I 2019 blev Janne Vagn Nielsen uddannet som certificeret sorgvejleder. Forud for denne uddannelse ligger mere end 30 års erfaring i kommunalt regi, hvor hun bl.a. har arbejdet som social sagsbehandler. I 2013 startede hun desuden sin egen virksomhed ved siden af dette arbejde, og i dag er hun selvstændig og tilbyder bl.a. sorgsamtaler og håndlæsninger.
Se også: Uddannelse til certificeret sorgvejleder
Da Janne Vagn Nielsen første gang hørte om Sorgvejlederuddannelsen, var der intet, der tydede på, at hun en dag skulle sidde med et uddannelsesbevis derfra. Hun mistede sin mand i slutningen af 2018, og efterfølgende var der en i hendes omgangskreds, der havde læst om Sorgvejlederuddannelsen og foreslog hende at tilmelde sig den.
“Jeg tænkte: “Har jeg ikke haft sorg nok?!” og skød det lidt hen, men så fandt jeg senere uddannelsen på Facebook og kunne bare se så meget af mig i den. Der var noget, der gav mening i forhold til arbejdet som social sagsbehandler, men når jeg f.eks. laver håndlæsninger, så lokaliserer jeg også rigtig meget sorg. Så jeg blev bare helt vildt tændt på den uddannelse. Og der sagde jeg for første gang til mig selv, at hvis ikke jeg kunne få fri fra mit arbejde til at tage uddannelsen, så ville jeg sige op. Jeg kunne mærke, at det var det eneste rigtige for mig at få den uddannelse.”, fortæller Janne Vagn Nielsen og tilføjer:
“I forbindelse med min mands sygdom havde jeg oplevet, at der var mange, både professionelt og privat, som var meget støttende, og da jeg så den her uddannelse, blev jeg nysgerrig på, hvad det egentlig var, de havde gjort. Jeg ville gerne dykke ned i sorgen – ikke for min egen sorgs skyld, men for at kunne se, hvad teorien er bagved. Det, syntes jeg, var enormt spændende. At få den faglige viden om, hvad det er forskerne ser.”
Det var heldigvis ikke kun på papiret, at hun fandt uddannelsen til sorgvejleder interessant.
“For det første var seminarlederen på uddannelsen fuldstændig fantastisk til at lede. Hun havde enorm meget struktur, og hun var god til at fikse det, der måtte opstå undervejs. Det er første gang, jeg nogensinde har oplevet én, der er så professionel i sin måde at tackle stort og småt på og får det hele til at køre.”, siger hun og fortsætter:
“Det er jo også altid et lykketræf, om man kan med de andre på holdet, og der formåede ledelsen af uddannelsen, og vi kursister, at få os rigtig godt integreret med hinanden. Jeg synes egentlig, vi kom meget tæt på hinanden, bl.a. fordi vi var der med overnatning, og så var det nogle stærke emner, der var oppe. Dét kombineret med et meget, meget fagligt højt niveau – nogle meget tunge kræfter inden for sorgforskning og sorgbearbejdning – det gjorde… jamen, de 10 dage var bare nogle dage, som betød rigtig meget for mig.”
Selvom Janne Vagn Nielsen havde set meget frem til uddannelsen, var der dog én ting, hun havde været lidt betænkelig ved.
“Jeg havde inden uddannelsesstart tænkt: “Hvad er mon den røde tråd?”, for jeg kunne jo se, at vi f.eks. skulle have en formiddag med én underviser og en eftermiddag med en anden, så jeg var bekymret for, om det ville være struktureret nok, men der var seminarlederen rigtig dygtig til at få det hele til at gå op. Det var bare så godt! Desuden var Mai-Britt Guldin (psykolog, ph.d. og en af de førende eksperter på sorgområdet, red.) en gennemgående underviser, hvilket også gav en rød tråd, og hun er helt vildt dygtig!”, forklarer hun og siger videre:
“Altså, det jeg også tænkte var, hvad alle de her undervisere – psykologer, præster, professorer – kunne give til mig, der “bare” var interesseret i sorg. Jeg synes, at de var dygtige til at fortælle, at der er brug for nogle, der kan tale med de mennesker, som ikke nødvendigvis har en kompliceret sorg og et stort behov for at gå til psykolog, men som har en mere almindelig sorg. Sorg er jo i alles liv, men vi behøver ikke nødvendigvis at skulle gå til psykolog for det, hvis vi har nogen andre mennesker, der forstår at møde os der, hvor vi er og kan give os det, vi har brug for. Man kan give noget af sig selv, når man står med et menneske i sorg, men hvis man ikke har teorierne bag sorgen, så kommer man måske til at give noget forkert. Med uddannelsen fik jeg, og vi, de teorier.”
Se også: Uddannelse til certificeret sorgvejleder
Et nyt fundament til at guide mennesker videre
Nogenlunde samtidig med at Janne Vagn Nielsen blev uddannet som certificeret sorgvejleder, stoppede hun i sin kommunale stilling og dedikerede al sin tid til at være selvstændig. I dette arbejde oplever hun at kunne bruge uddannelsen både i forbindelse med sorgsamtaler, men også i relation til nogle af de andre behandlinger og samtaler, hun tilbyder.
“Der er helt klart en forskel på, hvordan jeg arbejdede før, jeg tog uddannelsen, og nu efter. Nu bruger jeg teorierne. Ikke fordi jeg stiller mig op til et whiteboard og forklarer, men jeg fortæller f.eks. lidt om Tosporsmodellen, og den kan de fleste godt forholde sig til: At man er i sorgen, men at man en gang imellem også har brug for at vende stemningen. Og jeg kan, med fundament i teorien, fortælle folk, at det, de oplever, er helt normalt. Før havde jeg mig selv – mine erfaringer – men uddannelsen har givet mig et fundament for at tale med klienterne på en anden måde. Det har givet mig et fundament til at guide mennesker videre til noget andet.
Jeg bruger også Rikke Høgsteds (psykolog med speciale i krisepsykologi, red.) teorier, særligt når det handler om børn, der mister. Rikke har lavet en bog, som jeg har købt og er fuldstændig vild med! Den del med kropshukommelse, som Allan Køster (ph.d. og forsker i sorg, red.) talte om, bruger jeg også rigtig meget, og så bruger jeg også meget den viden, jeg har fået om sorg i forskellige kulturer.
Jeg vil helt klart anbefale uddannelsen til alle, der arbejder med mennesker – uanset om det er med voksne eller med børn – for man får et godt fundament for at tale om og forstå sorg. Jeg, og vi, var meget begejstrede for underviserne. Jeg tænkte: “Ej, nu kan det ikke blive bedre”, men det kunne det så!”, slutter hun med et grin.
