Ann Naldal tog Sorgvejlederuddannelsen: “Det har været fantastisk” - Seminarer
Børn & unge
Artikel

Ann Naldal tog Sorgvejlederuddannelsen: “Det har været fantastisk”

Her fortæller Ann Naldal, sygeplejerske på et hospice, om sin oplevelse med at tage uddannelsen til certificeret sorgvejleder, og hvordan hun siden har brugt uddannelsen i sit arbejde.

Sorgvejleder
Ann Naldal er uddannet sygeplejerske og har været i faget i snart 25 år. De seneste fem år har hun arbejdet inden for palliationsområdet og er i dag hospicesygeplejerske. Hver eneste dag møder hun derfor patienter og pårørende i stor sorg.

Se også relevant uddannelse: Certificeret sorgvejleder

Der er patienter hos os, der har været syge i mange år, men der er bestemt også patienter, som for et par måneder siden troede, at de var sunde og raske, så derfor er der familier i krise på alle mulige niveauer, og der er alle aldre. Der er også mange af dem, der kommer på et hospice, som har nogle særlige behov og særlige problematikker. Dem, vi møder på et hospice, er som regel mennesker, der har et meget kompliceret forløb. Derfor er det super vigtigt at blive klædt ordentligt på i forhold til, hvordan vi støtter bedst. Patienterne og de pårørende har jo forskellige kulturer med sig – forskellige “rygsække” – så det er vigtigt at møde den enkelte dér, hvor han eller hun er. Vi skal derfor have nogle værktøjer til det møde, så vi støtter på den bedst mulige måde.fortæller hun. 

En af årsagerne til, at hun tilmeldte sig den certificerede sorgvejlederuddannelse, var, at hun i lang tid havde søgt efter noget viden, hun kunne bruge i forbindelse med sit palliationsarbejde, men som ikke absolut skulle være i form af en diplomuddannelse. Uddannelsen til sorgvejleder appellerede til hende med sin modulopbyggede form. 

Når man passer et arbejde ved siden af, så synes jeg, det er enormt spændende, at man kan tage af sted i to dage og fordybe sig fuldstændig i uddannelsen og så vende tilbage til sin hverdag bagefter og faktisk også prøve lidt af de nye teorier og metoder af, inden man igen kommer tilbage på uddannelsen og fordyber sig. Jeg synes, det er en virkelig god måde, det er bygget op på. Det lokkede rigtig godt og lovede rigtig godt, og jeg synes også, uddannelsen levede op til mine forventninger, da jeg startede der. 

For Ann Naldal lokkede det også, at uddannelsen er skabt i samarbejde med psykolog og ph.d., Mai-Britt Guldin, som er en af de førende forskere inden for sorgområdet. Mai-Britt Guldins teorier er nemlig noget af den viden, som Ann Naldal og hendes kollegaer til daglig læner sig op ad i deres arbejde. 

Hun har en rigtig god tilgang til, hvordan man agerer i forhold til den sørgende og til sorg i det hele taget, og derfor syntes jeg, at det var vildt inspirerende, at hun har haft en finger med i spillet på den her uddannelse. 

Uddannelsen byder på 10 dages undervisning med en lang række forskellige undervisere, herunder altså Mai-Britt Guldin, og for Ann Naldal var det en fordel, at der er et bredt perspektiv på sorg, ligesom hun oplevede en klar rød tråd gennem hele uddannelsen. 

Jeg kunne godt lide, at der var meget forskellighed i det, men samtidig kunne vi jo koble alle de metoder og teorier, som Mai-Britt Guldin gav os, på det hele. Jeg synes også, at der var en fin tråd i, at vi fik alle aldre med – lige fra børn, der mister, til sorg hos ældre mennesker.”, forklarer hun og fortæller videre: 

Jeg synes generelt, at der var et fint, højt fagligt niveau. Underviserne var meget engagerede, og de havde alle sammen nogle helt klare budskaber, de kom med, som man kunne tage med sig hjem. Jeg synes også, det er rigtig fint, at det er en uddannelse, der giver plads til, at man ikke behøver at være 25 år og lige kommet fra universitetet, men at man kan følge med og deltage, uden at man skal sidde og slå alting op i en ordbog. Jeg fik nogle gode værktøjer med hjem, der var mange gode budskaber og engagerede undervisere, men jeg synes også, det var et niveau, hvor alle kan være med

Med den uddannelse jeg har med mig, følte jeg mig i forvejen godt klædt på til at arbejde med sorg, så jeg kunne godt have haft nogle ting på et højere teoretisk niveau end andre, der kom med nogle andre forudsætninger, måske kunneTil gengæld fik jeg en hel masse andet med mig, som jeg ikke ville kunne have hentet andre steder. Og jeg var glad for, at det ikke blev for teoretisk. Jeg fik simpelthen så mange gode forskellige praktiske erfaringer på, som gjorde, at det satte en masse tanker i gang, og det, synes jeg, er lige så givende.siger hun og tilføjer: 

Der er måske mange forsigtige ledere inden for sygeplejen, som tænker: “Arh, kan man blive certificeret på 10 dage? Og det er jo ikke diplomniveau”, men den her uddannelse er super god!”.

