Sindets medfødte sundhed: De Tre Principper
Personlig udvikling
Uddannelse

Sindets medfødte sundhed: De Tre Principper

Er du klar til at finde en dybere indre ro og slippe gamle mønstre, der holder dig tilbage? På uddannelsen i “De Tre Principper” lærer du at navigere bevidst i dine tanker og følelser, så du kan opleve livet med større klarhed og mindre stress.

Gennem fem inspirerende weekender med fokus på selvindsigt og fællesskab, vil du opdage en helt ny måde at forstå dig selv og verden på. Uddannelsen kombinerer selvudvikling og praktisk viden, så du kan bruge principperne både privat og professionelt.

På forløbet får du blandt andet:

  • En dybere forståelse af, hvordan tanke, bevidsthed og livskraft skaber din oplevelse af livet.
  • Viden om, hvordan du kan lytte til dit nervesystem og slippe forvrængede tanker.
  • Inspiration til at fremme mental trivsel og indre ro – hos dig selv og andre.

Tag med på en uddannelse, der forandrer, styrker og inspirerer! Læs mere om uddannelsen herunder.

Sådan skaber du trivsel og læring for elever med neurodivergens

Er du klar til at finde en dybere indre ro? Slippe gamle mønstre og negativt begrænsende overbevisninger? 

Og vil du gerne inspirere andre til at gøre det samme? 

Så tag med på en rejse gennem ”De Tre Principper”, og oplev en helt ny og mere afslappende måde at være i livet på – med langt færre bekymringer og mindre stress. 

I samarbejde med psykoterapeut Jane Ellegaard har vi skabt en spændende kombination af uddannelse og selvudviklingsforløb. Ved at deltage lærer du at navigere mere bevidst i dine tanker og følelser. 

Vi mødes i 5 weekender med fokus på at genfinde en naturlig indre ro gennem forståelsen af ”De Tre Principper”: Tanke, Bevidsthed og Livskraft 

”De Tre Principper” er baseret på den indsigt, at vores oplevelse af livet skabes indefra og ud af vores sind – ikke af vores omstændigheder. Det betyder, at vi altid har adgang til en kilde til indre sundhed og balance, uanset hvad vi har været igennem eller hvad vi står overfor. Det er en forståelse, der har et kæmpe potentiale for at skabe bedre trivsel, ikke mindst for mennesker, der oplever angst, depression, stress eller overtænkning.  

På uddannelsen får du blandt andet: 

  • En dybere forståelse af ”De Tre Principper”, således du lettere kan få øje på dem både i dit eget og andres liv. 
  • Inspiration til at fremme mental trivsel og modstandsdygtighed – både hos dig selv og de mennesker, du møder eller arbejder med i din hverdag.  
  • Viden om, hvordan du kan forstå og lytte til dit nervesystems signaler i stedet for at ”fare vild” i intellektets frygtsystem. Forståelsen fritager dig blandt andet fra at skulle forholde dig til mulige gamle traumer og historier, som ellers nemt kan komme til at styre dit liv. 
  • Forståelse for tanke-følelsessystemet som et feedbacksystem, der fortæller os, hvornår du kan stole på dine tanker og følelser - og hvornår du ikke kan 
  • Indsigt i, hvordan du kan forbedre din lytteevne med fokus på afslappet lytning, som giver adgang til intuition og kreativitet, samtidig med at du er fuldt til stede i samtalen 

Hvad er ”De Tre Principper”?

”De Tre Principper” er en grundlæggende forståelse af sindets natur, som består af Tanke, Bevidsthed og Livskraft, som er tre neutrale byggesten, der til sammen skaber vores oplevelse af livet fra øjeblik til øjeblik 

Tanke: Tanke er den kreative kraft, der former vores virkelighed. Vi skaber vores oplevelse af verden gennem vores tanker, uanset hvad der foregår omkring os. Når vi ser tanker som midlertidige og ikke som den endelige sandhed, begynder vi at opleve en indre frihed. Vi opdager, at vores følelser ikke skabes af ydre omstændigheder, men af vores egne tanker i nuet. 

Bevidsthed: Bevidsthed handler om vores evne til at blive opmærksomme på vores tanker og oplevelser. Det er gennem bevidsthed, at vi kan observere vores indre verden og se, hvordan tanker former vores opfattelse af virkeligheden. Dette muliggør en dybere forståelse af vores sind, hvor vi kan ”træde” tilbage og se vores tanker uden at blive identificeret med dem. 

Livskraft: Livskraften refererer til den universelle, forbundne intelligens, der ligger til grund for alt liv. Det er en energi, som vi alle er forbundet med. Når vi er i ro med vores tanker, har vi adgang til denne dybere kilde af visdom og intuition. Vi mærker en følelse af forbundethed med noget større end os selv, hvilket skaber indre fred og klarhed selv i udfordrende tider. 

