Indikatorer på mistrivsel: Vi skal se efter det konkrete - Seminarer
Børn & unge
Artikel

Indikatorer på mistrivsel: Vi skal se efter det konkrete

Vi har talt med psykologen Jytte Birk Sørensen om mistrivsel hos børn. I denne artikel får du 4 indikatorer for at spotte mistrivsel.

mistrivsel

Pædagogernes subjektive billede af et barn bliver for dominerende, hvis indikatorer på mistrivsel ikke er konkrete.

Ved at se på et barns øjenkontakt, dets brug af navneord eller barnets optagethed af legetøj, kan man tidligt spotte om det er i trivsel eller mistrivsel.

Det mener psykologen Jytte Birk Sørensen, som advarer mod, at kommunerne i deres indsats for tidlig opsporing benytter sig af indikatorer, som overlader for meget til dagplejernes og pædagogernes subjektive vurderinger.

Hvis vi vil tage tidlig forebyggelse alvorligt, er vi nødt til at gøre brug af indikatorer, som er meget konkrete og observerbare. Kun på den måde kan vi gøre maskerne mere fine i forhold til at spotte mistrivsel”, siger hun.

Jytte Birk Sørensen nævner fire eksempler på indikatorer, som hun synes er meget håndgribelige og anvendelige.

Den første indikator, som hun også kalder den vigtigste, kan bruges på børn uanset alder. Det handler om, hvorvidt barnet søger kontakt og kan lide kontakt.

Det er let for personalet i dagplejen, vuggestuen eller børnehaven at registrere, og det er stærkt bekymrende, hvis et barn ikke gør det, fordi det er et tegn på, at deres opvækstbetingelser i massiv grad ikke har været udviklingsstøttende for dem.

Den anden indikator er også ultra vigtig ifølge Jytte Birk Sørensen, og den handler om selvværd og øjenkontakt.

Langt de fleste børn, som ikke er i trivsel, har et læderet, skrøbeligt eller sårbart selvværd, og det kan ses i øjenkontakten. Selvværd, skam og øjenkontakt er stærkt forbundet med hinanden. Hvis man bliver udsat for meget skamfuldhed i form af skældud og kritik i dominerende grad, vender man sit blik væk fra verden, fordi det er for hårdt at kigge op mod nogen, som ikke vil én det godt.

Børn i mistrivsel går under radaren

Den tredje indikator er, ifølge Jytte Birk Sørensen, også let at at aflæse. Den handler om, hvorvidt barnet er mest optaget af mennesker eller ting. Et barn i trivsel kan godt lide mennesker og at dele oplevelser med andre mennesker, men nogle børn er alt for optaget af deres legetøj. De inviterer ikke andre ind i deres verden, de deler ikke deres oplevelser eller følelser, men er generelt mest optaget af ting. Det er børn, som er lette at passe, fordi de kræver så lidt af andre. Der er tale om en voksende gruppe, og der er en stor risiko for, at de går under radaren, når de fagprofessionelle skal spotte mistrivsel.

Endelig er der den fjerde og sidste konkrete indikator og her nævner Jytte Birk Sørensen sproget, hvilket især kan være relevant for førskolebørnene. Man kan for eksempel se på, om barnet forstår og aktivt anvender navneord, eller om barnet siger “den” og “det” om alting. Man kan også vurdere på, om barnet er begyndt at sætte ord sammen.

Det er vigtigt, at man måler barnets sproglige niveau på konkrete parametre, for ellers risikerer man, at barnet trods diverse sprogscreeninger møder op i skolen med eksempelvis meget få navneord i sit ordforråd og derfor får det rigtig svært.

De her fire punkter er meget lette at se, hvis man ved, hvad man skal kigge efter. Og det gælder for både dagplejeren, pædagogen og læreren. Dermed bliver det lettere at foretage en objektiv vurdering”, siger Jytte Birk Sørensen.

Derimod kan det være svært at forholde sig til, om “barnet formulerer sig sprogligt svarende til alderen”, som der står i Socialstyrelsens “Guide til tidlig opsporing af børn i en udsat position” og ligeledes i Rambølls indikatorer i TOPI, der er produceret som en  støtte til den selvsamme guide.

Tilknytning er afgørende

Jytte Birk Sørensen har udviklet en trivselslineal, som er hendes bud på, hvordan vi tidligt spotter børn som ikke er i trivsel.

Desuden har hun lavet en tilknytningslineal. Ved hjælp af nogle konkrete observationspunkter er det muligt at afgøre om barnets tilknytning er sikker, ængstelig, undgående eller disorganiseret.

Tilknytningen fortæller rigtig meget om barnets generelle livslyst, tryghed og tillid til, at verden er et godt sted at være. Pædagoger og dagplejere skal ikke diagnosticere børnene, men vi skal prøve at spotte de udsatte børn i tide og her er tilknytningsmønsteret en god indikation”, siger Jytte Birk Sørensen.

Især når det kommer til læring har det stor betydning, mener hun:

Mennesket har naturligvis behov for tøj og mad, men lige så vigtigt er det, at et barn bliver holdt af, og der er mange paralleller til hjerneforskningen, som viser, at når trygheden er på plads, så udforsker mennesker. Men når vi bliver bange og utrygge, kommer tilknytningsadfærden i brug, og vi søger hjælp eller trøst. Så falder vi til ro og er klar til at udforske verden igen. Det er helt klart, at jo mere trygge vi er som børn, des mere kaster vi os ud i livet og verden”, siger Jytte Birk Sørensen.

Video er et godt værktøj for at spotte mistrivsel

Arbejdet med at observere barnets trivsel og tilknytning gøres langt lettere og bedre ved at bruge video, mener Jytte Birk Sørensen.

