Sansestimulerende samspil med spædbørn
Børn & unge
Kursus

Sansestimulerende samspil med spædbørn – med fokus på de primære sanser

Styrk din viden om, hvordan du fremmer udvikling, tilknytning og trivsel hos spædbørn, når vi byder inden for på denne kursusdag.

I spidsen for kurset står børneergoterapeut Julie W. Broge. Hun sikrer dig et udbytte, der bl.a. tæller:

  • Træning i berørings- og afspændingsøvelser
  • Træning i sansestimulerende og -integrerende øvelser
  • Kendskab til arousal-regulering, nervesystemets tilstand og neuroceptiv respons på omverdenens sansepåvirkninger
  • Viden om spædbarnets sprog og signaler

Læs mere om kursusdagen lige herunder.

Sansestimulerende samspil med spædbørn

Vi lever i en tid, hvor forældre let kan blive presset på tid eller overskud. Det kan resultere i oversete signaler fra det spæde barn og konkrete udfordringer som stress, kolik, søvnproblemer m.m., som ofte fører til stor usikkerhed hos forældrene - for hvordan hjælper vi et spædbarn, som ikke kan fortælle, hvad der er galt?

I dit job kan du sikre, at forældre bliver bevidste om vigtigheden af ro, nærvær og samhørighed med deres spædbarn – via fokus på berøring og afspænding.

Dagens indhold
Måske anvender du allerede teknikker fra spædbørnsmassage og/eller sansestimulerende øvelser, når du vejleder familier i hverdagen? Men stiller du dig spørgsmålet: Hvorfor gør jeg egentlig, som jeg gør, når jeg vejleder familier i massageteknikker og stimulerende øvelser? Det er afgørende, at vi har den fornødne viden, så vi kan give kompetent vejledning og er lige så opmærksomme på situationen som helhed og samspillet mellem forældre og barn og ikke bare instruerer omsorgspersonen i teknikker og øvelser. Hvorfor bliver nogen børn mere velregulerede og afslappede af massagen, mens andre børn bliver urolige og måske ligefrem mindre regulerede?

På denne temadag afprøver og lærer du forskellige typer berørings- og afspændingsteknikker, som har deres udspring i forskellige tilgange, heriblandt spædbørnsmassage, afspænding og spædbørnsyoga. Hensigtsmæssig berøring og afspænding kan stimulere og regulere nervesystemet, vejrtrækning, blodcirkulation, fordøjelse, lindre luft- og koliksmerter, forløse spændinger, modvirke stress, udvide de kærlige, følelsesmæssige bånd og styrke evnen til at forstå kropssprog.

Legende interaktion igennem bevægelse og nøje udvalgte sansestimulerende øvelser fremmer barnets sansemotoriske udvikling og den sociale interaktion mellem barnet og forældrene. Spædbarnet lærer om sig selv og omverden igennem imitation og legende samspil. På denne temadag afprøver og lærer du sansestimulerende og -integrerende øvelser i en kontekst af legende samspil. Øvelserne har udspring i spædbørnsyoga og sansestimulerende lege for spædbørn.

Teknikker og øvelser underbygges af teorier, der bestyrker grundlaget for din anvendelse af nævnte teknikker med henblik på at fremme spædbarnets tilknytning, trivsel og udvikling. Du opnår en bedre forståelse for, hvorfor teknikker og øvelser ikke er ”one size fits all”, men skal integreres i familiens hverdag i en kontekst af gensidigt samspil og respekt for spædbarnets tærskel for stimulation og signaler.
Øvelserne bliver afprøvet på egen krop og med en medkursist.

NB! Der vil ikke blive undervist i et komplet spædbørns-/børneyogaprogram eller lignende, men inddraget udvalgte øvelser, der let vil kunne anvendes af forældre i forbindelse med hygge og hverdagssituationer, f.eks., bleskift, badning m.m.

Dagens udbytte:
Vi gennemgår teknikker til sansestimulerende og beroligende berøring samt øvelser, du kan anvende i dit arbejde med familier, og som fremmer legende interaktion med spædbørn. Teknikker og øvelser afprøver vi på egen krop og medkursister. Der inddrages løbende relevant teori, som understøtter dagens øvelser.

På dagen får du:

  • Forståelse for det nyfødte og spæde barn og dets sanser
  • Kendskab til arousal-regulering, nervesystemets tilstand og neuroceptiv respons på omverdenens sansepåvirkninger
  • Indsigt i oxytocins betydning for tilknytning og trivsel
  • Viden om spædbarnets sprog og signaler
  • Berørings- og afspændingsøvelser
  • Sansestimulerende og -integrerende øvelser

Målgruppe
Kurset henvender sig til dig, som har interesse for at fremme udvikling, tilknytning og trivsel hos spædbørn via berøring og afspænding. Det kan være, at du arbejder som sundhedsplejerske, familiebehandler, pædagog, sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut, jordemoder, afspændingspædagog, dagplejer e.l.

Dagens underviser

Julie W. Broge
Julie W. Broge
privatpraktiserenede børneergoterapeut og autoriseret spædbørnsmassage-instruktør
Efter 14 års bred faglig erfaring fra bl.a. sygehus, kommune samt klinik, valgte Julie i 2000 at etablere sig som selvstændig praktiserende ergoterapeut og komplementær behandler, sideløbende med at hun var ansvarlig for børne- og ungeområdet og undervisning i Sanseintegration på Ergoterapeutuddannelsen, Københavns Professionshøjskole. Julie er også uddannet Kranio-Sakral terapeut, Stimulastik-instruktør og børneyogalærer - med speciale i terapeutisk yoga og mindfulness .

I sit arbejde som børnebehandler har hun undersøgt og behandlet spædbørn og børn med udgangspunkt i sin mangfoldige ekspertviden. Hun arbejder ud fra devisen, at alle børn har ressourcer, uanset hvor store begrænsninger der findes. Hun hjælper børnene ved at hjælpe de voksne til at få øje på ressourcerne og finde handlingsstrategier, der fremmer det enkelte barns udvikling og trivsel.
TID & STED:
Det sker den:
Den 9. december 2021 på Scandic Bygholm Park Horsens

Undervisning fra 09.00 til 16.00.

DELTAGERBEVIS
Du får deltagerbevis på dagen.
PRIS
Pris for deltagelse er kr. 2.988,- ekskl. moms.. Prisen er inkl. morgenmad, frokost og eftermiddagskage samt kaffe og te ad libitum. 

Mulig rabat
Loyalitetsrabat (op til 10 %): Allerede efter 1 deltagelse kan I få rabat. Læs mere under loyalitetsrabat.
Maillisterabat (op til 10 %): Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få 10% yderligere i rabat allerede ved første tilmelding.