Vi kan ikke undgå at bringe os selv og vores egne personlige erfaringer med ind i det professionelle omsorgsarbejde. Men hvordan kommer vores egen tilknytnings- og omsorgshistorie i spil i vores relationer? På hvilken måde kan vores personlige bagage være en ressource? Og hvordan passer vi på os selv i arbejdet?
Omsorg hænger nært sammen med tilknytning, og i omsorgsarbejde bringes tilknytning let i spil – både hos den, der modtager omsorgen, og hos den fagprofessionelle. Vores egne erfaringer med at modtage omsorg bliver en direkte vej til at forstå, hvad omsorg er – og hvad det bør være. Og vores tilknytningsmønstre er helt centrale i vores måde at reflektere og interagere med andre på. Tilknytningsmønstrene har blandt andet betydning for vores motivation til at hjælpe andre mennesker, men også for vores evne til at regulere følelser eller sætte grænser. Og de bliver særligt tydelige i konfliktfyldte og stressede situationer, hvor vi er følelsesmæssigt pressede og sårbare.
Vi har alle personlige erfaringer og præferencer i forhold til tilknytning og omsorg, og disse kan både give udfordringer og unikke muligheder, når omsorg skal ydes i en faglig kontekst. Det er derfor relevant at styrke vores kendskab til, hvordan egne og andres tilknytningsmønstre kommer til udtryk og påvirker det vigtige relations- og omsorgsarbejde – på godt og ondt. Dette har betydning for, at vi kan forstå os selv og andre bedre - som en hjælp til at håndtere svære udfordringer, styrke vores relationer og til at passe bedre på os selv i omsorgsarbejdet.
