Indholdsfortegnelse
- Skolevægring: En definition
- ADHD og dets indvirkning på skolevægring
- Årsager til skolevægring hos børn med ADHD
- Interventioner og strategier til at tackle skolevægring
- Konklusion
- Referencer
Skolevægring: En definition
Skolevægring er et komplekst fænomen, der refererer til en vedvarende frygt for at gå i skole. Børn, der oplever skolevægring, vil ofte forsøge at undgå at gå i skole ved at klage over fysiske symptomer, såsom hovedpine eller mavesmerter, eller ved at bruge adfærdsmæssige taktikker, såsom at nægte at stå op om morgenen eller nægte at tage tøj på om morgenen (Dansk Psykolog Forening, 2018).
ADHD og dets indvirkning på skolevægring
Attention Deficit Hyperactivity Disorder (ADHD) er en neurologisk udviklingsforstyrrelse, der er karakteriseret ved uopmærksomhed, impulsivitet og hyperaktivitet (National Institute of Mental Health, 2021). Børn med ADHD kan have svært ved at koncentrere sig, planlægge og udføre opgaver, og de kan have problemer med at regulere deres følelser og adfærd.
Forskning viser, at børn med ADHD er mere tilbøjelige til at opleve skolevægring end børn uden ADHD (Kearney & Silverman, 1995). Dette skyldes i høj grad, at børn med ADHD ofte har svært ved at tilpasse sig skolens krav og strukturer, og de kan opleve en højere grad af stress, angst og frustration i forbindelse med skolegangen (Kendall, 1994).
Se relevant arrangement: Skolevægring – Bag om skolefravær
Årsager til skolevægring hos børn med ADHD
Der er flere faktorer, der kan bidrage til skolevægring hos børn med ADHD. Nogle af disse faktorer inkluderer:
Manglende støtte og forståelse fra lærere og skolepersonale: Børn med ADHD kan have brug for ekstra støtte og tilpasning i skolemiljøet for at kunne trives og lære effektivt. Hvis lærere og skolepersonale ikke er opmærksomme på de særlige behov, som børn med ADHD har, kan det føre til frustration og skolevægring (Barkley, 2013).
Mobning og social isolation: Børn med ADHD kan opleve mobning og social isolation på grund af deres adfærd og vanskeligheder med at følge sociale normer. Disse negative sociale oplevelser kan forværre angst og føre til skolevægring (Kendall, 1994).
Angst og depression: Børn med ADHD har en øget risiko for at udvikle angst og depression, hvilket kan bidrage til skolevægring (Nøvik, 2006).
Akademiske vanskeligheder: Børn med ADHD kan opleve betydelige akademiske vanskeligheder, som kan føre til lavt selvværd og skolevægring (Barkley, 2013).
Se relevant arrangement: ADHD uddannelse: Bliv certificeret vejleder i ADHD
Interventioner og strategier til at tackle skolevægring
For at hjælpe børn med ADHD og skolevægring er det vigtigt at identificere og adressere de underliggende årsager til skolevægringen. Nogle interventioner og strategier, der kan være effektive, inkluderer:
Tæt samarbejde mellem forældre, lærere og skolepersonale: Det er afgørende, at alle involverede parter arbejder sammen for at støtte barnet og udvikle en plan for at tackle skolevægringen (Dansk Psykolog Forening, 2018).
Tilpasning af skolemiljøet: Skoler kan tilpasse deres miljø og undervisningsmetoder for at imødekomme børn med ADHD, for eksempel ved at give ekstra støtte og vejledning, reducere støj og distraktioner i klasseværelset og anvende en struktureret og forudsigelig daglig rutine (Barkley, 2013).
Psykologisk støtte og terapi: Børn med ADHD og skolevægring kan drage fordel af psykologisk støtte og terapi, såsom kognitiv adfærdsterapi (CBT) eller familiebaseret terapi, for at hjælpe dem med at lære copingstrategier og håndtere deres angst og stress (Kendall, 1994).
Medicinsk behandling: I nogle tilfælde kan medicinsk behandling af ADHD, såsom stimulanter eller ikke-stimulerende ADHD-medicin, hjælpe med at reducere symptomerne og forbedre skolegangen (National Institute of Mental Health, 2021).
Konklusion
Skolevægring er et alvorligt problem, der kræver en multidimensionel tilgang for effektivt at kunne hjælpe børn med ADHD. Ved at arbejde tæt sammen med forældre, lærere og andre fagprofessionelle og ved at tilpasse skolemiljøet og undervisningsmetoderne, kan man skabe en mere støttende og inkluderende skoleoplevelse for børn med ADHD. Psykologisk støtte, terapi og eventuel medicinsk behandling kan også spille en vigtig rolle i at hjælpe disse børn med at overvinde skolevægring og opnå deres fulde potentiale.
Referencer
Barkley, R. A. (2013). Taking Charge of ADHD: The Complete, Authoritative Guide for Parents. New York: Guilford Press.
Dansk Psykolog Forening. (2018). Flere og flere børn kommer ikke i skole på grund af angst:
https://www.dp.dk/p-psykologernes-fagmagasin/artikler/flere-og-flere-boern-kommer-ikke-i-skole-paa-grund-af-angst/
Kearney, C. A., & Silverman, W. K. (1995). Family environment of youngsters with school refusal behavior: A synopsis with implications for assessment and treatment. The American Journal of Family Therapy, 23(1), 59-72.
Kendall, P. C. (1994). Treating anxiety disorders in children: Results of a randomized clinical trial. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 62(1), 100-110.
National Institute of Mental Health. (2021). Attention Deficit Hyperactivity Disorder: https://www.nimh.nih.gov/health/topics/attention-deficit-hyperactivity-disorder-adhd/index.shtml
Nøvik, T. S. (2006). Validity of the Child Behaviour Checklist in a Norwegian sample. European Child & Adolescent Psychiatry, 15(4), 236-242.
