Seminarer
barnets lov
Univers

Barnets Lov

Barnets Lov træder i kraft d. 1. april 2023. Er du og dine kollegaer godt klædt på til at sikre, at barnet kan bruge sine rettigheder og blive reelt inddraget i egen sag?

Vi gennemgår Barnets Lov og dens implikationer sammen med jurist Bente Adolphsen.

Hvad er Barnets Lov?

Barnets Lov blev til som en del af aftalen Børnene Først. Børnene Først blev vedtaget af et stort politisk flertal i maj 2021. Barnets Lov er, efter en udskydelse, sat til at træde i kraft d. 1. april 2023. 

Aftalen løfter området med to milliarder kr. i årene 2022-2025 og varigt fuldt indfaset med 734 millioner kroner om året. 

Med Barnets Lov tillægges barnet flere processuelle rettigheder, og barnets mulighed for at spille en mere aktiv rolle i egen sag styrkes. 

Hvad der reelt sker af lov- og praksisændringer, dykker vi ned i på denne side om Barnets Lov.  

Formålet med Barnets Lov

Overordnet set ønsker regeringen og et bredt flertal i Folketinget at styrke indsatsen for udsatte børn og unge, så børnene modtager den rette hjælp og støtte tidligt i deres liv. 

Konkret har det indtil videre mundet ud i 7 overordnede temaer:
(Klik for at hoppe til det ønskede tema)

  1. Bedre og tidligere indsats for udsatte børn og familier 
  2. Færre skift og mere stabilitet 
  3. Barnets Lov – flere rettigheder til børnene 
  4. Bedre kvalitet i anbringelser 
  5. Bedre kvalitet i sagsbehandlingen og styrket retssikkerhed 
  6. Godt ind i voksenlivet 
  7. Fra aftale til virkelighed

De 7 temaer skal overordnet sikre: 

Et øget fokus på barnets rettigheder, materielle og processuelle lovændringer, bedre sagsbehandling og nye implementeringstiltag. 

Hvornår træder Barnets Lov i kraft?

Barnets Lov er nu sat til at træde i kraft d. 1. april 2023.  

Det endelige lovforslag til Barnets Lov forventes at blive fremsat i løbet af oktober 2022. Det betyder, at Barnets Lov først skal træde i kraft d. 1. april 2023, fremfor d. 1. januar 2023 som oprindeligt var planlagt. 

Kurser og uddannelser for dig der arbejder med udsatte børn og unge

TEKSTEN FORTSÆTTER UNDER KURSUSOVERSIGTEN .

Kurser

Gå på opdagelse blandt vores mange kurser, temadage og workshops
Nyeste
Populære
Den 25. socialretlige konference
Konference

Den 25. socialretlige konference

Fyn

Sæt kryds i kalenderen og tag med på den vidensspækkede 25. socialretlige konference, hvor vi stiller skarpt på, hvor socialretten bevæger sig hen, hvilke udviklingsmuligheder der er, og hvordan vi sikrer borgernes rettigheder endnu bedre.

Foruden rig mulighed for at netværke byder konferencen på en lang række interessante oplæg og debatter, og i løbet af konferencens 2 dage kan du bl.a. opleve jurist og partner i Embedsværket Sanne Møller, borgerrådgiver Kresten Gaub, Ankestyrelsen, Dansk Socialrådgiverforening og tænketanken Justitia.

 

Læs mere
Hvornår er magtanvendelse lovlig?
Fyraftensmøde

Hvornår er magtanvendelse lovlig?

Fyn, Jylland & Sjælland

Et fyraftensmøde målrettet dig, der arbejder med børn på almenområdet.

Læs mere
Afgørelser om tvangsanbringelse og andre tvangsmæssige indgreb
Kursus

Afgørelser om tvangsanbringelse og andre tvangsmæssige indgreb

Fyn, Jylland & Sjælland
Læs mere
Introduktion til Barnets Lov
Introduktionsmøde

Introduktion til Barnets Lov

Fyn, Jylland & Sjælland

Barnets Lov træder i kraft d. 1. april 2023. Er din kommune godt forberedt til at sikre, at barnet kan bruge sine rettigheder og blive reelt inddraget i egen sag?

