Pædagogisk behandlingsarbejde - Seminarer
Pædagogisk behandlingsarbejde

Pædagogisk behandlingsarbejde

Når praktik og etik mødes Det pædagogiske behandlingsarbejde adskiller sig fra den psykologiske og terapeutiske behandling. Det finder nemlig sted i hverdagen. Og du står side om side med ’dine børn og unge’, når råd og redskaber skal stå sin prøve. Samtidig er dit arbejde en magtudøvelse, da du bliver betalt for at påvirke børn og unges udvikling. Men hvordan kan du være i og reagere på, at magt er en uomgængelig del af det pædagogiske behandlingsarbejde? Hvordan undgår du at forklæde magt som faglig viden? Og hvordan kan du udvikle et fagsprog, der favner nuancerne i dit arbejde? Få svarene af to faglige kapaciteter i absolut topklasse.

Når praktik og etik mødes

Det pædagogiske behandlingsarbejde adskiller sig fra den psykologiske og terapeutiske behandling ved at finde sted i hverdagen. Frem for terapiens afgrænsede og refleksive rum står vi side om side med den unge, når råd og redskaber skal stå sin prøve. Vi skaber orden i kaos, når udfordringerne bliver overvældende. Og vi deler nederlag og sejre, glæde og vrede sammen med ‘vores’ børn og unge.

Vi befinder os i krydsfeltet mellem praksis og teori. Vi skal handle, når følelserne tager overhånd, og vi skal reflektere og lære sammen med den unge, når der igen falder ro på. En refleksions- og læringsproces som vel og mærke også inkluderer os, vores reaktion og følelser. Netop derfor adskiller vores arbejde sig væsentligt fra den psykologiske og terapeutiske behandling. Vi står sammen med den unge, når de skal se den frygt i øjnene, som de taler om i terapien. Vi hjælper dem med at omsætte de værktøjer, de får af psykologen til praksis, og vi giver af os selv. Samtidig er pædagogisk behandlingsarbejde udfra et etisk perspektiv en magtudøvelse. Vi bliver af samfundet betalt for at påvirke børn og unges udvikling. Det skaber et asymmetrisk magtforhold, som vi skal turde være i og reagere på.

Udbytte

Dagen sætter fokus på:

Om dagens undervisere

Mogens Jensen, cand.psych., Ph.D. Mogens arbejdede som lærer på høj- og efterskoler, inden han blev uddannet psykolog. Han har været med til at starte et socialpædagogisk behandlingskollektiv og arbejdet som psykolog på en række døgninstitutioner. Mogens har desuden skrevet Ph.D. om det pædagogiske behandlingsarbejde.

Henriette Lieblein Misser, cand.psych.aut. og ledende psykolog på døgninstitutionen Godhavn. Henriette har i de sidste ti år beskæftiget sig med såvel terapi, supervision, undervisning samt ledelse inden for behandlingsområdet. Hun er forfatter til bogen ‘Behandlingspædagogik. En udviklingsorienteret indsats i anbringelsen af børn og unge’ fra 2012.

Pris

Pris pr. deltager er kr. 2.625,-, der dækker materiale, morgenmad, frokost inkl. én vand og kaffe/te samt andre forfriskninger dagen igennem. Med nyhedsmail- og kollegarabat, jf. nedenfor, er pris pr. deltager kr. 2.100,-. Priserne er ekskl. moms

Der gives 10 % personlig rabat (før moms) til deltagere, som senest på tilmeldingstids-punktet har tilmeldt sig vores nyhedsmail på www.seminarer.dk. Der kan yderligere opnås 10 % rabat på den samlede pris ved samtidig tilmelding af tre eller flere deltagere fra samme arbejdssted