Medarbejdernes vigtige rolle i arbejdet med psykologisk tryghed

”Efter at vi har været med på forløbet og har lært en masse om psykologisk tryghed, mener jeg, at psykologisk tryghed er noget, som alle bør få ind i deres hverdag og leve efter. Det ville hjælpe på rigtig meget, tror jeg”.

Sådan fortæller Amanda Dahl Mathiesen fra skærmen foran mig, da jeg taler med hende og Dina Milword Lorentzen over en videoforbindelse.

De er begge administrative medarbejdere i Center for Børn, Unge og Familier i Faxe Kommune, og sammen med en række af deres kollegaer blev de i begyndelsen af 2023 uddannet som certificerede practitioners i The Fearless Organization Scan (FOS) – et redskab til at måle og facilitere psykologisk tryghed.

Foruden at være administrative medarbejdere fungerer Amanda og Dina også som hhv. arbejdsmiljørepræsentant og tillidsrepræsentant. Måske netop derfor er de begge meget interesserede i den forskel, som medarbejdere kan gøre.

”Jeg synes, det er vigtigt, at arbejdet med psykologisk tryghed ikke kun kommer oppefra, men også nedefra”, forklarer Dina, og Amanda supplerer:

”Ja, det er vigtigt, at det ikke altid er en leder, der står for enden af bordet og fortæller, hvad der skal ske, men at helt almindelige medarbejdere også kan være med til at bredde noget nyt ud. Lederne skal selvfølgelig forstå, at de står i spidsen for arbejdet med det nye og skal gå forrest, men medarbejderne skal også involveres. Det er derfor rigtig fedt, at Dina og jeg kan være med til at tale psykologisk tryghed varmt, og at vi er flere medarbejdere fra Faxe Kommune, som har været af sted på practitioner-forløbet. På den måde er vi flere, der fra begyndelsen taler samme sprog og kan få bolden til at rulle.”

Skeptiske popcorn og en givende dialog

Startskuddet til at få bolden i gang med at rulle var en måling af den psykologiske tryghed i Center for Børn, Unge og Familier.

Som en del af forløbet til practitioner skal alle deltagere nemlig foretage en måling – The Fearless Organization Scan – af den psykologiske tryghed i en given gruppe/team og dernæst afholde en workshop om målingen.

Målingen består af en survey udviklet af Harvard-professor Amy Edmondson, som har forsket i psykologisk tryghed i mere end 20 år. Denne survey resulterer i nogle tal på og visualiseringer af, hvordan det står til med den psykologiske tryghed i den enkelte gruppe. Det sker ved at tage fat i spørgsmål om fire domæner: ”Holdning til at begå fejl og løbe en risiko”, ”Åbne samtaler”, ”Villighed til at hjælpe hinanden” samt ”Inklusion og diversitet”.

I begyndelsen af processen var der nogle af Dina og Amandas kollegaer i centeret, som spurgte, hvad arbejdet med psykologisk tryghed skulle træde i stedet for – hvad skulle ud nu, hvor psykologisk tryghed pludselig skulle ind?

For Dina og Amanda var – og er – det dog vigtigt at understrege, at det ikke står i stedet for noget. Arbejdet med psykologisk tryghed skal køre sideløbende med de andre indsatser, der skal sikre den gode kultur i centeret og organisationen i det hele taget.

”Vi vidste godt, at der kunne være nogle af vores kollegaer i centeret, som ville være lidt skeptiske eller undrende over for målingen og arbejdet med psykologisk tryghed helt generelt. Amanda og jeg har det her billede, som vi nogle gange bruger, og det handler om, at når du putter popcorn i en mikroovn, er der nogle, der popper med det samme. Men der er også nogen, der ikke popper. Måske vil nogen af de ikke-poppede på et tidspunkt poppe, hvis de kommer i mikroovnen igen, og så er der også popcorn, som aldrig popper.

Det er det samme, når vi arbejder med at skabe psykologisk tryghed. Vi vil gerne have alle med – alle popcornene skal helst poppe på et tidspunkt, men det er ok, at de ikke popper samtidig. Der må gerne være nogle kollegaer, som er lidt skeptiske i begyndelsen. Og det endte jo faktisk med, at alle blev hørt, og at alle sagde noget, da vi havde den efterfølgende workshop med dialog om målingen. Alle var aktive i det, og det var en rigtig god dialog. Så vi følte faktisk, at det var en succes,” fortæller Dina.

Se også kurset “Når flokdyret spænder ben for psykologisk tryghed”

Et nyt syn på arbejdsmiljø

Kollegaernes tilbagemeldinger på målingen og workshoppen har heldigvis også været virkelig positive og bekræftet Dina og Amanda i, at der var tale om en succes.

For det første har kollegaerne taget rigtig godt imod dem som facilitatorer af workshoppen. De var begge hamrende nervøse, inden de kastede sig ud i workshoppen, men de landede heldigvis blødt.

”Forløbet til practitioners har lært os at skabe dialog på en anden måde, synes jeg – og at gøre plads til uenigheder i dialog. Sarah [underviser på forløbet og senior kommunikationskonsulent samt certificeret practitioner, red.] kom med nogle rigtig gode eksempler på, hvordan vi helt lavpraktisk kan gribe faciliteringen an. Hendes undervisning var virkelig inspirerende, og den har fået mit mindset til at ændre sig i forhold til dialog, og til hvad arbejdsmiljø egentlig er, og hvordan man kan arbejde med arbejdsmiljøet”, lyder det fra Dina, og Amanda tilføjer:

”Jeg tror også, at det er selve dialogen med Sara og den måde, hun har inspireret os på, der gør, at vi – nu hvor det er Dina og mig, der skal facilitere processen – kan finde en ro i, at vi godt kan det her. Det skal nok gå.”