Med Barnets Lov tillægges barnet flere processuelle rettigheder, og barnets mulighed for at spille en mere aktiv rolle i egen sag styrkes. Det stiller store krav til den kommunale forvaltning at sørge for, at barnet er så veloplyst om myndighedssagsbehandlerens/kommunens tanker og konklusioner.

Når du tilmelder dig introduktionsmødet, har du mulighed for at få en gratis digital lektion om Barnets Lov. Tilvælg dette i kurven, når du har indtastet deltagere. OBS: Vi oplever i øjeblikket problemer med tilvalget. Kontakt os på 66 15 90 43 for at få lektionen med gratis.

Læs mere

E-læring

Se mulighederne for e-læring her
Jura-serie i Servicelovens Børneregler
Digital uddannelse

Jura-serie i Servicelovens Børneregler

Er børn med ressourcestærke og velfungerende forældre, der ligger i skilsmisse, en sag for de sociale myndigheder? Hvad med 12-årige Emma, som ikke har været i skole i mere end et år.

Hvornår skal der underrettes til de sociale myndigheder? Hvornår og til hvem må der videregives oplysninger? Hvornår er en sag oplyst tilstrækkeligt til, at der kan træffes en korrekt afgørelse? Hvordan sikres, at alle relevante sten bliver vendt? Og hvordan inddrages barn og forældre bedst i sagen.

Få svarene af jurist, Bente Adolphsen, i dette unikke digitale uddannelsesforløb i Servicelovens Børneregler. Læs mere under informationsboksen.

Læs mere
Digital introduktion til Barnets Lov
Digital introduktion

Digital introduktion til Barnets Lov

Køb adgang til en digital lektion om Barnets Lov – udarbejdet i samarbejde med cand.jur. Bente Adolphsen.

Pris: 49 kr. ekskl. moms. Varighed: Ca. 30 min.

I denne lektion får du en kort introduktion til regeringens udkast til Barnets Lov og lovens hovedtemaer, herunder gennemgang af de 7 temaer og det juridiske perspektiv ifht. gældende lovgivning. Du får denne digitale introduktion med gratis, hvis du tilmelder dig introduktionsmøde om Barnets Lov.

Læs mere
Pædagogisk behandlingsarbejde med udsatte børn og unge
Digital uddannelse

Pædagogisk behandlingsarbejde med udsatte børn og unge

Med forløbet sørger Henriette Lieblein Misser bl.a. for, at du får viden om tilknytningsmønstre, ADHD, angst, anbringelse og samvær samt pædagogiske tilgange. Få 6-7 timers læring fordelt på 43 digitale lektioner.

Tager du hele forløbet, har du desuden mulighed for at tilkøbe en eksaminationsdel, hvor du får online supervision af Henriette Misser og derefter skriver en eksamensopgave.

[Digital uddannelse] Fuld uddannelse inkl. supervision og eksamination: Pris: 6.500 kr. ekskl. moms [Digital uddannelse] Fuld uddannelse UDEN supervision og eksamination: Pris: 4.000 kr. ekskl. moms [TILKØB] Supervision og eksamination: Pris: 2.500 kr. ekskl. moms

Læs mere
Bliv certificeret børne-stressvejleder
Digital uddannelse

Bliv certificeret børne-stressvejleder

Bliv certificeret bio-psyko-social børne-stressvejleder. Tag en digital uddannelse med to af landets førende eksperter på området, Pernille Thomsen og Charlotte Bjerregaard. En uddannelse til fagprofessionelle.

Vi sender automatisk et link til din mail kort tid efter køb, så du kan komme i gang med det samme.

Læs mere

Tidslinje for Barnets Lov 

2019 – Nytårstalen 

Statsminister, Mette Frederiksen (S), varslede i sin første nytårstale et større fokus på de socialt mest udsatte børn med et tydeligere fokus på barnets rettigheder og bedre sagsbehandling samt flere tvangsanbringelser af udsatte børn. Hun ville – med egne ord – være børnenes statsminister. 

