Stress er en naturlig reaktion i kroppen, der hjælper os med at håndtere udfordringer og pres i vores hverdag. Men når stressniveauet bliver for højt eller vedvarer over længere tid, kan det have negative konsekvenser for både fysisk og mental sundhed. Desværre oplever stadig flere børn og unge i dag stress i deres liv. I denne artikel vil vi se nærmere på, hvad stress hos børn og unge er, og hvordan man kan håndtere det.

Hvad er stress hos børn og unge?

Stress opstår, når deres kroppe reagerer på en udfordring eller et pres. Det kan være alt fra en test i skolen til et skænderi med vennerne eller familien*. Når kroppen reagerer på stress, frigives hormoner som adrenalin og kortisol, der sætter gang i kroppens kamp-eller-flugt-respons. Det betyder, at hjertet begynder at slå hurtigere, vejrtrækningen øges, og musklerne spændes op for at forberede kroppen på en potentiel fare.

Når stressresponsen opstår i korte perioder, er det ikke skadeligt for kroppen, tværtimod kan det være gavnligt. Men hvis stressniveauet bliver for højt eller vedvarer over længere tid, kan det have negative konsekvenser for både fysisk og mental sundhed. Stress kan påvirke børn og unges trivsel, læring og adfærd, og det kan også have en negativ indvirkning på deres helbred på sigt.

Tegn på stress hos børn og unge

Det kan være svært at opdage, om et barn eller en ung lider af stress, da symptomerne kan være forskellige fra person til person og afhænge af alder, personlighed og livssituation. Nogle af de mest almindelige tegn på stress hos børn og unge inkluderer:

• Irritabilitet, humørsvingninger og udbrud
• Søvnproblemer eller ændringer i søvnvaner
• Koncentrationsproblemer og nedsat opmærksomhed
• Fysiske symptomer såsom hovedpine, mavepine og kvalme
• Øget trang til at undgå udfordringer og pres
• Træthed og mangel på energi
• Lavt selvværd og manglende selvtillid
• Udvikling af angst og depression

Forståelsen af stressens årsager

Skolestress: Skolen kan ofte være en stor kilde til stress for mange børn og unge.

• Akademisk pres: Den konstante pres for at præstere og opnå høje karakterer kan være utrolig stressende. Frygten for at fejle eller ikke leve op til forventningerne kan forårsage angst og bekymring.
• Mobning: Mobning, hvad enten det er fysisk, verbal eller digital (cybermobning), kan have en dyb indflydelse på et barns mentale velbefindende og kan være en betydelig stresskilde.
• Tidsstyring: At skulle balancere skolearbejde med andre aktiviteter som sport, kunst eller fritidsaktiviteter kan være overvældende og stressende for mange børn og unge.

Arbejder du med skolevægring hos unge? Se vores 3- dages uddannelse med Tine Basse Fisker: Skolevægring – Bag om skolefravær

Hjemmestress: Børns hjemmemiljø spiller også en væsentlig rolle i deres stressniveauer.

• Familiens dynamik: Konflikter, skilsmisse, eller spændinger i hjemmet kan skabe et stressende miljø for børn.
• Økonomiske problemer: Børn er meget opmærksomme på deres omgivelser og kan mærke, når familien kæmper økonomisk. Denne bekymring kan føre til stress.
• Forandringer i hjemmet: Store ændringer, som flytning, tab af et familiemedlem eller ankomsten af et nyt søskende, kan være stressende for børn.

Social stress: Sociale relationer kan ofte være en stor kilde til stress for børn og unge.

• Vennekonflikter: Uenigheder eller konflikter med venner kan føre til bekymring og angst.
• Sociale medier: Med den stigende brug af sociale medier, føler mange unge et pres for at “præstere” online, hvilket kan øge stressniveauerne. Cybermobning er også et stigende problem.
• Peer pressure: Presset for at passe ind og følge med i gruppen kan være en betydelig stressfaktor, især for teenagere.

Stresset nervesystem hos børn og unge: Et overaktivt nervesystem kan føre til konstante stressreaktioner og påvirke både fysisk og mental sundhed.

• Konstant årvågenhed: Når nervesystemet konstant er i en tilstand af høj alarm, kan det skabe en tilstand af hyperarousal, hvilket kan påvirke barnets evne til at slappe af, hvile og sove ordentligt.
• Fysiske symptomer: Et stresset nervesystem kan føre til fysiske symptomer som hovedpine, maveproblemer, hjertebanken og andre stressrelaterede symptomer.
• Følelsesmæssige og psykologiske konsekvenser: Et overaktivt nervesystem kan påvirke børns og unges følelsesmæssige og psykologiske velbefindende, hvilket kan føre til problemer som angst, depression og andre psykiske helbredsproblemer.
• Betydning af støtte: At anerkende og adressere et stresset nervesystem er vigtigt for at hjælpe børn og unge med at lære sunde måder at håndtere stress på og bringe deres nervesystem tilbage til en mere afslappet og balanceret tilstand.

