Angst har store konsekvenser for den angstramte. Angstsymptomerne kan være begrænset til særlig situationer f.eks. fobier, men det kan også ske pludseligt som panikangst eller være konstant. Derudover er der en lang række andre angsttilstande som f.eks. PTSD, OCD og dissociative tilstande.Hvert år er der 17.000 nye tilfælde af angst, og i dag lever ca. 52.000 mænd og 84.000 kvinder med angsttilstande, viser en opgørelse fra Landspatientregisteret. Angstanfald kan vise sig i form af hjertebanken, trykken for brystet, svimmelhed, følelsen af at blive kvalt, vejrtrækningsproblemer etc. Anfaldene kan være af mild eller udtalt grad, og selv i mild grad kan det være meget dehabiliterende for den ramte.
Årsagen til angst kendes ikke, men er ofte en blanding af sociale, psykiske og biologiske faktorer, og alle kan rammes. Når angsten først har sat sig fast, kan det være meget svært at slippe af med igen. Derudover er der desværre mange tilfælde af ”angst for angsten”, hvor den angstramte hele tiden går og frygter et angstanfald, hvilket kan være en udløsende faktor for et nyt anfald. Derfor er det yderst vigtigt, at der ydes professionel hjælp samt støtte fra omgivelserne så hurtigt så muligt.
Samfundsmæssige konsekvenser
Ser vi på de samfundsmæssige omkostninger, koster angst koster hvert år mange millioner kroner. I oktober 2015 udgav Sundhedsstyrelsen rapporten ”Sygdomsbyrden i Danmark”. I den fremgår det, at angst hvert går koster 950 millioner i behandling og pleje. Derudover går der 8.610 millioner kroner tabt i produktion.
Erhvervsaktive med angsttilstande har årligt 1.9 millioner flere sygedag end personer uden angsttilstande, hvilket svarer til 7% af alle sygedage. Det ligger pres på arbejdspladsen, kollegaerne og på personen, som er ramt af angst. For presset for at komme tilbage og præstere kan være overvældende og kan i værste tilfælde føre til endnu flere angstanfald og en længere sygeperiode.
Er du interesseret i arbejdet med angstramte børn, unge og voksne?
Vi har samlet alle vores kurser, uddannelser og artikler om angst her på siden: Angst-kursus oversigt