Vores oplevelse af virkeligheden er således ikke et resultat af ydre forhold, men af den måde vi fortolker den gennem vores egne tanker og bevidsthed. Når vi forstår dette, opstår en indre transformation, hvor vi oplever verden fra et mere roligt, klart og kærligt sind. 

Hvorfor er det relevant? 

”De Tre Principper” er en relevant psykologisk forståelse for dig, der gerne vil være mere i ro og balance – og som søger en dybere indsigt i dit eget liv og dine udfordringer. Ved at forstå, at tanker former din oplevelse af virkeligheden indefra og ud, kan du møde verden med større klarhed og styrke. Det kan hjælpe dig med at håndtere stress, konflikter og komplekse situationer på en mere afbalanceret måde.  

På uddannelsen arbejder vi med at se og forstå, at livet hverken er retfærdigt eller uretfærdigt. Livet ER bare. Og når vi ser det, bliver vi befriet for at dømme, om livet er godt/skidt, i orden/ikke i orden eller rigtigt/forkert. Du vil på forløbet få en oplevelse af at komme hjem, og dette vil give dig større glæde i livet og på dit arbejde.  

Uddannelsen har fokus på, at ”De Tre Principper” bliver naturligt integreret i dig selv – og i din måde at tilgå verden på, hvilket gør forståelsen brugbar både i dit privat- og arbejdsliv. 

Hvis du f.eks. arbejder med mennesker, kan forståelsen af principperne være nyttige i relation til mange forskellige problemstillinger, blandt andet dårligt selvværd, angst, depression, skolevægring, selvskade, spiseforstyrrelse med mere. Tilgangen vil hjælpe disse børn, unge eller voksne til at finde deres egen indre styrke og livskraft. I en verden med øget mistrivsel kan dette gøre en betydelig forskel! 

Indhold

Uddannelsen består af 5 moduler med fokus på fornyet indsigt, samtaler og fælles refleksioner. Sammen skaber vi et tillidsfuldt og trygt rum – et berigende fællesskab, hvor vi ser indad og bevidstgør, hvordan ”De Tre Principper” påvirker vores egne og andres oplevelse af verden. Og vi støtter hinanden i at integrere forståelsen i vores hverdag. 

Hvis du gerne vil anvende ”De Tre Principper” i din fagprofessionelle relation til andre mennesker, er det af stor betydning selv at være groundet i principperne.  

Uddannelse i ”De Tre Principper” med 7 spændende fokusområder

Klik og fold ud.

Personlig afvikling = åndelig udvikling

  • ”De Tre Principper” – fra intellekt til universel intelligens; livskraften 
  • Tillid til at lytte til vores livskraft. Kan det virkelig passe, at vi har en indre guide – intuitionen – der ved bedre end vores intellekt?  
  • Livskraften i os selv og i naturen omkring os. Hvordan kan denne viden hjælpe os i vores arbejds- og privatliv?  

Intellektet er et frygtsystem

  • Intellektets frygtsystem  
  • Tanke-følelsessystemet som et feedbacksystem, der fortæller os, hvornår vi kan stole på tanker og følelser - og hvornår vi ikke kan 
  • Lidelse som indikation på, at vi er blevet forført af forvrængede tanker  

Sammenhæng mellem frygt og forvrængede tanker

  • Styrket livstillid fremfor selvtillid 
  • Forståelse af kontaktmønstre: Introduktion til 6 kontaktformer baseret på gestaltterapi. Hvordan kan disse bruges til at forstå og regulere vores relationer både privat og professionelt? 
  • Ydre adfærd kontra inderste selv 
  • Autentiske og sunde relationer 

Afslappet lytning og lyttekunst

  • Kendskab til 4 forskellige lytteformer – samt øget bevidsthed om lytningens effekt. Hvordan påvirker din lytteadfærd kommunikation og relationer? 
  • Forbedret lytteevne med fokus på afslappet lytning, som giver adgang til intuition og kreativitet, samtidig med at du er fuldt til stede i samtalen 
  • Træning i forskellige måder at lytte på 

Sammenhæng mellem mennesket og naturen

  • Mennesket er en del af naturen - og de samme naturlige principper og love  
  • Fysiske paralleller mellem naturens bevægelser og menneskekroppen – udvidelser og sammentrækning 
  • Bevidsthed om naturens fænomener og sammenhængskraft: Ved at identificere sammenhængen mellem os selv og naturen kan vi måske få en dybere forståelse af vores livsoplevelse og påvirke, hvordan vi håndterer udfordringer 