Frem for at det bliver dit syn på barnet eller mit syn på barnet, så prøv at optage barnet i fem minutters leg, eller når I sidder og spiser. Så har man noget fælles at forholde sig til, og vi kommer til at se det samme barn frem for det konstruerede barn inde i hver enkelts hoved. Man kan gøre det ret konkret, men det kræver, at man bruger video. Det er det bedste analyseredskab, og i dag er det tilgængeligt for stort set alle”, siger Jytte Birk Sørensen.

Kursusforløb hos jer?

Vil du rekvirere et kursus i opsporing gennem Børnekataloget? Så kontakt vores konsulentafdeling allerede i dag!

Relevante arrangementer

Digitalt udsatte børn og unge – med specialviden om selvskade på nettet
Kursus

Digitalt udsatte børn og unge – med specialviden om selvskade på nettet

Jylland & Sjælland

Med de digitale medier opstår nye spændende muligheder, men medierne har også en bagside, som du skal kende til og forstå i dit arbejde med psykisk sårbare børn og unge.

På denne kursusdag bliver du undervist af Katrine K. Pedersen, som er cand.mag. og ekspert i kommunikation og medieudvikling, samt psykolog Lotte Rubæk. Sammen klæder de dig bl.a. på med:

Indsigt i digitale fællesskaber og neo-tribes, herunder hvilke teknologiske og psykologiske mekanismer der er på spil Kendskab til, hvordan sårbare børn og unge ofte bliver forstærket i en destruktiv adfærd via online fællesskaber, og hvordan fællesskaberne kan være kilde til, at problematisk adfærd bliver normaliseret Viden om forskellige former for selvskade på nettet: ”auto-trolling”, ”self-baiting” samt digitalisering af fysisk selvskade Indblik i psykologien bag selvskade, der foregår online, herunder hvordan selvskade kan spredes socialt Kendskab til, hvordan vi afhjælper problematisk og selvskadende adfærd på nettet

Bemærk, at undervisningen bliver nøje tilrettelagt efter de gældende retningslinjer for Covid-19 på afholdelsestidspunktet. Læs mere her.

Læs mere
24. socialretlige konference
Konference

24. socialretlige konference

Jylland

Bliv endnu bedre i dit arbejde med borgere med handicap, når vi på den 24. socialretlige konference sætter fokus på retssikkerhed, konstruktiv læring af fejl og regelkompleksiteten på det sociale område.

Foruden rig mulighed for at netværke byder konferencen på en lang række interessante oplæg og debatter, og i løbet af konferencens 2 dage kan du bl.a. opleve Majbrit Berlau, Kristian Hegaard, Bertel Haarder, Ankestyrelsen, Socialstyrelsen og Dansk Socialrådgiverforening.

Få mere at vide om den vidensspækkede konference og se hele programmet lige herunder.

Bemærk, at undervisningen bliver nøje tilrettelagt efter de gældende retningslinjer for Covid-19 på afholdelsestidspunktet. Læs mere her.

Læs mere
Angst som sekundær lidelse til autisme hos unge og voksne
Kursus

Angst som sekundær lidelse til autisme hos unge og voksne

Jylland & Sjælland

Gør plads i kalenderen til dette interessante kursus, hvor psykolog samt specialist i autisme og angst, Louise Sandholdt Trip, zoomer ind på angst som sekundær lidelse til autisme med fokus på unge og voksne.

Hun klæder dig på med kompetencer til, hvordan du som fagprofessionel bedst styrker trivslen, selvværdet og motivationen for unge og voksne med autisme og angst. Det sker ud fra:

Ekspertviden om, hvad angst er – herunder forståelse af frygt og angst, typer af angst samt hjernen og angst Viden om, hvad det særlige er ved angst og autisme Viden om PDA-profilen Redskaber til, hvad du som fagprofessionel kan gøre, herunder bl.a. kognitive og metakognitive tilgange

Læs mere om det givende kursus herunder eller snup en kursusplads via tilmeldingsboksen.

Bemærk, at undervisningen bliver nøje tilrettelagt efter de gældende retningslinjer for Covid-19 på afholdelsestidspunktet. Læs mere her.

Læs mere
2-dages efteruddannelse til samtalegruppeledere for børn i skilsmisseramte familier
Kursus

2-dages efteruddannelse til samtalegruppeledere for børn i skilsmisseramte familier

Jylland & Sjælland

Skab meningsfulde samtaleindsatser for børn i skilsmisseramte familier! Med denne 2-dages overbygning bliver du klædt på til at bygge din indsats ud fra børnenes egne, og meget forskelligartede, skilsmisseoplevelser, så de føler sig favnet der, hvor de er.

Det sker i selskab med cand.pæd. i pædagogisk psykologi og ph.d. i børns perspektiver på skilsmisse og professionelle indsatser, Pernelle Rose, som bl.a. sikrer, at du får:

Viden om variationen i børns oplevelser med skilsmisse Viden om betydningen af de professionelle rationaler og problemforståelser i indsatsen omkring børn og familier i skilsmisse Ny forskningsbaseret viden om muligheder, potentialer, dilemmaer og udfordringer i den professionelle indsats omkring skilsmisseramte familier Hands on-værktøjer til at arbejde med at opkvalificere den igangværende indsats Værktøjer til at bringe børnenes unikke erfaringer i spil i samtalegrupperne

Bemærk, at undervisningen bliver nøje tilrettelagt efter de gældende retningslinjer for Covid-19 på afholdelsestidspunktet. Læs mere her.

Læs mere