2020 – Regeringens udspil ”Børnene Først” 

I 2020 kom regeringens udspil ”Børnene Først” i form af et ”faktaark”, hvor regeringen redegjorde for, hvilke tanker den havde på området.  

2021 – Partierne enige om 7 temaer 

Efter forhandlinger i foråret 2021 blev stort set alle partier enige om en ”aftaletekst”, der indeholder 7 temaer, som en ny lov skal indeholde.  

2023 – 1. april – Barnets Lov træder i kraft 

Loven skal træde i kraft 1. april 2023, og loven skal evalueres efter henholdsvis 2 og 4 år. 

Hvem skal arbejde med Barnets Lov?

Særligt børns rettigheder og tidligere kvalificeret opsporing af børn med behov for støtte er hovedfokus i den nye lovtekst. Derfor bliver en lang række fagpersoner berørt af Barnets Lov.   

Det er vigtigt at klarlægge, hvilken betydning loven får for den enkelte medarbejders kerneopgaver. 

Fagpersoner, som er berørt af Barnets Lov: 

Sundhedsplejerske
Pædagog
Lærer 

Socialrådgiver
Familierådgiver 

Familieplejekonsulent
Tilsynskonsulent 

OBS: Ansatte i de generelle tilbud på almenområdet bliver ikke direkte berørt af ændringerne, men især tillæggelsen af flere rettigheder til barnet vil formentlig få en afsmittende effekt på arbejdet med børn og familier også uden for den sociale børnesag. 

Familierådgiverne bliver naturligvis direkte berørt, når de skal til at løse opgaver og træffe afgørelser efter en ny lov. Selv om mange af servicelovens regler fortsætter – måske i en lidt ændret form – så ved vi af erfaring, at det tager tid at omstille sig til nye regler og §-numre. Hertil kommer, at loven bygges op på en lidt anden måde end den nugældende servicelov. Der er ingen tvivl om, at der er store forventninger til en ændret praksis på det sociale børneområde og det er nok så meget det, loven handler om, end store egentlige lovændringer. 

Andre socialrådgivere og ansatte på det sociale område vil også blive berørt, idet det naturligvis forventes, at alle ansatte har et relevant kendskab til hele den sociale lovgivning.  

De 7 temaer i Barnets Lov

  1. Bedre og tidligere indsats for udsatte børn og familier 
  2. Færre skift og mere stabilitet 
  3. Barnets Lov – flere rettigheder til børnene 
  4. Bedre kvalitet i anbringelser 
  5. Bedre kvalitet i sagsbehandlingen og styrket retssikkerhed 
  6. Godt ind i voksenlivet 
  7. Fra aftale til virkelighed 

De 7 temaer og ændringer i forhold til nuværende lovgivning – fortolket af jurist Bente Adolphsen

Tema 1 – Bedre og tidligere indsats for udsatte børn og familier 

De mest udsatte børn får den rette hjælp tidligere! 

Det erklærede mål er, at ingen børn må vokse op i hjem med omsorgssvigt. Vejen til en bedre indsats skal stadig gå gennem en tidlig og forebyggende indsats, men der skal være et øget fokus på, at de mest udsatte børn får den rette hjælp tidligere. 

Sikre grundig børnefaglig udredning

For at det kan ske, er parterne enige om, at der igen skal være fokus på at sikre en grundig børnefaglig undersøgelse. Denne del kommer til at hænge sammen med, at kvaliteten i sagsbehandlingen skal styrkes, bl.a. gennem en bedre grunduddannelse og en ny Familierådgiveruddannelse. 

Fokus på omsorgssvigt i minoritetsfamilier 

Regeringen havde bebudet et selvstændigt spor for behandlingen af børn i minoritetsfamilier, men der er foreløbig kun enighed om et styrket fokus på omsorgssvigt i minoritetsfamilier bl.a. gennem afdækning af underretninger i forhold til disse børn.  

Helhedsorienteret screening ved anbringelser 

Når et barn anbringes, skal der foretages en bedre helhedsorienteret screening og en bedre indsats til hele familien.    

