Alle nyheder
Artikel

BBAUM-metoden skaber mindre aggressivitet

Her får du to cases fra det virkelige liv, hvor BBAUM-metoden er blevet brugt til at nedbringe aggressivitet hos ældre, der lider af demens.

Af Marlene Jul Houmann

Fysioterapeut og udvikler af metoden BBAUM

BBAUM

BBAUM behandlingsmetoden hjalp to demente borgere til at blive mere rolige og afbalancerede efter kropsterapeutisk behandling. Her kan du læse om de to cases.

Case nr. 1: Kvinde med aggressiv adfærd

BBAUM blev oprindeligt udviklet til en 84-årig kvinde med paranoid skizofreni og Alzheimers. Kvinden havde hallucinationer og var særdeles urolig og aggressiv. Hun slog personalet og de andre beboere på afdelingen, og derfor var de ansatte utrygge ved hende, mens de naboer, der kunne, skyndte sig ind i deres egen lejlighed, når hun viste sig i fællesområdet. Kvinden havde tømt sin lejlighed ved at kaste inventaret ud ad vinduerne, så der kun stod de store møbler tilbage. Ting i fællesområderne smed hun også ud af vinduerne. I lejligheden havde hun splittet komfur og skabe ad, ødelagt el-installationer og smurt afføring på væggene.

Kvinden talte hele tiden med sine hallucinationer og var i konstant bevægelse en stor del af sine vågne timer. Hun kom jævnligt løbende ned ad gangen i fællesområdet, mens hun råbte og rev ting ned på sin vej. Hendes døgnrytme var meget ustabil, og hun var tit vågen om natten. Hun kunne være vågen i flere døgn, hvor hun var i konstant aktivitet for derefter at sove et halvt døgns tid, inden hun fortsatte med samme høje aktivitetsniveau.

Lær at bruge BBAUM på kurset “BBAUM: Urolig eller udadreagerende adfærd?”

Da BBAUM-forløbet begyndte, havde kvinden tilknyttet en fast vagt 24 timer i døgnet. Der havde været afprøvet diverse psykofarmaka og socialpædagogiske tiltag. Plejepersonalet gik tur med hende flere gange dagligt, så hun fik mulighed for at bevæge sig og bruge energi. Desuden havde der været afprøvet diverse former for sansestimulering. Ingen af tiltagene havde haft tilstrækkelig effekt. I behandlingsforløbets første uge fik kvinden én daglig behandling med BBAUM fra mandag-fredag. Behandlingen blev givet lige efter frokost.

Efter den første uge var kvinden fortsat urolig og vågen om natten, så derfor blev behandlingsfrekvensen øget til også at omfatte en aftenbehandling, der blev givet i forbindelse med, at hun skulle i seng. Hver behandling varede ca. 45 minutter inklusiv den tid, der blev brugt på at skabe kontakt, følge hende på toilettet osv. I forbindelse med hver behandling blev der desuden brugt ca. 15 minutter på samtale med personalet for at arbejde med deres relationelle kompetencer samt evne til at være bevidste/reflekterende på den demente kvindes vegne.

I begyndelsen af forløbet var kvinden hypersensitiv samt sky over for berøringer og kunne derfor kun rumme en meget enkel berøring. I forløbets første par dage faldt hun til ro, når der blev lagt en hånd på centrum (blid facilitering), mens andre former for berøring øgede symptombilledet. Efter et par dage kunne berøringen udvides til at omfatte tryk under den ene fod (dybe tryk) samtidig med, at der blev holdt en hånd på centrum (borgeren i sideliggende stilling).

Ved dette dobbeltgreb faldt hun til ro, mens uroen og talestrømmen blev forøget, hvis hånden på centrum blev fjernet, eller hvis der blev forsøgt andre former for berøring. Efter endnu et par dage kunne hånden på centrum fjernes, uden at det medførte øgning i symptombilledet, og der kunne arbejdes med begge hænder under hendes fødder. Behandlingsindholdet blev på denne måde gradvist progredieret igennem forløbet, så det til sidst også omfattede kropsafgrænsning (dybe tryk) og brug af alle berøringerne i kombination.

Markant reduktion af aggressiv adfærd med BBAUM

Resultatet af behandlingsforløbet var en markant reduktion i urolig og aggressiv adfærd (se opgørelsen over adfærdsregistreringen nederst). Kvinden kunne nu forholde sig i ro og fremstod glad samt mere velfungerende. Hun havde tidligere haft en karakteristisk humor, som hun begyndte at udvise igen. Samtalerne med hallucinationerne blev reduceret, og det blev nemmere for hende at samarbejde med personalet. Hun fik en stabil døgnrytme, idet hun kunne falde i søvn hver aften og sove igennem om natten. Desuden holdt hun op med at ødelægge ting, smøre afføring rundt i lejligheden og kaste ting ud ad vinduerne.

