I efteråret 2020 foretog Kræftens Bekæmpelse og Epinion en undersøgelse af sorgberedskabet i daginstitutioner, og her fremgik det, at det kan være vanskeligt for pædagogerne at tale med børnene om sorg.

Se også: Uddannelse til certificeret sorgvejleder  

Undersøgelsen påpeger dog, at der i daginstitutioner er både stort fokus på og vilje til at støtte de børn, som oplever dødsfald, kritisk sygdom blandt nære relationer eller svære skilsmisser. Størstedelen af de adspurgte daginstitutionsledere fortæller, at der allerede er en sorghandleplan i institutionen, men 40 % af dem svarer dog, at de mener, der er brug for endnu bedre redskaber og mere hjælp samt uddannelse på området. 

Helga Nerger Andersen er en af dem, der kan nikke genkendende til undersøgelsens resultater.  

Hun er uddannet pædagog og har desuden en diplomuddannelse i specialpædagogik. Til daglig arbejder hun som pædagogisk praksiskonsulent i Børn- og Ungerådgivningen i Kerteminde Kommune, hvor hun bl.a. faciliterer gruppeforløb i dagtilbud og indskolingen med fokus på at tale om de svære følelser. 

”Hovedformålet med mit arbejde er at klæde de voksne omkring barnet på til at kunne sikre trivsel og udvikling af børn. Der kaldes også på mig, når forældre har brug for støtte og vejledning i forhold til børn, når familier bliver ramt af sorg. I min pædagogiske praksis møder og støtter jeg f.eks. familier, hvor der er skilsmisse, svær sygdom og dødsfald af forældre, forældre der begår selvmord eller har psykisk sygdom”, fortæller hun. 

Det er hendes oplevelse, at der primært er én overordnet udfordring i arbejdet med børns sorg. 

”Udfordringen består mest i voksne, som vil beskytte børnene ved ikke at inddrage dem. Der findes mange tabuer og også stadig den opfattelse, at det, børn ikke ved, har de ikke ondt af — hvor det modsatte er realiteten: Hvad børn ikke ved, HAR de ondt af. Derfor er en del af mine opgaver at støtte voksne i at tale MED og ikke OM børn, da børn sanser, hvad der sker omkring dem, og derfor ER de allerede involveret.

 Også pædagogisk personale kan have opfattelsen af, at børn skal skånes for sandheden, og at f.eks. børnehaven skal være et frirum fra sorgen. Selvom de fleste institutioner har et “sorg- og kriseberedskab”, oplever jeg, at der mange steder mangler ressourcer til, at den bliver en naturlig del af den pædagogiske hverdag, hvor vi taler om den virkelighed, som børnene er en del af. Alle børn har ret til at blive set, hørt og inddraget, så de ikke skal føle sig ensomme eller fantasere sig til, hvad der foregår omkring dem. Hvis vi prøver at skjule sandheden for børnene, skader det deres tillid til os — og endnu mere hvis de får informationen fra udenforstående. Børn i sorg har brug for trygge voksne, som sætter sig ind i, hvordan man møder børn på de forskellige alderstrin.”

En anden udfordring – mener hun – er, at mange tror, de skal være terapeuter eller psykologer for at virkelig at kunne tale med børn om det, der gør ondt.

”Vi har mange dygtige og empatiske pædagoger. Mange ønsker dog viden om sorg og redskaber i børnehøjde – og ikke mindst mod!” 

Klædt godt på med Sorgvejlederuddannelsen

Fordi det kan være så svært at tale om sorgen – og måske i særdeleshed om børns sorg – er Helga Nerger Andersen altid selv på udkig efter nye kompetencer på området, og i september 2020 påbegyndte hun derfor en ny uddannelse, da hun mødte op til første modul af Sorgvejlederuddannelsen. I december samme år blev hun færdiguddannet som certificeret sorgvejleder.

Først og fremmest tilmeldte hun sig uddannelsen ud fra et ønske om at dygtiggøre sig og få nye kompetencer til at formidle relevant ny viden om sorg og sorgfacilitering samt redskaber til individuelle forløb og gruppeforløb. Det tiltalte hende dog også, at en af underviserne er professor Atle Dyregrov, som har stor erfaring inden for arbejdet med børn og sorg. 

 ”Selvom mødet med Atle var digitalt [grundet Corona-restriktioner, red.], fornemmede man hans store viden, erfaring, engagement og omsorg for børn. Hans praksisnære måde at formidle på var smittende og motiverede til, at jeg nu gør en endnu større indsats for at formidle viden om små børns sorgreaktioner og behov for støtte, når livet gør ondt.” 

Der var dog også en anden underviser, som gjorde indtryk på Helga Nerger Andersen i løbet af uddannelsen. 

”Mai-Britt Guldin gjorde det største indtryk på mig. Hun er bare den bedste underviser, som altid formidler sin store viden i øjenhøjde og med mange praksiseksempler og øvelser.” 

Se også: Uddannelse til certificeret sorgvejleder

For Helga Nerger Andersen var det i det hele taget en givende oplevelse at deltage på Sorgvejlederuddannelsen. 

”Jeg lærte meget om sorgen og vigtigheden af at give den plads, så livet kan leves. Med ny viden om f.eks. sorgreaktioner, sorgfacilitering, følelsesregulering, vigtigheden af minder og redskaber dertil blev jeg klædt på til en kvalificeret samtale med barnets voksne”, fortæller hun og siger videre: 

 ”Jeg mødte dygtige undervisere, som fyldte både hovedet og hjertet op, og jeg har fået en bred og dyb viden om sorg, dens reaktioner, forløb, redskaber og muligheder. Selvom uddannelsen kun indeholdt en enkelt dag specifikt om børn og sorg, kan jeg omsætte meget af den mere generelle viden om sorg til mit arbejde med familier i sorg, også når det gælder mødet med andre kulturer. Mødet med og gruppearbejdet med de andre deltagere var desuden så givende.” 

Allerede lige efter uddannelsen tog Helga Nerger Andersen drejebøger og tosporsmodellen [en model der går ud fra, at den sørgende skiftevis befinder sig i sorgen og i livet, som går videre efter tabet, red.] i brug i sit arbejde. 

”Drejebøger var allerede en del af min daglige praksis med at facilitere grupper i dagtilbud. Det var dog givende at blive mindet om, at den tydelige struktur giver tryghed for børn og voksne, og den hjælper mig med at holde fokus. Tosporsmodellen og “hjælp til at mindes” anerkender sorgen og giver den plads samtidig med, at børn og voksne bliver mindet om livet og håbet. Modellen er en god måde at visualisere fokus på processen, og hvordan vi kan anerkende sorgen og komme til at leve med den”, lyder det fra hende, inden hun afsluttende siger: 

”Jeg kan varmt anbefale uddannelsen – der er brug for dygtige sorgvejledere i vores samfund.” 

Vil du være sorgvejleder?

Er du interesseret i selv at tage uddannelsen til certificeret sorgvejleder og få kompetencer til at hjælpe mennesker gennem sorgen? Så kan du altid se datoer for det kommende uddannelseshold på siden her, hvor du også kan tilmelde dig.