”Følg eller forklar”-princippet 

Der er også enighed om det meget omtalte ”følg eller forklar” princip, der skal sikre, at kommunerne forholder sig grundigt til søskende til et barn, der anbringes uden for hjemmet.  

Kommunerne forpligtes til at tilføre journalen sagligt underbyggede forklaringer, hvis ét barn bliver i hjemmet, mens ét andet anbringes. 

Der er på nuværende tidspunkt ikke klarhed over, hvor omfattende undersøgelsen af det barn, der bliver i hjemmet, skal være, men der indføres tilsyneladende en undtagelse i det, der kaldes helt oplagte tilfælde.  

Fleksible ”støtteophold” 

For så vidt angår de foranstaltningstyper, vi kender i dag, er der ikke meget konkret, men der er enighed om, at der skal være bedre mulighed for fleksible ”støtteophold”.  

Opsummering af tema 1 

Tema 2: Færre skift og mere stabilitet

Det overordnede ønske med Tema 2 retter sig primært mod anbragte børn og sætter fokus på, at unødige skift skal undgås, og at barnet sikres stabilitet, en fast base og varige relationer.
Hvis et skift ikke kan undgås, skal det foretages så skånsomt som muligt.  

Færre skift og stabilitet for anbragte børn 

For anbragte børn skal unødige skift undgås, og barnet skal sikres stabilitet, en fast base og varige relationer. Hvis et skift ikke kan undgås, skal det foretages så skånsomt som muligt. 

Fremrykke forberedelse af en adoption 

Som et led i ønsket om fast base og stabilitet er der enighed om at fremrykke forberedelse af en adoption i situationer, hvor man, allerede inden barnet fødes, har dokumentation for, at de kommende forældre nok ikke vil kunne tage sig af barnet.  

Dette skal kobles sammen med, at barnet straks ved fødslen skal kunne overgives til en plejefamilie, der allerede er udset som adoptanter. Der åbnes også op for øget mulighed for at godkende adoptanter fra netværket.  

”Hvis dette skal kunne ske inden for rammerne af de universelle rettigheder i konventionerne, bliver der tale om at balancere på en knivsæg. Umiddelbart synes det at være en umulig opgave.”

Bente Adolphsen 

Flere børn skal anbringes i netværk 

Der er enighed om, at flere børn skal anbringes i netværk, og at begrebet “netværk” skal udvides, så også personer i barnets bekendtskabskreds kan godkendes som netværksplejefamilier.  

Flere permanente anbringelser 

Der er enighed om, at der skal være flere permanente anbringelser. 

”Men om dette forudsætter en lovændring, eller det forventes at kunne ske inden for nugældende bestemmelse i Servicelovens §68a, er usikkert.”

Bente Adolphsen 

Bedre sagsbehandling 

Også tema 2 kobles sammen med en bedre sagsbehandling, der skal sikre mere kontinuitet i sagsbehandlingen og færre sagsbehandlerskift.  

Opsummering af tema 2 

Tema 3: Barnets Lov – flere rettigheder til børnene

Tema 3 er hjørnestenen i aftalen. Dels er der en tanke om, at det vil højne kvaliteten i indsatsen, hvis alle regler, der retter sig mod udsatte børn (uanset årsagen til udsatheden) samles i én lov, og dels er det som nævnt særligt magtpåliggende for folketinget at anerkende barnet i sin egen ret. 

Højne kvaliteten i indsatsen ved at samle alle regler, der retter sig mod udsatte børn (uanset årsagen til udsatheden) i én lov. 

Samlingen af alle regler i én lov skal sikre en mere helhedsorienteret og målrettet indsats. Det vil samtidig sikre, at loven er mere overskuelig og dermed lettere at forstå og anvende for praktikere. Der ryddes ud i unødigt bureaukrati, og der skal gøres op med stigmatiserende sprogbrug.  

Anerkende barnet i sin egen ret 

Der skal stadig være fokus på forebyggelse, men barnets rettigheder skal styrkes, så det for eksempel tydeliggøres, at barnet selv har ret til at bede om hjælp.  

