E-mail blev ikke sendt!
Prøv venligst igen.
 
Tak for din besked!
Vi svarer hurtigst
muligt tilbage.

Havnegade 90
5000 Odense C
Telefon 66 15 90 43
Fax 66 15 96 49
CVR 29621896
seminarer@seminarer.dk

Indsend

Opdag de angste børn

Vi bliver alle født med evnen til at føle angst, og det er en vigtig mekanisme for at sikre vores overlevelse. Men hvis det udvikler sig til, at familien ikke tager på skiferie, fordi barnet ikke vil flyve, at barnet føler voldsom angst, hvis mor bare går ud og hænger vasketøj op, eller at forældrene stopper med at arbejde for at være hjemme ved barnet eller på anden vis forsøger at undgå bestemte situationer, kan det være et tegn på, at det er ved at udvikle angst.

Se relevant uddannelse: Angst hos førskolebørn – Særligt sensitiv eller særligt udfordret?

Der sidder i gennemsnit ét barn i hver klasse, som har så alvorlig angst, at det er behandlingskrævende.

Ifølge en norsk undersøgelse er angstlidelser hos børn den mest udbredte psykiske lidelse. Næsten lige så mange børn er registreret med ADHD. Alligevel er angstlidelser hos børn og unge et overset samfundsproblem ifølge cand.psych. og tidligere lektor ved Institut for Psykologi, Ingrid Leth.

Ingrid Leth har forsket i angsttilstande hos børn og deres behandling. Ifølge hende er det altafgørende, at vi bliver bedre til at se de angste børn, fordi den rette tidlige indsats rent faktisk kan hjælpe børnene. De angste børn virker ofte stille, generte og veltilpassede i daginstitutionen eller skolen, og derfor kommer vi nogle gange til at overse dem, eller ikke at tage forældrenes bekymringer alvorligt.

Ca. 66% af de børn, som lider af angst, har forældre, som selv lider af angst. Det betyder, at barnet både kan være genetisk og miljømæssigt disponeret for at udvikle angst. Derfor er det vigtigt, at vi som professionelle omkring de angstramte børn, bliver i stand til at opdage signalerne.

Undersøgelser viser, at ubehandlede angsttilstande har store konsekvenser for indlæring og social udvikling hos det enkelte barn både på kort og langt sigt i form af dårlige faglige resultater og senere vanskeligheder med at få et passende job. Unge og voksne kan udvikle kroniske angst- og depressionstilstande med risiko for selvmedicinering i form af alkohol eller stoffer.

Hvor går grænsen mellem at være bange og en decideret angsttilstand?

Vi bliver alle født med evnen til at føle angst, og det er en vigtig mekanisme for at sikre vores overlevelse. Derfor er det også helt naturligt, at børn og unge er generte, utrygge ved at prøve nye ting eller f.eks. bange for højder. Det er ikke nødvendigvis det samme som en angsttilstand.

Men hvis det udvikler sig til, at familien ikke tager på skiferie, fordi barnet ikke vil flyve, at barnet føler voldsom angst, hvis mor bare går ud og hænger vasketøj op, eller at forældrene stopper med at arbejde for at være hjemme ved barnet eller på anden vis forsøger at undgå bestemte situationer, kan det være et tegn på, at det er ved at udvikle angst.

Undgå-adfærd er det angste barns bedste metode til at bekæmpe angst på. Når denne adfærd forhindrer børn i at leve et almindeligt børneliv med skole og fritidsaktiviteter, er der tale om behandlingskrævende angst.

Du skal holde øje med fem typer af angst

Fobisk angst

Fobisk angst er når barnet er ekstrem angst for en bestemt genstand eller situation f.eks. edderkopper. Så snart barnet ikke længere er i nærheden af genstande eller i situationen, forsvinder angstsymptomerne også.

Bekymringsangst

Bekymringsangst er modsat fobisk angst ikke centreret omkring en enkelt genstand eller situation. Barnet er i stedet angst for, hvad der sker inden for en lang række områder og situationer.

