Alle nyheder
Artikel

BBAUM: Dement dame førte til ny behandlingsform

Fysioterapeut måtte udvikle en ny form for behandling for at kunne hjælpe en stærkt dement kvinde. Få historien bag BBAUM her.

BBAUM_ældre_dame

Mødet med en dement kvinde i 2008 blev definerende for Marlene Jul Houmanns arbejdsliv.

Hun havde på det tidspunkt været uddannet fysioterapeut i et par år og stod over for en opgave, hvor alt, hvad hun havde lært, ikke slog til.  

Kvinden slog plejehjemmets personale og de øvrige beboere. Hun smed ting ud ad vinduerne, så der til sidst kun var de store møbler tilbage i lejligheden. Hun sov stort set ikke, og engang imellem smurte hun sin afføring ud på vægge og gulve. Gennem lang tid havde hun en fast vagt døgnet rundt. Uden held havde man forsøgt med socialpædagogiske tiltag og psykofarmaka. 

Ikke alene den demente kvinde havde det rigtig dårligt. Det samme havde personalet og de øvrige beboere. Udover de menneskelige lidelser var der også store økonomiske omkostninger, så det var altafgørende at finde en løsning.

Traditionelle fysioterapeutiske træningsøvelser var ikke oplagte, for de kræver, at klienten deltager aktivt.  

Med udgangspunkt i Marlene Jul Houmanns terapeutiske viden og med afsæt i en helhedsorienteret fysioterapi (BBAT), som ser på både krop og psyke og samspillet mellem dem, begyndte hun at udvikle en ny terapiform. En form, som ikke krævede kvindens aktive medvirken.

Den første dag kom Marlene Jul Houmann ikke i nærheden af den demente kvinde, men tog langsomt fat på at få etableret relationen. På andendagen fik hun lov til at røre ved hende, men kun med én type berøring. På fjerdedagen fik hun lov til at lave endnu en berøring og herfra begyndte det at gå stærkere.

Se også relevant kursus: BBAUM: Urolig eller udadreagerende adfærd?

Fødder førte til ro

Havde kvinden ikke været dement, ville Marlene Jul Houmann i begyndelsen have lavet en grounding-øvelse med hende i et forsøg på at få hende ned i sin krop. Men det kunne hun ikke bede kvinden om, så hun tænkte intuitivt, at hun måtte gøres noget med kvindens fødder. Hun trykkede hende under fødderne og konstaterede, at kvinden faldt meget til ro, når hun blev trykket under svangen.

Senere gik de over til kropsafgrænsende tryk, facilitering af vejrtrækningsøvelser og andre dele af kroppen.

Efter fem uger havde kvinden fået en stabil døgnrytme, hun var blevet rolig, slog ikke længere og personalet kunne køre på loppemarked og hente nyt nips, som nu ikke røg ud ad vinduet.

Opmuntret af de gode resultater satte Marlene Jul Houmann sig for at udvikle en metode, som andre, der beskæftiger sig med demente borgere, også kan benytte. Det blev til BBAUM, Beroligende Behandling til Adfærdsforstyrrede og Urolige Mennesker.

Siden da har hun holdt kurser for 1800 mennesker fra hele landet. I Næstved Kommune, hvor hun har været ansat i hele forløbet, er der nu fem fysioterapeuter, som arbejder med BBAUM.

Selv er hun i dag i en overordnet funktion, hvor hun arbejder med implementering af den behandling og tankegang, som BBAUM er funderet i.

Marlene Jul Houmann er selv lidt overvældet over den drejning hendes karriere har taget, siden mødet med den demente dame for 10 år siden.

“Jeg havde slet ikke set det her komme og heller ikke, at det skulle blive så stort. Det afgørende var, at jeg i 2011 blev inviteret til demenskoordinatorernes landsmøde. Derfra eksploderede det, og det viser jo, at der virkelig er brug for det. For mig har det været en gave at se, hvordan de her metoder har kunnet være med til at få demente mennesker til at falde til ro og få et godt liv. Det er en berigelse at se, at man kan få kompetencerne frem i dem, og det viser, at der er ressourcer i alle mennesker”, siger Marlene Jul Houmann. 

Læs også: Demente får ro på med BBAUM

Læs også: BBAUM-metoden skaber mindre aggressivitet

Vil du selv mestre BBAUM metoden?

Kom med på vores meget populære heldags kursus: BBAUM: Urolig eller udadreagerende adfærd?

Her bliver du undervist af Marlene Jul Houmann. Marlene dykker ned i behandlingsmetoden BBAUM i både teori og praksis. Efter BBAUM kurset er du klar til at anvende BBAUM metoden i egen praksis og arbejde målrettet med at mindske adfærdsproblematikker og psykiske symptomer.


