Indikatorer på mistrivsel: Vi skal se efter det konkrete - Seminarer
Alle nyheder
Artikel

Indikatorer på mistrivsel: Vi skal se efter det konkrete

Vi har talt med psykologen Jytte Birk Sørensen om mistrivsel hos børn. I denne artikel får du 4 indikatorer for at spotte mistrivsel.

mistrivsel

Pædagogernes subjektive billede af et barn bliver for dominerende, hvis indikatorer på mistrivsel ikke er konkrete.

Ved at se på et barns øjenkontakt, dets brug af navneord eller barnets optagethed af legetøj, kan man tidligt spotte om det er i trivsel eller mistrivsel.

Det mener psykologen Jytte Birk Sørensen, som advarer mod, at kommunerne i deres indsats for tidlig opsporing benytter sig af indikatorer, som overlader for meget til dagplejernes og pædagogernes subjektive vurderinger.

Hvis vi vil tage tidlig forebyggelse alvorligt, er vi nødt til at gøre brug af indikatorer, som er meget konkrete og observerbare. Kun på den måde kan vi gøre maskerne mere fine i forhold til at spotte mistrivsel”, siger hun.

Jytte Birk Sørensen nævner fire eksempler på indikatorer, som hun synes er meget håndgribelige og anvendelige.

Den første indikator, som hun også kalder den vigtigste, kan bruges på børn uanset alder. Det handler om, hvorvidt barnet søger kontakt og kan lide kontakt.

Det er let for personalet i dagplejen, vuggestuen eller børnehaven at registrere, og det er stærkt bekymrende, hvis et barn ikke gør det, fordi det er et tegn på, at deres opvækstbetingelser i massiv grad ikke har været udviklingsstøttende for dem.

Den anden indikator er også ultra vigtig ifølge Jytte Birk Sørensen, og den handler om selvværd og øjenkontakt.

Langt de fleste børn, som ikke er i trivsel, har et læderet, skrøbeligt eller sårbart selvværd, og det kan ses i øjenkontakten. Selvværd, skam og øjenkontakt er stærkt forbundet med hinanden. Hvis man bliver udsat for meget skamfuldhed i form af skældud og kritik i dominerende grad, vender man sit blik væk fra verden, fordi det er for hårdt at kigge op mod nogen, som ikke vil én det godt.

Børn i mistrivsel går under radaren

Den tredje indikator er, ifølge Jytte Birk Sørensen, også let at at aflæse. Den handler om, hvorvidt barnet er mest optaget af mennesker eller ting. Et barn i trivsel kan godt lide mennesker og at dele oplevelser med andre mennesker, men nogle børn er alt for optaget af deres legetøj. De inviterer ikke andre ind i deres verden, de deler ikke deres oplevelser eller følelser, men er generelt mest optaget af ting. Det er børn, som er lette at passe, fordi de kræver så lidt af andre. Der er tale om en voksende gruppe, og der er en stor risiko for, at de går under radaren, når de fagprofessionelle skal spotte mistrivsel.

Endelig er der den fjerde og sidste konkrete indikator og her nævner Jytte Birk Sørensen sproget, hvilket især kan være relevant for førskolebørnene. Man kan for eksempel se på, om barnet forstår og aktivt anvender navneord, eller om barnet siger “den” og “det” om alting. Man kan også vurdere på, om barnet er begyndt at sætte ord sammen.

Det er vigtigt, at man måler barnets sproglige niveau på konkrete parametre, for ellers risikerer man, at barnet trods diverse sprogscreeninger møder op i skolen med eksempelvis meget få navneord i sit ordforråd og derfor får det rigtig svært.

De her fire punkter er meget lette at se, hvis man ved, hvad man skal kigge efter. Og det gælder for både dagplejeren, pædagogen og læreren. Dermed bliver det lettere at foretage en objektiv vurdering”, siger Jytte Birk Sørensen.

Derimod kan det være svært at forholde sig til, om “barnet formulerer sig sprogligt svarende til alderen”, som der står i Socialstyrelsens “Guide til tidlig opsporing af børn i en udsat position” og ligeledes i Rambølls indikatorer i TOPI, der er produceret som en  støtte til den selvsamme guide.

Tilknytning er afgørende

Jytte Birk Sørensen har udviklet en trivselslineal, som er hendes bud på, hvordan vi tidligt spotter børn som ikke er i trivsel.

Desuden har hun lavet en tilknytningslineal. Ved hjælp af nogle konkrete observationspunkter er det muligt at afgøre om barnets tilknytning er sikker, ængstelig, undgående eller disorganiseret.

Tilknytningen fortæller rigtig meget om barnets generelle livslyst, tryghed og tillid til, at verden er et godt sted at være. Pædagoger og dagplejere skal ikke diagnosticere børnene, men vi skal prøve at spotte de udsatte børn i tide og her er tilknytningsmønsteret en god indikation”, siger Jytte Birk Sørensen.

