tæm egodyret
Ledelse
Kursus

Tæm egodyret – og skab bedre teams og ledelse

Lær at balancere ego og fællesskab for at skabe stærke og samarbejdende teams. Dette kursus dykker ned i, hvordan menneskets iboende egoistiske tendenser kan hæmme samarbejde, og hvordan du kan vende det til en fordel i din arbejdskultur.

Psykolog Henrik Tingleff præsenterer indsigt fra socialpsykologi, adfærdsstudier og menneskets biologiske udvikling, og han sørger for, at du får redskaber med hjem til brug i dine samarbejds- og beslutningsprocesser.

Med fra dagen tager du bl.a. indsigt i:

  • Hvordan ego kan spænde ben for teamwork og fællesskab
  • Hvordan du skaber balance mellem individuel præstation og kollektiv succes
  • Hvordan du spotter egoets skjulte indflydelse på samarbejde og trivsel

Kurset er praksisorienteret og tager udgangspunkt i din egen hverdag.

Vil du vide mere? Så læs med herunder.

Lær at balancere ego og fællesskab for at skabe stærke, samarbejdende teams

Vi kender dem alle – dem, der tager æren for fælles succes, afviser nye idéer og konstant søger rampelyset. Men hvad nu hvis vi også selv bliver fanget af vores indre egodyr? 

Mennesket er ikke kun et flokdyr. I enhver af os findes et territorielt og statussøgende væsen, som kan få os til at prioritere egen succes frem for teamets. 

Dette samspil mellem vores iboende behov for fællesskab og vores trang til at skille os ud skaber ofte udfordringer i teamdynamikker, ledelse og samarbejde. Når egodyret får frit spil, kan det føre til konflikter, manglende sammenhængskraft og ineffektivitet i teams. 

Dagens indhold

På denne kursusdag stiller psykolog Henrik Tingleff skarpt på, hvordan menneskets egoistiske og territoriale tendenser kan spænde ben for samarbejde og fællesskab – men også hvordan vi kan vende det til en fordel i moderne arbejdskulturer. 

Gennem viden fra socialpsykologi, adfærdsstudier og menneskets biologiske og evolutionære udvikling præsenterer Henrik Tingleff de dybere mekanismer bag egoets indflydelse i arbejdsrelationer.  

Med konkrete eksempler fra virkeligheden får du et nyt perspektiv på de menneskelige dynamikker, der spiller ind i teams og dagligt samarbejde. 

På kursusdagen vil du blandt andet få svar på: 

  • hvorfor egodyret ofte spænder ben for teamwork og fællesskab 
  • hvordan vores trang til status og hierarki påvirker beslutningsprocesser  
  • hvordan egodyret gør, at vi kan komme til at vælge de forkerte medarbejdere eller tovholdere til forskellige projekter 
  • hvordan egodyret forhindrer ærlig og konstruktiv feedback, og hvad vi kan gøre ved det 
  • hvordan egoet kan skade organisationens vision om blandt andet diversitet, inklusion og ligestilling  

Du lærer: 

  • at spotte egodyrets skjulte indflydelse, der underminerer samarbejde og trivsel 
  • at skabe en arbejdskultur, hvor egodyret tøjres med teamets bedste for øje 
  • at skabe balance mellem individuel præstation og kollektiv succes 

Kursusdagen 

Kurset er praksisorienteret og tager udgangspunkt i din egen hverdag, så du kommer ikke bare hjem med den nyeste forskning, men også med konkrete redskaber til dine samarbejds- og beslutningsprocesser. Derudover får du god mulighed for at erfaringsudveksle og blive inspireret af de øvrige deltagere.   

Målgruppe

Dette kursus er ideelt for ledere, HR-medarbejdere og teamkoordinatorer, der ønsker at skabe en mere balanceret og effektiv arbejdskultur, hvor både individet og fællesskabet trives. 

Underviser

Henrik Tingleff
Henrik Tingleff
Psykolog og adfærdsekspert
Adfærdspsykolog og efterspurgt foredragsholder, underviser og rådgiver inden for alt, der handler om at forstå og påvirke menneskers adfærd på et videnskabeligt grundlag. Henrik Tingleff er tillige radiovært og forfatter til en række fagbøger, blandt andet ”Hjernen på overarbejde - derfor er compassion vores vej ud af bæredygtigt liv og samfund” samt bestselleren “Når Flokdyret Fejler”.

Derudover er Henrik Tingleff højaktuel med en helt ny bog ”Egodyr – Hvorfor din stræben efter succes fører til fælles fiasko”
TID & STED
Den 25. februar 2025 på Scandic Aarhus, Vest
Den 4. marts 2025 på Scandic Hvidovre

Undervisning fra kl. 09.00 til 16.00.
PRIS
Pris for deltagelse er kr. 2.995, - ekskl. moms. Prisen er inkl. morgenmad, frokost og eftermiddagskage samt kaffe og te ad libitum - og inkl. digitalt modul og fysisk materiale.

Mulig rabat
Maillisterabat : Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få 5 % i rabat allerede ved første tilmelding. Vær opmærksom på, at rabatten er personlig. Så hvis du vil tilmelde flere deltagere, så skal alle være skrevet op til nyhedsbrevet for at få rabat.

Skal hele arbejdspladsen med?
Ved 10 eller flere deltagere fra samme sted, er I velkomne til at kontakte os på 6615 9043 for rabatmuligheder.