At være opmærksom på disse potentielle stressudløsere kan hjælpe fagprofessionelle med at identificere tegn på stress hos børn og unge tidligt og træffe passende foranstaltninger for at støtte dem i at håndtere stress. På vores Børne-stressvejleder uddannelse tager underviserne udgangspunkt i den Bio-Psyko-Sociale model. Da der kan være mange årsager, også mange flere end vi nævner her, til at børn og unge kan blive stresset.

Se også vigtigheden af at arbejde på tværs i professionerne i vores interview med fysioterapeut Pernille Thomsen: “Vi bliver nødt til at stå sammen i professionerne”

Har du fokus på sanseintegration, kan vores uddannelse: Sanseintegrationsvejleder i pædagogisk kontekst, også være interessant for dig som fagperson.

Stress hos forskellige aldersgrupper

Stress kan manifestere sig forskelligt afhængigt af barnets alder. Det er derfor vigtigt at genkende, hvordan symptomerne kan variere, og hvordan man bedst kan hjælpe børn i forskellige aldersgrupper.

1. Små børn (3-6 år): Små børn har ikke altid sprog til at udtrykke deres følelser, og stress kan derfor ofte manifestere sig gennem ændringer i adfærd. Tegn på stress kan omfatte regression i udviklingen (f.eks. tilbagefald i potte-træning), søvnforstyrrelser, klæbende adfærd, eller pludselige ændringer i appetit. Hjælp til at håndtere stress hos små børn kan omfatte tryghedsskabende rutiner, beroligende samtaler og lege, der hjælper dem med at udtrykke deres følelser.
2. Skolebørn (7-12 år): Skolebørn kan begynde at opleve mere akademisk og socialt pres, hvilket kan øge stressniveauerne. De kan udvise symptomer som hovedpine eller mavesmerter, ændringer i søvn eller appetit, eller problemer med at koncentrere sig i skolen. På dette alderstrin kan teknikker som mindfulness og åndedrætsøvelser være effektive i at hjælpe børn med at håndtere stress.
3. Teenagere (13-18 år): Teenagere står over for et væld af akademiske, sociale og personlige udfordringer, der kan bidrage til stress. De kan opleve symptomer som angst, irritabilitet, humørsvingninger, og fysiske symptomer som hovedpine eller maveproblemer. De kan også trække sig tilbage socialt eller vise nedsat interesse for tidligere aktiviteter. På dette alderstrin kan det være nyttigt at undervise teenagere i stresshåndteringsteknikker, som f.eks. motionsrutiner, regelmæssig søvn, sunde spisevaner og tidshåndtering.

Ved at forstå, hvordan stress kan påvirke forskellige aldersgrupper, kan fagprofessionelle bedre tilpasse deres tilgang til at hjælpe hvert enkelt barn eller ung person med at håndtere stress på den mest effektive måde.

Langsigtede effekter af stress hos børn og unge

Hvis stress hos børn og unge ikke identificeres og håndteres korrekt, kan det potentielt have langvarige konsekvenser, der strækker sig ind i voksenlivet. Nedenfor er nogle af de mulige langsigtede effekter af uadresseret stress:

Kroniske sundhedsproblemer: Langvarig stress kan have en skadelig effekt på kroppen og kan føre til en række fysiske sundhedsproblemer. Dette kan omfatte hjerte-kar-sygdomme, diabetes, og andre stressrelaterede tilstande. Desuden kan kronisk stress forårsage eller forværre psykiske helbredsproblemer som angst og depression.*

Udvikling af afhængighed: Nogle børn og unge kan vende sig til usunde coping-mekanismer for at håndtere deres stress, hvilket kan inkludere brug af alkohol, narkotika eller overdreven brug af digitale medier. Disse mønstre kan potentielt føre til afhængighedsproblemer i voksenlivet.

Indvirkning på uddannelse og jobmuligheder: Vedvarende stress kan påvirke et barns evne til at koncentrere sig og lære, hvilket kan føre til lavere akademisk præstation. Dette kan igen påvirke deres uddannelses- og jobmuligheder senere i livet.

Sociale og følelsesmæssige problemer: Ubehandlet stress kan også påvirke barnets sociale og følelsesmæssige udvikling. De kan have problemer med at danne og opretholde sunde relationer, og de kan kæmpe med lavt selvværd og selvtillid.

Forståelse af disse potentielle langsigtede effekter understreger vigtigheden af at identificere og håndtere stress hos børn og unge så tidligt som muligt. Som fagprofessionelle er det vores ansvar at give dem de redskaber, de har brug for, for at kunne håndtere stress på en sund og produktiv måde, så de kan undgå disse negative konsekvenser og vokse op til at blive sunde, velafbalancerede voksne.

