Metakognitive redskaber til børn med angst - Seminarer
Alle nyheder
Artikel

Metakognitive redskaber til børn med angst

Metakognitive redskaber kan bruges på mange forskellige problematikker. I denne artikel kan du læse om, hvordan de kan bruges til at hjælpe børn med angst.

metakognitive redskaber
Metakognitiv terapi bliver mere og mere populær i Danmark (hvis du ikke kender til den metakognitive tilgang, så kan du læse mere om emnet her), og det er ikke så underligt, da redskaberne i metakognitiv terapi er nemme at bruge og virker rigtig hurtigt. I metakognitiv terapi har man fokus på metakognitioner, som bl.a. er de tanker, man gør om sine tanker og følelser. Der arbejdes altså ikke med at løse problemer, men på at håndtere tanker (coping).

Se også relevant kursus: Flyt fokus fra angsten med den metakognitive tilgang

Hvor man i andre terapiformer tillægger tanker og følelser en stor betydning for individets psykiske trivsel, mener man ud fra en metakognitiv tilgang, at tankernes konkrete indhold ikke spiller en afgørende rolle. Det gør til gengæld, HVAD man stiller op med tankerne eller følelserne. Metakognitiv terapi kan derfor bruges på alle. For alle mennesker har tanker og følelser.

Metakognitiv terapi og børn

Vi har talt med børne- og ungeterapeut Dorthe Kastberg, som til daglig arbejder med børn og unge ud fra den metakognitive tilgang. Hun ser dagligt store og hurtige resultater især i forhold til angstproblematikker hos børn.

Især angst har altid haft stor interesse for Dorthe Kastberg, da hun selv har en dreng, som har lidt af angst, ligesom hun fra sit tidligere job som folkeskolelærer har set en masse børn med angst og skolevægring. Interessen blev så stor, at hun valgte at videreuddanne sig som terapeut med speciale i særligt sensitive børn og børn med angst. Derefter begyndte hun at lave angstforløb på den skole, hun arbejdede på, inden hun valgte at starte egen praksis op. Det var her hun fik øjnene op for de metakognitive redskaber.

“Jeg oplevede, at de her tanker, som børnene gik rundt med, var svære at få bugt med. Tankemønstrene var så indgroede i børnene, og mange af de teorier og strategier, der er til børn, bliver alt for abstrakte for dem. Jeg oplever, at den metakognitive tilgang er lige den gren, som manglede i forhold til at gøre det håndterbart og brugbart for børnene. De kan nemt omsætte det, og de kan godt skelne mellem tanker, så de forstår, at de kan have gode tanker og dårlige tanker (men at tanker blot er tanker, de er ikke farlige). Det gav anledning til mange intuitive snakke med dem og fik mig virkelig til at tænke: ”Hold da op, det kan virkelig noget det her”, fortæller Dorthe Kastberg.

“Lige nu har jeg en angstgruppe kørende, som tager udgangspunkt i den metakognitive tankegang ift. deres bekymringer. Her bliver de gjort opmærksomme på deres trigger-tanker, og hvor mange trigger-tanker de har i løbet af en dag. Når vi så sammen får lavet en caseformulering, så går det jo op for dem, hvor mange timer om dagen de egentligt går og bekymrer sig, og hvor mange trigger-tanker de har i løbet af en dag. Og det er en øjenåbner – især for forældrene”, fortsætter Dorthe Kastberg.

Udfordringerne hos børn

“De udfordringer, jeg ser hos børn med angst, er, at de har svært ved at komme i skole, de har rigtig mange psykosomatiske symptomer som f.eks. ondt i maven, kvalme, hovedpine, svimmelhed, utilpashed, hjertebanken, og så har de søvnløshed. Det er faktisk søvnløsheden, og det at børnene ikke vil i skole, som er de største udfordringer, og også det forældrene reagerer på”, fortæller Dorthe Kastberg.

Metakognitive redskaber kan hjælpe

Der findes rigtig mange nemme og konkrete redskaber i metakognitiv psykologi, som kan hjælpe børn med at nedbringe bekymringer. Vi spurgte Dorthe Kastberg, om hun kunne komme med nogen af de redskaber, som hun bruger mest, og som hun mener er mest effektive. Hun fortalte:

“Jeg bruger rigtig mange redskaber fra den metakognitive tilgang, som hjælper børn. Især bekymringstiden er brugbar, hvor børnene udsætter deres bekymringer til et givent tidspunkt på dagen. Det er utroligt effektivt! Derudover er detached-mindfulness også vigtig.

