Ledelse i en krisetid - Seminarer
Alle nyheder
Artikel

Ledelse i en krisetid

Coronakrisen medfører coronaudmattelse og en ’ny normalitet’, og det kræver både mod, ydmyghed og tålmodighed i ledelsesarbejdet.

Af Karsten Mellon, Ledelsesforsker og -konsulent, ph.d.
Ledelse_i_krise
Artiklen er oprindeligt udgivet i 2020.


Vi ved fra forskningen, at ledelse gør en forskel. God ledelse kan medvirke til et bedre resultat i organisationen og bedre trivsel for medarbejderne. Det er dog ikke noget, vi kan lave en opskrift på, for ledelse skal forstås i sin kontekst. Det betyder, at ledere hele tiden skal reflektere over, hvad god ledelse er – netop fordi vi er i en verden under forandring, og ledelse derfor skal følge med, så at sige. Men hvordan sørger du som leder for det, især under en Corona-krise?

Selvindsigt

Både dansk og international forskning viser, at ledere desværre ikke har tilstrækkelig god selvindsigt. Der er for stor forskel på – eller afstand mellem – den måde, lederne forstår den ledelse, de udøver, og så den måde medarbejderne oplever den på. Desværre ser vi eksempler på, at ledere ikke formår at skabe en god kommunikation, eller det som Harvard-professor, Amy Edmondson, kalder for psykologisk sikkerhed. Det vil sige, at der er medarbejdere, der holder sig tilbage, især hvis de har følt, de er blevet afvist, eller at det, de har foreslået, er blevet ignoreret. Jeg ved fra dygtige ledere, at selv de, som har et godt ry og rygte, gør sig stor umage for at øge deres selvindsigt. De gør meget for at få feedback på deres ledelsesudøvelse. De spørger, og de inviterer til feedback. Men det kræver styrke og mod.

Deltag på uddannelsen til certificeret practitioner i psykologisk tryghed

Mod i ledelse

Det kræver mod at turde spørge om, hvor god en leder man er. Det kræver også mod i det daglige at få feedback på det, man gør. Især når man ved, at medarbejderne ikke er enige. Især i en krisetid kan der være mange ønsker, forslag og måder at se tingene på, men det skal en leder kunne rumme. Som leder skal du kunne rumme medarbejdernes opfattelser, også deres ubehag og besvær. Det kræver mod. Husk på, at mod ikke betyderat du ikke kan være bange. Tværtimod. Mod handler netop om at gå ind i ’situationen’ velvidende, at det kan være ubehageligt. Det er nødvendigt for god ledelse, at du har det mod, hvis du vil skabe en sund kultur, hvor I taler om elefanten i rummetundgår pseudosamtaler, og hvor intet er tabu.

Ydmyghed

Når du som leder anerkender forskellighed og ved, at de beslutninger, du tager, kunne være anderledes, så medfører det en naturlig ydmyghed over for rollen. Rollen medfører magt. Du har autoritet til at gøre noget – du har ledelsesret. Der er nogle ledelsesforfattere, der argumenterer for, at ydmyghed på den ene side, og evnen til at være viljefast på den anden, er en stærk kombination. Det vil sige, at du som leder er beskeden og giver andre ros og anerkendelse, når det går godt, og når der sker fejl, så er du den første til at tage ansvaret og skylden. Det skaber tillid hos medarbejderne og handler i grunden om lederens integritet. Du gør det, du siger. I en krisetid bør der dog også være plads til tålmodighed, når det ikke går som forventet. 

Tålmodighed med dig selv og de andre

Når omgivelserne er usikre og foranderlige, så må man acceptere, at det påvirker mennesker i forskellig grad. Nogle kommer til at fremstå stærke med overskud, mens andre – måske overraskende – kan virke fjerne og demotiverede. Det er naturligvis en grov forenkling, men ikke desto mindre et billede på betydningen af at arbejde i en krisetid. I stedet for at du som leder reagerer (for) hurtigt, så kan det lønne sig, at du ruster dig med tålmodighed. Se tiden an, giv en chance og sørg for tid til dialog med den eller de medarbejdere, der synes at reagere på måder, du ikke finder ’gode nok’. Samtidig skal de, som udadtil virker stærke, også have opmærksomhed, så de ikke risikerer at brænde lyset i begge ender. 