”En sådan ret gælder naturligvis allerede i dag, men det har ikke altid stået klart i praksis, hvad det betyder, at det sociale børneområde er et pligtområde, hvor kommunen af egen drift skal rejse en sag, hvis der er anledning til det. Et barn, der selv beder om hjælp, er naturligvis en anledning til, at kommunen overvejer, om der kunne være behov for støtte.”

Bente Adolphsen 

Mere fleksible indsats- og foranstaltningsmuligheder 

Den nye lov vil også komme til at indeholde mere fleksible indsats- og foranstaltningsmuligheder – uden at dette dog konkretiseres yderligere.  

Barnets ret til en bisidder tydeliggøres 

Barnets ret til en bisidder tydeliggøres og styrkes blandt andet gennem oplysningsarbejde, en synlig og lettilgængelig indgang på kommunens hjemmeside målrettet børn samt øgede midler til Børns Vilkårs bisidderordning.    

Partsstatus fra 10 år 

Barnet får partsstatus fra 10 år og dermed også klageret, og 12-årige, der adopteres, får ret til at bede om kontakt til den oprindelige slægt.  

Ret til psykologbehandling uden forældrenes samtykke 

Børn, hvis forældre har et misbrug, får ret til psykologbehandling uden forældrenes samtykke.  

”Det forudsætter formentlig en ændring af Sundhedsloven, hvis denne ret skal tillægges børn under 15 år.” – Bente Adolphsen  

Alle børn skal kende deres rettigheder 

Alle børn skal kende deres rettigheder, og der skal oprettes rettighedsskoler i udsatte områder.  

Derudover skal Børnerådet nytænkes, så der fremover kommer til at indgå et børnepanel i Rådet   

Barnet må ikke selv få ansvaret for sit liv  

Aftaleparterne er opmærksomme på, at der ved tillæggelse af de mange rettigheder kan være en fare for, at barnet kommer til at blive ansvarlig for selv at bede om hjælp.  

Det slås derfor fast, at barnet ikke selv må blive ansvarlig for løsning af sine og familiens problemer, hvorfor de voksnes ansvar skal tydeliggøres.  

”Det er naturligvis en meget fin hensigt, men som tidligere nævnt, er der en risiko for, at kommunens pligt til at sørge for, at barnet er beskyttet og får den rette hjælp, kan blive forstyrret af de mange ”rettigheder” og rettighedskonflikter, der ikke kan undgås, når såvel barnets rettigheder, forældrenes rettigheder og kommunens handlepligt skal spille sammen.”

Bente Adolphsen 

Opkvalificering i juridisk tænkning 

”Hvis kommunerne skal kunne håndtere den yderligere kompleksitet, som barnets øgede rettigheder vil medføre, er det helt afgørende, at sagsbehandlere opkvalificeres i juridisk tænkning og bliver mere fortrolige med at foretage saglige afvejninger og træffe korrekte juridiske afgørelser. ”

Bente Adolphsen 

Opsummering af tema 3 

 

Tema 4: Bedre kvalitet i anbringelserne 

Et af de vigtige temaer i aftalen er: Vilkårene for de børn, der bliver anbragt uden for forældrenes hjem! 

Mange undersøgelser og enkeltsager har vist, at anbragte børn alt for ofte ikke får den hjælp, de har brug for. Det er der mange grunde til, og dette tema indeholder derfor også flere bud på, hvordan anbringelserne kan forbedres. 

Barnet får ret til at bede om anbringelse 

For det første får barnet ret til at bede om anbringelse og ret til at bede om permanent anbringelse.  

”Som allerede nævnt har børn i dag også denne ret, men det nye er, at det kommer til at fremgå eksplicit af loven.”

Bente Adolphsen  

Et kvalitetsløft ved anbringelser 

Det forventes, at det medfører et kvalitetsløft, når den helhedsorienterede screening og indsats for hele familien – som nævnt – forbedres.  

Obligatorisk forældrehandleplan 

Der er allerede i dag krav om en sådan plan, så det nye her er også, at pligten til at lave en plan for den hjælp og støtte, som forældrene samtykker til, tydeliggøres. Efter de nye regler får kommunen herudover pligt til at udarbejde en plan for støtten til forældrene, selv om de siger nej tak til hjælp. Hvordan en sådan konstruktion kan løses i den virkelige verden, er svært at se. Forældrene kan efter nugældende lovgivning ikke pålægges at tage imod hjælp, hvorfor det ikke rigtigt giver nogen mening at forpligte kommunen til at lave en plan for den hjælp, som forældrene ikke ønsker eller samtykker til. 

