Metakognitive redskaber til børn med angst - Seminarer

Havnegade 90, 5000 Odense C • Tlf: 66 15 90 43

Artikel

Metakognitive redskaber til børn med angst

Metakognitive redskaber kan bruges på mange forskellige problematikker. I denne artikel kan du læse om, hvordan de kan bruges til at hjælpe børn med angst.

metakognitive redskaber
Metakognitive terapi bliver mere og mere populær i Danmark.

Populariteten er ikke underlig, da redskaberne i metakognitiv terapi er nemme at bruge og virker rigtig hurtigt. I metakognitiv terapi har man fokus på metakognitioner, som bl.a. er de tanker, man gør om sine tanker og følelser. Der arbejdes altså ikke med at løse problemer, men på at håndtere tanker (coping).

Se også relevant kursus: Flyt fokus fra angsten med den metakognitive tilgang

Hvor man i andre terapiformer tillægger tanker og følelser en stor betydning for individets psykiske trivsel, mener man ud fra en metakognitiv tilgang, at tankernes konkrete indhold ikke spiller en afgørende rolle. Det gør til gengæld, HVAD man stiller op med tankerne eller følelserne. Metakognitiv terapi kan derfor bruges på alle. For alle mennesker har tanker og følelser.

Metakognitiv og børn

Vi har talt med børne- og ungeterapeut Dorthe Kastberg, som til dagligt arbejder med børn og unge ud fra den metakognitive tilgang. Hun ser dagligt store og hurtige resultater især i forhold til angstproblematikker hos børn.

Især angst har altid haft stor interesse for Dorthe Kastberg, da hun selv har en dreng, som har lidt af angst samt set en masse børn i skoler med angst og skolevægring fra sit job som folkeskolelærer. Interessen blev så stor, at hun valgte at videreuddanne sig som terapeut med speciale i særligt sensitive børn og børn med angst. Derefter startede hun med at lave angstforløb på den skole, hun arbejdede på, inden hun valgte at starte egen praksis op. Det var her hun fik øjnene op for metakognitive redskaber.

Jeg oplevede, at de her tanker, som børnene gik rundt med, var svære at få bugt med. Tankemønstrene var så indgroede i børnene, og mange af de teorier og strategier, der er til børn, bliver alt for abstrakte for dem. Jeg oplever den metakognitive tilgang er lige den gren, som manglede, i forhold til at gøre det håndterbart og brugbart for børnene. De kan nemt omsætte det, og de kan godt skelne mellem tanker, så de forstår, at de kan have gode tanker og dårlige tanker(men at tanker blot er tanker, de er ikke farlige). Det gav anledning til mange intuitive snakke med dem og fik mig virkelig til at tænke: ”Hold da op, det kan virkelig noget det her” fortæller Dorthe Kastberg.

Lige nu har jeg en angstgruppe kørende, som tager udgangspunkt i den metakognitive tankegang ift. deres bekymringer. Her bliver de gjort opmærksomme på deres trigger-tanker, og hvor mange trigger-tanker de har i løbet af en dag. Når vi så sammen får lavet en caseformulering, så går det jo op for dem, hvor mange timer om dagen de egentligt går og bekymrer sig, og hvor mange trigger-tanker de har i løbet af en dag. Og det er en øjenåbner – især for forældrene fortsætter Dorthe Kastberg.

Udfordringerne hos børn

De udfordringer, jeg ser hos børn med angst, er, at de har svært ved at komme i skole, de har rigtig mange psykosomatiske symptomer som f.eks. ondt i maven, kvalme, hovedpine, svimmelhed, utilpashed, hjertebanken, og så har de søvnløshed. Det er faktisk søvnløsheden og det at børnene ikke vil i skole, som er de største udfordringer, og det, forældrene reagerer på fortæller Dorthe Kastberg.

Metakognitive redskaber kan hjælpe

Der findes rigtig mange nemme og konkrete redskaber i metakognitiv psykologi, som kan hjælpe børn med at nedbringe bekymringer. Vi spurgte Dorthe Kastberg, om hun kunne komme med nogle af de redskaber, som hun brugte mest, og som hun mente, var mest effektive. Hun fortalte:

Jeg bruger rigtig mange redskaber fra den metakognitive tilgang, som hjælper børn. Især bekymringstiden er brugbar, hvor børnene udsætter deres bekymringer til et givent tidspunkt på dagen. Det er utroligt effektivt! Derudover er detached-mindfulness også vigtig.

 Det, som jeg oplever, fylder mest hos børnene, er, at de føler, de ikke har kontrol over deres egne tanker. Og her spørger jeg så hvem, der styrer barnets tanker. 90% af de børn, jeg arbejder med, er overbeviste om, at de ikke selv kan styre deres tanker. Og her er de øvelser, der viser børnene, at det er dem, der er i kontrol over deres tanker, altafgørende. En sådan øvelse er f.eks. at barnet skal sige 10 ting, som de ser omkring sig. Så spørger jeg så, ”Hvem styrede, hvilken rækkefølge du sagde de her 10 ting i?”. ”Ja, det var jo mig”, svarer barnet. ”Og hvis du skal tænke på noget, som du lavede i går?” forsætter jeg. ”Der lavede jeg det og det…” svarer barnet. ”Hvem styrede, hvad du fortalte mig?” siger jeg. ”Det gjorde jeg” svarer barnet. ”Hvis du kan styre de tanker, så kan du vel også styre de andre?” slutter jeg. Og når de først får den åbenbaring, så er det der, jeg oplever, at det største ryk kommer. Det betyder virkelig meget for dem.

