Indikatorer på mistrivsel: Vi skal se efter det konkrete - Seminarer
Alle nyheder
Artikel

Indikatorer på mistrivsel: Vi skal se efter det konkrete

Vi har talt med psykologen Jytte Birk Sørensen om mistrivsel hos børn. I denne artikel får du 4 indikatorer for at spotte mistrivsel.

mistrivsel

Pædagogernes subjektive billede af et barn bliver for dominerende, hvis indikatorer på mistrivsel ikke er konkrete.

Ved at se på et barns øjenkontakt, dets brug af navneord eller barnets optagethed af legetøj, kan man tidligt spotte om det er i trivsel eller mistrivsel.

Det mener psykologen Jytte Birk Sørensen, som advarer mod, at kommunerne i deres indsats for tidlig opsporing benytter sig af indikatorer, som overlader for meget til dagplejernes og pædagogernes subjektive vurderinger.

Hvis vi vil tage tidlig forebyggelse alvorligt, er vi nødt til at gøre brug af indikatorer, som er meget konkrete og observerbare. Kun på den måde kan vi gøre maskerne mere fine i forhold til at spotte mistrivsel”, siger hun.

Jytte Birk Sørensen nævner fire eksempler på indikatorer, som hun synes er meget håndgribelige og anvendelige.

Den første indikator, som hun også kalder den vigtigste, kan bruges på børn uanset alder. Det handler om, hvorvidt barnet søger kontakt og kan lide kontakt.

Det er let for personalet i dagplejen, vuggestuen eller børnehaven at registrere, og det er stærkt bekymrende, hvis et barn ikke gør det, fordi det er et tegn på, at deres opvækstbetingelser i massiv grad ikke har været udviklingsstøttende for dem.

Den anden indikator er også ultra vigtig ifølge Jytte Birk Sørensen, og den handler om selvværd og øjenkontakt.

Langt de fleste børn, som ikke er i trivsel, har et læderet, skrøbeligt eller sårbart selvværd, og det kan ses i øjenkontakten. Selvværd, skam og øjenkontakt er stærkt forbundet med hinanden. Hvis man bliver udsat for meget skamfuldhed i form af skældud og kritik i dominerende grad, vender man sit blik væk fra verden, fordi det er for hårdt at kigge op mod nogen, som ikke vil én det godt.

Børn i mistrivsel går under radaren

Den tredje indikator er, ifølge Jytte Birk Sørensen, også let at at aflæse. Den handler om, hvorvidt barnet er mest optaget af mennesker eller ting. Et barn i trivsel kan godt lide mennesker og at dele oplevelser med andre mennesker, men nogle børn er alt for optaget af deres legetøj. De inviterer ikke andre ind i deres verden, de deler ikke deres oplevelser eller følelser, men er generelt mest optaget af ting. Det er børn, som er lette at passe, fordi de kræver så lidt af andre. Der er tale om en voksende gruppe, og der er en stor risiko for, at de går under radaren, når de fagprofessionelle skal spotte mistrivsel.

Endelig er der den fjerde og sidste konkrete indikator og her nævner Jytte Birk Sørensen sproget, hvilket især kan være relevant for førskolebørnene. Man kan for eksempel se på, om barnet forstår og aktivt anvender navneord, eller om barnet siger “den” og “det” om alting. Man kan også vurdere på, om barnet er begyndt at sætte ord sammen.

Det er vigtigt, at man måler barnets sproglige niveau på konkrete parametre, for ellers risikerer man, at barnet trods diverse sprogscreeninger møder op i skolen med eksempelvis meget få navneord i sit ordforråd og derfor får det rigtig svært.

De her fire punkter er meget lette at se, hvis man ved, hvad man skal kigge efter. Og det gælder for både dagplejeren, pædagogen og læreren. Dermed bliver det lettere at foretage en objektiv vurdering”, siger Jytte Birk Sørensen.

Derimod kan det være svært at forholde sig til, om “barnet formulerer sig sprogligt svarende til alderen”, som der står i Socialstyrelsens “Guide til tidlig opsporing af børn i en udsat position” og ligeledes i Rambølls indikatorer i TOPI, der er produceret som en  støtte til den selvsamme guide.

Tilknytning er afgørende

Jytte Birk Sørensen har udviklet en trivselslineal, som er hendes bud på, hvordan vi tidligt spotter børn som ikke er i trivsel.

Desuden har hun lavet en tilknytningslineal. Ved hjælp af nogle konkrete observationspunkter er det muligt at afgøre om barnets tilknytning er sikker, ængstelig, undgående eller disorganiseret.

Tilknytningen fortæller rigtig meget om barnets generelle livslyst, tryghed og tillid til, at verden er et godt sted at være. Pædagoger og dagplejere skal ikke diagnosticere børnene, men vi skal prøve at spotte de udsatte børn i tide og her er tilknytningsmønsteret en god indikation”, siger Jytte Birk Sørensen.

