trivsel

Hvordan skaber man høj grad af trivsel og gode resultater for de børn og unge, som er i fare for at blive ekskluderet i uddannelsessystemet?Fra Behandlingsskolerne er svaret , at det er misforstået omsorg, når man ikke er ambitiøs i sine forventninger til de børn og unge, der har særlige behov. Det er muligt at opnå gode faglige, personlige og sociale resultater, når indsatsen tilrettelægges, så den understøtter de samlede behov hos barnet eller den unge.

Trivslen er høj på behandlingsskolerne

Behandlingsskolerne er Danmarks største specialskole, og driver 15 forskellige tilbud til børn og unge med særlige behov. Eleverne på Behandlingsskolerne har udfordringer inden for autismespektrumforstyrrelser, ADHD, oligofreni-området, personlighedsforstyrrelser og PTSD. Endvidere har eleverne en eller flere psykiatriske diagnoser, hvorfor de har behov for et særligt tilrettelagt tilbud.

Trivslen er høj på Behandlingsskolerne, hvor bla. 86% af 4.-9. klasses eleverne ligger rigtig højt på ‘social trivsel’ i de nationale trivselsundersøgelser. Hos de yngre børn i 0.-3. klasse er der ingen der svarer, at de ikke er glade for at gå i skole. Baggrunden for den høje trivsel skal  ifølge adm. direktør Christopher Moyell Juul i høj grad findes i den kontakt eleverne har til de voksne samt den måde forløbet sammensættes:

“Vores elever er tæt omgivet af voksne hver dag, og psykologkontakten massiv. Gennem samtaler, observation og en tæt relation til barnet opfanger vores personale typisk meget hurtigt, hvis vores elever enten hjemme eller på skolen mistrives. I og med vi skræddersyer vores forløb, har vi altid mulighed for at skrue på knapperne og lave de nødvendige justeringer, så rammerne bliver bedre i skolelivet. Hvis udfordringer relaterer sig til hjemmet, har vi et tæt familiesamarbejde, og familiebehandling som en del af vores samlede tilbud”.

Resultater på flere områder

Trivsel er ikke det eneste område, hvor Behandlingsskolerne klarer sig godt.  Christopher Moyell Juul fortæller: “En af de ting, vi er stolte af, er, at vi hvert år udskriver elever til mindre indgribende tilbud. Vores behandling og miljøterapeutiske tilgang gør, at alle vores elever udvikler sig positivt. Og hvert år bliver mere end 10 elever så velfungerende, at de ikke længere har brug for det omfattende tilbud, vi er. Så tanken om, at man aldrig kommer ud af specialområdet, hvis man først er ”inde”, gælder altså ikke for vores elever”.

Eleverne på Behandlingsskolerne har også opnået gode faglige resultater, bl.a. har alle afgangselever været oppe til afgangsprøven i 9. klasse og i 2017 var 81% også i fuld fagrække- sammenlignet med ca. 16% på special- og dagsbehandlingsskoler generelt. Karaktergennemsnittet for eleverne på Behandlingsskolerne ligger også over andre sammenlignelige tilbud.

Hvad er så baggrunden for de gode resultater? Hvad kræver det af rammer, metoder og faglige kompetencer? På Behandlingsskolerne arbejder man miljøterapeutisk, hvor behandling, undervisning og pædagogik går hånd i hånd.  Derudover peger Christopher Moyell Juul på en række forhold hos Behandlingsskolerne, som medvirker til de gode resultater:

Massiv psykologisk behandling

Psykisk udfordrede børn og unge skal behandles langvarigt af enten uddannede psykologer eller psykiatere. Hos os har vi mere end 35 fuldtidsansatte psykologer og 2 psykiatere til at løfte den opgave, og vores psykologer indgår i elevernes dagligdag. De er på skolerne og er med i hverdagen. De har alle en opdateret viden om og dyb forståelse for de komplekse diagnosekombinationer, som vores elever typisk har. Der burde også være krav om, at børn og unge med komplekse psykiske diagnoser skal behandles. Det giver mening menneskeligt. Men det giver også mening samfundsøkonomisk, da ubehandlede, psykiske lidelser i barndommen og ungdommen bliver til store udgifter for samfundet senere.

