Når forråelsen viser sit ansigt

Vi var mange, der med en voksende knude i maven, så med, da dokumentaren ”Plejehjemmene bag facaden” rullede over skærmen i 2020. Her blev vi som seere bl.a. vidne til, hvordan den dengang 90-årige Else jamrede af smerte, uden at det blev taget alvorligt af personalet.

Efter dokumentaren lød et fælles spørgsmål: ”Hvordan kan man dog finde på at behandle beboerne på den måde?”.

Klip til efteråret 2023, hvor det var ”Operation X: Nødråb i natten” om forholdene for mennesker med handicap på to bosteder, der affødte det samme spørgsmål.

I det hele taget sker det med jævne mellemrum, at et program eller en artikelserie sætter fokus på bekymrende forhold for børn og voksne, der har brug for pleje og omsorg. Og det sker, selvom der er ansat masser af dygtige, empatiske mennesker i relations- og omsorgsfagene – så hvad er det, der går galt?

En vigtig del af svaret er forråelse.

Se relevant kursus: Forebyg omsorgstræthed – med metoden embodiment

Den lumske overlevelsesstrategi

Forskningen har endnu ikke entydige svar på, hvorfor mennesker kan spejle hinandens stemninger og følelser – altså udvise empati for andre. Vi ved dog, at det er tilfældet, og vi ved også, at empati er afgørende i relations- og omsorgsarbejde.

Når fagpersoner i relations- og omsorgsarbejde dagligt skal “tune ind” på andre menneskers følelser, behov og ønsker, bruger de sig selv som redskab. De trækker på deres egen personlighed og deres eget nervesystem. Desværre betyder det, at disse fagpersoner generelt har en øget risiko for at opleve belastningsreaktioner som stress, udbrændthed og omsorgstræthed. Aspekter, som kan føre til forråelse, hvis der ikke bliver taget hånd om dem i tide.

Forråelse kan beskrives som en naturlig overlevelses- eller mestringsstrategi, der træder i kraft, når vi føler os afmægtige og pressede. I et forsøg på at passe på os selv kan vi begynde at underinvolvere os i situationer og mennesker, bl.a. ved at distancere os og agere mere koldt og kynisk. Det kan f.eks. begynde med, at vi bliver frustrerede over en borger eller klients opførsel og efterhånden konstant tænker dårligt om denne person. Med tiden kan tankerne komme til at legitimere, at vi også behandler vedkommende dårligt – for personen ”er jo alligevel umulig, provokerende, urimelig” eller noget helt fjerde.

Forråelsen er derfor enormt lumsk, da den opererer under dække af at passe på os, mens den i virkeligheden får os til at gøre ting, som vi godt ved, er forkerte – og som vi efterfølgende må leve med at have gjort.

Forråelsens allierede: Knaphed, manglende kommunikation & social smitte

Eftersom forråelse er en naturlig mestringsstrategi, når vi oplever psykisk slid, er det ikke blot såkaldte onde mennesker, der kan blive forrået. Alle – selv de mest empatiske mennesker – er i risiko for at blive fanget i forråelsens greb.

En medlemsundersøgelse fra FOA foretaget i sommeren 2023 viste f.eks., at 56 pct. af de ansatte i socialpsykiatrien og på kommunernes handicapområde oplevede tidlige tegn på forråelse. Tal fra FOA viste endvidere, at syv ud af ti ansatte i ældreplejen oplevede tegn og faresignaler på forråelse.

Ved at dykke ned i FOA’s tal står det desuden klart, at der er en sammenhæng mellem utilstrækkelig bemanding og en hyppig oplevelse af forråelse. Dette falder helt i tråd med det, der kaldes knaphedens psykologi.

Ifølge forskning reducerer knaphed vores adgang til de kognitive ressourcer. Vi bliver simpelthen dårligere til f.eks. at huske, skabe overblik, planlægge, problemløse og tage gode, langsigtede beslutninger. Med andre ord bliver vi dårligere versioner af os selv, når vi oplever en hverdag præget af knaphed på tid, fagligt råderum, ressourcer, restitution, anerkendelse e.l.

