Alle nyheder
Artikel

Efterværn – målgruppe og dilemmaer

Mange anbragte børn og unge har brug for et stærkt og fleksibelt efterværnstilbud, så overgangen til livet efter en anbringelse ikke opleves så brat.

ledelsesmæssige strategier

Efterværn.

Mange anbragte børn og unge har brug for et stærkt og fleksibelt efterværnstilbud, så overgangen til livet efter en anbringelse ikke opleves så brat. Det kan dog i nogle tilfælde være vanskeligt at vurdere, om den unge er berettiget til et efterværnstilbud. Cand. jur. Bente Adolphsen sammenfatter her de dilemmaer og overvejelser, der må indgå i den vurdering, og opsummerer desuden de nødvendige ledelsesmæssige fokuspunkter set ud fra et juridisk perspektiv. Det kan i praksis være ganske vanskeligt at afgøre, om en ung er omfattet af den personkreds, der er berettiget til efterværn. I den vurdering må der indgå overvejelser:

  • om en ung på trods af belastende vilkår under opvæksten ved det 18. år har (opnået) de samme forudsætninger og ressourcer til at klare overgangen til et selvstændigt voksenliv som “den gennemsnitlige normale 18-årige” – og dermed ikke har behov for efterværn
  • om en ung har behov for støtte til at opnå en selvstændig voksentilværelse, og at støttebehovet er af den art, som efterværnsbestemmelsen sigter på at afhjælpe. Denne vurdering er særlig vanskelig, når det allerede ved det 18. år forventes, at vanskelighederne vil bestå i mange år fremover – men denne unge vil på trods af tidsperspektivet være omfattet af efterværnsreglen
  • om en ung har så omfattende og varige vanskeligheder, at det forventes, at der vil være behov for støtte i form af botilbud, hjælp til økonomisk håndtering og husførelse m.v. – og dermed have behov for de former for støtte, der findes i servicelovens voksenbestemmelser (evt. behov for en fortsat familieplejeanbringelse efter § 76a)

Fra barn til voksen

Bente Adolphsen understreger, at for at vi sikrer de bedste rammer omkring overgangen fra barndom til voksenlivet må vi som ledelse sikre:

  • at der i alle børnesager, når den unge bliver 15/16, er et konkret og stærkt fokus på overgangen til voksenlivet – herunder særligt i forhold til uddannelse og beskæftigelse
  • at handleplanen i alle anbringelsessager revideres i samarbejde med den unge ½ år før den unge bliver 18 år
  • at der i alle anbringelsessager træffes afgørelse (med klageadgang efter § 167) om, hvorvidt den unge er omfattet af den personkreds, der har behov for social støtte i form af efterværn i overgangen til en selvstændig voksentilværelse
  • at kommunen, når en ung skifter opholdskommune, sikrer overlevering til anden kommune eller træffer de relevante afgørelser ved modtagelsen af den unge i egen kommune
  • at den kommunale organisations- og kompetenceplan sikrer, at afgørelseskompetencen i forhold til efterværn er utvetydigt placeret – gerne med et høringsorgan bestående af fx uu-vejledning, beskæftigelses- og voksen/handicapforvaltning

Vil du vide mere om efterværn i forbindelse Barnets Lov?

Se mere på vores temaside “Barnets Lov” Her har vi samlet alt relevant indhold til dig, som skal arbejde med den nye lovgivning.

Relevante arrangementer

Traumebevidst tilgang – skab øget tryghed og tillid i mødet med sårbare mennesker
Kursus

Traumebevidst tilgang – skab øget tryghed og tillid i mødet med sårbare mennesker

Jylland & Sjælland

Hvordan sikrer du et trygt og givende relationsarbejde med mennesker, der bærer på et traume? Her kommer den traumebevidste tilgang ind i billedet, og det er netop den, du lærer at anvende på dette kursus.

