Indikatorer på mistrivsel: Vi skal se efter det konkrete - Seminarer
Alle nyheder
Artikel

Indikatorer på mistrivsel: Vi skal se efter det konkrete

Vi har talt med psykologen Jytte Birk Sørensen om mistrivsel hos børn. I denne artikel får du 4 indikatorer for at spotte mistrivsel.

mistrivsel

Pædagogernes subjektive billede af et barn bliver for dominerende, hvis indikatorer på mistrivsel ikke er konkrete.

Ved at se på et barns øjenkontakt, dets brug af navneord eller barnets optagethed af legetøj, kan man tidligt spotte om det er i trivsel eller mistrivsel.

Det mener psykologen Jytte Birk Sørensen, som advarer mod, at kommunerne i deres indsats for tidlig opsporing benytter sig af indikatorer, som overlader for meget til dagplejernes og pædagogernes subjektive vurderinger.

Hvis vi vil tage tidlig forebyggelse alvorligt, er vi nødt til at gøre brug af indikatorer, som er meget konkrete og observerbare. Kun på den måde kan vi gøre maskerne mere fine i forhold til at spotte mistrivsel”, siger hun.

Jytte Birk Sørensen nævner fire eksempler på indikatorer, som hun synes er meget håndgribelige og anvendelige.

Den første indikator, som hun også kalder den vigtigste, kan bruges på børn uanset alder. Det handler om, hvorvidt barnet søger kontakt og kan lide kontakt.

Det er let for personalet i dagplejen, vuggestuen eller børnehaven at registrere, og det er stærkt bekymrende, hvis et barn ikke gør det, fordi det er et tegn på, at deres opvækstbetingelser i massiv grad ikke har været udviklingsstøttende for dem.

Den anden indikator er også ultra vigtig ifølge Jytte Birk Sørensen, og den handler om selvværd og øjenkontakt.

Langt de fleste børn, som ikke er i trivsel, har et læderet, skrøbeligt eller sårbart selvværd, og det kan ses i øjenkontakten. Selvværd, skam og øjenkontakt er stærkt forbundet med hinanden. Hvis man bliver udsat for meget skamfuldhed i form af skældud og kritik i dominerende grad, vender man sit blik væk fra verden, fordi det er for hårdt at kigge op mod nogen, som ikke vil én det godt.

Børn i mistrivsel går under radaren

Den tredje indikator er, ifølge Jytte Birk Sørensen, også let at at aflæse. Den handler om, hvorvidt barnet er mest optaget af mennesker eller ting. Et barn i trivsel kan godt lide mennesker og at dele oplevelser med andre mennesker, men nogle børn er alt for optaget af deres legetøj. De inviterer ikke andre ind i deres verden, de deler ikke deres oplevelser eller følelser, men er generelt mest optaget af ting. Det er børn, som er lette at passe, fordi de kræver så lidt af andre. Der er tale om en voksende gruppe, og der er en stor risiko for, at de går under radaren, når de fagprofessionelle skal spotte mistrivsel.

Endelig er der den fjerde og sidste konkrete indikator og her nævner Jytte Birk Sørensen sproget, hvilket især kan være relevant for førskolebørnene. Man kan for eksempel se på, om barnet forstår og aktivt anvender navneord, eller om barnet siger “den” og “det” om alting. Man kan også vurdere på, om barnet er begyndt at sætte ord sammen.

Det er vigtigt, at man måler barnets sproglige niveau på konkrete parametre, for ellers risikerer man, at barnet trods diverse sprogscreeninger møder op i skolen med eksempelvis meget få navneord i sit ordforråd og derfor får det rigtig svært.

De her fire punkter er meget lette at se, hvis man ved, hvad man skal kigge efter. Og det gælder for både dagplejeren, pædagogen og læreren. Dermed bliver det lettere at foretage en objektiv vurdering”, siger Jytte Birk Sørensen.

Derimod kan det være svært at forholde sig til, om “barnet formulerer sig sprogligt svarende til alderen”, som der står i Socialstyrelsens “Guide til tidlig opsporing af børn i en udsat position” og ligeledes i Rambølls indikatorer i TOPI, der er produceret som en  støtte til den selvsamme guide.

Tilknytning er afgørende

Jytte Birk Sørensen har udviklet en trivselslineal, som er hendes bud på, hvordan vi tidligt spotter børn som ikke er i trivsel.

Desuden har hun lavet en tilknytningslineal. Ved hjælp af nogle konkrete observationspunkter er det muligt at afgøre om barnets tilknytning er sikker, ængstelig, undgående eller disorganiseret.

Tilknytningen fortæller rigtig meget om barnets generelle livslyst, tryghed og tillid til, at verden er et godt sted at være. Pædagoger og dagplejere skal ikke diagnosticere børnene, men vi skal prøve at spotte de udsatte børn i tide og her er tilknytningsmønsteret en god indikation”, siger Jytte Birk Sørensen.