Plejepersonalet var efterfølgende på loppemarked for at købe nips og andre ting til lejligheden, så hendes hjem blev genskabt. Det blev også muligt for plejepersonalet at køre tur med hende i plejecentrets bus, hvilket hun holdt meget af.

BBAUM

Case nr. 2: Kvinde med depressiv og aggressiv adfærd

72-årig kvinde med depression og Alzheimers, der fremstod meget lidende og ked af det. Kvinden græd ofte og udtrykte ønske om at dø. Utallige gange hver dag spurgte hun efter sin ægtefælle eller søn og gav tydeligt udtryk for, at hun ville hjem. Ønsket om at komme hjem bevirkede, at hun forlod plejecentret for at lede efter sin mands bil på parkeringspladsen eller selv forsøgte at finde hjem til ægtefællen. Når hun forlod plejecentret, kunne det være særdeles svært for personalet at få hende med tilbage.

Kvinden slog ofte personalet og havde også slået andre beboere. Hun var hyperseksuel i både tale og handling, og hun befamlede det mandlige personale og forsøgte at kysse dem. Generelt havde hun en meget urolig adfærd. Hun var ofte i bevægelse, flyttede rundt på ting, tog tøj af og på og havde flere lag tøj på. Hun talte uafbrudt i en stor del af sine vågne timer, og det var ofte vanskeligt at forstå hende, da ordsammensætningen ikke gav mening. Hendes døgnrytme var ustabil, og hun havde vågne perioder hver nat.

Lær at bruge BBAUM på kurset “BBAUM: Urolig eller udadreagerende adfærd?”

Kvinden havde svært ved at forstå verbal kommunikation, guidning og spejling, og det var vanskeligt for hende at samarbejde omkring toiletbesøg og andre hverdagsrutiner. Personalet kunne f.eks. ikke få hende i bad eller få lov til at vaske hende. Når de forsøgte, resulterede det i aggressivitet.

Da BBAUM-forløbet startede, havde kvinden tilknyttet fast vagt 24 timer i døgnet. Hendes psykofarmaka havde flere gange været reguleret af distriktspsykiatrien. Der havde været arbejdet med diverse socialpædagogiske tiltag, og hun sov med kugledyne. Plejepersonalet gik desuden lange ture med hende flere gange dagligt, så hun fik mulighed for at bevæge sig og bruge energi. Ingen af tiltagene havde haft tilstrækkelig effekt.

Kvinden fik tre behandlinger dagligt fordelt på formiddag, eftermiddag og i forbindelse med sengetid om aftenen. De to dagsbehandlinger varede ca. 20 minutter, mens aftenbehandlingen varede ca. 45 minutter. Behandlingerne blev udført i et samarbejde mellem plejepersonale og fysioterapeut, idet plejepersonalet udførte dagsbehandlingerne, mens fysioterapeuten udførte aftenbehandlingen.

I weekenden udførte plejepersonalet alle behandlingerne. Kvinden var glad for berøring, og det var nemt at komme til hende, så der var ingen begrænsninger i brugen af de forskellige behandlingsgreb.

Der blev arbejdet med hånd på centrum (blid facilitering), hånd på respirationen (blid facilitering), midtlinjen (blid facilitering), kropsgrænser (dybe tryk), tryk under fødderne (dybe tryk) og kombinationer af de forskellige greb. Desuden blev der arbejdet med plejepersonalets relationelle kompetencer og evne til at være bevidste/reflekterende på den demente kvindes vegne.

Resultatet af behandlingsforløbet var en markant reduktion i urolig og aggressiv adfærd. Kvinden fremstod nu glad, rolig samt mere afbalanceret, og hun udtrykte ikke længere ønske om at dø. Den motoriske uro og talestrømmen stoppede, og det samme gjorde hyperseksualiteten. Hun holdt op med at være dørsøgende og talte ikke længere om at skulle hjem. Hun efterspurgte heller ikke familien. Kvinden fik en stabil døgnrytme, da hun var i stand til at falde i søvn hver aften og sove igennem om natten.

Desuden blev det nemmere for hende at samarbejde med personalet. Hun kunne gennemføre bad uden at blive aggressiv og kunne bruge toilettet til toiletbesøg. Der blev observeret kognitive forbedringer, idet hendes tale blev relevant, og hun kunne nu genkende personer på billeder, hvilket hun ikke kunne før behandlingsforløbet. Desuden blev hun i stand til at koncentrere sig om simple aktiviteter som f.eks. at farvelægge en malebog.

BBAUM

Lær om BBAUM-metoden af Marlene Jul Houmann

Vil du lære at bruge BBAUM til dit faglige arbejde? Så kom med på vores kursus i BBAUM. Læs mere her.

Relevante arrangementer

BBAUM: Urolig eller udadreagerende adfærd?
Kursus

BBAUM: Urolig eller udadreagerende adfærd?