Fokus på at bevare relationen til søskende, familie og netværk vil blive tydeliggjort 

Der bliver krav til kommunen om at arbejde målrettet og systematisk for at skabe god relation til forældre og netværk, og det bliver et krav, at kommunen skal vurdere, hvilken rolle forældre skal spille. Endelig skal kommunen understøtte relationen. 

”Der findes lignende krav i loven allerede, men det må forventes, at de bliver udvidet og tydeliggjort. Hvordan det skal spille sammen med en meget kontroversiel regel om, at barnet får ret til at få suspenderet samvær med forældre og netværk i en periode, er svært at forestille sig. I det hele taget må man håbe, at den støtte og vejledning, som barnet skal have i beslutningsprocessen i den forbindelse, kommer til at fungere.” 

Bente Adolphsen 

Barnet får ret til second opinion i Ankestyrelsen ved anbringelsesskift 

Barnet får ret til at få en second opinion i Ankestyrelsen ved skift af anbringelsessted, og anbringelsessteder og plejefamilier er også tiltænkt en mere aktiv rolle i den situation. 

Opholdssteder og døgninstitutioner får øget beslutningskompetence i forhold til barnets dagligdag 

Sidst men ikke mindst arbejdes der hen imod en model, hvor opholdssteder og døgninstitutioner får øget beslutningskompetence i forhold til barnets dagligdag. Dette kommer til at ske ved, at det tydeliggøres i loven og handleplanen, hvilke typer af daglige beslutninger, anbringelsesstedet kan bestemme. 

Opsummering af tema 4 

Tema 5: Bedre kvalitet i sagsbehandlingen og styrket retssikkerhed

Mere nærhed og tid i sagsbehandlingen. 

I aftaleteksten lægges op til et generelt løft af kvaliteten i sagsbehandlingen, så barnet og familien kommer til at opleve mere nærhed og tid med sagsbehandleren.  

Tid skal flyttes fra dokumentation til relation 

Der ryddes ud i unødige bureaukratiske proceskrav, og sagsbehandlerens faglige skøn skal veje tungere ved vurderinger og afgørelser. Dette skal understøttes af bedre rum for faglig sparring og mulighed for og pligt til at sætte to sagsbehandlere på svære sager.  

Tid skal flyttes fra dokumentation til relation, og erfaringer fra frikommuneforsøg skal inddrages.  

En ny ”Barnets plan” skal sikre en mere aktiv rolle for barn og familie 

En ny ”Barnets plan” skal sikre, at barn og familie får en mere aktiv rolle ved fastsættelse af mål for indsatser og foranstaltninger. 

”Man kan dog spørge, om de mange tydeliggørelser vil føre til det ønskede resultat?  

Det har i årevis været forsøgt at få kommunerne til at overholde gældende lov, så selv om man må håbe, at det denne gang vil lykkes, kan man måske forsigtigt spørge, hvad der skal ske, hvis det – trods den stort anlagte indsats – alligevel ikke lykkes.  

Nogle partier har luftet muligheden for et ”bødesystem”. Andre har talt om at sætte en kommune under administration, men den slags tanker afspejles ikke i aftaleteksten.”

Bente Adolphsen 

Opsummering af tema 5 

Tema 6: Godt ind i voksenlivet

Overskriften for dette tema er, at ”når vi har taget ansvar for et barn, må vi ikke give slip – eller give op”. 

”Herudover er der ikke så meget konkret at sige om dette tema. Det hænger sammen med, at man ønsker at afvente resultaterne af den grundige analyse af området, der netop nu er i gang.  

Når resultaterne af analysen foreligger i foråret 2022, er det meningen, at hele efterværnsområdet skal nytænkes, og et selvstændigt kapitel om unge indføres i Barnets Lov.”

