Allan Køster: Glem ikke kroppen i sorgprocessen - Seminarer .dk
Alle nyheder
Artikel

Allan Køster: Glem ikke kroppen i sorgprocessen

Hvordan spiller kroppen en rolle i sorgprocessen? Hvad er kropshukommelse? Få alle svarene i denne artikel, hvor vi har talt med post doc. Allan Køster.

Skrevet af Susanne Holm, psykoterapeut

sorg i kroppen
Artiklen er udgivet i august 2019


Interview med ph.d. og post doc. Allan Køster

Vi har talt med ph.d. og post doc. Allan Køster, der indgår i teamet ved forskningsprojektet ”Sorgens Kultur” på Aalborg Universitet ledet af professor Svend Brinkmann. Allan Køsters forskningsperspektiv er på eksistentielle og fænomenologiske aspekter af sorgen – hvilket vil sige, hvordan sorg bliver oplevet af individet. Allan Køster har særligt fokus på kroppen, og hvordan sorgen former os i et bredere livsperspektiv, og specifikt hvordan dette ser ud hos personer, der har mistet i barndommen eller ungdommen.  I dette interview kommer han med spændende svar på fem spørgsmål om kroppens rolle i sorgprocessen.

Hvordan spiller kroppen en rolle i sorgprocessen? 

På en eller anden måde peger alle aspekter af sorgprocessen tilbage på kroppen. Historisk og erfaringsmæssig har vi kun forholdt os til kroppen som et fysisk legeme bestående af kød og blod. Men kroppen er meget mere end det – nemlig den oplevede krop, som er tydeligt til stede og har krav på opmærksomhed. Når du mærker et eller andet – f.eks. vrede – så kan det være, du mærker det ved, at kroppen trækker sig sammen; at du bliver lidt svimmel, og du føler, at dit hjerte banker hurtigt, eller at blodet suser rundt i kroppen. De emotioner, der almindeligvis melder sig, kommer kropsligt, men vi har vænnet os til ikke at tale om det kropslige. Følelserne har en status, men vi skal huske, at følelserne bor i kroppen, og derfra bliver de blandet med tankerne. Følelser er først og fremmest et kropsligt fænomen – vi kan ikke have en følelse uden at mærke den kropsligt. Vi er nødsaget til at få et nuanceret blik på sorg, så vi ikke kun har en biomedicinsk tilgang til det, og det kan vi blandt andet ved at tage udgangspunkt i erfaringen – eller den erfarende krop. Når jeg taler om kroppen i sorgprocessen, italesætter jeg, hvor det er, vi mærker sorgen, når sorgen er uden ord.

Relevant uddannelse: Bliv certificeret sorgvejleder

Når mennesker har en sorgfortælling med sig – altså en måde at tale om sorgen på – men samtidig har et pulserende hav i kroppen, der hører til sorgbearbejdningen, men som ikke får opmærksomhed i den fortalte historie, så er det, at den kropslige dimension let bliver glemt. Den verbale fortælling om sorgen er selvfølgelig vigtig, men det er farligt kun at fokusere på fortællingen med ord, for det er kun et lille udsnit af noget større. Den ordrige fortælling er formet som følge af kulturelle forventninger. Kroppen er tavs, for den har endnu ikke fundet den fine vej ind i at blive en del af sproget og fortællingen. Langt den største sorgbearbejdning handler om det følte niveau. Et eksempel kunne være ensomhed, som ofte er forbundet med sorg, og som folk ofte taler om i sorg. Men ensomhed grunder også i en kropslig erfaring af at være afkoblet og føle sig ved siden af andre mennesker – ikke at kunne føle sig hævet op i andres energi-niveau og ikke at kunne koble sig på andre.”

Hvad er kropshukommelse?

Kropshukommelsen er et andet niveau igen, hvor kropshukommelsen ikke findes i faste fortællinger eller billeder – også kaldet repræsentationer. Vi lever igennem kropshukommelsen. Kroppen ved godt, hvor sorgen er, men det er vi ikke selv bevidste om, hvis vi ikke er opmærksomme på det. Hvis du har en kropslig fornemmelse af den afdøde, har du nemmere ved at huske den afdøde og dermed bevare kontakten til afdøde. Men omvendt er det værd at huske på, at intens kropshukommelse også kan være overvældende. For så minder ALT om den afdøde og fylder dermed hele livet.” 

Hvorfor er det relevant at bevare kontakten og et bånd til den afdøde?

