Selvskadende adfærd blandt mennesker med autismespektrumforstyrrelse er et komplekst fænomen, hvor den seneste forskning indikerer, at flere faktorer spiller ind og kan være udløsende for selvskadende adfærd.
Overordnet er selvskade en måde at håndtere intense, overvældende og svære følelser på, og det er derved en copingstrategi i forsøget på at regulere disse følelser.
Samtidig kan mennesker med autismespektrumforstyrrelse opleve betydelige udfordringer ved forståelsen af egne indre mentale og følelsesmæssige tilstande. Den selvskadende adfærd bliver derfor en måde at give følelser en fysisk form i forsøget på at konkretisere, forstå og kommunikere følelsesmæssige tilstande og indre smerte.
Mange mennesker med autisme oplever også en kropslig sensibilitet og sensitivitet. Det betyder, at kroppens signaler for nogle føles og opleves meget intense, mens de for andre føles dæmpede eller minimale. Desuden har mennesker med autisme ofte en mindre bevidsthed om eget indre sanseliv. Det gør, at de har større vanskeligheder ved at tolke og forstå kroppens signaler – og regulere herefter. Derfor kan den selvskadende adfærd også være en måde at håndtere og regulere de sensoriske udfordringer på.
