Når selvskade bliver digital - Seminarer
Alle nyheder
Artikel

Når selvskade bliver digital

Læs her vores interview om online selvskade med psykolog Lotte Rubæk, der er leder af "Team for selvskade".

Af Nana Rafn
selvskade
I 2020 vakte det en del opmærksomhed, da DR sendte dokumentaren “Døde pigers dagbog”.

Dokumentaren fortalte om et hemmeligt netværk, det såkaldte priv-netværk [priv står for privat, red.] på Instagram, hvor piger og unge kvinder har fundet sammen om bl.a. at dele deres oplevelser med fysisk selvskade. 

DR’s undersøgelse af netværket pegede på, at der på daværende tidspunkt var omkring 1000 danske brugere i det.

Selvskade er desværre ikke et nyt fænomen, men med den digitale udvikling er selvskade nu også blevet noget, der kan foregå online.

Se også relevant kursus: Digitalt udsatte børn og unge – med specialviden om selvskade på nettet

Selvskade på nettet er stadig et begreb, der virkelig kræver forskning, for lige nu er der en del ting, som bliver beskrevet som digital selvskade, men tiden må vise, om selvskade på nettet er et fænomen for sig selv eller en del af andre fænomener. Lige nu taler man bl.a. om fysisk selvskade, som florerer på nettet i form af forskellige billeder og korrespondancer, og dette har der været en del fokus på i medierne. I lukkede netværk, f.eks. på Instagram, kan de unge – selvom det formentlig ikke er intentionen – komme til at inspirere hinanden til, hvordan de kan skade sig selv, og i disse former for netværk er der flere, der har begået selvmord.

Sådan lyder det fra Lotte Rubæk, som er en af dem, der arbejder med og forsker i selvskade.

Hun er uddannet psykolog og fik allerede i forbindelse med sit studie interesse for selvskade som fænomen. Det var på daværende tidspunkt ikke noget, der fandtes meget viden om, og Lotte Rubæk besluttede derfor at forske i selvskade i forbindelse med sit speciale. Lige siden har selvskade været hendes helt særlige fokus.

I dag er Lotte Rubæk ansat som psykolog ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstaden. Hun er desuden leder af “Team for selvskade”, der, som en del af et forskningsprojekt, afprøver en helt ny behandlingsform til selvskade.

Hun fortæller, at der, foruden digitalisering af fysisk selvskade – f.eks. gennem deling af billeder på fora på nettet – også findes andre former for online selvskade.

Man kender bl.a. til selvskade, hvor personer bevidst forsøger at nedgøre sig selv online. Her finder man forskellige måder at sætte sig selv i en udsat position på bl.a. sociale medier. Nogle af de begreber, der er blevet sat på denne adfærd er “self-baiting” og “auto-trolling”, hvor det hhv. handler om at opfordre andre til at nedgøre én og om at mobbe sig selv på nettet gennem falske profiler. Der er masser af måder, man kan stille sig selv i meget sårbare positioner online, men som endnu ikke er blevet koblet til denne her digitale selvskade. Det kan være sådan noget som, at man tjener penge på at lægge et seksuelt billede eller video op, hvor man ikke helt får gennemtænkt konsekvenserne, eller hvor man måske er drevet af et ønske om selvskade. Der er for nylig kommet fokus på netop sex som selvskade i nogle studier, bl.a. i Sverige, og der kan de digitale medier også komme i spil, for med dem får man en nem mulighed for f.eks. at prostituere sig selvSå man kan egentlig have til hensigt at skade sig selv gennem mange forskellige former for adfærd på nettet, som vi ikke nødvendigvis endnu har fokus på som potentielle former for digital selvskade.

Der er kun lavet få internationale videnskabelige undersøgelser af online selvskade, og der er endnu ikke lavet nogen danske, men der er undersøgelser på vej. Jeg ved, at en af mine kollegaer inden for psykiatrien skal til at skrive ph.d. om digital selvskade og også vil undersøge problemets omfang her i Danmark. Som sagt ved vi heller ikke endnu præcis, hvordan vi skal definere digital selvskade rent forskningsmæssigt, for det er spørgsmålet, hvor meget man skal tage med, når man skal undersøge det – altså, hvor bred skal definitionen være.”

Hvorfor opstår online selvskade?

Selvom selvskade på nettet stadig er et særdeles uudforsket forskningsområde, tør Lotte Rubæk godt pege på nogle mulige lighedstegn mellem fysisk selvskade og online selvskade.