En anden problematik, Dorthe Kastberg oplever, er, at børn har svært ved at lade tanker være. Her har hun også en øvelse, hvor barnet skal forestille sig, at der står en tiger foran ham/hende. Barnet skal bare beskrive tigeren uden at forholde sig til den. Her lærer barnet, at han/hun ikke behøver forholde sig til sine tanker, men det kræver selvfølgelig træning pointerer Dorte Kastberg.

Det er ikke kun store børn, der kan have fordel af metakognitive redskaber – også de helt små kan få noget ud af det. Dorthe Kastberg fortæller: En øvelse, der virker rigtig godt på de mindre børn, er at give dem et stykke tyggegummi, som de skal putte i munden, men de må ikke tygge på det. Det er ubehageligt, at den ligger i munden uden at blive tygget på, men det er ikke umuligt, og det er muligt at have den liggende uden at tygge på den. Det samme er muligt med tanker. Du behøver ikke reagere på dem.

Se også relevant grundkursus: Metakognitiv terapi

Trigger-tanker

Især trigger-tanker er et stort område i metakognitiv psykologi, da det er starten på bekymringerne. Men også her har Dorthe Kastberg lært brugbare metakognitive redskaber.

En øvelse, som virker helt fantastisk, er, hvor barnet skriver en trigger-tanke på et stykke gennemsigt plastik. Så skal barnet kigge på trigger-tanken og fortælle om det. Så har vi bekymringsskalaen fra 1-10, som barnet skal placere sig på, mens han/hun fortæller om trigger-tanken, så barnet hele tiden kan følge med i, hvordan bekymringen øges eller bliver mindre. Når de så har fortalt om trigger-tanken, laver man en øvelse med dem, så de får fornemmelsen af, at de faktisk sagtens kan komme ud af bekymringstanken eller trigger-tanker og fokusere på noget andet. For at gøre det skal barnet tage plastikket op for øjnene, og fortælle hvad han/hun ser i rummet.

Triggertanken er altså lige foran dem, men de skal kigge igennem tanken (via delt opmærksomhed). Først kan det være svært, men hurtigt starter barnet med at remse ting op. Og der stopper man dem, og spørger dem om, hvad der skete. For så er trigger-tanken forsvundet, og barnet har fundet ud af, at han/hun sagtens kan kontrollere tanken og få den til at forsvinde ved at flytte sin opmærksomhed eller bare lade den være. For der kommer jo bare nye tanker. Denne kan de yngste også sagtens være med til. Arbejdet med trigger´-tanker er typisk en hjemmeopgave, som der også kan laves sammen med forældre. Det er en øvelse, som er meget konkret for forældre, og som de hurtigt kan lave frem for at stå i afmagt, når barnet får en trigger-tanke.

En anden øvelse er tanketoget. Her bruger jeg den på to forskellige måder. Den ene er, at barnet står på en perron, og ser toget komme og køre igen – hvilket er ligesom tankerne. Der kommer tanker i hovedet hele tiden, men man bestemmer selv, om man vil hoppe på. Det er den der følelse af at have kontrol over tankerne. Den anden måde er, at barnet skal se trigger-tanken som førerhuset i toget, og alle vognene er de bekymringer, der kommer med trigger-tanken. Her gør man det klart, at de gerne må have førerhuset, for det kan vi ikke styre eller undgå. Men hvor mange vogne de sætter på, det bestemmer de selv. Og når de bliver opmærksomme på, at de kan stoppe det, vil de med træning opleve, at de kan koble flere og flere vogne af toget. Og det giver virkelig noget på selvværdskontoen.

Hurtig effekt med metakognitive redskaber

En af de store grunde til, at metakognitive redskaber er blevet populære, er for deres hurtige effekt. Det er også noget Dorthe Kastberg dagligt oplever. Hun fortæller: For de fleste vil man mærke en markant forskel inden for de første to-tre gange. Men der er selvfølgelig forskel på, hvor lang tid barnet har gået med angsten. Og så spiller det også meget ind, om forældrene bekymrer sig meget, og om de hjælper med træning af øvelserne mellem terapigangene. Så der er forskellige faktorer, som er med til at afgøre, hvor hurtige resultater vi ser.

Jeg vil sige, at de fleste børn har sluppet bekymringerne efter 5-6 gange. Når børnene har redskaberne og er sikre i dem, og jeg ved, at forældrene også er sikre, så begynder det at rykke. For jeg skoler jo egentlig forældrene i at tage over, fordi det giver meget mere, at de kan hjælpe barnet med trigger-tankerne i øjeblikket, frem for at vi tager fat i dem flere dage efter. Så snart de ved, hvad de skal være opmærksomme på, hvilke mønstre og undgåelsesstrategier, der kan være, og de er trygge, så smitter det af på børnene – og så kører de faktisk videre selv.

Det er altafgørende, at forældrene er med i behandlingen og øver med børnene. For det tager tid, når der skal laves nye stier oppe i hjernen, og for at sikre, at børnene ikke bare tager de sædvanlige og i disse tilfælde uhensigtmæssige stier. Så det kan ikke gøres uden forældrene.

Det er ret vildt, hvor hurtigt det faktisk går, det er enormt effektivt, og det er simple øvelser alle kan være med til.  Og der er hele tiden et sikkerhedsnet, for kender man først metoderne, så kan man bruge dem igen og igen, hvis der f.eks. sker et tilbagefald. Men det skal være et fælles projekt for hele familien, og det kan faktisk skabe et helt ekstraordinært bånd i familien, fordi man arbejder om noget sammen. Det skaber sammenhold, slutter Dorthe Kastberg. 

Se også relevant kursus: Flyt fokus fra angsten med den metakognitive tilgang