“There is no end to education. It is not that you read a book, pass an examination, and finish with education. The whole of life, from the moment you are born to the moment you die, is a process of learning.”
Sådan sagde filosof og forfatter Jiddu Krishnamurti, og her adskillige år senere lyder ordene stadig inspirerende og sande.
Én af dem, der ønsker at fortsætte med at lære, er Louise Rytter Højmark. Hun er uddannet psykolog og har haft hele sit arbejdsliv i PPR [Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, red.].
”Det er jo det her meget konsultative arbejde med vejledning og undersøgelsesarbejde ude i skole- og dagtilbud. Jeg har også brugt en rigtig stor del af mit arbejdsliv på projektledelse af de projekter, vi har i PPR i Skive Kommune, hvor vi laver lettere behandlingstilbud til børn og unge, primært med problematikker inden for angst og depression. Derudover har jeg brugt meget tid på det rent terapeutiske arbejde med børnene/de unge og deres familier. Det er så i den forbindelse, at det har givet mening for mig at få viden om den metakognitive terapiform”, fortæller hun og siger videre:
”I de projekter, vi har, har vi primært arbejdet med kognitiv adfærdsterapi med børnene/de unge og deres familier, og jeg synes, at jeg er ved at være ret velfunderet i den metode. Den kan jo helt vildt meget, og det er en veldokumenteret metode. Samtidig tænker jeg, at der er en stor fordel i at være bredt funderet og kunne trække på forskellige metoder og indgangsvinkler, så man kan ramme det, som det enkelte barn kan have mest gavn af i stedet for, at man bare kører på rutinen. Det var egentlig mit udgangspunkt for at ville lære om den metakognitive metode.”
Det var med dette udgangspunkt i bagagen, at Louise Rytter Højmark tilmeldte sig det intensive kursusforløb i metakognitiv terapi, hvor psykolog og specialist i den metakognitive tilgang, Linda Burlan Sørensen, i løbet af 3 dage klæder fagprofessionelle på til at anvende tilgangen i arbejdet med borgere og klienter.
Den metakognitive tilgang tiltalte også Louise Rytter Højmark, fordi hun så, at den kunne være en stor hjælp for mange af de børn og unge, som hun møder i sit arbejde.
”Der er en målgruppe, som generelt er sværere at hjælpe med den kognitive metode, f.eks. de børn og unge der har generaliseret angst, hvor de bliver grebet af panik og bekymringer i alle mulige kontekster. Det kan være lidt sværere at hjælpe dem med den kognitive metode, fordi den i høj grad dykker ned i de enkelte tanker, problematikker og fobier, så jeg har lidt manglet nogle værktøjer til den her mere generelle bekymringstendens, hvor grublerier og bekymringer virkelig tynger livsudfoldelsen. Der kan man ikke nødvendigvis sige: “Nå, men det er, fordi barnet lige skal lære at sove i sin egen seng. Eller fordi barnet skal lære at gå i skole på fuld tid”, for det er selve bekymringstendensen, der er udfordringen.
Der forestillede jeg mig klart, at det ville kunne noget med den metakognitive tilgang, hvor det handler om at få kontrol over bekymringerne, uanset hvad de går på. Det er ikke muligt at sidde i hver session og dykke ned i og udfordre den bekymring, der fylder netop den dag hos de børn og unge, hvor bekymringerne vandrer fra ting til ting. De har virkelig brug for nogle strategier til at kunne tage kontrol og fortsætte på trods af deres bekymringer, så de ikke bliver så hæmmede og lammede af dem.”
Rigtig god effekt af den metakognitive metode
Én ting er forventningerne til et kursusforløb, en ganske anden er naturligvis det reelle udbytte. Heldigvis stemte de to rigtig godt overens for Louise Rytter Højmark.
