Sygdom, død og sorg er et eksistentielt livsvilkår. Og dermed en stor del af dit professionelle arbejde uafhængigt af, om du arbejder med børn, unge, voksne eller ældre, pårørende eller den døende selv. Sorg har længe været et tabubelagt fænomen i vores kultur. Men med indskrivning af sorgdiagnosen i WHO’s diagnosemanual er der grundlagt en forventning om, at du som fagprofessionel forholder dig til sorg og sørgende. Sorgkulturen er under forandring i Danmark, og alle bliver berørt af den nye tænkning på området.
Læs også artikel: Myter om sorg er under nedbrydning
Sorgkonferencen sætter fokus på sorgforståelse og vigtigheden af sorg hos den efterladte. For at kunne hjælpe efterladte og sørgende er det en nødvendighed at have forståelse for sorgen og sorgprocessens mekanismer i kroppen samt viden om sorgkulturen i Danmark.
Når døden nærmer sig, og den døende skal miste sine nærmeste, sig selv og sin væren i verden, bliver den døende også ramt af sorg, som det ligeledes er vigtigt at forholde sig til.
Sorgkonferencen giver dig en unik 360 graders forståelse af sorg – både den døendes og de pårørendes inden døden samt de efterlevendes efter døden.
Konferencen byder på oplæg, workshops og slutteligt en paneldebat med fire af landets førende forskere og praktikere – nemlig psykolog og ph.d. Mai-Britt Guldin, hospitalspræst Christian Juul Busch, psykolog og ph.d. Ester Holte Kofod samt ph.d. og post doc. Allan Køster.
Konferencens eksperter og indhold
NB: Valg af workshops sker på mail efter tilmelding.
Psykolog, ph.d. og seniorforsker Mai-Britt Guldin, er specialist i psykoterapi og arbejder klinisk med mennesker i tab og sorg og har gjort det i over 15 år. Dernæst er Mai-Britt Guldin leder af forskningsprogrammet Tab og Sorg på Aarhus Universitetshospital. Hun underviser læger, sygeplejersker, psykologer og præster, og er aktiv som foredragsholder. Mai-Britt Guldin har udgivet flere bøger om sorg, bl.a. Tab og Sorg – en grundbog for professionelle (2014), Sorg i rækken af Tænkepauser fra Aarhus Universitetsforlag samt bogen Sorgterapi – Evidens og metoder i praksis. (2018). Senest har hun været medforfatter til og medredaktør sammen med Michael Hviid Jacobsen og Christian Juul Busch på bogen Giv sorgen ord – Sorgkultur i forandring, som udkommer i 2019. På dagen beriger Mai-Britt Guldin dig med følgende workshop:
Sorg ærer tabet, og det er i kontakten med sorgen, at helingen finder sted. Men hvordan hjælper vi sørgende med det? Her må vi bruge al vores viden om sorg for at kunne støtte bedst muligt. Workshoppen sætter fokus på:
Undervisningen vil være inspireret af dels sørgendes egne fortællinger og Mai-Britt Guldins mangeårige erfaring med sorgterapi.
Hospitalspræst Christian Juul Busch har været præst på Rigshospitalet de sidste 30 år. Før dette har han været præst på Amtssygehuset i Glostrup og i Vestre Fængsel.
Christian Juul Busch har været aktiv i Foreningen for Palliativ Indsats og Nordisk Forening for Palliativ Vård. I 2013-2015 var han projektleder for ’Sorggrupper i folkekirken’.
