Header_co-teaching
Skole og undervisning
Uddannelse

Sådan lykkes du med co-teaching og kollektiv mestring

Bliv klædt på med kompetencer og redskaber til at lykkes med co-teaching og kollektiv mestring ved at deltage på dette givende kursusforløb. Forløbet består af 3 hele kursusdage, 2 onlinesessioner og ubegrænset adgang til 8 læringsfilm om co-teaching i teori og praksis.

Mellem kursusdagene får du desuden chancen for at lave en konkret prøvehandling i din egen praksis.

Din underviser er Charlotte Andersen, som bl.a. er uddannet folkeskolelærer og har siddet med i arbejdsgrupper og udvalg, der arbejder med kommunale og nationale indsatser for børns trivsel og udvikling.

 

Co-teaching og kollektiv mestring

Er du optaget af, hvordan co-teaching og kollektiv mestring kan skabe inkluderende læringsfællesskaber og flere deltagelsesmuligheder for børn i skolen? Har du lyst til at få fornyet indsigt i både din egen og andres professionsidentitet? Så deltag i dette kursusforløb, der klæder dig på til at arbejde med co-teaching og kollektiv mestring. 

Med udgangspunkt i en både teoretisk og casebaseret tilgang får du viden om co-teaching, og hvordan co-teachingstrategier kan bruges direkte i en inkluderende praksis. Du får redskaber og tid til at arbejde med temaer som: kerneopgave, menneskesyn, elevperspektiver, deltagelsesmuligheder og inkluderende fysiske læringsmiljøer. Du får desuden viden om kollektiv mestring, og hvordan man kan fremme kollektiv mestring med fokus på understøttelse af et tværprofessionelt samarbejde, der skaber gode lærings- og deltagelsesmuligheder for eleverne.

Kursusforløbets opbygning

Sådan lykkes du med co-teaching og kollektiv mestring strækker sig over 5 mødegange fordelt på 3 hele kursusdage samt 2 kortere onlinesessioner, hvor de 2 onlinesessioner fungerer henholdsvis som en introducerende opstartsession og en midtvejsstatus. Mellem kursusdagene får du mulighed for at lave en konkret prøvehandling i egen praksis. 

Ud over de 5 mødegange får du ubegrænset adgang til 8 læringsfilm om co-teaching i teori og praksis. Filmene omhandler centrale fokusområder i co-teaching, og du kan benytte filmene både før, under og efter dit kursusforløb. 

Dag 1:  Introduktion og formål - online kursusopstart fra kl. 14.00-14.45 

  • Formålet med co-teaching 
  • Formålet med kollektiv mestring 
  • Introduktion til og anvendelse af læringsfilm om co-teaching 
  • Forventningsafstemning: Hvad håber I at få ud af kursusforløbet? 

Formålet med onlinesessionen er: At give dig en introduktion til forløbet, til de faglige områder og de 8 læringsfilm, samt en overordnet deltager-forventningsafstemning (Du vil ca. 2 uger før onlinesessionen modtage en mail med to spørgsmål til forventningsafklaring, du skal svare på). 

 

Dag 2:  Co-teaching - fysisk kursusdag fra kl. 9.30-16.30 

  • Co-teaching: afgrænsning og afklaring 
  • Forudsætningerne for co-teaching 
  • Roller og kompetencer hos medarbejderne 
  • Co-teachingstrukturer og konkrete co-teachingværktøjer, der kan bruges direkte i din praksis 
  • Inklusion og elevernes forskellige behov i samme undervisningslokale 

Formålet med dagen er: At du bliver bevidst om vigtigheden af at arbejde med forudsætningerne for co-teaching, at du får viden om co-teachingkompetencer og roller og får indblik i, hvordan du kan arbejde med det fysiske læringsmiljø. Herudover får du konkrete redskaber og skabeloner, du kan anvende i din praksis. 

 

Dag 3: Kollektiv mestring – fysisk kursusdag 9.00-16.00 

  • Psykologisk tryghed og professionel tillid 
  • Hvad kendetegner et velfungerende team?  Refleksioner og øvelser over gensidige forventninger til teamsamarbejdet 
  • Konkrete redskaber til understøttelse af det professionelle samarbejde med fokus på elevernes deltagelsesmuligheder 
  • Strategi for implementering af co-teaching og kvalificeret samarbejde 
  • Aktionslæring, planlægning og sparring i forhold til egne prøvehandlinger 

Formålet med dagen er: At få præsenteret teorierne bag kollektiv mestring og med udgangspunkt i kerneopgaven at få viden om kollektiv mestring. Gennem øvelser, videndeling og cases får du praktiske strategier og redskaber til at fremme kollektiv mestring og kvalificeret samarbejde. Derudover får du tid og sparring i forhold til at lægge en strategi for co-teaching på din arbejdsplads og planlægge din prøvehandling. 

 

Dag 4: Midtvejsstatus – online kl. 14.00-15.45 

  • Videndeling af gyldne øjeblikke fra din co-teaching i praksis 
  • Refleksion over ”bump på vejen” 

Formålet med onlinesessionen er: At lave en midtvejsevaluering og en videndeling, så du kan regulere din praksis og få sparring på de emner, du har behov for samt få mulighed for at gøre brug af andres erfaring. 