Det er lige så vigtigt at være tålmodig med dig selv. Der er et ledelsesbegreb, som den norske professor i ledelse, Tom Karp, peger på, nemlig ’god nok ledelse’. Det lyder måske ikke så prangende, men det er meget reelt og praktisk. I stedet for at halse efter urimelige idealer – eller ligefrem utopier – så bør du give dig selv lidt line. Det er vigtigt at være ’god nok’ – du kan ikke være perfekt. Fokus er derfor rettet mod realiteterne i stedet for fantasierne om, hvordan man kunne være leder. Hvis du skulle være tålmodig med dig selv, hvor – eller med hvad – skulle det i givet fald være?

Relevante arrangementer

Psykologisk tryghed: Bliv certificeret Practitioner med The Fearless Organization Scan
Uddannelse

Psykologisk tryghed: Bliv certificeret Practitioner med The Fearless Organization Scan

Jylland & Sjælland

Bliv certificeret i værktøjet The Fearless Organization Scan, så du kan være med til at styrke den psykologiske tryghed i din organisation og derigennem skabe bedre resultater, mere læring og større jobtilfredshed.

Dine undervisere på forløbet er Christian Ørsted, dansk ekspert i psykologisk tryghed, samt Sarah Møller Lundberg, som har bred erfaring med at styrke kommunikationskompetencer, der løfter den psykologiske tryghed.

Seminarer.dk er partner med “The Fearless Organization Scan” og er den eneste danske udbyder af forløbet.

Nye hold i 2025 nu åben for tilmeldinger. 

Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange

6 ud af 6 stjerner

Læs mere
Kan vi undvære lederne?
Debatdag

Kan vi undvære lederne?

Jylland & Sjælland

Vær med til at debattere fremtidens ledelse. Kom i selskab med antropolog Dennis Nørmark og ledelsesforsker Karsten Mellon, når de på denne debatdag stiller provokatorisk skarpt på spørgsmål som:

Er ledelse blot blevet en bureaukratisk overbygning af karrieregeneralister, der alligevel ikke har faglig nok indsigt i, hvad der foregår og blot går i vejen for det rigtige arbejde?  Er lederens evner overvurderet, og er lederens selvforståelse oppustet?  Er ledelse blevet en belønning nogen får for veludført arbejde, fremfor noget man får, fordi man har talent for det? Og betyder det, at vi skal sætte forventningerne til ledere lavere?  Eller tværtimod højere end vi gør i dag?  Skal vi i virkeligheden gøre lederen bedre til at sætte medarbejderne mere fri? Skal vi fokusere på humanokrati fremfor bureaukratiets fejlslagende kurs? Og hvad betyder det helt konkret? 

Tilmeld dig og dit team her på siden.

Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-grey

5 ud af 6 stjerner

Læs mere
Tør I sige, hvad I mener? Psykologisk tryghed i et belastningspsykologisk perspektiv
Kursus

Tør I sige, hvad I mener? Psykologisk tryghed i et belastningspsykologisk perspektiv

Jylland & Sjælland

Tør vi tale højt om vores fejl på arbejde? Tør vi sige, hvad vi faktisk mener og oplever? 

Har vi i virkeligheden den åbne kultur på vores arbejdspladser, som vi tror, vi har? 

Hvad gør vi, hvis vores beslutninger har vidtrækkende konsekvenser for andre, men vi faktisk ikke tør være kritiske og uenige i vores faglige skøn og vurdering?

Hvad gør du som leder? Hvad gør du som medarbejder? Kom med på denne spændende temadag med psykolog Rikke Høgsted.

Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange

6 ud af 6 stjerner

Læs mere
Traumebevidst tilgang – skab øget tryghed og tillid i mødet med sårbare mennesker
Kursus

Traumebevidst tilgang – skab øget tryghed og tillid i mødet med sårbare mennesker

Jylland & Sjælland

Hvordan sikrer du et trygt og givende relationsarbejde med mennesker, der bærer på et traume? Her kommer den traumebevidste tilgang ind i billedet, og det er netop den, du lærer at anvende på dette kursus.

Det er psykolog Camilla Bechsgaard, der står ved det faglige ror, og hun giver dig:

Et afsæt til at undgå retraumatisering og til at møde borgeren med anerkendelse og forståelse Redskaber til at styrke dit professionelle nærvær og egne reaktioner i mødet med borgeren Viden om, hvordan du arbejder traumebevidst, så du kan genkende traumereaktioner En konkret tilgang til at skabe tillid og tryghed hos mennesker med traumer Kendskab til traumers effekt på individet

Vil du vide mere om kurset? Så læs med herunder.

 

Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-grey

5 ud af 6 stjerner

Læs mere