”Der var et virkelig godt sammenspil imellem forskellige formidlingsformer. Der var både oplæg om teori, PowerPoint-show, enormt inspirerende lydfiler – hvor vi hørte nogle af Lindas egne klientsessioner – øvelser, hvor hun sad i terapeutrollen over for os og viste en øvelse, og så gruppearbejde, hvor vi kom ud i digitale rum via Microsoft Teams [forløbet var digitalt grundet Corona, red.]. Dette mix af måder at få den nye viden ind på gjorde, at det ikke blev søvndyssende eller hårdt at komme igennem, selvom det var digitalt. Der var god energi og mange gode skift i undervisningen, og der var også respekt for, at man har brug for flere pauser, når man sidder foran en skærm. Og så var det meget velstruktureret og velforberedt, og det er også vigtigt. Det virkede meget professionelt og ordentligt.
Dertil kommer, at Linda er meget inspirerende som menneske og terapeut, og det gav bare et andet niveau at få lov at kigge ind i hendes praksis og få lov at lytte med på hendes sessioner. Hun har en skøn energi, der gør, at man kan holde ud at sidde i mange timer og lytte – f.eks. over video som i det her tilfælde. Der var i det hele taget en rar stemning, så jeg følte mig faktisk som en del af et hold, selvom det var online”, lyder det fra Louise Rytter Højmark, hvorefter hun fortæller, at det også havde stor betydning for hende, at forløbet var så praksisnært.
Læs om kursusforløbet i metakognitiv terapi her
”Det var virkelig en god oplevelse, og jeg er meget positivt overrasket over, hvor stort udbytte jeg har fået med fra kursusforløbet på trods af, at det var gjort digitalt på grund af Corona. Inden jeg tilmeldte mig, nåede jeg at tænke, at det var mange penge at skulle bruge på nogle onlinedage, og om det mon kunne blive nærværende og praksisnært nok, men det har virkelig været godt. Jeg var virkelig begejstret og blev enormt inspireret!
Jeg synes, at det var vildt godt, at vi fik udleveret Linda Burlan Sørensens to bøger digitalt, så vi har dem som opslagsværker her efter forløbet og kan kombinere dem med den viden, hun har givet os. Ved at få udleveret de helt konkrete øvelser i bøgerne, har vi ikke selv skullet gå ud og opfinde en måde at gribe tingene an på. I det hele taget var det bare helt vildt praksisorienteret og helt ned i detaljer, f.eks. hvordan man svarer, når klienten siger sådan og sådan, og hvad man gør, når klienten gør det og det. Det var så rart, at forløbet ikke kun var på et teoretisk niveau. For det er jo fint at få et kendskab til en metode, men det kan man også gøre med en bog, og der kan være langt fra at lære om en metode og så til at bruge den. Det her kursusforløb var så praksisnært, og jeg har virkelig haft lyst til at gå ud at afprøve den nye viden og de nye redskaber i min egen praksis.”
Louise Rytter Højmark har da også allerede brugt den metakognitive tilgang meget i sit arbejde, og det er planen at blive ved med det.
”Vi var to af sted her fra PPR i Skive, og vi har begge brugt metoden helt konkret. Både i de forløb, vi normalt kører, hvor vi har brugt den som supplerende metode, men også i metakognitive forløb med børn og familier, og vi har valgt at køre flere fulde forløb for at se, hvad det så kan give”, fortæller hun og siger afsluttende:
”Min kollega og jeg er nok stadig i en øvelsesfase, hvor vi bruger hinanden og sparrer med hinanden, men vi er i fuld gang med at anvende den nye viden og de nye redskaber, og det er helt klart min følelse, at det var et kursusforløb, der gjorde mig klar til at bruge en metode, jeg ellers aldrig før havde beskæftiget mig med – også fordi vi har fået de her bøger, hvor øvelserne som sagt står beskrevet, og der er skitseringer af nogle forløb, vi kan blive inspireret af. Selvom vi har skullet konvertere øvelserne til noget børne- og familierettet – hvor bøgerne mere er voksenrettede – så har vi sagtens kunne bruge det, og vi har fået rigtig god erfaring med at køre de her forløb og har set virkelig fin effekt af det. Det er helt sikkert noget, vi skal arbejde videre med i vores projekter. Vi starter faktisk eksamensangstgrupper op på nogle skoler her rundt omkring i kommunen og har valgt også at køre det ret metakognitivt. Vi plejer at køre det mere kognitivt, men nu prøver vi det her, fordi vi har set så god effekt af den metakognitive metode.”