Især når det kommer til læring har det stor betydning, mener hun:

Mennesket har naturligvis behov for tøj og mad, men lige så vigtigt er det, at et barn bliver holdt af, og der er mange paralleller til hjerneforskningen, som viser, at når trygheden er på plads, så udforsker mennesker. Men når vi bliver bange og utrygge, kommer tilknytningsadfærden i brug, og vi søger hjælp eller trøst. Så falder vi til ro og er klar til at udforske verden igen. Det er helt klart, at jo mere trygge vi er som børn, des mere kaster vi os ud i livet og verden”, siger Jytte Birk Sørensen.

Video er et godt værktøj for at spotte mistrivsel

Arbejdet med at observere barnets trivsel og tilknytning gøres langt lettere og bedre ved at bruge video, mener Jytte Birk Sørensen.

Frem for at det bliver dit syn på barnet eller mit syn på barnet, så prøv at optage barnet i fem minutters leg, eller når I sidder og spiser. Så har man noget fælles at forholde sig til, og vi kommer til at se det samme barn frem for det konstruerede barn inde i hver enkelts hoved. Man kan gøre det ret konkret, men det kræver, at man bruger video. Det er det bedste analyseredskab, og i dag er det tilgængeligt for stort set alle”, siger Jytte Birk Sørensen.

Kursusforløb hos jer?

Vil du rekvirere et kursus i opsporing gennem Børnekataloget? Så kontakt vores konsulentafdeling allerede i dag!

Relevante arrangementer

Ængstelig personlighed – den oversete lidelse
Kursus

Ængstelig personlighed – den oversete lidelse

Jylland & Sjælland

Få redskaber til at hjælpe borgere og patienter med en ængstelig evasiv personlighedsstruktur

Læs mere
Når traumer sætter sig i kroppen
Kursus

Når traumer sætter sig i kroppen

Jylland & Sjælland

Opnå en større forståelse for kroppens reaktioner på traumer, så du kan være med til at styrke trivslen for børn, unge og voksne med traumer. Det sker på denne kursusdag, der tager afsæt i den psykosomatiske traumemodel.

Din underviser er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Gitte Retbøll, og hun sørger for, at du får:

Indsigt i, hvordan du kan tale om traumer og et indblik i, hvordan traumer opstår i barndommen og følger mennesker op igennem livet  Indsigt i, hvorfor det er vigtigt at spørge “Hvad er der sket dig”, når du møder en person med et traume  Indsigt i, hvordan kroppen reagerer på traumer, f.eks. barndomstraumer  Viden om, hvordan traumer sætter sig i kroppen som eksempelvis smerter eller ubehag  Viden om, hvordan smerterne forløses, når traumet behandles 

 

Læs mere
DLD – en overset sproglig udviklingsforstyrrelse
Kursus

DLD – en overset sproglig udviklingsforstyrrelse

Jylland & Sjælland

Det anslås, at 7-8% af alle børn har Developmental Language Disorder (DLD), udviklingsmæssig sprogforstyrrelse. Der er dog tale om et skjult handicap, som ofte er svært at opdage. Tag derfor med på denne temadag, som giver dig kompetencer til at spotte og hjælpe børn og unge med DLD. Mere konkret får du:

Viden om generel og forsinket sprogudvikling hos børn Konkret og håndgribelig viden om DLD Redskaber til at spotte de børn, som har brug for hjælp En lang række konkrete og praksisnære tips til, hvordan du kan hjælpe børn med DLD Gode tips til at finde yderligere viden om DLD

Underviser på dagen er ph.d. og audiologopæd Trine Printz.

Læs mere
Traumer og deres effekt på borgere og fagprofessionelle
Kursus

Traumer og deres effekt på borgere og fagprofessionelle

Jylland & Sjælland

Jo mere du ved og forstår om traumer, des bedre kan du gøre en vedvarende forskel for dine borgere og samtidig passe på dig selv i relationen. Kom derfor med på disse temadage i selskab med Louise Brückner Wiwe, specialist i neuropsykologi og psykopatologi, samt Camilla Bechsgaard, cand.psyk. og VISO-specialist.

Ved at tilmelde dig får du to temadage, hhv. en teoridag og en praksisdag, og efter dagene har du:

Opnået en teoretisk forståelse for sammenhængen mellem traumer og udviklingen af bl.a. hjernen, personlighed, sindslidelser, misbrug og spiseforstyrrelser Fået kendskab til ICD-11’s diagnoser af PTSD og kompleks PTSD og kan anvende analyseredskaber til at skabe overblik over borgernes liv og yde støtte Fået indblik i, hvordan du kan være med til at skabe optimale betingelser for en hverdag, som hjælper til at forstå traumernes effekt på nutiden og mindsker effekterne af borgernes traumehåndtering
Læs mere