Jylland & Sjælland

Tag med på denne kursusdag med Marlene Jul Houmann, der dykker ned i behandlingsmetoden BBAUM i såvel teori som praksis. Efter kurset er du klar til at anvende BBAUM metoden i egen praksis og arbejde målrettet med at mindske adfærdsproblematikker og psykiske symptomer.

I løbet af BBAUM kurset lærer du bl.a.:

om forskellige årsager til adfærdsproblematikker set fra et fysisk, fysiologisk, psykologisk/relationelt og eksistentielt perspektiv at analysere årsager til adfærdssymptomer med udgangspunkt i det enkelte menneske og personens levede liv om de relationelle og kommunikative faktorer, der typisk medfører konflikter at udføre behandlingsmetoden BBAUM og sammensætte behandlingen til det enkelte menneske om behandlingseffekten – og hvordan den måles

Udsolgt.

Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange

6 ud af 6 stjerner

Læs mere
Uddannelse i praksisnær neuropædagogik – Kombineret fysisk & online uddannelse
Uddannelse

Uddannelse i praksisnær neuropædagogik – Kombineret fysisk & online uddannelse

Fyn

Sæt fokus på livskvalitet! Vores uddannelse i praksisnær neuropædagogik tilbyder dig som fagperson muligheden for at lære, hvordan du gennem neuropædagogisk tankegang, strategier og interventioner kan hjælpe borgere med kognitive udfordringer, f.eks. erhvervet- og medfødt hjerneskade, demens mm. 

Uddannelsen er udviklet i samarbejde med underviserne Bente Juul og Susanne Bommelund fra Hjerneskadecentret i Odense. På uddannelsen er fokus på det praktiske arbejde, og den er rettet mod de mange faggrupper, der arbejder med borgere i hverdagen. 

I løbet af uddannelsen får du: 

Viden om og forståelse af den neuropædagogiske tankegang og tilgang – herunder viden om hjernens funktioner, neuropsykologi – og dermed en forståelse af, hvorfor mennesker handler, som de gør  Viden om neuropædagogiske redskaber til brug i din hverdag med borgere ramt af kognitive dysfunktioner  Indsigt i – og afprøvning af – grundlæggende neuropædagogiske analysemodeller og redskaber  Sagssupervision, blandt andet ift. afprøvede strategier og tiltag fra egen praksis samt coaching i forhold til udvikling af nye neurofaglige strategier med henblik på løsning af konkrete problemstillinger  Ubegrænset adgang til digitale lektioner med faglige videooplæg og refleksion, som hjælper dig til at fastholde din viden 
Læs mere
Bliv certificeret sorgvejleder
Uddannelse

Bliv certificeret sorgvejleder

Jylland & Sjælland

Bliv uddannet sorgvejleder på denne topevaluerede uddannelse udviklet i samarbejde med cand.psych., ph.d. og professor Mai-Britt Guldin.

På uddannelsen bliver du undervist af en række af de førende eksperter og praktikere på området, bl.a. psykolog og ph.d. Mai-Britt Guldin, professor Atle Dyregrov og hospitalspræst Christian Juul Busch.

Når du har gennemført de 5 moduler på uddannelsen, vil du bl.a. have opnået:

Kompetencer og metoder til at facilitere sorggrupper og dermed tilbyde sorggruppeforløb Viden om kroppens rolle i sorgprocessen, herunder hvad kropshukommelse er Viden om sorg hos grupperne børn og unge, forældre, døende/syge og ældre Redskaber til at undgå sekundær traumatisering i et psykisk krævende job Redskaber til at opspore vedvarende sorglidelse Viden om sorgen ved at miste til selvmord
Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange

6 ud af 6 stjerner

Læs mere
Traumebevidst tilgang – skab øget tryghed og tillid i mødet med sårbare mennesker
Kursus

Traumebevidst tilgang – skab øget tryghed og tillid i mødet med sårbare mennesker

Jylland & Sjælland

Hvordan sikrer du et trygt og givende relationsarbejde med mennesker, der bærer på et traume? Her kommer den traumebevidste tilgang ind i billedet, og det er netop den, du lærer at anvende på dette kursus.

Det er psykolog Camilla Bechsgaard, der står ved det faglige ror, og hun giver dig:

Et afsæt til at undgå retraumatisering og til at møde borgeren med anerkendelse og forståelse Redskaber til at styrke dit professionelle nærvær og egne reaktioner i mødet med borgeren Viden om, hvordan du arbejder traumebevidst, så du kan genkende traumereaktioner En konkret tilgang til at skabe tillid og tryghed hos mennesker med traumer Kendskab til traumers effekt på individet

Vil du vide mere om kurset? Så læs med herunder.

 

Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-grey

5 ud af 6 stjerner

Læs mere