Det er det heller ikke nødvendigvis. Nogen gange kan det være lidelsesfuldt at bevare kontakten. Det afhænger af person og relation. Men det er absolut ikke det sundeste at kappe kontakten til afdøde. For langt de fleste efterladte er det centralt at bevare relationen til den afdøde. Og for børn er der et helt særligt aspekt, idet selve barnets identitet er meget tæt forbundet med f.eks. deres forældre – ophav og identitet hænger uløseligt sammen. For børn er det næsten i alle tilfælde vigtigt, at de har en eller anden kontakt til f.eks. den forælder, de har mistet. Det er ikke godt at fjerne alt, der er med til at bevare kontakten til den afdøde forælder – såsom fars ur, billeder mv. 

Kropshukommelsen er en betingelse for at kunne bevare en kontakt til den afdøde. Det handler om følelsen af familiaritet. Den afdøde er ikke blot en tilfældig person, barnet kan beskrive, men det er f.eks. selveste barnets far, hvis unikke blik barnet kender – det blik, som barnet føler sig hjemme i. Det unikke smil osv. Det handler om en kropslig integreret fornemmelse af faderen. Når det er vigtigt at bevare en kontakt til afdøde, hvilket det tit er, når det handler om børn, så er det også meget vigtigt, at den kropslige fornemmelse får lov til at blive bevaret i et eller andet omfang, for ellers kan vi ikke knytte os til de typiske måder, vi har at forholde os til afdøde på.

Hvordan kan professionelle omsorgspersoner bruge viden om kroppens rolle i sorgprocessen i deres arbejde med børn og unge, der mister?

Omsorgspersoner er vant til at have mange redskaber, men jeg vil gerne slå et slag for, at når vi arbejder med død og sorg, så er det afgørende, at vi lægger denne tænkning lidt væk og i stedet for fokuserer på at møde børnene i sorg med informeret forståelse. Det handler om, at de sorgramte børn og unge føler sig ensomme, fordi de ikke føler, at andre kan sætte sig ind i, hvad de gennemgår. At opnå denne informerede forståelse kan vi træne os til. 

Det at blive “udsat” for et redskab, når du er i en naturlig og forventelig sorgproces, vil virke fremmedgørende på dig som sorgramt – sorg skal nemlig ikke fjernes, men mødes med forståelse. Den forståelse træner vi ved at gå i dybden med forståelsen for, hvad mennesker står i, når de er i sorg. Det er vigtigt med udtalt opmærksomhed her. 

Relevant uddannelse: Bliv certificeret sorgvejleder

Det kan være vigtigt, at pårørende og omsorgspersoner f.eks. ikke fjerner den afdøde forælders ting. Det gælder tværtimod om at uddybe sin forståelse for sorg som fænomen, så der kan gennemføres velreflekterede samtaler med de sorgramte børn, så de føler sig forstået, og det kan, som tidligere nævnt, trænes. Det vil sige, at hvis du træner din opmærksomhed på fænomenet sorg, så bliver det lettere at møde børn og unge i sorg. Men det er også utroligt vigtigt at forstå, hvad kroppens rolle er i dette, da kroppen efter min overbevisning har den største rolle i sorgprocessen.” 

Hvorfor er det en god idé at opnå viden om kroppens rolle i sorgprocessen?

Kroppen er måske det mest centrale i sorgprocessen og for at kunne møde et menneske i sorg, skal man have en grundlæggende forståelse for dette. Og det gælder både for at kunne møde folk empatisk og forstående, men også i forhold til at kunne vejlede dem. Det er vigtigt at opnå viden og modtage gode råd for at kunne varetage denne opgave. Sørgende børn og unge skal ikke mødes instrumentelt og håndterende – omsorgspersonen skal forstå erfaringen med at miste for at kunne møde barnet/den unge i sorg. Sorgen kan ikke fjernes! 

Kroppen er fundamental for eksistensen og for sorgprocessen. Der er ikke meget faglitteratur om emnet, og derfor er det vigtigt at tilegne sig grundlæggende viden om kroppens rolle i sorgprocessen på andre måder. Når du har opnået en dybere forståelse for kropslig sorgerfaring, kan du sidde med, være med og forbinde dig til børn og unge i sorg.

Undervisning med Allan Køster på vores sorgvejleder uddannelse

Allan Køster indgår som en del af vores sorgvejleder uddannelse. Allan kommer ind på emner omkring “sorg i kroppen”, “kropshukommelse” og “eksistentiel erfaring”.

Relevante arrangementer

Bliv certificeret sorgvejleder
Uddannelse

Bliv certificeret sorgvejleder

Jylland & Sjælland

Bliv uddannet sorgvejleder på denne topevaluerede uddannelse udviklet i samarbejde med cand.psych., ph.d. og professor Mai-Britt Guldin.

