Vurdering af forældre- og omsorgsevne ud fra tilknytningsteori - Seminarer
Vurdering af forældre- og omsorgsevne ud fra tilknytningsteori

Vurdering af forældre- og omsorgsevne ud fra tilknytningsteori

Den internationalt anerkendte ekspert i tilknytningsforstyrrelser Niels Peter Rygård er tilbage med nyt højaktuelt program. Og vurderer du omsorgsevnen hos professionelle eller forældre i din hverdag, er det kurset, du ikke vil gå glip.

Med cand.psych.aut Niels Peter Rygård

Alle børn er biologisk disponeret til at etablere tilknytning til en eller flere omsorgsper-soner. Tilknytning har en klar overlevelsesværdi, idet det lille sårbare barn søger beskyttelse hos omsorgspersonen, når det udsættes for farer. Tilknytning er et instinktivt, primært behov, og ikke et sekundært behov som følge af fødeindtagelse.

Børn udvikler stærke bånd til forældre, eller en anden tilknytningsfigur, fx en professionel omsorgsperson, selv under de mest ugunstige forhold. Derfor påvirkes barnet naturligvis af den omsorgsevne og det tilknytningsmønster, som det hele tiden danner og udvikler i sam-spillet med især de første omsorgsgivere i livet. Men:

Hvordan vurderer man omsorgsevne hos professionelle? Hvad siger tilknytningsforskningen om omsorgsgiveradfærd og børns udvikling på længere sigt? Interviewet: Hvad karakteri-serer dialogen og svarmåden hos voksne med god omsorgskompetence? Kan man spotte en person med risiko for overgrebsadfærd i samtalen? Hvad betyder omsorgsgiverens egen opvækst for omsorgsevnen? Og hvad betyder reflekteret og ureflekteret fortid og dens indvirkning på omsorgsevne.

Den professionelle omsorgsgivers egne tilknytningsoplevelser har stor betydning for rela-tionsdannelsen i forhold til de børn og forældre m.v., som vi skal hjælpe. Voksnes tilknyt-ningsmønstre kan beskrives ud fra fire grundtyper, der hele tiden udvikler sig i takt med barnets relationserfaringer: Trygt, afvisende, ambivalent og desorganiseret tilknytningsmønster.

I for eksempel en interviewsituation om egen opvækst vil personer med forskellige tilknytnings erfaringer agere, udtrykke sig og opfatte situationer vidt forskelligt.

Du vil blive ført ind i teorien om den trygge base, som handler om, at barnet må opleve tryghed før det selv kan udforske sin verden. Et barn, der oplever en tryg base vil have meget overskud til udforskningsadfærd og læring, mens det utrygge barn vil bruge sin energi til at mindske sin angst.

Udbytte

Kurset giver dig en praktisk og brugbar viden om den tilknytningsteoretiske forståelse af omsorgskompetence. Såvel den enkelte omsorgsgivers adfærd, og en gruppes evne til at skabe trygge relationer (familie, plejefamilie, institution). Du vil endvidere lære brugen af dialogskemaet Tryg Base som kan give et overblik over de sociale faktorer, der bestemmer f.eks. en plejefamilies omsorgsevne.

Underviser

Niels Peter Rygård, Psykolog, autoriseret cand. psych., specialist i tilknytningsforstyrrelser hos børn og især organisationen af det professionelle arbejde. Har virket som dag-institutionskonsulent, psykolog på behandlingshjem, supervisor for socialforvaltninger med udviklingsforløb for specialskoler, adoptivfamilier, adoptionsmedarbejdere, behandlings-institutioner, daginstitutioner, ungdomsfængsler m.v. Har været medunderviser på Seminarer.dk´s og Socialstyrelsens kurser i Barnets Reform (udvikling af netværkspleje og slægtsanbringelser). Er for tiden redaktør på en bog for plejefamilier og gæsteredaktør på Infant Mental Health Journal. For dette modtog han Adoptionsprisen 2012.

Pris

Pris pr. deltager er kr. 2.652,-, der dækker materiale, morgenmad, frokost inkl. én vand og kaffe/te samt andre forfriskninger dagen igennem. Med nyhedsmail- og kollegarabat, jf. nedenfor, er pris pr. deltager kr. 2.122,-. Priserne er ekskl. moms

Der gives 10 % personlig rabat (før moms) til deltagere, som senest på tilmeldingstidspunktet har tilmeldt sig vores nyhedsmail på www.seminarer.dk Der kan yderligere opnås 10 % rabat på den samlede pris ved samtidig tilmelding af tre eller flere deltagere fra samme arbejdssted