Hashforbrug
Af terapeut og forfatter til bogen ”Unge og hash”, Anine BoisenAt hjælpe en ung ud af et skadeligt forbrug af hash kræver både, at man kan møde de unge, så de mærker, at man ser dem og tager dem alvorligt. Og at man hjælper dem til at få øje på alt det, de også er, som ligger udenfor den problemhistorie, hvor hash er omdrejningspunktet. Indenfor narrativ teori er begge dele en del af fundamentet for forandring.
Se også relevant kursus: I misbrugets fangarme
Mennesker gror af at blive set, at høre til og at lykkes med noget. Mange unge, der har et skadeligt forbrug af hash har ofte svært ved at mærke, hvad de har lyst til og har også manglende tro på, at de kan opnå deres ønsker, ligesom de føler sig forkerte og ikke har en fornemmelse af hvilke værdier, der er vigtige for dem. Narrativ praksis tilbyder konkrete måder at arbejde med det i samtaler med unge.
Der er altid en god grund til et skadeligt forbrug
Unge ryger ikke hash, fordi de er umulige og uopdragne. De ryger hash, fordi det hjælper dem med noget – enten at få det sjovere eller at undgå at mærke svære følelser og det pres, som moderne kulturelle normer påfører os mennesker – og måske er alle tre ting i spil på en gang.
De unge, der har et skadeligt forbrug, kommer på en gang både tættere på og længere væk fra det liv, de gerne vil leve. Hashen giver ofte et tilhørsforhold til noget og til nogle, hvilket er helt grundlæggende vigtigt for os alle, måske ligefrem noget vi alle drages mod. Samtidig vil hash over tid gøre, at de unge føler sig marginaliserede, udenfor, forkerte i mange sammenhænge, og de kommer længere væk fra at mærke sig selv – følelser og drømme og det, der er vigtigt for dem i livet.
Et skadeligt forbrug af hash gør, at de unge er splittede mellem flere kræfter, der hiver i dem. Det er ofte det, der gør, at det er svært for dem at bevæge sig, og at de fremstår som det, nogle kalder, umotiverede.
Se også relevant kursus: I misbrugets fangarme
Man kan ikke forandre sit liv alene
Det kræver noget at ændre sit forbrug at rusmidler, hvis det er blevet et skadeligt forbrug. Mange med skadeligt forbrug siger, jeg kan ikke alene. Som hjælpere må vi være og skabe modvægt til alene-hed. Hvis man oplever at stå udenfor, og at ens stemme ikke er vigtig, så føler man sig lille, og derfra er det svært at forandre sit liv. Vi mennesker bliver til gennem hinandens blik og som den norske sociolog Nils Christie siger, ”Vi bliver små af ikke at blive set”.
Vi må starte med at vise dem, at de er betydningsfulde, og at vi inkluderer dem. Det gør vi ved:
1) at lytte til dem, inddrage dem, gøre noget med dem og bekræfte det, de gør/siger, der går op imod problemfortællingen om dem selv.
2) at inddrage fortællinger om andre mennesker i samtalerne – både dem, der er tæt på nu og mennesker, der har haft betydning op gennem deres liv, og vi skal gøre det på måder, så de unge får fornemmelse af, at de også har betydet noget for andre. Relationer er nemlig tovejs.
3) ikke at være så interesserede i selve de handlinger, de gør, men snarere at lytte efter deres intentioner. Mennesket er intentionelt. Der er altid grunde, intentioner og værdier tilstede, når mennesker gør noget. Det skal vi interessere os for.
Unge er altid mere end rusmiddelproblemet
Unge mennesker er altid mere end deres forbrug. Der er altid flere fortællinger i en ungs liv end den, der drejer sig om rusmidlet. Fortællinger, der måske er trukket i baggrunden til fordel for rusmiddelfortællingen. Det er fortællinger om levet liv, hvad de sætter pris på, hvem der har været betydningsfulde, hvad de har gjort, og hvad der nu er vigtigt for dem. Det er de fortællinger, der skal foldes ud, og det er gennem dem, at de unge får større fornemmelse af:
1) Hvad de kan – deres færdigheder.
2) Hvad de ved – viden om dem selv, livet og deres værdier.
3) Hvad de vil – deres drømme og håb.
Det er gennem at åbne op til flere fortællinger om deres liv og dem selv, at de kan få øje på nye mulige handlinger frem mod et liv uden et skadeligt forbrug af rusmidler.
Flere fortællinger om os selv giver adgang til nye handlinger
Narrativ praksis tilbyder altså måder at møde de unge på, så de føler sig betydningsfulde og forbundet til andre. Den tilbyder, at de unge kan få adgang til de fortællinger, der er i deres liv, hvor rusmidlerne ikke er omdrejningspunkt, samt at de kan komme tættere på deres værdier, hvad de kan, ved og vil i livet. Alt dette er tilsammen med til at udgøre det fundament, de har at gå på – på vejen mod et ungdomsliv uden skadeligt forbrug af hash.