Indikatorer på mistrivsel: Vi skal se efter det konkrete - Seminarer
Børn & unge
Artikel

Indikatorer på mistrivsel: Vi skal se efter det konkrete

Vi har talt med psykologen Jytte Birk Sørensen om mistrivsel hos børn. I denne artikel får du 4 indikatorer for at spotte mistrivsel.

mistrivsel

Pædagogernes subjektive billede af et barn bliver for dominerende, hvis indikatorer på mistrivsel ikke er konkrete.

Ved at se på et barns øjenkontakt, dets brug af navneord eller barnets optagethed af legetøj, kan man tidligt spotte om det er i trivsel eller mistrivsel.

Det mener psykologen Jytte Birk Sørensen, som advarer mod, at kommunerne i deres indsats for tidlig opsporing benytter sig af indikatorer, som overlader for meget til dagplejernes og pædagogernes subjektive vurderinger.

Hvis vi vil tage tidlig forebyggelse alvorligt, er vi nødt til at gøre brug af indikatorer, som er meget konkrete og observerbare. Kun på den måde kan vi gøre maskerne mere fine i forhold til at spotte mistrivsel”, siger hun.

Jytte Birk Sørensen nævner fire eksempler på indikatorer, som hun synes er meget håndgribelige og anvendelige.

Den første indikator, som hun også kalder den vigtigste, kan bruges på børn uanset alder. Det handler om, hvorvidt barnet søger kontakt og kan lide kontakt.

Det er let for personalet i dagplejen, vuggestuen eller børnehaven at registrere, og det er stærkt bekymrende, hvis et barn ikke gør det, fordi det er et tegn på, at deres opvækstbetingelser i massiv grad ikke har været udviklingsstøttende for dem.

Den anden indikator er også ultra vigtig ifølge Jytte Birk Sørensen, og den handler om selvværd og øjenkontakt.

Langt de fleste børn, som ikke er i trivsel, har et læderet, skrøbeligt eller sårbart selvværd, og det kan ses i øjenkontakten. Selvværd, skam og øjenkontakt er stærkt forbundet med hinanden. Hvis man bliver udsat for meget skamfuldhed i form af skældud og kritik i dominerende grad, vender man sit blik væk fra verden, fordi det er for hårdt at kigge op mod nogen, som ikke vil én det godt.

Børn i mistrivsel går under radaren

Den tredje indikator er, ifølge Jytte Birk Sørensen, også let at at aflæse. Den handler om, hvorvidt barnet er mest optaget af mennesker eller ting. Et barn i trivsel kan godt lide mennesker og at dele oplevelser med andre mennesker, men nogle børn er alt for optaget af deres legetøj. De inviterer ikke andre ind i deres verden, de deler ikke deres oplevelser eller følelser, men er generelt mest optaget af ting. Det er børn, som er lette at passe, fordi de kræver så lidt af andre. Der er tale om en voksende gruppe, og der er en stor risiko for, at de går under radaren, når de fagprofessionelle skal spotte mistrivsel.

Endelig er der den fjerde og sidste konkrete indikator og her nævner Jytte Birk Sørensen sproget, hvilket især kan være relevant for førskolebørnene. Man kan for eksempel se på, om barnet forstår og aktivt anvender navneord, eller om barnet siger “den” og “det” om alting. Man kan også vurdere på, om barnet er begyndt at sætte ord sammen.

Det er vigtigt, at man måler barnets sproglige niveau på konkrete parametre, for ellers risikerer man, at barnet trods diverse sprogscreeninger møder op i skolen med eksempelvis meget få navneord i sit ordforråd og derfor får det rigtig svært.

De her fire punkter er meget lette at se, hvis man ved, hvad man skal kigge efter. Og det gælder for både dagplejeren, pædagogen og læreren. Dermed bliver det lettere at foretage en objektiv vurdering”, siger Jytte Birk Sørensen.

Derimod kan det være svært at forholde sig til, om “barnet formulerer sig sprogligt svarende til alderen”, som der står i Socialstyrelsens “Guide til tidlig opsporing af børn i en udsat position” og ligeledes i Rambølls indikatorer i TOPI, der er produceret som en  støtte til den selvsamme guide.

Tilknytning er afgørende

Jytte Birk Sørensen har udviklet en trivselslineal, som er hendes bud på, hvordan vi tidligt spotter børn som ikke er i trivsel.

Desuden har hun lavet en tilknytningslineal. Ved hjælp af nogle konkrete observationspunkter er det muligt at afgøre om barnets tilknytning er sikker, ængstelig, undgående eller disorganiseret.

Tilknytningen fortæller rigtig meget om barnets generelle livslyst, tryghed og tillid til, at verden er et godt sted at være. Pædagoger og dagplejere skal ikke diagnosticere børnene, men vi skal prøve at spotte de udsatte børn i tide og her er tilknytningsmønsteret en god indikation”, siger Jytte Birk Sørensen.