Det, som jeg oplever, fylder mest hos børnene, er, at de føler, de ikke har kontrol over deres egne tanker. Og her spørger jeg så hvem, der styrer barnets tanker. 90% af de børn, jeg arbejder med, er overbeviste om, at de ikke selv kan styre deres tanker. Og her er de øvelser, der viser børnene, at det er dem, der er i kontrol over deres tanker, altafgørende. En sådan øvelse er f.eks. at barnet skal sige 10 ting, som de ser omkring sig. Så spørger jeg så, ”Hvem styrede, hvilken rækkefølge du sagde de her 10 ting i?”. ”Ja, det var jo mig”, svarer barnet. ”Og hvis du skal tænke på noget, som du lavede i går?” forsætter jeg. ”Der lavede jeg det og det…” svarer barnet. ”Hvem styrede, hvad du fortalte mig?” siger jeg. ”Det gjorde jeg” svarer barnet. ”Hvis du kan styre de tanker, så kan du vel også styre de andre?” slutter jeg. Og når de først får den åbenbaring, så er det der, jeg oplever, at det største ryk kommer. Det betyder virkelig meget for dem.”

En anden problematik, Dorthe Kastberg oplever, er, at børn har svært ved at lade tanker være. Her har hun også en øvelse, hvor barnet skal forestille sig, at der står en tiger foran ham/hende. Barnet skal bare beskrive tigeren uden at forholde sig til den. Her lærer barnet, at han/hun ikke behøver forholde sig til sine tanker, men det kræver selvfølgelig træning, pointerer Dorte Kastberg.

Det er ikke kun store børn, der kan have fordel af metakognitive redskaber – også de helt små kan få noget ud af det. Dorthe Kastberg fortæller:

En øvelse, der virker rigtig godt på de mindre børn, er at give dem et stykke tyggegummi, som de skal putte i munden, men de må ikke tygge på det. Det er ubehageligt, at den ligger i munden uden at blive tygget på, men det er ikke umuligt, og det er muligt at have den liggende uden at tygge på den. Det samme er muligt med tanker. Du behøver ikke reagere på dem.”

Se også relevant kursusforløb om metakognitiv terapi

Trigger-tanker

Især trigger-tanker er et stort område i metakognitiv psykologi, da det er starten på bekymringerne. Men også her har Dorthe Kastberg lært brugbare metakognitive redskaber.

En øvelse, som virker helt fantastisk, er, hvor barnet skriver en trigger-tanke på et stykke gennemsigtigt plastik. Så skal barnet kigge på trigger-tanken og fortælle om det. Så har vi bekymringsskalaen fra 1-10, som barnet skal placere sig på, mens han/hun fortæller om trigger-tanken, så barnet hele tiden kan følge med i, hvordan bekymringen øges eller bliver mindre. Når de så har fortalt om trigger-tanken, laver man en øvelse med dem, så de får fornemmelsen af, at de faktisk sagtens kan komme ud af bekymringstanken eller trigger-tanker og fokusere på noget andet. For at gøre det skal barnet tage plastikket op for øjnene og fortælle, hvad han/hun ser i rummet.

Triggertanken er altså lige foran dem, men de skal kigge igennem tanken (via delt opmærksomhed). Først kan det være svært, men hurtigt starter barnet med at remse ting op. Og der stopper man dem og spørger dem om, hvad der skete. For så er trigger-tanken forsvundet, og barnet har fundet ud af, at han/hun sagtens kan kontrollere tanken og få den til at forsvinde ved at flytte sin opmærksomhed eller bare lade den være. For der kommer jo bare nye tanker. Denne kan de yngste også sagtens være med til. Arbejdet med trigger´-tanker er typisk en hjemmeopgave, som også kan laves sammen med forældre. Det er en øvelse, som er meget konkret for forældre, og som de hurtigt kan lave frem for at stå i afmagt, når barnet får en trigger-tanke.

En anden øvelse er tanketoget. Her bruger jeg den på to forskellige måder. Den ene er, at barnet står på en perron og ser toget komme og køre igen – hvilket er ligesom tankerne. Der kommer tanker i hovedet hele tiden, men man bestemmer selv, om man vil hoppe på. Det er den der følelse af at have kontrol over tankerne. Den anden måde er, at barnet skal se trigger-tanken som førerhuset i toget, og alle vognene er de bekymringer, der kommer med trigger-tanken. Her gør man det klart, at de gerne må have førerhuset, for det kan vi ikke styre eller undgå. Men hvor mange vogne de sætter på, det bestemmer de selv. Og når de bliver opmærksomme på, at de kan stoppe det, vil de med træning opleve, at de kan koble flere og flere vogne af toget. Og det giver virkelig noget på selvværdskontoen.”

Hurtig effekt med metakognitive redskaber

En af de store grunde til at metakognitive redskaber er blevet populære er grundet deres hurtige effekt. Det er også noget, Dorthe Kastberg dagligt oplever. Hun fortæller:

“For de fleste vil man mærke en markant forskel inden for de første to-tre gange. Men der er selvfølgelig forskel på, hvor lang tid barnet har gået med angsten. Og så spiller det også meget ind, om forældrene bekymrer sig meget, og om de hjælper med træning af øvelserne mellem terapigangene. Så der er forskellige faktorer, som er med til at afgøre, hvor hurtige resultater vi ser.

