Magtanvendelse set indefra - Seminarer
Magtanvendelse-set-indefra
Handicap & omsorg
Kursus

Magtanvendelse set indefra

Hvorfor opstår udadreagerende adfærd? Hvordan påvirker magtanvendelse borgerne? Og kan magtanvendelse være med til at reproducere udadreagerende adfærd?

Netop dette stiller vi skarpt på med denne kursusdag i selskab med antropolog Stine Grønbæk Jensen, som har undersøgt borgernes perspektiv, og Rasmus Linnemann Johansson, som er tilbudsleder på botilbuddet Domfældte og kriminalitetstruede – Sødisbakke.

På dagen sætter de særligt fokus på borgere med udviklingshæmning, og de giver dig bl.a. viden om og et indblik i:

  • Situationer, der medfører konflikter
  • Hvordan fastholdelser påvirker følelser, selvfølelser og adfærd
  • Borgernes erfaringer med at bryde mønstre, hvor de ofte fastholdes
  • Arbejdet med nedbringelse af udadreagerende adfærd eller selvskade som mestringsstrategi hos borgerne
  • Gentle Teaching
  • Hvor langt personalet skal strække sig for at undgå magtanvendelse

Bemærk, at undervisningen bliver nøje tilrettelagt efter de gældende retningslinjer for Covid-19 på afholdelsestidspunktet. Læs mere her.

Magtanvendelse set indefra

Hvordan er det at blive fastholdt? Hvad ligger til grund for borgernes udadreagerende adfærd? Hvilken kompleksitet står I som fagprofessionelle overfor, når selvbestemmelsesretten skal balanceres med omsorgspligten? Og hvad kan vi fremadrettet lære af borgernes perspektiv på magtanvendelse? På denne kursusdag stiller antropolog Stine Grønbæk Jensen og tilbudsleder Rasmus Linnemann Johansson skarpt på magtanvendelse set indefra.

Den komplekse navigation mellem omsorg og magt

Lovgivningen om brug af magtanvendelse blev ved årsskiftet 2020 revideret for bl.a. at sikre borgerne den bedst mulige omsorg, værdighed og tryghed. Som personale har I derfor hjemmel i serviceloven til at anvende magt til at fastholde borgerne, hvis de er til fare for sig selv og andre, og til at afværge ødelæggelse af indbo. Men hvordan påvirker magtanvendelse borgerens selvværd og anerkendelse? Og er det med til at reproducere udadreagerende adfærd? Netop borgerens perspektiv og virkelighed har hidtil haft alt for lidt fokus i både forskningen og debatten om magtanvendelse. Med forståelse og kendskab til netop borgernes version af virkeligheden har vi dog som fagprofessionelle langt bedre forudsætninger for at hjælpe borgeren og for at forebygge risikoadfærd, som potentielt kan lede til situationer med magtanvendelse involveret.

Borgernes perspektiv

Én af dem, som har et særligt indblik i netop borgernes perspektiv, er antropolog Stine Grønbæk Jensen, som har lavet et enestående feltarbejde. Borgernes perspektiv er så centralt, fordi situationer med magtanvendelse typisk opstår, når vi ikke ser bag om adfærden. Det er afgørende, at vi lærer mere om årsagerne til borgernes adfærd, så vi kan forebygge, at borgerne kommer i situationer, hvor de har følelsen af, at udadreagerende adfærd, er den eneste mestringsstrategi. Ligeledes er det væsentligt at være opmærksom på, hvilke følelser og selvbilleder erfaringer med fastholdelser medfører blandt borgerne.

Den ulige magtbalance

Udadreagerende adfærd, vold og selvskade skyldes ofte frustrationer over levevilkår, manglende kontrol over eget liv, ulige magtrelationer og misforståelse mellem personale og borger. Med andre ord er der altid en årsag til udadreagerende adfærd. Et af de botilbud, som lykkes godt med redskaber uden brug af magt, er botilbuddet Domfældte og kriminalitetstruede - Sødisbakke. Tilbudsleder Rasmus Linnemann Johansson giver sit praksisorienterede besyv på deres succes med at håndtere risikoadfærd hos borgerne samt hverdagsorienterede redskaber og metoder, som har god effekt.

Dagens udbytte:

Stine Grønbæk Jensen indleder dagen med at give dig indgående viden om:

  • Situationer, der fører til konflikter
  • Hvordan fastholdelser påvirker følelser, selvfølelser og adfærd
  • Borgernes forståelse og vurdering af fastholdelser
  • Borgernes erfaringer med at bryde mønstre, hvor de ofte fastholdes – og hvad vi kan bruge denne viden til i det pædagogiske arbejde

Rasmus Linnemann Johansson afrunder dagen med en praksisorienteret indblik i:

  • Den gode trivsel
  • Arbejdet med nedbringelse af udadreagerende adfærd eller selvskade som mestringsstrategi hos borgerne
  • Effektive metoder og redskaber
  • Gentle Teaching
  • Lovændringen i 2020 - hvilken effekt har den haft?
  • Hvor langt personalet skal strække sig for at undgå magtanvendelse

Dagens underviser

Stine-Grønbæk-Jensen
Klik for at se
Rasmus Linnemann Johansson
Klik for at se
Stine-Grønbæk-Jensen
Stine Grønbæk Jensen
antropolog og forsker ved SDU
Derudover er Stine Grønbæk Jensen forfatter til bl.a. bogen Erfaret magt (2020). En bog som for første gang giver indblik i borgerens perspektiv på magtanvendelser. Derudover har hun også beskæftiget sig med erfaringer blandt tidligere anbragte under den gamle børneforsorg og særforsorg og er medforfatter til bogen På kanten af velfærdsstaten (2015).
Rasmus Linnemann Johansson
Rasmus Linnemann Johansson
tilbudsleder på Sødisbakke ved botilbuddet for domfældte og kriminalitetstruende udviklingshæmmede
Derudover er Rasmus Linnemann Johansson initiativtager til podcastserien Socialpædagogiske Eftertanker, som sætter fokus på faglighed og menneskelighed i det pædagogiske arbejde for voksne med udviklingshæmning.
TID & STED:
Vælg mellem:
Den 16. september 2021 på Scandic Silkeborg
Den 17. september 2021 på Scandic Hvidovre

Begge dage fra 09.00 til 16.00
PRIS
Pris for deltagelse er kr. 2.988, - ekskl. moms.  Prisen er inkl. morgenmad, frokost og eftermiddagskage samt kaffe og te ad libitum. 

Mulig rabat
Loyalitetsrabat (op til 10 %): Allerede efter 1 deltagelse kan I få rabat. Læs mere under loyalitetsrabat.
Maillisterabat (op til 10 %): Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få 10% yderligere i rabat allerede ved første tilmelding.