Bente Adolphsen 

Hele efterværnsområdet skal nytænkes, og et selvstændigt kapitel om unge indføres i Barnets Lov. 

Konkrete mål for overgangen til voksenlivet fra 16 år 

Der vil være øget fokus med opstilling af konkrete mål for overgangen til voksenlivet fra 16 år.  

”Dette er allerede gældende i dag, men fremover skal overvejelserne og opstillingen af mål kobles til den planlagte ”Barnets plan”.” – Bente Adolphsen 

Opsummering af tema 6 

Tema 7: Fra aftale til virkelighed

I aftaleteksten lægges op til en grundig implementeringsindsats med tæt opfølgning fra Socialministeriet og Socialstyrelsen. 

Ekstra hjælp til kommuner med mange børnesager, støttepulje og skræddersyet rådgivning 

Der etableres en lang række tiltag, såsom ekstra hjælp til kommuner med mange børnesager, en støttepulje og skræddersyet rådgivning. 

Fokus på grunduddannelserne til børneområdet og en ny akkrediteret Familierådgiveruddannelse 

Studerende på grunduddannelserne skal klædes bedre på til arbejdet på børneområdet, og der etableres en ny akkrediteret Familierådgiveruddannelse som overbygning til Socialrådgiveruddannelsen.  

Arbejdet med udvikling af disse uddannelsestiltag afsluttes i 2022. 

“Der udtrykkes i aftalen håb om og forventning til, at dette uddannelsesløft kan føre til en bedre fastholdelse af medarbejdere på området.” 

Bente Adolphsen 

Nye strategiske samarbejder om forskning og sociale investeringer 

Nye strategiske samarbejder om forskning etableres, og der skal være bedre muligheder for sociale investeringer. 

Opsummering af tema 7 

Gennemgang af lovændringer på tværs af temaer i forbindelse med Barnets Lov – Fortolket af jurist Bente Adolphsen 

Redigeret: 2022/februar 

Se her en oversigt over de foreløbige lovændringer: 

Særligt om barnets rettigheder:  
Konkrete ændringer i bestemmelser: 
Særligt om anbringelse: 
Særligt om adoption:  
  1. Endeligt samtykke til adoption = frigivelse til, at barnet kan adopteres og
  2. Matchning af det konkrete barn til de konkret godkendte adoptanter 
Tiltag:  
Særligt om støttemuligheder og udviklingsprojekter for kommunerne: 
Igangværende arbejde med reformer og evalueringer:  

Bente Adolphsen: 

”I aftaleteksten står, at det er det kommunale tilsyn, der skal styrkes, og det ville give rigtig god mening, når der nu lægges op til en øget kontrol af de kommunale afgørelser. I tabellen med de økonomiske konsekvenser, er det imidlertid Socialtilsynet, der får tilført øgede midler, mens det kommunale tilsyn ikke nævnes. Dette er på trods af, at der i aftalen ikke lægges op til en voldsomt øget arbejdsbyrde i Socialtilsynet. Om der i aftaleteksten faktisk menes Socialtilsynet er usikkert, så det må tiden vise.” 

Undervisere i Barnets Lov 

Bente Adolphsen, cand.jur. og juridisk konsulent i Seminarer.dk. Hun er en af Danmarks absolut førende jurister inden for arbejdet med udsatte børn og unge. Hun er tidligere lektor på VIA University College, har mange års erfaring fra praksis i bl.a. Aarhus Kommunes Familieafdeling, har været medudvikler og underviser på Børnediplomuddannelsen, Masteruddannelse i udsatte børn og unge, Seminarer.dk’s Specialistuddannelse samt det digitale uddannelsesforløb i Servicelovens børneregler. 

Kurser om Barnets Lov 

Digital introduktion til Barnets Lov 

Køb adgang til en digital lektion om Barnets Lov – udarbejdet i samarbejde med cand.jur. Bente Adolphsen.

Vil du have et kursus om Barnets Lov hjem i din kommune? 

Kontakt vores konsulentafdeling på telefon 66 15 90 43. 

Vi skræddersyr kurset til at hjælpe dig med lige præcis de udfordringer, du og dine kollegaer står overfor.