Intern somatisk behandlingsenhed

Vi har et konstant fokus på fysisk sundhed, fordi børn og unge med psykiatriske diagnoser typisk også har somatiske udfordringer og/eller medicinske bivirkninger. Psykologer og andet personale kan derfor hele tiden trække på de dygtige interne læger og syge- og sundhedsplejersker, som er på skolerne.

Specialiseret fagpersonale

Vi har dygtigt fagpersonale og en høj voksennormering. Vores pædagoger og lærere skræddersyer alle elevforløb. De retter sig efter seneste forskning og har en dyb viden om, hvordan psykiske udfordringer kommer til udtryk hos børn og unge, og hvordan man håndterer dette bedst.

Relationsarbejdet er vigtigt i arbejdet med børn og unge med særlige behov. Mange af eleverne har adskillige nederlag bag sig og har ikke følt sig forstået af voksne. Derfor er det vigtigt, der kommer fagligt dygtige og dybt engagerede voksne ind i deres liv i en skolesammenhæng. MEN: relationen alene kan ikke bære det. Ildsjæle er fantastiske i arbejdet med børn/unge med særlige behov, men der er også brug for faglig tyngde. Både behandlingsmæssigt og skolefagligt. Børnene har typisk komplekse diagnosekombinationer, og det er vigtigt, at fagpersonalet er klædt på til at arbejde rigtigt med det pædagogisk, skolefagligt og behandlingsmæssigt.

Hos os vægter vi også, at alle har en naturlig interesse i og viden om de seneste evidensbaserede forskningsresultater indenfor vores felt. Vi skal hele tiden være ambitiøse og ville blive bedre. På ledelsesniveau har alle også en stærk uddannelsesmæssig baggrund med typisk flere videregående uddannelser bag sig indenfor det skolefaglige og behandlingsmæssige område.

En omfattende familieindsats og rådgivning

At have et barn med psykiske udfordringer har ikke kun konsekvenser for skolelivet, men også for fritids- og familieliv. Vores arbejde med eleverne i en miljøterapeutisk ramme rækker derfor ud over skoletiden. Det inkluderer familiebehandling og rådgivning til de klubber og fritidsaktiviteter, som eleverne deltager i.

Faglige ambitioner og tilpasset læringsmiljø

Jeg synes ikke, at vi skal være bange for fagligt at sætte barren højt. Elever med særlige behov er også dygtige, og de fortjener at få det samme udgangspunkt som resten af Danmarks unge. Det er vores opgave som samfund at stille de rigtige rammer til rådighed. Einsteins velkendte citat om, at alle er genier, ”…men hvis man dømmer en fisk ud fra dens evne til at klatre i træer, vil den hele sit liv tro, at den er dum.”, beskriver meget fint, hvor vigtigt det er, at vi tilpasser læringsmiljøerne – fordi alle lærer forskelligt.

Overgangen til de unges videre uddannelse

I udskolingen er der altid et tæt samarbejde med UU-vejleder og ungdomsuddannelser. Vi besøger uddannelsessteder, og ligesom i vores skoletilbud sørger vi for, at overgangen til ungdomsuddannelserne er individuelt tilrettelagt for alle elever. Overgangen skal gerne være så smidig som mulig, så vi øger chancerne for, at den unge bliver i uddannelsen.  

Når det er sagt, kan og skal vi blive bedre. Faktum er nemlig, at selvom vi er markant bedre end lignende tilbud (dagbehandlingsskoler), er der for mange unge med særlige behov, som ikke kommer direkte videre på ungdomsuddannelse eller kommer i anden form for beskæftigelse. Derfor søger vi målrettet at skabe nye og stærke partnerskaber og netværk, så vi kan samarbejde om innovative løsninger, der bakker op om de unges overgang fra grundskole til næste skridt. Der er nemlig mange af de unge, som har brug for mere fleksibilitet og håndholdte indsatser, end hvad normen er i dagens Danmark.

Fra Behandlingsskolerne er opråbet derfor, at det er misforstået omsorg, når man ikke er ambitiøs i sine forventninger til de børn og unge, der har særlige behov. Det er muligt at opnå gode faglige, personlige og sociale resultater, når indsatsen tilrettelægges, så den understøtter de samlede behov hos barnet eller den unge. Herfra har samfundet så en stor opgave i at sikre, at de unge også får den nødvendige støtte i det videre uddannelsesforløb.