Har de digitale medier konsekvenser for vores børns og unges mentale og fysiske helbred? Ja. Der er både positive og negative konsekvenser. En af de større farer lige nu er, at vi ikke har forskningen helt på plads i forhold til de negative konsekvenser. Men vi har indikationer på, at der er problematiske indvirkninger.

Udviklingen går hurtigt, og vi mennesker har en meget stærk evne til at tilpasse os en ny verden. Den evne er hurtig i forhold til at vænne os til nye input og udfordringer. Til gengæld er den meget, meget langsom i forhold til at ændre vores basale behov: Behov for søvn, socialt samvær, bevægelse og en kost med særlige næringsstoffer.

Se også relevant kursus med Chris MacDonald: Social eller digital?

Disse behov er skabt gennnem millioner af års evolution. Og nogle af dem er truet af den digitale revolution: I høj grad søvn og social interaktion med kropssprog og øjenkontakt. Disse behov ligger dybt inkodet i vores menneskelige DNA, og vi ved ikke, hvilken konsekvens de digitale medier har for dem. Men vi ved, at vores empatiske evner er truet, og at børn og unge i mindre grad lærer at løse konflikter, fordi de udsættes for mindre ægte social interaktion med kropssprog og øjenkontakt.

Vores børn er lige nu den første generation af forsøgspersoner i et menneskeligt eksperiment, der aldrig før har fundet sted.

Det betyder ikke, at telefoner og tablets er noget skidt, for der er kommet rigtig meget godt ud af den digitale revolution. Vi skal bare være bedre til at regulere vores brug af dem.

Er brugen af smartphones og tablets et bevidst ønske eller er der tale om en form for afhængighed?

Begge dele. Digitale medier rummer ofte såkaldte super-stimuli, som vi intet naturligt forsvar har imod. Rent biologisk er raffineret sukker f.eks. et super-stimuli, og vi er stort set ikke udstyret med en øvre grænse for, hvor meget sukker vi har lyst til. Der var ikke behov for sådan en grænse i vores fortid, fordi mad med en høj koncentration af sukker var så sjælden at finde. På samme måde har vi ikke noget forsvar mod stimuli fra digitale medier.

Er det så et problem? Nej. Men vi skal have disse stimuli i den rigtige dosis.

Super-stimuli skal vi med andre ord selv dosere. Og det er svært. Både fordi den type stimuli meget let skaber en form for afhængighed. Og fordi, vi ikke har en øvre grænse i forhold til vores interesse i dem. Derfor suger de digitiale medier os meget let ind.

En af de største negative konsekvenser ved det er den tid, der går tabt fra andre ting. Det tab af tid bevirker, at vi får svært ved at få dækket søvnbehovet og at få hvile til hjernen.

Dertil kommer, at telefonen bombarderer vores hjerner med nye input. Og evolutionen har ikke gjort os klar til dette bombardement. Hjernen er udviklet til at modtage input, fortolke dem og forberede en respons. Men kan den genkende de digitale input, deres intensitet og hastighed? De faktorer er skruet meget kraftigt op i forhold til, hvad den menneskelige hjerne har været udsat for gennem hele vores evolutionære historie.

Har du tre gode råd til, hvordan fagprofessionelle kan tackle udfordringen med at fange børnenes opmærksomhed, og bevare den, i en tid hvor børns hjerner er så vant til hurtige og nye digitale input?

1. Empowerment af børn og unge. Børn og unge skal have viden, så de selv forstår, hvorfor det her er vigtigt.Vi skal som fagprofessionelle klæde dem på med tankevækkende viden. Og vi skal sikre, at særlige rammer for dagen ikke er til forhandling. Rammer, der sikrer, at de allervigtigste ting for børnenes biologiske og psykologiske velbefindende er mødt. F.eks. bevægelse og ægte, social interaktion.
   Børn kan ikke mærke de negative konsekvenser af at kigge i telefonen konstant. De opdager dem først, når konsekvenserne rammer, f.eks. i form af angst, depression, overvægt el.lign. Og da vil de ikke vide, hvad disse konsekvenser skyldes.
2. Børn og unge skal have tid, hvor der er fokus på noget, der ikke foregår på mobil eller computer.Det medfører, at telefonen og tabletten ikke må være tændt eller være i nærheden, når vi ønsker, at opmærksomheden skal rettes mod os. Børn har ikke udviklet den selv-regulering, der kræves for, at de kan fokusere og koncentrere sig, når der er super-stimuli i nærheden… Det har vi voksne knap nok.
3. Vær forberedt på reaktionen, når stimulien tages fra den unge.Den emotionelle storm er kraftig, når super-stimuli tages fra os, selv for os voksne. Og nogle er bedre end andre til at kontrollere den. Det er en stor, men vigtig, opgave at navigere i det.

Hvad er sunde digitale vaner for dig?

Det kan egentlig siges kort. Tommelfingerreglen er for mig: At når de digitale vaner går ud over søvn og sunde sociale interaktioner, så er noget galt. Konsekvenserne er, at vores trivsel påvirkes negativt. Og ofte kan det betyde, at vi søger mod flere digitale input for at lindre tristheden eller ensomheden.

Hvorfor skal man som fagprofessionel deltage på temadagen “Social eller digital”? 

Jeg vil bestræbe mig på at tage de fagprofessionelle med på en rejse ind i vores biologiske verden. En videnskabelig rejse, hvor de får fysiologiens mest spændende viden om, hvordan vores biologi og hjerne fungerer. Og hvordan vi kan bruge denne viden til at give vores børn den bedste mulighed for at have det godt. Med sig selv og med hinanden.

Se også relevant kursus med Chris MacDonald: Social eller digital?