bl.a. beriger dig med:

Viden om kernesymptomer og kendetegn ved autisme Viden om camouflageprofilen (også kendt som pigeprofilen) Grundlæggende viden om hjernen, angst og signalstoffer Viden om udvikling af angst og forskellen på angst og frygt Viden om udfordringen ved angst og autisme Kognitive og metakognitive redskaber Redskaber til eksponering Redskaber til social træning

Vi arbejder på nye datoer. Hold øje med siden.

Læs mere