Især når det kommer til læring har det stor betydning, mener hun:

Mennesket har naturligvis behov for tøj og mad, men lige så vigtigt er det, at et barn bliver holdt af, og der er mange paralleller til hjerneforskningen, som viser, at når trygheden er på plads, så udforsker mennesker. Men når vi bliver bange og utrygge, kommer tilknytningsadfærden i brug, og vi søger hjælp eller trøst. Så falder vi til ro og er klar til at udforske verden igen. Det er helt klart, at jo mere trygge vi er som børn, des mere kaster vi os ud i livet og verden”, siger Jytte Birk Sørensen.

Video er et godt værktøj for at spotte mistrivsel

Arbejdet med at observere barnets trivsel og tilknytning gøres langt lettere og bedre ved at bruge video, mener Jytte Birk Sørensen.

Frem for at det bliver dit syn på barnet eller mit syn på barnet, så prøv at optage barnet i fem minutters leg, eller når I sidder og spiser. Så har man noget fælles at forholde sig til, og vi kommer til at se det samme barn frem for det konstruerede barn inde i hver enkelts hoved. Man kan gøre det ret konkret, men det kræver, at man bruger video. Det er det bedste analyseredskab, og i dag er det tilgængeligt for stort set alle”, siger Jytte Birk Sørensen.

Kursusforløb hos jer?

Vil du rekvirere et kursus i opsporing gennem Børnekataloget? Så kontakt vores konsulentafdeling allerede i dag!

Relevante arrangementer

Når kroppen siger fra
Kursus

Når kroppen siger fra

Jylland & Sjælland

Kroppen forsøger altid at fortælle os, hvordan vi har det – men det er ikke altid, at vi forstår, hvad den kommunikerer eller formår at handle på det.

Lotte Paarup, fysioterapeut og åndedrætsekspert, stiller på denne praksisnære kursusdag skarpt på kroppen, og hvordan du lærer at lytte til den.

Med fra dagen tager du bl.a.:

Et indblik i teorien bag kroppens reaktioner på livet Et møde med vagusnerven og dens enorme magt i kroppen Et kendskab til bindevævets evner og betydning i relation til kroppens historie og oplevelser Et møde med nøgleområder i kroppen, som er yderst relevante at se på, når kroppen siger fra Masser af praktiske redskaber til at hjælpe krop og psyke tilbage igen
Læs mere
Hvad skal vi lege? Temadag om leg og legeforståelse
Kursus

Hvad skal vi lege? Temadag om leg og legeforståelse

Jylland & Sjælland

Leg er helt afgørende for børns trivsel og udvikling, men hvordan er børns muligheder for leg i daginstitutioner, og hvordan understøtter du bedst legen i dit pædagogiske arbejde?

Det er nogle af fokuspunkterne på denne temadag om leg, hvor du kommer i selskab med daginstitutionsforsker og docent Christina Haandbæk Schmidt.

Få mere at vide om den inspirerende dag herunder.

Læs mere
ADHD hos piger og kvinder
Kursus

ADHD hos piger og kvinder

Jylland & Sjælland

Mange piger med ADHD bliver overset og diagnosticeret langt senere i livet end drenge. Det kan have store konsekvenser for dem, og det er derfor vigtigt, at du kan spotte ADHD’en hos piger/kvinder, så de kan få den fornødne hjælp.

På denne kursusdag kommer du i fagligt kompetent selskab med Lotta Borg Skoglund, overlæge og speciallæge i almen medicin og psykiatri. Hendes fokus vil være på:

ADHD hos piger og kvinder; herunder viden om biologi, neurologi, hormoner og kultur Kendetegn og symptomer på ADHD hos piger og kvinder; hvordan bliver vi bedre til at opdage ADHD’en? Særlige udfordringer og mulige følger ved ADHD hos piger og kvinder; hvordan opleves det, og hvilke konsekvenser har uopdaget ADHD?  ADHD og komorbiditet; hvilke andre psykiatriske diagnoser og fysiske sygdomme rammer ofte piger og kvinder med ADHD? Hvordan støtter og hjælper vi bedst piger og kvinder med ADHD?
Læs mere
BBAUM: Urolig eller udadreagerende adfærd?
Kursus

BBAUM: Urolig eller udadreagerende adfærd?

Jylland & Sjælland

Tag med på denne kursusdag, der dykker ned i behandlingsmetoden BBAUM i såvel teori som praksis. Efter kurset er du klar til at anvende metoden i egen praksis og arbejde målrettet med at mindske adfærdsproblematikker og psykiske symptomer.

I løbet af kurset lærer du bl.a.:

om forskellige årsager til adfærdsproblematikker set fra et fysisk, fysiologisk, psykologisk/relationelt og eksistentielt perspektiv at analysere årsager til adfærdssymptomer med udgangspunkt i det enkelte menneske og personens levede liv om de relationelle og kommunikative faktorer, der typisk medfører konflikter at udføre behandlingsmetoden BBAUM og sammensætte behandlingen til det enkelte menneske om behandlingseffekten – og hvordan den måles
Læs mere