Er du en modig leder (eller medarbejder), der tør at møde op til en dag, hvor vi zoomer ind på, om klassisk ledelse overhovedet længere er relevant?
Kom og vær med til at debattere morgendagens ledelsesforståelse på en dag, der med både vid, bid og glimt i øjet prikker til din måde at se lederrollen på.
Du kommer i skarpt selskab med antropolog og forfatter Dennis Nørmark, bl.a. kendt for debatbogen ”Pseudoarbejde”, samt ledelsesforsker og ph.d. Karsten Mellon, der bag sig har bl.a. ledelsesbøgerne ”Ydmyghed i ledelse” og ”Pissedårlig ledelse”.
Med sig har de 2 “hemmelige gæster” fra henholdsvis det private og det offentlige, der er kendt for at sætte medarbejderne fri.
Mød op og bliv klogere på fremtidens ledelse og deltag i inspirerende debatter om, hvor langt man kan nå med selvorganisering og frihed.
Du kan se frem til en dag med et mix af præsentationer, diskussioner og paneldebat om fremtidens lederrolle i organisationer præget af tillid og frihed.
Dagen faciliteres af moderator, journalist og tidl. studievært hos DR, Lene Johansen
På debatdagen kommer du i fagligt selskab med
Dennis Nørmark, antropolog, forfatter og foredragsholder og er kendt som en dygtig videnskabsformidler med skarpe og præcise analyser af politiske, samfundsmæssige og kulturelle spørgsmål.
Dennis er bl.a. forfatter til den meget roste bestseller Pseudoarbejde – hvornår fik vi travlt med at lave ingenting? – en bog der for alvor har sat indholdet i vores arbejde til debat. Derudover har Dennis medvirket i et utal af programmer i både radio og tv, hvor han er kendt for sine analytiske og debatskabende observationer af mange forskellige samfundsforhold.
Dennis har arbejdet med ledelse i flere forskellige organisationer, herunder Danmarks Radio hvor han siden 2019 har været næstformand.
Karsten Mellon, ph.d., ledelsesforsker og forfatter og har i mere end 12 år forsket i ledelse og ledere. Karsten underviser i ledelse på Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Københavns Professionshøjskole og er desuden Associate professor ved The Taos Institute, USA og universitetet i Stavanger, Norge.
Karsten er forfatter og medforfatter til en lang række artikler og bøger om ledelse, hvor han er kendt for at sætte spot på de helt store spørgsmål til, hvad god og ikke mindst dårlig ledelse er. Det gør han blandt andet i Ydmyghed i ledelse (2021), God Ledelse (2021), Pissedårlig ledelse (2020), Mod i kriseledelse (2020) og Den ydmyge leder (2020)
Lene Johansen er nok bedst kendt som studievært på DR, bl.a. mange år på TV-Avisen og Deadline. Hun er uddannet journalist med mere end tyve års erfaring fra radio, tv og den skrevne presse – både aviser og magasiner. Lene Johansen skriver desuden bøger, holder foredrag og underviser.
Lene har stor erfaring som moderator ved både større og mindre arrangementer, og her er hendes håndtering af interviews, perspektivering og afdækkende debatter ofte karakteriseret som en ‘jernhånd i en fløjlshandske’.