Især når det kommer til læring har det stor betydning, mener hun:

Mennesket har naturligvis behov for tøj og mad, men lige så vigtigt er det, at et barn bliver holdt af, og der er mange paralleller til hjerneforskningen, som viser, at når trygheden er på plads, så udforsker mennesker. Men når vi bliver bange og utrygge, kommer tilknytningsadfærden i brug, og vi søger hjælp eller trøst. Så falder vi til ro og er klar til at udforske verden igen. Det er helt klart, at jo mere trygge vi er som børn, des mere kaster vi os ud i livet og verden”, siger Jytte Birk Sørensen.

Video er et godt værktøj for at spotte mistrivsel

Arbejdet med at observere barnets trivsel og tilknytning gøres langt lettere og bedre ved at bruge video, mener Jytte Birk Sørensen.

Frem for at det bliver dit syn på barnet eller mit syn på barnet, så prøv at optage barnet i fem minutters leg, eller når I sidder og spiser. Så har man noget fælles at forholde sig til, og vi kommer til at se det samme barn frem for det konstruerede barn inde i hver enkelts hoved. Man kan gøre det ret konkret, men det kræver, at man bruger video. Det er det bedste analyseredskab, og i dag er det tilgængeligt for stort set alle”, siger Jytte Birk Sørensen.

Kursusforløb hos jer?

Vil du rekvirere et kursus i opsporing gennem Børnekataloget? Så kontakt vores konsulentafdeling allerede i dag!

Relevante arrangementer

Introduktion til Barnets Lov
Introduktionsmøde

Introduktion til Barnets Lov

Fyn, Jylland & Sjælland

Den 1. januar 2023 forventes det, at Barnets Lov træder i kraft. Er din kommune godt forberedt til at sikre, at barnet kan bruge sine rettigheder og blive reelt inddraget i egen sag?

Med Barnets Lov tillægges barnet flere processuelle rettigheder, og barnets mulighed for at spille en mere aktiv rolle i egen sag styrkes. Det stiller store krav til den kommunale forvaltning at sørge for, at barnet er så veloplyst om myndighedssagsbehandlerens/kommunens tanker og konklusioner.

Når du tilmelder dig et af introduktionsmøderne, modtager du gratis en digital lektion om Barnets Lov.

OBS: Der er et begrænset antal pladser pr. afholdelse.

Læs mere
Manipulerende adfærd
Kursus

Manipulerende adfærd

Jylland & Sjælland

Lær, hvordan du spotter og tackler psykologisk manipulation, når psykolog Anja Leavens deler ud af sin store viden og konkrete redskaber på denne kursusdag.

Du opnår bl.a.:

Indsigt i, hvordan du genkender og spotter manipulerende adfærd. Hvilke signaler, psykologiske mekanismer og handlemønstre skal du være opmærksom på? Viden om, hvad der kendetegner en manipulerende persons karakteristika og adfærd Indsigt i forskellige psykologiske taktikker, der ligger bag manipulerende adfærd, f.eks. gaslighting, projektion, løgne, trusler og psykologiske fordrejninger Viden om magt og afmagt i relationen. Hvad er der på ”spil” i relationen? Redskaber til, hvordan du håndterer manipulerende adfærd, herunder fokus på mestringsteknikker, grænsesætning, selvbeskyttelse og slitagepunkter
Læs mere
Støjfri ledelse med Bastian Overgaard
Kursus

Støjfri ledelse med Bastian Overgaard

Jylland & Sjælland

”Shh!” Netop stilhed er kernen i støjfri ledelse, hvor der luges ud i overflødig kommunikation, så arbejdsdagen giver plads til fordybelse og nærvær vha. strategisk facilitering af stilhed.

Lær om støjfri ledelse i selskab med ledelsesrådgiver Bastian Overgaard, der på dette kursus bidrager med:

Viden om, hvordan overflødig snak påvirker vores fokus, samarbejde og trivsel Redskaber til, hvordan du anvender stilhed som et stærkt ledelsesværktøj Inspiration til, hvordan du selv klarer ”stilhedens pres” Viden om, hvordan du undgår, at den psykologisk tryghed drukner i ”mig-tænkning”
Læs mere
Interoception – Den skjulte sans
Kursus

Interoception – Den skjulte sans

Jylland & Sjælland

Styrk dine borgeres evne til at mærke sig selv, når du med dette kursus lærer om interoception – dvs. evnen til at registrere egne kropslige fornemmelser.

Kurset belyser den interoceptive funktion, og hvordan ubalance i denne påvirker den fysiske og mentale sundhed. Du tager derfor bl.a. fra kurset med:

Viden om hjernen og det autonome nervesystem Kendskab til nervus vagus og dens forbindelse til vores interoceptive sans Viden om hjernetræthed og hjernepauser Træning i at styrke interoceptionen gennem sansemodulerende øvelser Træning i at facilitere selvregulering

Din underviser er ergoterapeut Charlotte Andersen.

Læs mere