Indikatorer på mistrivsel: Vi skal se efter det konkrete - Seminarer
Børn & unge
Artikel

Indikatorer på mistrivsel: Vi skal se efter det konkrete

Vi har talt med psykologen Jytte Birk Sørensen om mistrivsel hos børn. I denne artikel får du 4 indikatorer for at spotte mistrivsel.

mistrivsel

Pædagogernes subjektive billede af et barn bliver for dominerende, hvis indikatorer på mistrivsel ikke er konkrete.

Ved at se på et barns øjenkontakt, dets brug af navneord eller barnets optagethed af legetøj, kan man tidligt spotte om det er i trivsel eller mistrivsel.

Det mener psykologen Jytte Birk Sørensen, som advarer mod, at kommunerne i deres indsats for tidlig opsporing benytter sig af indikatorer, som overlader for meget til dagplejernes og pædagogernes subjektive vurderinger.

Hvis vi vil tage tidlig forebyggelse alvorligt, er vi nødt til at gøre brug af indikatorer, som er meget konkrete og observerbare. Kun på den måde kan vi gøre maskerne mere fine i forhold til at spotte mistrivsel”, siger hun.

Jytte Birk Sørensen nævner fire eksempler på indikatorer, som hun synes er meget håndgribelige og anvendelige.

Den første indikator, som hun også kalder den vigtigste, kan bruges på børn uanset alder. Det handler om, hvorvidt barnet søger kontakt og kan lide kontakt.

Det er let for personalet i dagplejen, vuggestuen eller børnehaven at registrere, og det er stærkt bekymrende, hvis et barn ikke gør det, fordi det er et tegn på, at deres opvækstbetingelser i massiv grad ikke har været udviklingsstøttende for dem.

Den anden indikator er også ultra vigtig ifølge Jytte Birk Sørensen, og den handler om selvværd og øjenkontakt.

Langt de fleste børn, som ikke er i trivsel, har et læderet, skrøbeligt eller sårbart selvværd, og det kan ses i øjenkontakten. Selvværd, skam og øjenkontakt er stærkt forbundet med hinanden. Hvis man bliver udsat for meget skamfuldhed i form af skældud og kritik i dominerende grad, vender man sit blik væk fra verden, fordi det er for hårdt at kigge op mod nogen, som ikke vil én det godt.

Børn i mistrivsel går under radaren

Den tredje indikator er, ifølge Jytte Birk Sørensen, også let at at aflæse. Den handler om, hvorvidt barnet er mest optaget af mennesker eller ting. Et barn i trivsel kan godt lide mennesker og at dele oplevelser med andre mennesker, men nogle børn er alt for optaget af deres legetøj. De inviterer ikke andre ind i deres verden, de deler ikke deres oplevelser eller følelser, men er generelt mest optaget af ting. Det er børn, som er lette at passe, fordi de kræver så lidt af andre. Der er tale om en voksende gruppe, og der er en stor risiko for, at de går under radaren, når de fagprofessionelle skal spotte mistrivsel.

Endelig er der den fjerde og sidste konkrete indikator og her nævner Jytte Birk Sørensen sproget, hvilket især kan være relevant for førskolebørnene. Man kan for eksempel se på, om barnet forstår og aktivt anvender navneord, eller om barnet siger “den” og “det” om alting. Man kan også vurdere på, om barnet er begyndt at sætte ord sammen.

Det er vigtigt, at man måler barnets sproglige niveau på konkrete parametre, for ellers risikerer man, at barnet trods diverse sprogscreeninger møder op i skolen med eksempelvis meget få navneord i sit ordforråd og derfor får det rigtig svært.

De her fire punkter er meget lette at se, hvis man ved, hvad man skal kigge efter. Og det gælder for både dagplejeren, pædagogen og læreren. Dermed bliver det lettere at foretage en objektiv vurdering”, siger Jytte Birk Sørensen.

Derimod kan det være svært at forholde sig til, om “barnet formulerer sig sprogligt svarende til alderen”, som der står i Socialstyrelsens “Guide til tidlig opsporing af børn i en udsat position” og ligeledes i Rambølls indikatorer i TOPI, der er produceret som en  støtte til den selvsamme guide.

Tilknytning er afgørende

Jytte Birk Sørensen har udviklet en trivselslineal, som er hendes bud på, hvordan vi tidligt spotter børn som ikke er i trivsel.

Desuden har hun lavet en tilknytningslineal. Ved hjælp af nogle konkrete observationspunkter er det muligt at afgøre om barnets tilknytning er sikker, ængstelig, undgående eller disorganiseret.

Tilknytningen fortæller rigtig meget om barnets generelle livslyst, tryghed og tillid til, at verden er et godt sted at være. Pædagoger og dagplejere skal ikke diagnosticere børnene, men vi skal prøve at spotte de udsatte børn i tide og her er tilknytningsmønsteret en god indikation”, siger Jytte Birk Sørensen.

Især når det kommer til læring har det stor betydning, mener hun:

Mennesket har naturligvis behov for tøj og mad, men lige så vigtigt er det, at et barn bliver holdt af, og der er mange paralleller til hjerneforskningen, som viser, at når trygheden er på plads, så udforsker mennesker. Men når vi bliver bange og utrygge, kommer tilknytningsadfærden i brug, og vi søger hjælp eller trøst. Så falder vi til ro og er klar til at udforske verden igen. Det er helt klart, at jo mere trygge vi er som børn, des mere kaster vi os ud i livet og verden”, siger Jytte Birk Sørensen.

Video er et godt værktøj for at spotte mistrivsel

Arbejdet med at observere barnets trivsel og tilknytning gøres langt lettere og bedre ved at bruge video, mener Jytte Birk Sørensen.