Dertil kommer, at forråelsen får hjælp til at brede sig, fordi vi er sociale væsener. Vi smitter således nemt hinanden med følelser. Hvis vi ikke formår at stoppe op, tale sammen og handle på de svære følelser, kan disse dermed få lov at vokse sig meget store på en arbejdsplads eller i et arbejdsteam. Og når der ikke bliver fundet (holdbare) løsninger på følelserne, vil det hele ofte koge over, og forråelsen kan bide sig fast – ikke blot i den enkelte, men i selve arbejdskulturen. På den måde bliver forråelsen normaliseret, fordi vi får skabt en kultur, hvor vi bekræfter hinanden i, at vores tanker og adfærd er rimelige: Det er de andre, den er gal med, og vi har lov til at sætte hårdt mod hårdt.

Ifølge psykolog Dorthe Birkmose – som i årevis har beskæftiget sig med psykisk slid og forråelse – er en læring fra ondskabens psykologi, at vi mennesker desuden er mere sociale end moralske. I og med at vi er flokdyr, vil vi ofte gå meget langt for at være en del af fællesskabet – herunder at tage de følelser og den adfærd, som dominerer i fællesskabet, på os. Ønsket om at være accepteret af fællesskabet kan være så stærkt, at vi giver afkald på værdier, som vi måske inderst inde kan fornemme, at den givne adfærd er i strid med. Det kan med andre ord blive vigtigere for os at være en del af et ”os” mod et ”dem” end at stå alene tilbage med vores værdier i god behold.

7 råd til forebyggelse & afhjælpning af forråelse

Det ville være dejligt, hvis der fandtes en nem og hurtig vej til at forebygge og håndtere forråelse. Forråelse er dog kompleks, og derfor må vi også forstå, at forebyggelsen og håndteringen af forråelse er et fælles ansvar, og at der ikke findes hurtige løsninger eller en mirakelkur.

Hver arbejdsplads må således finde frem til sin egen særlige strategi. Dét, der virker det ene sted, virker ikke nødvendigvis et andet sted. Der er dog nogle generelle råd, som kan hjælpe på vejen til at smide forråelsen på porten.

1) Forsøg at mærke efter & turde se dig selv i øjnene:

Første skridt til at kunne forebygge eller bekæmpe forråelse kan lyde langt mere ligetil, end det reelt er. Det drejer sig nemlig om, at vi er nødt til at kunne få øje på forråelsen eller på de svære følelser, som i sidste ende kan føre til forråelse. Vi er derfor også nødt til at turde se os selv i øjnene, mærke efter og stille os selv det ubehagelige spørgsmål, om vi måske er begyndt at tænke eller agere mere koldt og kynisk. Dernæst skal vi se hinanden i øjnene og tale om, hvad det er, vi som ansatte føler og oplever.

2) Arbejd med at skabe & opretholde psykologisk tryghed:

Som nævnt er mennesker flokdyr. Af denne årsag sætter vi meget nødig os selv i en sårbar situation, hvor vi risikerer at blive set skævt til eller ligefrem udstødt af flokken. Der er så at sige en biologisk modstand i os, når det kommer til at indrømme og pege på fejl, stille spørgsmål – som andre måske finder dumme – udvise tvivl, komme med konstruktiv kritik o.l. For at vi alligevel kan tage de vigtige samtaler, som kan være med til at forebygge eller bekæmpe forråelse, har vi brug for psykologisk tryghed. Psykologisk tryghed handler i korte træk om at skabe en kultur, hvor alle ansatte tør tale om fejl, tvivl, bekymringer osv., fordi de føler sig sikre på, at de ikke bliver nedgjort eller straffet. Den psykologiske tryghed kommer ikke af sig selv, men skal derimod skabes og kontinuerligt vedligeholdes. I denne artikel får du og dine kollegaer 7 råd til at understøtte psykologisk tryghed på arbejdspladsen.

Kom med på konference om psykologisk tryghed – den 27. maj 2025 i Odense

3) Vær opmærksom på sprogbrugen:

Ord skaber virkelighed. Måden, vi taler til og om andre mennesker og situationer, har en betydning for, hvordan vi opfatter virkeligheden og agerer. Derfor er det uhyre vigtigt, at vi er opmærksomme på, hvordan vi selv og andre taler, men også at vi gør os umage med at se bag om sproget og forstå, hvad der egentlig er på færde under overfladen. Anlægger en kollega f.eks. pludselig en hård tone, fordi vedkommende er stresset og har brug for hjælp?