Christian Juul Busch har skrevet en del artikler og lærebogskapitler, og senest har han bidraget med kapitlet Den døendes sorg – Mellem vemod og fortvivlelse i bogen Giv sorgen ord – Sorgkultur i forandring, som udkommer i 2019, – en bog, som han også har været medredaktør på i samarbejde med Michael Hviid Jacobsen og Mai-Britt Guldin. Workshoppen med Christian Juul Busch byder på følgende indhold:
Den døendes sorg er en anden sorg end de efterlevendes sorg, men lige vel en sorg – nemlig sorgen over at nærme sig sin død og at skulle miste sine nærmeste, sig selv og sin væren i verden. Den døendes sorg må beskrives på en anden måde end de efterlevendes sorg. Workshoppen sætter fokus på:
Psykolog og ph.d. Ester Holte Kofod er ansat som post doc. på Aalborg Universitet, hvor hun er tilknyttet forskningsprojektet Sorgens kultur. Ester Holte Kofod har skrevet ph.d.-afhandling om efterladte forældres erfaringer med at miste et spædbarn og har tidligere arbejdet som rådgiver hos Landsforeningen Spædbarnsdød. I det igangværende forskningsprojekt undersøger Ester Holte Kofod i samarbejde med kolleger fra Aalborg Universitet og Aarhus Universitet sorg i krydsfeltet mellem den enkeltes erfaringer og de samfundsmæssige forestillinger om lykke og lidelse, hvori sorgen udspiller sig. Workshoppen med Ester Holte Kofod har følgende indhold:
Den nye sorgdiagnose er en del af en større samfundsmæssig udvikling i, hvordan vi forholder os til tilværelsens lidelsesfulde og problematiske aspekter. Sorg og tab er en uundgåelig del af tilværelsen, og disse ændringer er noget, der berører os alle – ikke mindst, når man arbejder professionelt med mennesker, der rammes af sorg og tab. For at kunne møde sørgende på en kvalificeret og omsorgsfuld måde, er det derfor væsentligt at tage højde for de kulturelle rammer og betingelser, som sorgen udspiller sig indenfor. Workshoppen sætter fokus på:
Workshoppen bliver krydret med diskussioner i grupper, cases og øvelser, hvor du bliver inviteret til at reflektere over egne normer, forventninger og erfaringer med sorg.
Ph.d. og post doc. Allan Køster indgår i teamet ved forskningsprojektet ”Sorgens Kultur” på Aalborg Universitet. Allan Køsters forskningsperspektiv er på eksistentielle og fænomenologiske aspekter af sorgen – hvilket vil sige, hvordan sorg bliver oplevet af individet. Allan Køster har særligt fokus på, hvordan sorgen former os i et bredere livsperspektiv, og specifikt hvordan dette ser ud hos personer, der har mistet en forælder i barndommen eller ungdommen. Workshoppen med Allan Køster indeholder følgende:
Workshoppen sætter fokus på kropshukommelsens rolle i sorgprocesser. Vi bliver præsenteret for det perspektiv, at selvom sorgforskningen stort set har glemt at tematisere kroppen, så er den fundamental for en forståelse af:
Konferencens program*
Kl. 08.30 – 09.00 Morgenkaffe og brød
Kl. 09.00 – 09.05 Velkomst ved Seminarer.dk
Kl. 09.05 – 10.15 Korte faglige præsentationer ved:
Kl. 10.15 – 10.30 Pause
Kl. 10.30 – 12.00 Workshop – 1. runde
Kl. 12.00 – 13.00 Frokost
Kl. 13.00 – 14.30 Workshop – 2. runde
Kl. 14.30 – 14.50 Pause med kaffe og kage
Kl. 14.50 – 15.55 Paneldebat med Mai-Britt Guldin, Christian Juul Busch, Ester Holte
Kofod og Allan Køster
Kl. 15.55 – 16.00 Afslutning v/Seminarer.dk
*Der kan forekomme ændringer af de angivne tidspunkter.
Du vil efter tilmelding blive spurgt om, hvilke to workshops du ønsker at deltage i.
Pris pr. deltager kr. 2.655,- for kunder på vores mailliste, og 2.950,- for andre. Priserne er inkl. forplejning og ekskl. moms. Læs mere og tilmeld dig maillisten – klik her ->
Har din arbejdsplads deltaget flere gange inden for de seneste 12 måneder, opnår I yderligere rabat. Helt op til 10 %, hvis I er guldkunder. 5 % hvis I er sølvkunder.
Rabatten afhænger af, hvor meget din arbejdsplads har deltaget hos os inden for de seneste 12 måneder. Efter én deltagelse opnås: sølvkundestatus. Efter fem deltagelser: guldkundestatus. Priserne er ekskl. moms.
Se status for din arbejdsplads – klik her
DELTAGERBEVIS
Du får deltagerbevis på dagen