Jeg vil sige, at de fleste børn har sluppet bekymringerne efter 5-6 gange. Når børnene har redskaberne og er sikre i dem, og jeg ved, at forældrene også er sikre, så begynder det at rykke. For jeg skoler jo egentlig forældrene i at tage over, fordi det giver meget mere, at de kan hjælpe barnet med trigger-tankerne i øjeblikket, frem for at vi tager fat i dem flere dage efter. Så snart de ved, hvad de skal være opmærksomme på, hvilke mønstre og undgåelsesstrategier der kan være, og de er trygge, så smitter det af på børnene – og så kører de faktisk videre selv.

Det er altafgørende, at forældrene er med i behandlingen og øver med børnene. For det tager tid, når der skal laves nye stier oppe i hjernen og for at sikre, at børnene ikke bare tager de sædvanlige, og i disse tilfælde uhensigtsmæssige, stier. Så det kan ikke gøres uden forældrene.

Det er ret vildt, hvor hurtigt det faktisk går, det er enormt effektivt, og det er simple øvelser alle kan være med til.  Og der er hele tiden et sikkerhedsnet, for kender man først metoderne, så kan man bruge dem igen og igen, hvis der f.eks. sker et tilbagefald. Men det skal være et fælles projekt for hele familien, og det kan faktisk skabe et helt ekstraordinært bånd i familien, fordi man arbejder om noget sammen. Det skaber sammenhold”, slutter Dorthe Kastberg.

Er du interesseret i arbejdet med angstramte børn, unge og voksne?

Vi har samlet alle vores kurser, uddannelser og artikler om angst her på siden: Angst-kursus oversigt

Relevante arrangementer

Flyt fokus fra angsten med den metakognitive tilgang
2-dages kursus

Flyt fokus fra angsten med den metakognitive tilgang

Jylland & Sjælland

Angst kan være lammende og gøre hverdagen uoverskuelig, hvis den får for meget magt. På dette udbytterige kursus får du viden om metakognitiv terapi, som er en af de tilgange, der har vist sig effektiv mod angst. Opnå bl.a. indsigt i kognitivt opmærksomhedssyndrom (CAS) og praksisnære redskaber til brug i borgerarbejdet. Kursets dygtige underviser er Linda Burlan Sørensen, som er specialist i metakognitiv terapi.

Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange

6 ud af 6 stjerner

Læs mere
Når traumer sætter sig i kroppen
Kursus

Når traumer sætter sig i kroppen

Jylland & Sjælland

Opnå en større forståelse for kroppens reaktioner på traumer, så du kan være med til at styrke trivslen for børn, unge og voksne med traumer. Det sker på denne kursusdag, der tager afsæt i den psykosomatiske traumemodel.

Din underviser er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Gitte Retbøll, og hun sørger for, at du får:

Indsigt i, hvordan du kan tale om traumer og et indblik i, hvordan traumer opstår i barndommen og følger mennesker op igennem livet  Indsigt i, hvorfor det er vigtigt at spørge “Hvad er der sket dig”, når du møder en person med et traume  Indsigt i, hvordan kroppen reagerer på traumer, f.eks. barndomstraumer  Viden om, hvordan traumer sætter sig i kroppen som eksempelvis smerter eller ubehag  Viden om, hvordan smerterne forløses, når traumet behandles 

 

Læs mere
DLD – en overset sproglig udviklingsforstyrrelse
Kursus

DLD – en overset sproglig udviklingsforstyrrelse

Jylland & Sjælland

Det anslås, at 7-8% af alle børn har Developmental Language Disorder (DLD), udviklingsmæssig sprogforstyrrelse. Der er dog tale om et skjult handicap, som ofte er svært at opdage. Tag derfor med på denne temadag, som giver dig kompetencer til at spotte og hjælpe børn og unge med DLD. Mere konkret får du:

Viden om generel og forsinket sprogudvikling hos børn Konkret og håndgribelig viden om DLD Redskaber til at spotte de børn, som har brug for hjælp En lang række konkrete og praksisnære tips til, hvordan du kan hjælpe børn med DLD Gode tips til at finde yderligere viden om DLD

Underviser på dagen er ph.d. og audiologopæd Trine Printz.

Læs mere
Traumer og deres effekt på borgere og fagprofessionelle
Kursus

Traumer og deres effekt på borgere og fagprofessionelle

Jylland & Sjælland

Jo mere du ved og forstår om traumer, des bedre kan du gøre en vedvarende forskel for dine borgere og samtidig passe på dig selv i relationen. Kom derfor med på disse temadage i selskab med Louise Brückner Wiwe, specialist i neuropsykologi og psykopatologi, samt Camilla Bechsgaard, cand.psyk. og VISO-specialist.

Ved at tilmelde dig får du to temadage, hhv. en teoridag og en praksisdag, og efter dagene har du:

Opnået en teoretisk forståelse for sammenhængen mellem traumer og udviklingen af bl.a. hjernen, personlighed, sindslidelser, misbrug og spiseforstyrrelser Fået kendskab til ICD-11’s diagnoser af PTSD og kompleks PTSD og kan anvende analyseredskaber til at skabe overblik over borgernes liv og yde støtte Fået indblik i, hvordan du kan være med til at skabe optimale betingelser for en hverdag, som hjælper til at forstå traumernes effekt på nutiden og mindsker effekterne af borgernes traumehåndtering
Læs mere