Forslaget til Danmarks første udbudslov er den 18. marts 2015 blevet fremsat i Folketinget. Den nye danske udbudslov forventes at træde i kraft den 1. oktober 2015 og vil på en række områder ændre på håndteringen af fremtidige udbud af offentlige kontrakter om varer og tjenesteydelser og bygge- og anlægsarbejder.
Kendskabet til de nye regler for udbudsprocedurer har vital betydning for både offentlige myndigheder og private leverandører – ikke mindst set i lyset af den store volumen på ca. 300 mia. kr., som det offentlige årligt indkøber for.
Forenkling, større klarhed og fleksibilitet?
Den nye danske udbudslov er en implementering af det nye udbudsdirektiv, som blev vedtaget i EU i foråret 2014. Loven indeholder dog også nyskabelser, som ligger uden for selve udbudsdirektivet og alene vil gælde for Danmark.
Formålet med loven er bl.a. at skabe forenkling, fleksibilitet og klarhed set i forhold til de nugældende udbudsregler.
På visse punkter er loven da også udtryk for ikke mindst en større – og kærkommen – fleksibilitet end de nugældende regler. Dette gælder bl.a. den markant udvidede adgang til at anvende ”udbud med forhandling” og muligheden for at forkorte fristerne for ansøgning om prækvalifikation og afgivelse af tilbud.
Til gengæld er det i høj grad diskutabelt, om loven også skaber den tiltrængte forenkling og klarhed, som også er lovens hovedformål.
Det må efter min opfattelse erkendes, at loven med sine i alt 199 paragraffer dels af sine læsere kræver meget nyt stof at sætte sig ind i, dels indeholder plads til forskellige tolkninger på centrale områder.
Hvad ligger der f.eks. nærmere i de nye krav om, at evalueringsmetoden skal beskrives i udbudsmaterialet – skal alle detaljerne i et eventuelt pointsystem oplyses på forhånd, eller kan ordregiver nøjes med en mere overordnet beskrivelse af den systematik, der vil blive anvendt ved evalueringen?
Hvad er nyt?
Blandt de mange nyskabelser kan bl.a. fremhæves følgende:
- Annonceringspligten for varer og tjenesteydelser under tærskelværdien bliver afskaffet (tilbudslovens afsnit II)
- Der indføres et nyt ”light-regime” for en række personlige tjenesteydelser som sociale, sundhedsmæssige og uddannelsesmæssige ydelser, hvis kontraktværdien overstiger en ny tærskelværdi på 5.580.000 kr.
- Det bliver markant lettere end i dag at anvende udbud med forhandling og konkurrencepræget dialog
- Der indføres en helt ny udbudsform, som sigter på udvikling og indkøb af innovative varer mv. (innovationspartnerskaber)
- Ordregiver skal fremover offentliggøre hele udbudsmaterialet samtidig med selve udbudsbekendtgørelsen, også i udbud med prækvalifikation
- Ordregiver har mulighed for at forkorte de nugældende frister for ansøgning om præ-kvalifikation og afgivelse af tilbud
- Der indføres nye udelukkelsesgrunde, herunder deltagelse i karteller – suppleret med en adgang for udelukkede virksomheder til at rense sig selv, f.eks. ved betaling af erstatning og udformning af compliance-programmer (”self cleaning”)
- Adgangen til at indlede en dialog mellem ordregiver og bl.a. potentielle tilbudsgivere inden selve udbuddets annoncering tydeliggøres, herunder mulig inhabilitet for den potentielle leverandør
- Ansøgere/tilbudsgivere vil fremover i første omgang kunne nøjes med at udfylde en elektronisk ”egen-erklæring” frem for fremlæggelse af omfattende dokumentation for deres egnethed, herunder årsrapporter mv.
- Regulering af mulighederne for at inddrage livscyklusomkostninger og totalomkostninger i tilbudsbedømmelsen
- Krav om offentliggørelse af evalueringsmetoden i udbudsmaterialet
- Mulighed for udskiftning af underleverandører og deltagere i konsortier under selve udbudsprocessen
- Præcisering af bl.a. specifikke økonomiske grænseværdier for, hvornår der lovligt kan foretages ændringer i de indgåede kontrakter, inden dette kræver et helt nyt udbud
- Ny pligt for ordregiver til at bringe indgåede kontrakter til ophør i utide, hvis Klagenævnet for Udbud i mellemtiden har annulleret tildelingsbeslutningen.
Praktiske konsekvenser
Den nye udbudslov vil på en lang række punkter kræve omlægning af især ordregiveres hidtidige forretningsgange for håndteringen af udbud.
Udbudsloven afføder derfor et stort behov for udvikling af nye redskaber for at bringe udbud ned på jorden i dagligdagens indkøb fremover.
F.eks. vil kravet om, at udbudsmaterialet også ved begrænsede udbud med prækvalifikation skal være offentliggjort samtidig med selve udbudsbekendtgørelsen fremover tvinge ordregiverne til at færdiggøre kravspecifikationer, tildelingskriterier mv. langt tidligere i udbudsprocessen, end det hidtil har været nødvendigt.
Den udvidede adgang til forhandling med tilbudsgiverne vil desuden nødvendiggøre indførelse af nye procedurer for håndteringen af selve forhandlingsforløbet, herunder antallet af budrunder, afholdelse af møder med de bydende mv.
Set fra leverandørside er det selvsagt lige så nødvendigt at kende de nye spilleregler for at undgå at komme i klemme i de fortsat meget komplicerede regler. Samtidig åbner den nye fleksibilitet omkring bl.a. udbud med forhandling også nye muligheder for tilbudsgiverne.
Til gengæld vil leverandørerne skulle indregne større transaktionsomkostninger i en række situationer, bl.a. når der fremover i stigende grad må forventes afholdelse af flere budrunder ved udbud med forhandling mv.
Kravet om at udbudsmaterialet altid skal offentliggøres på forhånd sammen med udbudsbekendtgørelsen, giver desuden leverandørerne et bedre grundlag for tidligere end i dag at vurdere, om det er umagen værd at ansøge om prækvalifikation.
Modstykket til dette er dog, at leverandørerne kan risikere betydeligt kortere frister for færdiggørelsen af deres ansøgning om prækvalifikation og udformning af tilbud.