De få internationale undersøgelser, der er lavet om selvskade på nettet, har primært haft fokus på “auto-trolling”. Disse undersøgelser viser, at denne form for selvskade i høj grad handler om at få en omsorg eller opmærksomhed fra andreat bekræfte sig selv i, hvor dårligt det hele er eller at vise andre, at man er en hård negl, der godt kan klare den dårlige behandling”, forklarer hun og fortsætter:

Hvis man så ser på, hvordan vi som fagpersoner kan forstå online selvskade, tænker jeg det meget i den samme ramme som fysisk selvskade: At man er en ung, der er sårbar og har rigtig svært ved det følelsesmæssige – f.eks. med at sætte ord på følelser og at bede om hjælp på en hensigtsmæssig måde. Det handler om at gøre en indre smerte mere konkret og håndtérbar, f.eks. gennem et sår på armen eller mobning, der foregår online.

I de undersøgelser, der er lavet om selvskade, kan vi se, at dem, der er digitalt selvskadende, også i højere grad er fysisk selvskadende, så formentlig er der mange af de psykologiske mekanismer, der går på tværs af de to grupper. Begge grupper er også i højere grad selvmordstruede og mere depressive end andre i befolkningen. Begge grupper har også i højere grad været udsat for mobning, og det er selvfølgelig især interessant i forhold til dem, der begynder at mobbe sig selv på nettet. Man kan måske forstå netop denne adfærd som en genvinding af kontrol: En ung, der tidligere har været udsat for noget, der er blevet gjort imod ham eller hende, kan nu selv tage kontrollen over det og mobbe sig selv, så det er personen selv, der bestemmer, hvornår det skal ske, og hvornår det skal starte og slutte.

På trods af den manglende forskning på området, tyder det altså umiddelbart på, at det er de samme mekanismer, der gør sig gældende i digital selvskade som ved fysisk selvskade – det er måden, de kommer til udtryk på, som er forskellig. Ved hjælp af de sociale medier kan de unge kommunikere deres smerte og interagere med andre, og de kan få affektreguleret ved, at andre forholder sig til det, de lægger ud på nettet.

Se også relevant kursus: Digitalt udsatte børn og unge – med specialviden om selvskade på nettet

Vi skal tale med børn og unge om deres digitale liv

I Center for Digital Pædagogik lavede de i 2018 en rundspørge blandt deres brugere på den digitale ungdomsrådgivning Cyberhus.dk. Det var ikke en videnskabelig undersøgelse, og den var ikke repræsentativ, men her fandt de, at ca. 18% af deres brugere enten selv havde prøvet at oprette falske profiler, hvorfra de skrev nedgørende ting til sig selv, eller kendte nogen, der havde gjort det. I samme rundspørge svarede 25%, at de havde lagt et billede af sig selv online og bedt andre om at kritisere det.

Den helt nye behandlingsform til fysisk selvskade, som Lotte Rubæk er med til at afprøve i “Team for selvskade”, har fokus på den fysiske selvskade, men hun oplever alligevel, at de foreløbige observationer fra projektet også kan sige noget om selvskade på nettet.

Fysisk selvskade blandt børn og unge har været stigende i de sidste 20-30 årVi kan på nuværende tidspunkt ikke sige med sikkerhed, om online selvskade også er stigende blandt danske børn og unge, men ud fra det, vi ser i vores projekt indtil videre, er der tegn på, at den her uhensigtsmæssige adfærd breder sig til flere og flere platforme. Det er min fornemmelse, at der kommer flere og flere muligheder for at komme ud i nogle udsatte positioner, fordi der kommer flere sociale medier, og fordi børn og unge i højere grad kan blive påvirket af denne type adfærd, fordi den foregår på flere forskellige platforme på samme tid, f.eks. både Instagram og Reddit.

Et helt centralt spørgsmål er derfor, hvad fagpersoner kan gøre i arbejdet med børn og unge for at opdage og forebygge online selvskade.