Håndtering af stress hos børn og unge

At hjælpe børn og unge med at håndtere stress er en vigtig del af deres udvikling og trivsel. Her er nogle strategier, der kan være nyttige i denne proces:

1. Åben kommunikation: Først og fremmest er det vigtigt at skabe en åben og støttende kommunikationskanal med barnet eller den unge. At tale om deres følelser, bekymringer og stressorer kan hjælpe dem med at føle sig forstået og mindre alene med deres problemer. Lyt aktivt, anerkend deres følelser og giv dem tid og rum til at udtrykke sig.
2. Stresshåndteringsteknikker: Hjælp dem med at lære og praktisere sunde stresshåndteringsteknikker. Dette kan inkludere afslapningsøvelser som dyb vejrtrækning, mindfulness og yoga. Du kan også opmuntre dem til at deltage i fysisk aktivitet, som er kendt for at reducere stress og forbedre humøret.
3. Sunde daglige rutiner: Det er vigtigt at hjælpe børn og unge med at etablere sunde rutiner. Dette kan omfatte at have en regelmæssig søvnplan, spise en sund kost og tage tid ud til at slappe af og have det sjovt. En stabil rutine kan give dem en følelse af kontrol og forudsigelighed i deres liv, hvilket kan hjælpe med at reducere stress.
4. Sociale forbindelser: Støt dem i at opretholde stærke sociale forbindelser. Venskaber kan tilbyde en kilde til støtte og distraktion fra stress. Samtidig kan deltagelse i sociale aktiviteter og hobbyer også bidrage til at reducere stressniveauer.
5. Problemhåndtering: Hjælp dem med at udvikle effektive problemhåndteringsfærdigheder. Dette kan inkludere at lære dem at bryde store opgaver ned i mindre, håndterbare dele, eller at hjælpe dem med at udvikle positive tankestrategier.
6. Professionel hjælp: Hvis et barn eller en ung viser tegn på alvorlig eller vedvarende stress, kan det være nødvendigt at søge professionel hjælp, såsom en psykolog eller rådgiver. Disse fagfolk kan tilbyde yderligere strategier og støtte til stresshåndtering.

Det er vigtigt at huske, at hver person er unik, og hvad der fungerer for én, fungerer ikke nødvendigvis for en anden. Det er afgørende at tilpasse disse strategier til den enkelte barns eller unges behov, interesser og livsomstændigheder.

Bliv børne-stressvejleder

Hvis man ønsker at hjælpe børn og unge med at håndtere stress på en mere professionel måde, kan man overveje at blive certificeret børne-stressvejleder. Dette er en digital uddannelse, der er designet til at give deltagerne de nødvendige redskaber og kompetencer til at spotte stress hos børn og unge og hjælpe dem med at håndtere det på en effektiv måde.

Uddannelsen tager cirka 70 timer at gennemføre og omfatter fire moduler. Modulerne dækker emner som  tegn på stress, stresshåndtering og kommunikation med børn og unge om stress. Efter endt uddannelse vil deltagerne være i stand til at spotte børn og unge, som reagerer med forskellige stresssymptomer, forklare børnene og de unge om symptomer og løsninger på en letforståelig måde og afhjælpe noget af den stress, som det enkelte barn eller den unge oplever ved at tale med dem på en bedre måde.

Målgruppe for uddannelsen er: Lærere og pædagoger på almen- eller specialområdet, ergoterapeuter, fysioterapeuter, AKT- og inklusionseksperter, sundhedsplejersker og sygeplejersker. Uddannelsen er udviklet til fagprofessionelle med en professionsbachelor eller anden videregående uddannelse. Det er en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde med børn og unge i alderen 6 til 16 år.

Stress hos børn & unge er (desværre) en udfordring, som flere og flere oplever. Det er vigtigt at være opmærksom på tegnene og hjælpe dem med at håndtere det på en sund måde. Dette kan omfatte at tale med dem om deres følelser og bekymringer, hjælpe dem med at lære sunde stresshåndterings-teknikker og etablere sunde rutiner i deres hverdag.

Hvis man ønsker at tage sin indsats til næste niveau, kan man overveje at blive certificeret børne-stressvejleder og få de nødvendige redskaber og kompetencer til at hjælpe børn og unge med at håndtere stress på en mere professionel måde. Her kan du læse et interview med uddannelsens anden underviser: Charlotte Bjerregaard: ”Det må aldrig blive barnets ansvar”

Her kan du se alle vores kurser om stress.

Her er alle vores kurser til pædagogisk personale.

---

* https://www.dr.dk/levnu/boern/typiske-aarsager-til-stress-hos-boern

* https://jamanetwork.com/journals/jama/article-abstract/209083