Separationsangst

Separationsangst er angsten for at være adskilt fra en omsorgsgiver, ofte er det den ene forældre. Børn med separationsangst forsøger at undgå situationer, hvor de skal være adskilt fra forældrene. Sker det alligevel, må de ustandseligt tjekke med mobilopkald at forældrene ikke er kommet til skade.

Se relevant uddannelse: Vejlederuddannelse i Cool Kids

Socialangst

Socialangst er karakteriseret ved en overdreven nærmest selvoptaget angst for at gøre noget, som andre vil opfatte som latterligt, og som derfor fører til, at barnet undgår alle sociale situationer, hvor det vil møde andres vurdering.

OCD

OCD er en angstlidelse med tilbagevendende tvangstanker eller handlinger i form af ritualer. Modsat voksne ved børn med OCD ikke, at deres tanker er overdrevne og ude af trit med virkeligheden.

Hvordan bliver vi bedre til at få øje på angsten hos børn og unge?

Hvor børn med adfærdsvanskeligheder ofte laver spræl, skaber uro, ødelægger undervisningen og på anden vis tilkalder sig de voksnes opmærksomhed, er der sjældent problemer med de angst børn i klassen. Derfor bliver lærere forundrede over, at forældrene klager over vanskeligheder i hjemmet. Børnenes evne til at opretholde en rolig facade er en af grundene til, at det er så svært for os at få øje på deres vanskeligheder, dog kan man lægge mærke til følgende:

  • Hyppigt skolefravær, som øjensynligt ikke skyldes fysisk sygdom. Fravær ved emneuger, sportsaktiviteter og lejrskoleophold. Krav om at forældre skal være til stede ved alle ekstraordinære skoleaktiviteter. Dette kan være tegn på separationsangst eller socialangst. Tit opdager vi først angsten, når barnet ikke har været i skole i flere uger uden reelt at være syg, eller når barnet forsømmer skolen alt for tit. Selvom kammeraterne er hjælpsomme, bliver det svært for barnet at komme tilbage, når det det blot er en sjælden gæst i klassen.
  • Overoptagethed af forurening, krig eller andet fra nyhederne, kan være tegn på bekymringsangst.
  • Modstand mod at røre ved specielle ting, opholde sig i specielle rum eller at deltage i fysiske forsøg i natur- og tekniktimerne og overdreven angst for at de andre børn skal være syge eller smitte dem kan være tegn på OCD.
  • Nogle børn har angst for dyr, høje lyde eller andre særlige ting. Styrer denne angst deres hverdag, kan det være tegn på specifik fobi.

De større børn eller unge bruger ikke betegnelsen angst om sig selv og deres undgåen af diverse aktiviteter. De siger i stedet, at de ikke har lyst eller, at de ikke gider. Det er vigtigt at afdække, om der ligger angst bag pludselig ulyst til f.eks. at gå til fodbold.

Angsten kan have meget kraftige fysiske symptomer. Så hold øje med, om barnet reagerer med rysten, sveden, giver udtryk for hjertebanken, ondt i maven eller andre fysiske symptomer i specifikke situationer.

Principper i angststyring:

Nedenfor får du en liste over principperne i angststyring.

  • Angst er indlært og kan derfor aflæres gennem øvelse og udfordring af angsten i små passende doser.
  • Angstens symptomer skabes i hjernen, derfor kan hjernen ved hjælpetanker gennem øvelse kontrollere barnets angst.
  • Du skal bruge masser af ros og huske på, at den alvorligt mente ros aldrig kan overdrives.
  • Selvom der forekommer tilbagefald, skal man ikke give op. Det er hårdt arbejde at skabe ændringer i adfærd.

Hvordan kan man hjælpe børn og unge med angst?

Det er faktisk relativt nemt at behandle børn og unge med angst, især hvis angsten identificeres tidligt. Man kan afhjælpe børn angstsymptomer med kognitiv adfærdsterapi i 2/3 af tilfældene. Derfor er den indsats som pædagoger eller lærere kan gøre i hverdagen for det angste barn utrolig betydningsfuld.

Se relevant uddannelse: Angst hos førskolebørn – Særligt sensitiv eller særligt udfordret?

Gå til top