Redskaber, der gør psykologisk tryghed håndgribelig

Såvel Dina som Amanda oplevede, at den særlige måling af psykologisk tryghed gjorde en stor forskel for dialogen på workshoppen.

”Det var helt essentielt, at vi havde målingen at tale ud fra. Der kom på en helt anden måde facts på bordet om, hvordan hele gruppen havde det på det tidspunkt,” pointerer Dina.

Amanda nikker bekræftende og siger:

”Ja, det blev meget mere håndgribeligt for vores kollegaer, for de havde noget at forholde sig til på en anden måde end ellers. Der var noget visuelt, de kunne se på, og som de selv havde været inddraget i, og som de nu fik mulighed for at tale sammen om.”

I målingen indgik der som sagt spørgsmål om samtlige af de fire domæner, der har betydning for den psykologiske tryghed. Practitioner-forløbet og workshoppen har dog også givet Dina og Amanda idéer til nogle nye processer, der giver mulighed for at dyrke de enkelte domæner ét ad gangen og mere i dybden.

”Planen er, at arbejdet med psykologisk tryghed skal rulles ud i hele organisationen. Som en begyndelse på den proces kunne det være interessant at introducere domænerne for alle centre i kommunen. På den måde kan alle lige så stille og roligt blive vænnet til tankerne om psykologisk tryghed, så der allerede er et fundament at bygge på, når arbejdet med psykologisk tryghed for alvor bliver en del af hele organisationen. Det kan også hjælpe til at sikre, at det ikke bare kommer til at føles som endnu et system eller endnu en proces, der bliver trukket ned over hovedet på folk. I stedet er det noget, de i forvejen har lidt kendskab til, og som forhåbentlig allerede giver mening for dem,” siger Amanda.

Amanda og Dina har i den forbindelse afprøvet et simpelt, men potentielt værdifuldt redskab. De har hængt en planche op, hvorpå de fire forskellige domæner er nævnt, og så er det meningen, at alle medarbejderne i Center for Børn, Unge og Familier løbende kan hænge post-its op med deres tanker om det enkelte område. På den måde kan de sammen dykke ned i de forskellige domæner fra tid til anden og få talt om de post-its, der er blevet hængt op fra gang til gang.

Dina fortæller: ”Vores kollegaer synes, det er en god idé at arbejde med domænerne og psykologisk tryghed på denne måde, hvor vi kan dykke lidt mere ned i hvert domæne. Ved hjælp af de her post-its bliver vi hele tiden mindet om psykologisk tryghed og om at arbejde med den. Ikke mindst bliver vi mindet om det positive: At der er nogle succeshistorier, hvor udfordringer, der har stået på nogle af de her post-its, faktisk ikke længere er udfordringer, når vi tager sedlerne ned og ser på dem. De er allerede blevet løst på grund af det nye fokus på psykologisk tryghed.”

Bliv certificeret practitioner i psykologisk tryghed

Vejen til psykologisk tryghed bliver skabt i fællesskab

Foruden forsøget med post-its har Amanda og Dina planer om at invitere til en ny måling af den psykologiske tryghed i Center for Børn, Unge og Familier, så snart tiden er til det.

De ærgrer sig begge en smule over, at der kommer til at gå længere tid mellem første og anden måling end planlagt, men de ved også, at det væsentligste er, at de løbende får sat gang i processen og på forskellig vis har blik for udviklingen og opretholdelsen af psykologisk tryghed.

”Vi står i en proces, hvor vi ikke kender alle svarene. Vi har som nævnt en plan om, at arbejdet med psykologisk tryghed skal bredes ud til hele organisationen, men vi kender endnu ikke alle svarene på, hvordan vi gør det. Og det er ok, for vi finder svarene i fællesskab. Vores kollegaer bakker fuldstændig op om, at vi skal lave endnu en måling og endnu en workshop, så det er dejligt – vi skal blot finde det rette tidspunkt at gøre det på. Langt de fleste kan sagtens se meningen med psykologisk tryghed og det arbejde, vi er i gang med, og som sagt er det ok, hvis der er nogen, som stadig er lidt afventende over for det hele – det er jo en proces,” fortæller Amanda, og Dina tilføjer afsluttende:

”Arbejdet med psykologisk tryghed fylder rigtig meget hos Amanda og mig, fordi vi har taget practitioner-forløbet. Det er vores opgave at få det til også at fylde hos de andre. Vi skal påvirke dem til at tænke anderledes om, hvordan vi har en god dialog, og hvordan vi skaber det gode arbejdsmiljø. Der har været en række forskellige udfordringer hos os igennem de seneste måneder, og jeg kan mærke, at folk er blevet mere åbne over for at tale om tingene end tidligere, så det er min oplevelse, at der er ved at ske noget – tingene går uden tvivl i den rigtige retning, og arbejdet med psykologisk tryghed er faktisk blevet en del af vores CenterMED nu, så jeg tror på, at vi nok skal nå i mål.” (CenterMED er et samarbejdsudvalg, hvor medarbejderrepræsentanter og ledere mødes for at drøfte og udvikle organisationens strategier inden for personale-, samarbejds-, og arbejdsmiljøforhold, red.)