Frem for at det bliver dit syn på barnet eller mit syn på barnet, så prøv at optage barnet i fem minutters leg, eller når I sidder og spiser. Så har man noget fælles at forholde sig til, og vi kommer til at se det samme barn frem for det konstruerede barn inde i hver enkelts hoved. Man kan gøre det ret konkret, men det kræver, at man bruger video. Det er det bedste analyseredskab, og i dag er det tilgængeligt for stort set alle”, siger Jytte Birk Sørensen.

Kursusforløb hos jer?

Vil du rekvirere et kursus i opsporing gennem Børnekataloget? Så kontakt vores konsulentafdeling allerede i dag!

Relevante arrangementer

Angst og ængstelighed hos børn
Kursus

Angst og ængstelighed hos børn

Jylland & Sjælland

Hvordan kan du som fagperson bedst hjælpe børn, der er angste eller ængstelige? Det stiller vi skarpt på med denne praksisnære kursusdag, der tager afsæt i den neurosekventielle tilgang og bl.a. fokuserer på kropsorienterede metoder.  

Du bliver undervist af psykolog med speciale i angstlidelser hos børn, Stine Hæksamt psykolog, Marianna Horsholm. 

Med fra dagen får du bl.a.: 

Den nyeste viden om ængstelige og angste børn  Let anvendelige og ressourcefokuserede redskaber til, hvordan du stimulerer, udfordrer og støtter overbekymrede eller ængstelige børn  Kognitive redskaber til at hjælpe børn med at eksternalisere angsten, herunder “Monstermanualen”  Inspiration til, hvordan du bruger “Frydlege” til at styrke børns følsomme nervesystem  Konkrete og praktiske metoder til at understøtte den følelsesmæssige og sociale udvikling hos børn med ængstelighed og angst 

Bemærk, at undervisningen bliver nøje tilrettelagt efter de gældende retningslinjer for Covid-19 på afholdelsestidspunktet. Læs mere her.

Læs mere
Psoas – sjælens muskel
Kursus

Psoas – sjælens muskel

Jylland & Sjælland

Psoasmusklen, også kaldet følelsernes muskel, kan blive påvirket, når vi er i en stresset eller presset situation og give gener som f.eks. smerter i lænd, lyske, mave og underliv. På dette kursus sætter vi fokus på psoasmusklens funktion og betydning samt på, hvordan kropslige øvelser kan afhjælpe belastninger af psoas.

Du bliver undervist af fysioterapeut og åndedrætsekspert, Lotte Paarup, som giver dig:

Viden om psoasmusklen og dens betydning for mental og fysisk sundhed Indsigt i, hvordan følelser og mentale belastninger påvirker psoas gennem reaktioner i nervesystemet Kendskab til symptomer på en dysfunktionel psoas – hvad skal vi være opmærksomme på? Introduktion til øvelser, der gennem åndedræt, bevægelse, afspænding og bindevævsarbejde er med til at forløse en belastet psoas Viden om diaphragmas (åndedrætsmusklens) store betydning ift. psoas, herunder indføring i forskellige vejrtrækningsteknikker

Bemærk, at undervisningen bliver nøje tilrettelagt efter de gældende retningslinjer for Covid-19 på afholdelsestidspunktet. Læs mere her.

Læs mere
Magisk Tegning
Kursus

Magisk Tegning

Jylland & Sjælland

Få viden om den nytænkende læringsmetode, Magisk Tegning, og styrk drenges indlæring! På dette spændende kursus bliver du beriget med teoretisk viden, og så skal du også have tegneblyanterne frem, så du bliver klædt på til fingerspidserne i at implementere Magisk Tegning i undervisningen.

Du bliver undervist af cand.mag., Ann Elisabeth Knudsen, og billedkunstner, Pia Lajer.  Sammen vil de bl.a. bidrage med:

Viden om køn og hjernemodning, særligt med fokus på drenge Viden om udvikling af fin- og fingermotorik Viden om udvikling af koncentrationsevnen Kendskab til og afprøvning af den effektive læringsmetode, Magisk Tegning, så du kan implementere den i klasseundervisning

BemærkDer er deltagerbegrænsning på denne kursusdag. Undervisningen bliver nøje tilrettelagt efter de gældende retningslinjer for Covid-19 på afholdelsestidspunktet. Læs mere her.

Læs mere
Når mor eller far har en personlighedsforstyrrelse
Kursus

Når mor eller far har en personlighedsforstyrrelse

Jylland & Sjælland

Det kan have store og livslange konsekvenser at vokse op med en forælder, der har en personlighedsforstyrrelse. På dette kursus vender vi blikket mod de børn, der vokser op på denne måde, så du er rustet til at hjælpe børnene og familien endnu bedre.

Dagens underviser er specialpsykolog, Tine Wøbbe, som sikrer dig en udbytterig dag med:

Viden om emotionelt ustabile (borderline), dyssociale og narcissistiske personlighedsforstyrrelser Kendskab til personlighedsstrukturer, adfærd og psykologiske mønstre Indblik i, hvordan svære personlighedsforstyrrelser kan påvirke relationer og dynamikker i familien Viden om, hvilke konsekvenser en forælders personlighedsforstyrrelse kan have på barnets udvikling og opvækst, herunder fokus på forældreevne og betydningen af tilknytningsmønstre Inspiration til at støtte barnet og varetage forældresamarbejdet bedst muligt, herunder også et fokus på, hvordan du passer på dig selv i relationen

BemærkDer er deltagerbegrænsning på denne kursusdag. Undervisningen bliver nøje tilrettelagt efter de gældende retningslinjer for Covid-19 på afholdelsestidspunktet. Læs mere her.

Læs mere