Især når det kommer til læring har det stor betydning, mener hun:

Mennesket har naturligvis behov for tøj og mad, men lige så vigtigt er det, at et barn bliver holdt af, og der er mange paralleller til hjerneforskningen, som viser, at når trygheden er på plads, så udforsker mennesker. Men når vi bliver bange og utrygge, kommer tilknytningsadfærden i brug, og vi søger hjælp eller trøst. Så falder vi til ro og er klar til at udforske verden igen. Det er helt klart, at jo mere trygge vi er som børn, des mere kaster vi os ud i livet og verden”, siger Jytte Birk Sørensen.

Video er et godt værktøj for at spotte mistrivsel

Arbejdet med at observere barnets trivsel og tilknytning gøres langt lettere og bedre ved at bruge video, mener Jytte Birk Sørensen.

Frem for at det bliver dit syn på barnet eller mit syn på barnet, så prøv at optage barnet i fem minutters leg, eller når I sidder og spiser. Så har man noget fælles at forholde sig til, og vi kommer til at se det samme barn frem for det konstruerede barn inde i hver enkelts hoved. Man kan gøre det ret konkret, men det kræver, at man bruger video. Det er det bedste analyseredskab, og i dag er det tilgængeligt for stort set alle”, siger Jytte Birk Sørensen.

Kursusforløb hos jer?

Vil du rekvirere et kursus i opsporing gennem Børnekataloget? Så kontakt vores konsulentafdeling allerede i dag!

Relevante arrangementer

Temadag om social kontrol
Kursus

Temadag om social kontrol

Jylland & Sjælland

På denne temadag om social kontrol får du stærke temaer, livshistorier og faglig ekspertise – alt med det formål, at du går herfra med en bredere forståelsesramme og et solidt fundament, så du har bedre forudsætninger for at hjælpe unge borgere med anden etnisk baggrund, som enten er underlagt eller reproducerer social kontrol.

På temadagen møder du den prisvindende og anmelderroste dansk- kurdiske romanforfatter og menneskerettighedsforkæmper, Sara Omar, og sociolog samt forfatter, Aydin Soei.

 

Læs mere
Født i den forkerte krop
Kursus

Født i den forkerte krop

Jylland & Sjælland

Hvert år bliver flere hundrede børn henvist til udredning for eventuel hormonbehandling, fordi de føler sig født i den forkerte krop. Med dette kursus bliver du klædt godt på til at støtte og skabe tryghed for transkønnede børn, når psykolog, Rikke Pristed, bl.a. beriger dig med:

Viden om forskellen på kønsudforskning og transkønnethed Viden om, hvad der sker i de børn, der ikke føler sig tilpas i det køn, de er født i Redskaber til, hvordan du som fagprofessionel bedst møder og indgår samarbejde med transkønnede børn og deres forældre Redskaber til, hvordan du som fagprofessionel sikrer barnets færden i sociale relationer, så det er trygt for barnet at indgå i fællesskaber og læringsrum
Læs mere
Undgå udbrændthed i arbejdet med psykisk belastede borgere
Kursus

Undgå udbrændthed i arbejdet med psykisk belastede borgere

Jylland & Sjælland

Oplev en udbytterig kursusdag, der sætter spot på, hvordan du undgår at blive drænet for energi i arbejdet med psykisk belastede borgere. Du bliver undervist af psykolog, Anne Dorthe Hasholt, som bl.a. beriger dig med vigtig viden om:

Hvad det vil sige, når mennesker projicerer egne problemstillinger over i andre mennesker, og hvordan du beskytter dig mod dette Hvordan du effektivt konfliktnedtrapper, såvel i relation til borgeren som dig selv Hvordan dit arbejde med sårbare borgere kan vendes til værdifuld selvindsigt og selvudvikling

Bemærk: Der er deltagerbegrænsning på denne kursusdag.

Læs mere
Computerafhængighed og nettets skyggesider
Kursus

Computerafhængighed og nettets skyggesider

Jylland & Sjælland

Arbejder du med unge, som er, eller risikerer at blive, computerafhængige og dermed isolerede og fremmedgjorte? På dette kursus deler læge, Cecilie Aalund Federspiel, og psykolog, David Madsen, ud af deres store viden på området og beriger dig bl.a. med:

Neurovidenskabelige perspektiver på computerafhængighed, herunder kendskab til hjernens biologi Psykologisk indsigt i, hvordan unge påvirkes emotionelt og socialt ved overforbrug af computerspil Kendskab til narrative samtaler og Acceptance and Comitment Therapy som samtaleteknikker Indblik i, hvordan du taler med forældre eller fagpersoner, som er i berøring med den unge

Kurset afholdes både i Jylland og på Sjælland.

Læs mere