Se også relevant uddannelse: Certificeret sorgvejleder

En vedkommende øjenåbner

Da Ann Naldal uddannede sig til sorgvejleder, var hun en del af et hold med mange forskellige faglige og personlige baggrunde, men det oplevede hun kun som en styrke. 

En af de ting, der er spændende ved den her uddannelse, er, at man kommer ud og møder mennesker fra andre faggrupper i stedet for, at man kun er en del af sin egen faggruppe. Man får rigtig mange nye perspektiver.”, fortæller hun og uddyber:

Jeg synes, det var en passende måde, holdet var sammensat på, så der var forskellige kompetencer. Der var også en god balance imellem mennesker, som kom der af personlige årsager, og dem, der kom for at kunne bruge uddannelsen direkte i deres arbejde. Jeg tror, at vi var heldige meget hurtigt at finde hinanden, selvom vi var en stor gruppe med forskellige mennesker. Det gjorde, at det var enormt tillidsvækkende, og det er rigtig godt, for det er dejligt at kunne arbejde i et rum, der er trygt. 

I det hele taget har det været en positiv oplevelse for Ann Naldal at tage uddannelsen til certificeret sorgvejlederHun har fortalt sine kollegaer om uddannelsen og delt ud af sin nye viden, og det har bl.a. gjort, at hun og kollagerne har fået øjnene op for, at de måske i fremtiden skal have noget mere sorgundervisning, særligt til nyansatte. 

Vi har selvfølgelig haft fokus på det i forvejen, men uddannelsen har givet anledning til en lille ny “brush-up” i forhold til, hvad vi skal holde fast i, og hvor vigtigt det er at få formidlet vores sorgteorier ud til nyansatte. Nogle gange skal vi tale meget mere ind i sorgen og ikke kun tale i praksiseksempler. Der tænker jeg, at den her uddannelse kan være med til at holde os på sporet af at få sat nogle flere ord på samt noget mere teori og metode.

For Ann Naldal har det også været en form for øjenåbner at blive undervist i kulturers betydning for sorg og sorgbearbejdning. 

Som sygeplejersker har vi en rigtig god idé om, hvordan vi gerne vil fikse. Vi vil gerne hjælpe, guide og lede på vej, men der er også nogle mennesker, der kommer hos os – og det synes jeg, jeg er blevet meget opmærksom på efter at have været på uddannelsen – som har en helt anden kulturel baggrund end os. Der er måske nogen, der slet ikke er vant til at tale om sorg i familien eller vant til at dele følelser. Så kan vi ikke pludselig stå og tro, at vi, på måske en uge eller 14 dage, kan hjælpe dem med at åbne for deres allerinderste følelser. Jeg synes, det har været meget givende at få noget indsigt og nogle værktøjer i menneskers kulturelle baggrund.”  

Efter at have været på uddannelsen har hun også fået et fornyet fokus på at tale med sine patienter og de pårørende om minderitualer og bevaring af minder, ligesom hun nu i højere grad benytter den såkaldte Tosporsmodel – en model der bl.a. understreger vigtigheden af både at være i sorgen og at pendulere ud af den og give plads til glæde 

Desuden er Ann Naldal blevet mere tydelig i rammesætningen for samtaler med patienter og pårørende, da samtalerne ofte opstår spontant og derfor nemt kan blive afbrudt. 

Der tænker jeg meget over, hvornår og hvor meget, vi skal lukke op for, for vi bliver jo lige pludselig kaldt til en anden patient, så der er bare nogle ting, som jeg ikke synes, det er ok at lukke op for, hvis ikke jeg lige så stille kan hjælpe dem med at lukke ned for det igen. Jeg tror, at den ro, jeg kommer med, og det, at jeg er blevet mere retningsgivende, er noget, der gør patienter og pårørende endnu mere trygge end før., fortæller hun og siger afsluttende:

Jeg kan varmt anbefale uddannelsen. Jeg synes, den er praksisnær, alsidig og retningsgivende. Jeg synes, man bliver klædt rigtig godt på til at turde være sammen med den sørgende. Der er en god balance i uddannelsen imellem teori og praksis, og så synes jeg, den er vedkommende for rigtig mange forskellige faggrupper. Jeg synes, det har været fantastisk!. 

Se også relevant uddannelse: Certificeret sorgvejleder