Knap 300 fagprofessionelle var mødt op for at høre om ADHD og dens udfordringer, da ADHD-ekspert Russell Barkley gæstede København i 2017. Emnerne for temadagen var:
- Forståelse for ADHD som en forstyrrelse i de eksekutive funktioner og evnen til at selvregulere
- Den ‘anden’ opmærksomhedsforstyrrelse: Langsommeligt kognitivt tempo (SCT) versus ADHD
- Udfordringerne ved at gå fra barn til teenager til voksen med ADHD
Russell Barkely kom med en masse gode pointer og guldkorn. Han fortalte bl.a., at forskning viser, at halvdelen af de, som har opmærksomhedsforstyrrelser, også har symptomer på en række andre diagnoser. Og at arvelighedsgraden er op mod 80 procent hos ADHD og 60-70 procent for SCT.
Se også relevant uddannelse med Dr. Russell Barkley: Certificeret specialist i ADHD
Russell Barkley kom desuden med disse 5 andre guldkorn, som vi gerne vil dele med jer.
1. Borgere med ADHD har ikke forstyrrelser i humøret, men forstyrrelser i de eksekutive funktioner. Eksekutive funktioner er den mentale evne til selvkontrol. De kan ikke regulere deres følelser, og det resulterer i en umoden adfærd.
2. Hjernen kan forklares som en GPS. Du uploader forskellige kort af situationer, du har været igennem, og som du kan få gavn af senere i livet. Med ADHD har du ingen GPS – det er systemet i arbejdshukommelsen, som ikke virker.
3. Hyperaktivitet hos børn forsvinder, jo ældre børnene bliver. Hyperaktivitet er ikke et fremtrædende træk for voksne med ADHD. Igennem et liv går personer med ADHD fra en gruppe symptomer til en anden. Der er nogle gange markant tilbagevenden af symptomer. Dog er det ikke så meget symptomerne i sig selv, men nye arbejdsopgaver, som personen med ADHD ikke ved, hvordan han/hun skal håndtere. Miljøet ændrer sig f.eks. fra folkeskole til videreuddannelse. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at skift i miljøet er årsagen til, at symptomer kommer tilbage eller bliver mere forstyrrende.
4. Børn med ADHD har større risiko for at eksperimentere med stoffer. Første skridt er nikotin. Det fungerer som selvmedicinering for at få selvkontrol. Nikotin lindrer ADHD-symptomer. Det middel, som er afhængighedsdannende i nikotin, er det samme middel, som behandler ADHD. Det næste skridt er alkoholmisbrug. Alkohol behandler ikke ADHD, det kan derimod forværre symptomerne. Det tredje skridt er marihuana, som ikke lindrer symptomerne. Har personen med ADHD desuden adfærdsproblemer, er der stor risiko for, at det næste skridt er hårde stoffer som amfetamin og heroin.
5. ADHD skal ses som et kronisk handicap, og man er nødt til at tage ejerskab over forstyrrelsen. 75 procent af personer med ADHD, som har været i behandling som børn, er ikke længere en del af et behandlingsprogram, når de når 16-års alderen. Dette er en stor fejltagelse. Fra ung til voksen er nemlig en vigtig overgang, hvor behandling stadig er meget vigtig for at løse de udfordringer, som overgangen medbringer. Hvis personen ikke fortsætter med behandlingen, er der desuden ingen fordele fremadrettet, uanset om personen er blevet behandlet som barn eller ej.
Se også relevant uddannelse med Dr. Russell Barkley: Certificeret specialist i ADHD