Som fagperson skal man holde udkig efter klassiske tegn på mistrivsel, for mistrivsel er den røde tråd i alle former for selvskade og sårbar adfærd. Det kan f.eks. være social tilbagetrukkethed, tristhed, et fald i det faglige niveau, ondt i maven, ondt i hovedet og manglende koncentration. Og så skal man selvfølgelig også holde øje med fysiske tegn på selvskadepåpeger Lotte Rubæk og uddyber:

Jeg tænker også, at det er vigtigt, at fagpersoner hele tiden har det digitale med i tankerne, når de taler med de unge. I den forbindelse mener jeg, det er vigtigt med en høj grad af viden om, hvad det egentlig er, de unge laver på sociale medier og nettet i det hele taget; hvilke medier der findes; hvordan de interagerer med hinanden; hvilke faldgruber der kan være osv. Det handler om at have en viden om det digitale liv og forholde sig åbent og nysgerrigt over for de unge og turde spørge ind til, hvordan det digitale liv spiller sammen med den psykisksårbarhed, de har ude i “den virkelige verden”. Børnene og de unge skal få en fornemmelse af, at de kan snakke med voksne om det, og at de voksne forstår, at det digitale liv er lige så virkeligt for dem som det analoge.

Jeg tror, at det lige nu er virkelig tabubelagt, at man på den ene eller anden måde får bragt sig selv ud i sårbare positioner på sociale medier, fordi der ikke er særlig meget viden om det, og fordi mange voksne måske har en tendens til at fordømme, at børn og unge overhovedet er på sociale medier, og at medierne fylder så meget for dem. Derfor kan det være noget, som børn og unge slet ikke føler, at de voksne vil kunne forstå, ligesom man tidligere har haft et tabu omkring den fysiske selvskade og psykiske lidelser i det hele taget. Der har man også tænkt, at man ikke kunne tale med nogen om det, fordi det simpelthen var for skamfuldt og for ukendt et fænomen. Så nu skal vi til at have det digitale liv med som noget, vi kan snakke om, uden at vi skal skamme os over det – også når vi ikke agerer på den mest hensigtsmæssige måde på nettet, får gjort noget vi fortryder bagefter eller får bragt os selv ud et sted, hvor det er svært at komme tilbage igen. 

Om sårbare børn og unge har lyst til og formår at tale om de svære følelser og eventuelle selvskade er naturligvis ikke givet, men det er dog Lotte Rubæks oplevelse, at de børn og unge, hun arbejder med i “Team for selvskade”, er meget åbne og bliver glade for, at de også bliver spurgt ind til den digitale del af deres liv.

Udover at have et håb om, at vi alle bliver bedre til at tale om de svære ting, der kan foregå på digitale medier, håber Lotte Rubæk også, at medierne bliver bedre til at beskytte deres brugere.

Lige nu befinder vi os i en tid, hvor der er begyndt at ske nogle uhensigtsmæssige ting på de sociale medier, men hvor medierne stadig ikke helt er med i forhold til at sætte et ordentligt sikkerhedsnet op omkring brugerneJeg er med i Facebook og Instagrams globale advisory board, hvor vi holder møder cirka en gang om måneden, og det betyder, at jeg nu får indblik i, hvad det er for nogen dilemmaer, disse medier står over for. Må man f.eks. ikke lægge et billede op af, at man har gamle ar på sin arm for at vise, at man er kommet videre fra selvskade? Der er også brugere, der er lige så tynde, som en anorektisk patient ville være, men som ikke har gjort noget bevidst for at blive så tynde – de har måske en anden sygdom eller kan bare ikke tage på. Skal medierne så fjerne deres billeder? Hvis en person lægger et selvmordsbrev ud på sociale medier, kan det inspirere en masse andre til også at begå selvmord, men det kan også være, at personen bliver reddet, fordi der er nogen, der ser det. Så der er mange dilemmaer, og det er nogle af dem, der skal arbejdes med i fremtiden, så vi bliver bedre til at passe på børn og unge på nettet, siger hun afsluttende.

Relevante arrangementer

Digitalt udsatte børn og unge – med specialviden om selvskade på nettet
Kursus

Digitalt udsatte børn og unge – med specialviden om selvskade på nettet

Jylland & Sjælland

Med de digitale medier opstår nye spændende muligheder, men medierne har også en bagside, som du skal kende til og forstå i dit arbejde med psykisk sårbare børn og unge.

