”Da Sorg blev min ven” positionerer sorgen som noget, der følger os i livet – en potentiel ven, der i denne bog har fået navnet Sorg. Navngivningen understreges af det store bogstav i ordet, Sorg. Det vil sige, at der er en sorg, der følger barnet efter at have mistet, men uden at positionere barnet som værende sin sorg.

Elizabeth Gray får derved eksternaliseret sorgen og skabt et billede af sorgen som en følgesvend, vi må lære at leve med. Og det er dét, denne bog kan være børnene behjælpelige med, så de finder deres vej i sorgen uden ensomhed og uden en følelse af at være forkerte.

Elizabeth Gray får også, trods den sparsomme mængde af ord, italesat, at både ked-af-det-hed og vrede kan være en følge af sorg – sorgen har mange ansigter med mange følelser og reaktioner. Sorg er ikke farligt, hvis blot vi tør at besøge den. Og hvis vi så endda kan gøre det sammen med andre, føles det hele meget lettere bagefter.

Når jeg arbejder med mennesker i sorg, har jeg selv stor effekt af at inddrage kroppens mærkninger, hvorfor det gør mig så uendeligt glad, at forfatteren Elizabeth Gray (afdelingsleder på Ole Rømer-Skolen og certificeret sorgvejleder fra Seminarer.dk) også omtaler mulige kropslige reaktioner, når børn er i sorg. Det kan være en stor hjælp for børnene til at forstå, hvorfor de har det, som de har det.

De kropslige mærkninger bliver ligeledes på en simpel og god måde fremstillet på illustrationerne. Der er dog tale om en forsimplet fremstilling i denne bog, da sorgen kan vise sig kropsligt på mange måder, så det er på en meget overkommelig måde præsenteret som mulige kropslige reaktioner i bogen – det udelukker ikke, at der er andre reaktioner.

Sorg og Glæde arbejder sammen

”Du kan næsten sige, at Glæde og jeg arbejder sammen som en gammel rutsjebane af træ”.

Dette citat fra bogen er så fin en metafor på, at sorgen viser sig med mellemrum – at livet går op med glæde og ned med sorg. Vi går ud og ind ad sorgen over tid.

Bagerst i bogen finder man tomme sider, hvor barnet bliver opfordret til at tegne den person (eller det kæledyr), barnet har mistet; til at tegne sin sorg eller et minde m.v.

Det er oplagt at bruge denne bog i sorgarbejdet med børn, så børnene kan besøge Sorg i trygge rammer. For de fleste mennesker er det vigtigt at dele og at få talt med nogen om sin sorg – om man så er barn eller voksen.

Så hvis du arbejder med børn i sorg – eller blot er nysgerrig – er denne letlæste bog værd at have på hylden eller bedre: i hænderne.

Du kan læse mere om Susanne Holm på susanneholm.dk