 

Dag 5: Videndeling, inspiration og implementering – fysisk kursusdag kl. 9.00-16.00 

  • Kontekst og samarbejde, opfølgning på de to første dage og arbejde med øvelser og dine egne prøvehandlinger. Fokus på, hvad du går hjem og gør i egen praksis. Der bliver mulighed for sparring med hinanden og med underviser Charlotte Andersen om konkrete cases fra egen praksis 

Formålet med dagen er: Erfaringsopsamling, sparring og inspiration til eget arbejde med co-teaching og kollektiv mestring og implementering på egen skole. 

Læringsdagene struktureres med vekselvirkning mellem oplæg, refleksionsøvelser og arbejdsprocesser, der knytter sig tæt til din praksis.   

 

Læringsfilm 

Når du melder dig til kursusforløbet, får du adgang til 8 læringsfilm om Co-teaching i teori og praksis med læringskonsulent hos Aalborg Universitet, Lisbeth Ramonn Vesterheden, som underviser. De 8 film behandler hvert deres tema inden for co-teaching og indeholder teoretisk gennemgang, praksiseksempler og refleksionsspørgsmål til praksis. Filmene bruges som fagligt ståsted igennem kursusforløbet, og du kan benytte dem både før, under og efter kursusforløbet. 

 

Fokus i læringsfilmene: 

Film 1: Teori og praksis  

Film 2: Hvem co-teacher? 

Film 3: Planlægning af co-teaching 

Film 4: Gennemførelse af co-teaching  

Film 5: Evaluering af co-teaching 

Film 6: Elever med forskellige behov i samme undervisningslokale 

Film 7: Hvordan kommer vi godt i gang? 

Film 8: Opmærksomhedspunkter 

 

Målgruppe  

Kursusforløbet henvender sig til lærere, vejledere, pædagoger, skoleledere og konsulenter på børne- og ungeområdet, der er optaget af at styrke og kvalificere samarbejdet omkring co-teaching og inkluderende praksis samt af hele den pædagogiske samtale om mellemformer.  

Dagens underviser

Charlotte Andersen
Charlotte Andersen
Uddannet folkeskolelærer, certificeret coach i organisationer med et modul i konflikthåndtering, forfatter
Gennem de sidste 24 år har Charlotte Andersen arbejdet aktivt for børns trivsel, læring og udvikling i skolen. Hun har været ansat i både folkeskoler, familieskole og i det specialpædagogiske felt. Til daglig arbejder Charlotte på en folkeskole, hvor hun vejleder og supporterer forældre og medarbejdere i deres samarbejde om at skabe trivsel, udvikling og læring for det enkelte barn. Med udgangspunkt i medarbejdernes praksis yder Charlotte pædagogisk og didaktisk sparring og supervision i udvikling af inkluderende læringsfællesskaber.
Sideløbende har Charlotte været med i arbejdsgrupper og udvalg, der arbejder med både kommunale og nationale indsatser for børns trivsel og udvikling. Charlotte har blandt andet siddet i Løkkefondens Konferenceudvalg, i VIP-gruppen hos Dansk Center for Undervisningsmiljø og i styregruppen til metodehåndbogen ”Er du med mod mobning?” med efterfølgende konsulentbistand i projektet ”50 skoler knækker mobningskurven”.
TID & STED:
Det sker

Dag 1: Online-session mandag d. 27. februar 2023 fra kl. 14.00-14.45

Dag 2: Fysisk kursusdag, onsdag d. 8.marts 2023 fra kl. 9.30-16.30 på Scandic Glostrup

Dag 3: Fysisk kursusdag, torsdag d. 9. marts 2023 fra kl. 9.00-16.00 på Scandic Glostrup

Dag 4: Online-session, onsdag d. 22. marts 2023 fra kl. 14.00-15.45

Dag 5: Fysisk kursusdag, torsdag d. 30. marts 2023 fra kl. 9.00-16.00 på Scandic Glostrup
PRIS
Dette kursusforløb har en samlet varighed på 5 dage. Pris: 10.995 kr. ekskl. moms.

Prisen inkluderer morgenmad, frokost, eftermiddagskage/kaffe på de fysiske kursusdage.

Bemærk: Der er ikke inkluderet overnatning mellem dag 2 og 3. Du har derfor mulighed for at få 10 % i rabat på et standardværelse på Scandic Glostrup ved personlig telefonisk henvendelse. Forbehold for udsolgte værelser.

Mulige rabatter:
Maillisterabat (10 %): Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få 10 % i rabat allerede ved første tilmelding. Vær opmærksom på, at rabatten er personlig. Så hvis du vil tilmelde flere deltagere, så skal alle være skrevet op til nyhedsbrevet for at få rabat.

Loyalitetsrabat (op til 10 %): Allerede efter 1 deltagelse kan din arbejdsplads få rabat.

Deltagerbevis
Du får deltagerbevis efter kursusforløbet.

Holdstørrelse
Der er plads til max. 30 deltagere på holdet.