Den neutrale virkelighed og separate virkeligheder

Tilgivelse

  • Ægte tilgivelse af dig selv og andre; at slippe selvbebrejdelse og erkende, at alle handler ud fra deres bedste evne på et givent tidspunkt  
  • Skadelige konsekvenser af ikke at tilgive – smertetilstand og offerrolle  
  • Forholdet til fortiden; se dig selv med større kærlighed og forståelse 
  • Frigørelse gennem tilgivelse; at give slip på de forvrængede tanker og lytte til intuitionens visdom, der stille guider dig indefra 

Derudover vil forløbet være krydret med skøn natur, åndedrætsøvelser og meditationer. Og som noget helt ekstraordinært vil der være musikalske indslag ved flygelpianist Anne-Marie Meineche. Der vil også være mulighed for sauna og vildmarksbad. 

Der er hjemmearbejde på forløbet med refleksionsøvelser og læsning.  

Det anbefales på forhånd at sætte sig ind i ”De Tre Principper”, f.eks. ved at læse bøgerne ”Sindets sundhed” (kan lånes på biblioteket) samt "Myter om unges mistrivsel" af Jane Ellegaard.  

Målgruppe: Dette forløb er for dig, der gerne vil lære om ”De Tre Principper” – sindets medfødte sundhed – og dermed opnå en helt ny forståelse af livet indefra og ud.  

Forløbet kræver ikke en bestemt profession. Til gengæld forventer vi, at du som deltager er indstillet på en rejse ind i sjælen – i et styrkende fællesskab, som vi alle tager ansvar for. Du bliver selvfølgelig guidet til at finde ”hjem” til dig selv – men det lykkes kun med egen åbenhed og fordybelse.  

Der er tavshedspligt på forløbet, så din oplevelse bliver tryg og nærende for din sjæl. 

Uddannelsen er både rettet mod dig, der udelukkende søger et forløb, der giver fornyet indsigt og selvudvikling – og dig, der samtidig ønsker at anvende ”De Tre Principper” i dit arbejde.  

”De Tre Principper” er ikke en metode eller teknik. Det er den naturlige måde, sindet fungerer på, og som skaber vores oplevelse af livet indefra og ud. Det handler ikke om at ”gøre” noget, men om en dybere forståelse af, hvordan tanker, bevidsthed og livskraft former vores virkelighed.

Uddannelsens facilitator og mentor

Jane-Ellegaard
Jane Ellegaard
Psykoterapeut, uddannet sygeplejerske og sundhedsplejerske
Jane Ellegaard arbejder med børn, unge og familier som sundhedsplejerske i Skanderborg Kommune med specialiserede opgaver ind i et spiseforstyrrelses- og selvskadeteam. Jane Ellegaard er tidligere leder og konsulent af den lokale afdeling af Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade i Aarhus. Hun er uddannet psykoterapeut og har etableret sin egen klinik, hvor hun særligt møder mange unge mennesker, som mistrives.

Jane Ellegaard har igennem de seneste 7 år arbejdet ud fra ”De Tre Principper”, som hun oplever hjælper børn, unge og voksne med mistrivsel til et nyt liv uden symptomer som angst, stress, depression, spiseforstyrrelser, selvskade mm. Hun samarbejder desuden med flere praktiserende læger i hele Danmark, som henviser patienter til hende. Jane Ellegaard er forfatter til bøgerne ”Sindets Sundhed” (2023) og "Myter om unges mistrivsel" (2024) 
danakilde
Afholdelse
Hele forløbet afholdes i smukke omgivelser ved Danakilde i Give. Det er inkl. forplejning og overnatning, enten i delt dobbelt- eller enkeltmandsværelse. Der er et begrænset antal enkeltværelser til en lille merpris. Book derfor i god tid, hvis du ønsker dette.
TID & STED
Hold 1:
Lørdag den 14. juni- søndag den 15. juni 2025
Lørdag den 30. august - søndag den 31. august 2025
Lørdag den 27. september - søndag den 28. september 2025
Lørdag den 25. oktober – søndag den 26. oktober 2025
Lørdag den 6. december - søndag den 7. december 2025

Alle gange starter kl. 10.00 lørdag og slutter kl. 16.00 søndag

Uddannelsen afholdes på Danakilde ved Give.
PRIS
Det er inkl. fuld forplejning; morgenmad, frokost og middag (ekskl. drikkevarer) samt overnatning - enten i dobbelt- eller enkeltmandsværelse. Der er et begrænset antal enkeltværelser til en lille merpris. Book derfor i god tid, hvis du ønsker dette.

Pris for uddannelsen - enkeltmandsværelse - kr. 29.250,- ekskl. moms.
Pris for uddannelsen – delt dobbeltværelse – kr. 26.750,- ekskl. moms.