Blå bog

Marlene Jul Houmann

  • Født 1975
  • Uddannet fysioterapeut 2006 og har siden været ansat i Næstved Kommune.
  • Begyndte udviklingen af BBAUM i 2008 (Beroligende Behandling til Adfærdsforstyrrede og Urolige Mennesker)
  • Har hjemmesiden BBAUM.dk
  • Blev i 2012 udpeget af Socialstyrelsen til at bistå udmøntningen af regeringens nationale demenshandleplan på området “Forebyggelse af aggressiv adfærd”.
  • Modtog i 2015 Innovations- og Iværksætterprisen fra Danske Fysioterapeuter Region Sjælland for udviklingen af BBAUM.
  • Blev i 2017 valgt til Danske Fysioterapeuters etiske råd.
  • Blev inspireret til at blive fysioterapeut, efter hun som 22-årig var udsat for en voldsom arbejdsulykke og modtog intensiv behandling.

Relevante arrangementer

BBAUM: Urolig eller udadreagerende adfærd?
Kursus

BBAUM: Urolig eller udadreagerende adfærd?

Jylland & Sjælland

Tag med på denne kursusdag med Marlene Jul Houmann, der dykker ned i behandlingsmetoden BBAUM i såvel teori som praksis. Efter kurset er du klar til at anvende BBAUM metoden i egen praksis og arbejde målrettet med at mindske adfærdsproblematikker og psykiske symptomer.

I løbet af BBAUM kurset lærer du bl.a.:

om forskellige årsager til adfærdsproblematikker set fra et fysisk, fysiologisk, psykologisk/relationelt og eksistentielt perspektiv at analysere årsager til adfærdssymptomer med udgangspunkt i det enkelte menneske og personens levede liv om de relationelle og kommunikative faktorer, der typisk medfører konflikter at udføre behandlingsmetoden BBAUM og sammensætte behandlingen til det enkelte menneske om behandlingseffekten – og hvordan den måles

Udsolgt.

Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange

6 ud af 6 stjerner

Læs mere
Neuropædagogisk grunduddannelse inden for demensområdet
Uddannelse

Neuropædagogisk grunduddannelse inden for demensområdet

Fyn

Opnå en nuanceret forståelsesramme og nye redskaber til arbejdet med borgere med Alzheimers og andre demenssygdomme! I samarbejde med Bente Juul og Susanne Bommelund fra Hjerneskadecentret på Fyn tilbyder vi denne neuropædagogiske uddannelse, som i løbet af 3 moduler + en opsamlingsdag giver dig:

Viden om, hvordan borgerens kognition, sansning og adfærd påvirkes af demens Viden om og forståelse af den neuropædagogiske tankegang og tilgang Viden om neuropædagogiske redskaber til brug i din hverdag med borgere ramt af Alzheimers og andre former for demens Afprøvning af grundlæggende neuropædagogiske analysemodeller og redskaber Sagssupervision, bl.a. i forhold til afprøvede strategier og tiltag fra egen praksis
Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange

6 ud af 6 stjerner

Læs mere
Traumebevidst tilgang – skab øget tryghed og tillid i mødet med sårbare mennesker
Kursus

Traumebevidst tilgang – skab øget tryghed og tillid i mødet med sårbare mennesker

Jylland & Sjælland

Hvordan sikrer du et trygt og givende relationsarbejde med mennesker, der bærer på et traume? Her kommer den traumebevidste tilgang ind i billedet, og det er netop den, du lærer at anvende på dette kursus.

Det er psykolog Camilla Bechsgaard, der står ved det faglige ror, og hun giver dig:

Et afsæt til at undgå retraumatisering og til at møde borgeren med anerkendelse og forståelse Redskaber til at styrke dit professionelle nærvær og egne reaktioner i mødet med borgeren Viden om, hvordan du arbejder traumebevidst, så du kan genkende traumereaktioner En konkret tilgang til at skabe tillid og tryghed hos mennesker med traumer Kendskab til traumers effekt på individet

Vil du vide mere om kurset? Så læs med herunder.

 

Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-grey

5 ud af 6 stjerner

Læs mere
Fællesskabende didaktik og pædagogik i praksis: Skab trivsel og tilhørsforhold hos børn og unge
Kursus

Fællesskabende didaktik og pædagogik i praksis: Skab trivsel og tilhørsforhold hos børn og unge

Jylland & Sjælland

Fællesskaber har en stor betydning for børn og unges trivsel. Så hvordan arbejder du helt konkret med fælleskabsfremmende didaktik og pædagogik, der fremmer trivslen for børn og unge? Dét gør Tine Basse Fisker, ph.d. i pædagogisk psykologi, dig klogere på med kurset her.

På kursusdagen stiller vi skarpt på trivsel og tilhørsforhold, mistrivsel og fravær – både de teoretiske perspektiver bag symptomerne, men i lige så høj grad, hvilke konkrete tilgange, du kan anvende.

I løbet af dagen dykker du og de andre kursister bl.a. ned i:

Fællesskaber på godt og ondt Trivsel i tal Skærmbrug, trivsel og fællesskaber Fællesskabende pædagogik og didaktik Forskellen på at se børn og se MED børn

Med fra kurset tager du også en idébank til forankring i din hverdag.

Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange

6 ud af 6 stjerner

Læs mere