I neuroaffektiv ledelse er der bl.a. fokus på hjernen, herunder hvilke muligheder og begrænsninger den typisk giver os, og hvad der motiverer os som mennesker. Denne ledelsestilgang handler derfor i høj grad om at forstå sig selv som menneske og leder og samtidig at opnå større forståelse for medarbejdernes reaktionsmønstre.
Læs mere: Neuroaffektiv Lederuddannelse
Mette Ulstrup havde aldrig hørt om neuroaffektiv ledelse, da en kollega nævnte uddannelsen for hende.
“Jeg anede ikke, hvad neuroaffektiv ledelse betød, for det ligger ikke til højrebenet for mig at tænke i de baner. Jeg havde tænkt, at næste gang jeg skulle på en efteruddannelse, skulle det være noget inden for økonomi eller måske konflikthåndtering – men jeg havde slet ikke forestillet mig det her. I den administration, jeg er leder af, har der igennem en årrække været nogle samarbejdsproblemer og et til tider ret højt konfliktniveau. Jeg syntes, jeg havde brugt alle de redskaber, jeg havde fået på diverse kurser og uddannelser, og der havde været eksterne konsulenter med inde over. Det hjalp på problemerne, men kun i en periode. Da jeg læste om uddannelsen, var der flere forskellige sætninger i beskrivelsen, som fik mig til at tænke, at det godt kunne være noget for mig. Jeg forestillede mig, at det ville blive svært for mig, fordi det neuroaffektive adskiller sig fra, hvordan jeg normalt selv tænker, men jeg havde også brug for noget helt andet, for det, jeg plejede at gøre, virkede jo ikke. Der var særligt én sætning, jeg faldt over, hvor der stod noget med, at man lærer, hvordan man undgår, at medarbejdernes hjerner går i alarmberedskab. Dét, tænkte jeg, ville være enormt smart at kunne undgå.”
Neuroaffektiv ledelse ser de mange lag i mennesker
I oktober 2021 sad Mette Ulstrup første gang klar til at lære mere om neuroaffektiv ledelse på den modulopbyggede uddannelse. Det viste sig at være både virkelig interessant og ganske svært.
“De første par gange handlede det meget om os selv, og det må jeg indrømme, at jeg havde det lidt svært med, for jeg synes ikke, det er specielt sjovt at tale om følelser og lignende. Men det er jo super godt, for man er nødt til at lære sig selv at kende, før man kan lede andre. Man skal kunne lede sig selv først. Ved at vi skulle begynde med os selv, fik jeg også nogle begreber på plads, og det gør det nemmere så at bruge dem på andre senere, og jeg er glad for, at jeg har lært mig selv at kende på en anden måde”, fortæller hun og siger videre:
“Det er i det hele taget en smart opbygning af uddannelsen for efter, at det havde handlet om os selv, handlede det om den enkelte medarbejder og så om gruppedynamikker, så vi kom hele vejen rundt. Det hele fangede mig, men jeg synes særligt, at det med gruppedynamikker var og er spændende. Jeg skrev speciale om gruppedynamikker, da jeg i sin tid tog en diplomlederuddannelse, men det var med en helt anden vinkel. Så det er et emne, jeg gerne vil have mere om fremover, og jeg vil meget gerne have en version to af den her uddannelse.”
Hvem ved – måske bringer fremtiden sådan en version to? I første omgang har Mette Ulstrup dog gennemført de seks moduler på Neuroaffektiv Lederuddannelse, og i sommeren 2022 blev hun færdiguddannet derfra.
Når hun ser tilbage på uddannelsen, fremhæver hun underviser Peter Kofoed. Han har, synes hun, været virkelig god og utrolig dygtig til hele tiden at koble teori og øvelser.
“Øvelserne var hele tiden relateret til vores ledelsespraksis, så der var masser af koblinger, og Peter var rigtig god til at vise, hvordan vi kan bruge den nye viden og redskaber ude i virkeligheden. Det har dog krævet øvelse for mig, for jeg synes som sagt, at det er svært, da det er en helt anden måde for mig at tænke på. Jeg elsker at sætte to streger under ting, men det kan man jo ikke med mennesker. Der er utroligt mange lag i mennesker, og det er jeg blevet mere opmærksom på nu.”
Læs mere: Neuroaffektiv Lederuddannelse
Vi kan ikke ændre andre – men vi kan ændre vores måde at møde dem på
Selvom “Excel-mennesket” Mette Ulstrup havde givet sig selv lidt af en udfordring ved at deltage på Neuroaffektiv Lederuddannelse, begyndte der efterhånden at ske noget med hendes måde at tænke på.
“Især mellem femte og sjette modul var der stille og roligt nogle ting, som begyndte at falde på plads for mig – også uden at jeg tænkte over det. Nu kan jeg f.eks. mærke på ledergruppemøder og lignende, at jeg spotter nogle ting, som jeg ikke ville havet været opmærksom på før uddannelsen. Jeg ville måske normalt have svaret på en bestemt måde, hvis der var en, jeg syntes opførte sig træls, men nu forstår jeg, at jeg måske skal prøve en anden tilgang, og at det så virker meget bedre”, forklarer hun.
På trods af at Mette Ulstrup førhen nærmest har fået en allergisk reaktion, når mindfulness er blevet nævnt, har hun på grund af uddannelsen fået prikket så meget til sin måde at tænke på, at hun har forsøgt sig med netop mindfulness på sit arbejde – og endda med et godt resultat.
“I løbet af uddannelsen havde vi på et tidspunkt en mindfulness-øvelse, som vi begyndte undervisningen med, og jeg opdagede faktisk, at det var super godt. Derfor tog jeg øvelsen med på ledermøde, da jeg på et tidspunkt skulle være mødeleder. Vi er normalt 20 mennesker til møderne, og det blev på et tidspunkt indført, at vi begynder møderne med et minuts stilhed, hvor vi bare lige skal komme til stede. Jeg har altid siddet og tænkt, om det minut ikke snart var gået, og det ved jeg, at andre også har gjort. Da jeg så på et tidspunkt skulle være mødeleder, startede jeg med at sige, at vi skulle gøre noget andet, end vi plejer, og så havde vi et minuts mindfulness, hvor jeg guidede. Selvom det var sådan en lynudgave, var det rigtig godt, og der var flere, der kom med god feedback på det bagefter”, erindrer hun og siger afsluttende:
“Uddannelsen har generelt gjort, at jeg stiller nogle andre spørgsmål til mine medarbejdere og kollegaer nu. Jeg prøver i højere grad at få dem til at se tingene fra hinandens perspektiv og se bag om hinandens adfærd. Dét, tror jeg, virker bedre, end hvis jeg giver dem svaret på, hvad de skal gøre. Og jeg bruger det jo også selv, når jeg stiller spørgsmål og er nysgerrig på, hvorfor medarbejderne gør, som de gør, i stedet for bare at have en automatreaktion på deres opførsel. Jeg stillede også spørgsmål førhen, men jeg kan mærke, at det er nogle andre ting, jeg spørger om og selv siger. Det handler om, at vi ikke kan lave om på andre, men vi kan lave om på, hvordan vi er over for dem, og så laver de måske også om på noget over for os. Så jeg har lært meget, og jeg synes, det har været et sindssygt godt forløb. Jeg synes faktisk, at alle ledere, som har med mennesker at gøre – og det har vi jo nærmest alle sammen – burde have det som en obligatorisk uddannelse. Det giver så utrolig god mening.”