På denne kursusdag bliver du undervist af Katrine K. Pedersen, som er cand.mag. og ekspert i kommunikation og medieudvikling, samt psykolog Lotte Rubæk. Sammen klæder de dig bl.a. på med:

Indsigt i digitale fællesskaber og neo-tribes, herunder hvilke teknologiske og psykologiske mekanismer der er på spil Kendskab til, hvordan sårbare børn og unge ofte bliver forstærket i en destruktiv adfærd via online fællesskaber, og hvordan fællesskaberne kan være kilde til, at problematisk adfærd bliver normaliseret Viden om forskellige former for selvskade på nettet: ”auto-trolling”, ”self-baiting” samt digitalisering af fysisk selvskade Indblik i psykologien bag selvskade, der foregår online, herunder hvordan selvskade kan spredes socialt Kendskab til, hvordan vi afhjælper problematisk og selvskadende adfærd på nettet

Bemærk, at undervisningen bliver nøje tilrettelagt efter de gældende retningslinjer for Covid-19 på afholdelsestidspunktet. Læs mere her.

Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-grey

5 ud af 6 stjerner

Læs mere
Bag om skolefravær
3-dages kursus

Bag om skolefravær

Jylland & Sjælland

Skolefravær kan have et utal af årsager, og hvis du skal kunne hjælpe børn, der ikke magter at komme i skole, er du nødt til at forstå den specifikke årsag bag. På dette 3-dages kursus bliver du undervist af ph.d. i pædagogisk psykologi, Tine Basse Fisker, der bl.a. sikrer, at du opnår:

Viden om definitioner på og forståelser af skolevægring og skolefravær Viden om årsager og forhold omkring skolefravær Viden om de første tegn, du skal være opmærksom på Praksisnære redskaber til, hvordan du sikrer dig, at du får barnets egne perspektiver med i løsningen af de problematikker, der ligger til grund for fraværet Praksisnære redskaber til, hvordan du styrker samarbejdet mellem skole, PPR og forældre bedst muligt Praksisnære redskaber til, hvilke tiltag skolen kan iværksætte, så barnet støttes i at komme i skole igen

Bemærk, at undervisningen bliver nøje tilrettelagt efter de gældende retningslinjer for Covid-19 på afholdelsestidspunktet. Læs mere her.

OBS: Pladserne ryger hurtigt. Nyt hold oprettet i starten af 2022 i Roskilde.

Læs mere
BeCool – Angsthåndteringsprogram for børn og unge
Vejlederuddannelse

BeCool – Angsthåndteringsprogram for børn og unge

Jylland & Sjælland

Seminarer.dk tilbyder nu en ny vejlederuddannelse i forebyggende angsthåndtering til dig, der indgår i det primære fagprofessionelle netværk omkring børn og unge, dvs. lærere, pædagoger, AKT, sundhedsplejersker, skolelederelæger, psykologer og sagsbehandlere.

Du bliver undervist af de to eksperter på området – psykolog Søren Benedikt Pedersen og Gry Ravn Rønne, cand.pæd. i pædagogisk psykologi – og sammen bidrager de med den nyeste viden om angst, stress og traumer, ligesom de bl.a. stiller skarpt på:

Realistisk tænkning vs. metakognitive strategier Gradueret eksponering og trin-for-trin planer Visualisering, åndedræt og afslapning Guidet massage, leg, bevægelse og sanser Assertiv adfærd, kropssprog og social færdighedstræning

Bemærk, at undervisningen bliver nøje tilrettelagt efter de gældende retningslinjer for Covid-19 på afholdelsestidspunktet. Læs mere her.

Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange

6 ud af 6 stjerner

Læs mere
Natur, krop, psyke og fællesskab
Kursus

Natur, krop, psyke og fællesskab

Fyn & Sjælland

Tag med på denne praksisnære kursusdag, hvor du opnår kompetencer til at bruge naturen i dit sundhedsfremmende arbejde med sårbare unge og voksne.

Du kommer i fagligt kompetente hænder med naturvejleder Simon Høegmark og åndedrætsterapeut Sigurd Hartvig, som bl.a. klæder dig på med:

Forskningsbaseret viden om, hvad der sker i krop og sind, når vi er aktive og nærværende i naturen Indsigt i, hvilke naturmiljøer der har en helende effekt Kendskab til meningsfulde aktiviteter i naturen med fokus på opmærksomhedstræning med åndedræt og kropsbevidsthed, sanseøvelser, leg og bevægelse samt fortællinger og betydningsfulde fællesskaber

Bemærk, at undervisningen bliver nøje tilrettelagt efter de gældende retningslinjer for Covid-19 på afholdelsestidspunktet. Læs mere her.

Læs mere