Det er psykolog Camilla Bechsgaard, der står ved det faglige ror, og hun giver dig:

Et afsæt til at undgå retraumatisering og til at møde borgeren med anerkendelse og forståelse Redskaber til at styrke dit professionelle nærvær og egne reaktioner i mødet med borgeren Viden om, hvordan du arbejder traumebevidst, så du kan genkende traumereaktioner En konkret tilgang til at skabe tillid og tryghed hos mennesker med traumer Kendskab til traumers effekt på individet

Vil du vide mere om kurset? Så læs med herunder.

 

Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-grey

5 ud af 6 stjerner

Læs mere
Fællesskabende didaktik og pædagogik i praksis: Skab trivsel og tilhørsforhold hos børn og unge
Kursus

Fællesskabende didaktik og pædagogik i praksis: Skab trivsel og tilhørsforhold hos børn og unge

Jylland & Sjælland

Fællesskaber har en stor betydning for børn og unges trivsel. Så hvordan arbejder du helt konkret med fælleskabsfremmende didaktik og pædagogik, der fremmer trivslen for børn og unge? Dét gør Tine Basse Fisker, ph.d. i pædagogisk psykologi, dig klogere på med kurset her.

På kursusdagen stiller vi skarpt på trivsel og tilhørsforhold, mistrivsel og fravær – både de teoretiske perspektiver bag symptomerne, men i lige så høj grad, hvilke konkrete tilgange, du kan anvende.

I løbet af dagen dykker du og de andre kursister bl.a. ned i:

Fællesskaber på godt og ondt Trivsel i tal Skærmbrug, trivsel og fællesskaber Fællesskabende pædagogik og didaktik Forskellen på at se børn og se MED børn

Med fra kurset tager du også en idébank til forankring i din hverdag.

Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange

6 ud af 6 stjerner

Læs mere
Rusmiddelproblematikker i den sårbare graviditet, forældreskabet og barnets start på livet
Kursus

Rusmiddelproblematikker i den sårbare graviditet, forældreskabet og barnets start på livet

Jylland & Sjælland

Skab styrkede indsatser og tryghed for sårbare gravide med psykosociale problemstillinger og rusmiddelproblematikker gennem den traumebevidste tilgang og tværfagligt samarbejde.

Dét er netop fokus på dette kursus i selskab med Anna-Katherine Højland, klinisk psykolog og jordemoder, og Michela Wedel, socialrådgiver og stifter af foreningen for Fremtidens Børn.

De sørger for, at du som deltager bl.a. bliver klædt på med:

Et traumebevidst perspektiv i mødet med den gravide/familien, hvor der (også) er rusmiddelproblematikker til stede Indsigt i greb til et trygt og transparent rum, hvor tillid kan opbygges Viden om mentalisering og følelsesmæssig regulering ift. tilknytning og omsorg Viden om tilgængelige vejledninger, lovgrundlag og muligheder for sparring som fagperson i kontakten med en sårbar gravid kvinde Tips og inspiration til troværdig kommunikation med den gravide/familien: bevidsthed om sprog og kropssprog
Læs mere
OCD – årsager, symptomer og vedligeholdelsesmekanismer
Kursus

OCD – årsager, symptomer og vedligeholdelsesmekanismer

Jylland & Sjælland

Det kan være komplekst at arbejde med mennesker med OCD – bl.a. fordi man som fagperson helt utilsigtet kan forstærke og vedligeholde symptomerne. På denne kursusdag præsenterer psykolog Hjalti Jonsson dig for alternative måder at intervenere og bidrager med redskaber til at arbejde med at forbedre din praksis.

Mere konkret betyder det, at du får:

Viden om OCD; årsager, symptomer og mekanismer, som vedligeholder og forstærker lidelsen – med en hel masse eksempler fra praksis Kendskab til forskelle, ligheder og evt. overlap med andre diagnoser Viden om, hvordan du og dine kolleger utilsigtet kan blive viklet ind i OCD-symptomerne og blive en del af de mønstre, som vedligeholder og forstærker symptomerne Viden om og redskaber til, hvad du kan gøre for at støtte og hjælpe den OCD-ramte. Hvilke behandlingsmetoder- og tilgange er mest virksomme ift. OCD?

Vil du vide mere? Så læs med lige herunder.

Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange

6 ud af 6 stjerner

Læs mere