20 år med familierådslagning i Danmark - Seminarer
Børnekataloget
Artikel

20 år med familierådslagning i Danmark

På flere af vores praksiskurser fra Børnekataloget kan du arbejde med den netværksinddragende metode familierådslagning, som har eksisteret i Danmark i 20 år. Læs her mere om familierådslagningsmodellen og dens effekt.

Af Lis Helbo, Socialrådgiver og socialfaglig specialkonsulent, Helbo Consult
Familierådslagning

Familierådslagning før og nu

Familierådslagningsmodellen blev født til myndighedsområdet på New Zealand i 1989. Jytte Faureholm og Lis Brønholt bragte modellen til Danmark i 1999/2000, hvor 17 kommuner fik kurser i familierådslagning. I dag anvender ca. halvdelen af landets kommuner modellen, og flere og flere anvender den også i skoler og dagtilbud, hvor der er rigtig god erfaring med at anvende familierådslagning forebyggende.

Se også relevant arrangement: Videnskurser og praksiskurser fra Børnekataloget

Da vi i Danmark begyndte at anvende modellen, var det udelukkende myndighedsrådgiverne, som tog den i brug, og rådslagningerne foregik typisk efter arbejdstid. Sådan er det ikke mere. Nu afholdes flere og flere rådslagninger af lærere, pædagoger, familiebehandlere o.lign., ligesom det heller ikke så ofte foregår uden for arbejdstid. Her har en ændring i ledelsesholdning, mere fleksibel arbejdstid i netværket, samt vilje til at møde op, gjort en forskel.

I forbindelse med familierådslagning skal der være en samordner. Denne er den neutrale person, som står for alt det praktiske omkring en rådslagning. Det er hende/ham, som afsøger og opsøger netværket og bl.a. sikrer, at personerne i dette er forberedt på, hvad der skal ske, hvad de skal tale om, hvem der kommer, hvor det skal være og konceptet samt reglerne omkring rådslagning. I dag er der ingen kommuner, som ikke har adgang til den ekspertise, som en samordner besidder. Enten har de deres eget korps, eller de køber ydelsen gennem firmaer, som tilbyder samordnere med stor og bred erfaring, så også uerfarne rådgivere/initiativtagere kan føle sig trygge ved at anvende familierådslagning.

Hvorfor rådslagning?

Jeg har i mere end 16 år arbejdet med familierådslagning, og de mange rådslagninger, der er evalueret på, viser, at over 90% af netværket vil anbefale andre en rådslagning. Mange rådgivere tilkendegiver desuden, at den plan, netværket laver, er mere detaljeret, mere holdbar og bedre for barnet, end den de selv ville have lavet uden netværkets viden og engagement i barnet. Barnet sikres inddragelse, og dets stemme bliver hørt. Netværkets ressourcer bringes i spil, anerkendes og bliver tydelige – både for barnet og for myndighed, dagtilbud og skole. Netværket ansvarliggøres og myndiggøres.

Kombinationen af den faglige viden omkring et barn, samt netværkets engagement, viden og omsorg, gør familierådslagning til noget helt unikt. Der er uudnyttede ressourcer i alle netværk, og disse personer vil gerne hjælpede skal bare spørges.

Ud fra et økonomisk synspunkt er anvendelse af rådslagning også en fornuftig og ansvarlig beslutning. Bevilling af f.eks. anbringelser, kontaktpersoner og aflastningsfamilier nedbringes.

Hvornår rådslagning?

Det ville give rigtig god mening, hvis der altid blev afholdt en rådslagning, inden et barn blev anbragt uden for hjemmet, for i nogle tilfælde ville anbringelse helt kunne undgås – og hvis ikke, så vil det sikre bedre kvalitet i anbringelsen.

Rådslagning kan f.eks. være et godt redskab, når der er tale om unge eller sårbare gravide, børn med behov for mere voksennærvær, ”skyggebørn” (børn med diagnosticerede søskende), børn som har brug for aflastning, overvægtige børn, børn som er klemt i en skilsmisse og børn med højt skolefravær. Kort sagt – børn som har brug for, at der bliver lagt en plan for ønskelige forandringer i deres liv, hvor de mennesker, som kender dem bedst, inddrages i beslutningen og ansvarliggøres ift. planens udfærdigelse og effektuering.

Hos Seminarer.dk udbyder vi tre praksiskurser som del af Børnekataloget, hvor familierådslagning indgår som metode på et af de valgfrie moduler. Der er tale om Praksiskursus om inddragelse i indsats- og sagsforløb, Praksiskursus om netværksinddragende metoder og Praksiskursus om valg af indsatser.