På uddannelsen bliver du undervist af en række af de førende eksperter og praktikere på området, bl.a. psykolog og ph.d. Mai-Britt Guldin, professor Atle Dyregrov og hospitalspræst Christian Juul Busch.

Når du har gennemført de 5 moduler på uddannelsen, vil du bl.a. have opnået:

Kompetencer og metoder til at facilitere sorggrupper og dermed tilbyde sorggruppeforløb Viden om kroppens rolle i sorgprocessen, herunder hvad kropshukommelse er Viden om sorg hos grupperne børn og unge, forældre, døende/syge og ældre Redskaber til at undgå sekundær traumatisering i et psykisk krævende job Redskaber til at opspore vedvarende sorglidelse Viden om sorgen ved at miste til selvmord

Sidste chance i 2024: Meget få pladser tilbage på hold 7. 

Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange

6 ud af 6 stjerner

Læs mere
Traumebevidst tilgang – skab øget tryghed og tillid i mødet med sårbare mennesker
Kursus

Traumebevidst tilgang – skab øget tryghed og tillid i mødet med sårbare mennesker

Jylland & Sjælland

Hvordan sikrer du et trygt og givende relationsarbejde med mennesker, der bærer på et traume? Her kommer den traumebevidste tilgang ind i billedet, og det er netop den, du lærer at anvende på dette kursus.

Det er psykolog Camilla Bechsgaard, der står ved det faglige ror, og hun giver dig:

Et afsæt til at undgå retraumatisering og til at møde borgeren med anerkendelse og forståelse Redskaber til at styrke dit professionelle nærvær og egne reaktioner i mødet med borgeren Viden om, hvordan du arbejder traumebevidst, så du kan genkende traumereaktioner En konkret tilgang til at skabe tillid og tryghed hos mennesker med traumer Kendskab til traumers effekt på individet

Vil du vide mere om kurset? Så læs med herunder.

 

Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-grey

5 ud af 6 stjerner

Læs mere
Fællesskabende didaktik og pædagogik i praksis: Skab trivsel og tilhørsforhold hos børn og unge
Kursus

Fællesskabende didaktik og pædagogik i praksis: Skab trivsel og tilhørsforhold hos børn og unge

Jylland & Sjælland

Fællesskaber har en stor betydning for børn og unges trivsel. Så hvordan arbejder du helt konkret med fælleskabsfremmende didaktik og pædagogik, der fremmer trivslen for børn og unge? Dét gør Tine Basse Fisker, ph.d. i pædagogisk psykologi, dig klogere på med kurset her.

På kursusdagen stiller vi skarpt på trivsel og tilhørsforhold, mistrivsel og fravær – både de teoretiske perspektiver bag symptomerne, men i lige så høj grad, hvilke konkrete tilgange, du kan anvende.

I løbet af dagen dykker du og de andre kursister bl.a. ned i:

Fællesskaber på godt og ondt Trivsel i tal Skærmbrug, trivsel og fællesskaber Fællesskabende pædagogik og didaktik Forskellen på at se børn og se MED børn

Med fra kurset tager du også en idébank til forankring i din hverdag.

Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange

6 ud af 6 stjerner

Læs mere
Rusmiddelproblematikker i den sårbare graviditet, forældreskabet og barnets start på livet
Kursus

Rusmiddelproblematikker i den sårbare graviditet, forældreskabet og barnets start på livet

Jylland & Sjælland

Skab styrkede indsatser og tryghed for sårbare gravide med psykosociale problemstillinger og rusmiddelproblematikker gennem den traumebevidste tilgang og tværfagligt samarbejde.

Dét er netop fokus på dette kursus i selskab med Anna-Katherine Højland, klinisk psykolog og jordemoder, og Michela Wedel, socialrådgiver og stifter af foreningen for Fremtidens Børn.

De sørger for, at du som deltager bl.a. bliver klædt på med:

Et traumebevidst perspektiv i mødet med den gravide/familien, hvor der (også) er rusmiddelproblematikker til stede Indsigt i greb til et trygt og transparent rum, hvor tillid kan opbygges Viden om mentalisering og følelsesmæssig regulering ift. tilknytning og omsorg Viden om tilgængelige vejledninger, lovgrundlag og muligheder for sparring som fagperson i kontakten med en sårbar gravid kvinde Tips og inspiration til troværdig kommunikation med den gravide/familien: bevidsthed om sprog og kropssprog
Læs mere