4) Identificér, & bekæmp knapheden:

Er der ofte knaphed på anerkendelse, restitution, handlemuligheder eller nye faglige metoder og redskaber? Det er vigtigt, at vi bliver opmærksomme på det, hvis vi i en længere periode oplever knaphed i arbejdet. Vi skal dermed være gode til – både hver for sig og sammen – at have blik for knapheder og identificere dem, så der kan tages fat på dem. Der er naturligvis visse former for knaphed, som er sværere at komme til livs end andre – f.eks. en stram økonomi eller mangel på hænder. Det er uden tvivl frustrerende ikke direkte at kunne gøre noget ved disse knapheder, da de har en afgørende betydning for, hvor stort pres vi kommer under som ansatte. Vi kan dog hjælpe os selv og hinanden ved at tage fat på de knapheder, vi kan udbedre eller helt fjerne.

5) Hold fokus på faglighed:

Vi kan have nemmere ved at mestre svære situationer og vilkår, når vi har viden og teori at læne os op ad. Kontinuerlig kompetenceudvikling er således et vigtigt redskab til at forebygge og håndtere forråelse. Kompetenceudviklingen kan f.eks. tage form af supervisionsforløb eller af efter- og videreuddannelse, og det kan bl.a. være gavnligt med uddannelse i mentalisering, neuropædagogik, mindfulness og psykologisk tryghed. Hos Seminarer.dk udvikler og udbyder vi åbne kurser og uddannelser, men din arbejdsplads har også mulighed for at få et skræddersyet forløb hjem i organisationen. Du kan læse mere om tilpassede forløb lige her.

6) Dedikér tid til egenomsorg:

Et vigtigt redskab til at forebygge stress, omsorgstræthed, udbrændthed og forråelse er, at vi husker at passe på os selv i arbejdet – også når der er travlt, og alt i os skriger, at vi f.eks. ikke kan tillade os at tage pauser. Små lommer af egenomsorg i løbet af en arbejdsdag kan have en stor effekt på både kort og langt sigt, og vi kan både have fokus på denne omsorg individuelt og i fællesskab. Det kan f.eks. være, det giver mening for hele personalegruppen at indlægge stunder med mindfulness-øvelser i løbet af arbejdsdagen?

7) Søg professionel hjælp:

Når vi oplever, at balancen inde i os skrider – f.eks. ved at vi igennem længere tid føler os udmattede, demotiverede, irriterede eller triste – kan det være nødvendigt at få professionel hjælp for at få kroppen og sindet tilbage i vater. Vi kan opsøge hjælpen på egen hånd, men det kan også være en god idé at gøre det i samspil med ledelsen eller HR, ligesom hele arbejdspladsen kan have gavn af at hyre eksterne samarbejdspartnere, f.eks. en erhvervspsykolog/-coach eller en konsulent.

Artiklen er skrevet med brug af disse kilder:

-”Dorthe Birkmose: Alle er i risiko for forråelse” af Marie Dissing Sandahl, 2020: https://socialpaedagogen.sl.dk/arkiv/2020/01/dorthe-birkmose-alle-er-i-risiko-for-forraaelse/

-”Når vi undervurderer andres motivation, risikerer vi at ende i en faglig blindgyde” af Tina Juul Rasmussen, 2022: https://socialraadgiverne.dk/faglig-artikel/naar-vi-undervurderer-andres-motivation-risikerer-vi-at-ende-i-en-faglig-blindgyde/

-”Medarbejdere på skjult kamera i TV2-dokumentar er ikke alene: Fire ud af ti oplever forrået adfærd” af ida Østerlund, 2023: https://www.fagbladetfoa.dk/Artikler/2023/10/31/Medarbejdere-paa-skjult-kamera-i-TV2-dokumentar-er-ikke-alene-fire-ud-af-ti-oplever-forraaet-adfaerd

-”Nye voldsomme tal: Så mange medarbejdere i ældreplejen oplever forråelse i hverdagen” af Ida Østerlund, 2023: https://www.fagbladetfoa.dk/Artikler/2023/10/30/Nye-voldsomme-tal-Saa-mange-medarbejdere-i-aeldreplejen-er-forraaet

-Medlemsundersøgelser fra FOA: https://www.foa.dk/forbund/presse/rapporter-undersoegelser/medlemsundersoegelser

-”Forebyggelse af omsorgstræthed og forråelse i ældreplejen – inspirationsmateriale” af Sundhedsstyrelsen, 2023:https://www.sst.dk/-/media/Videnscenter-for-v%C3%A6rdig-%C3%A6ldrepleje-Subsite/Udgivelser-2023/Forebyggelse-af-omsorgstraethed-og-forraaelse-i-aeldreplejen_v04_ENDELIG.ashx?sc_lang=da&hash=8C1045C95ECEEAD81A9D1602D8D7A757