Kollektiv mestring – hvad, hvorfor og hvordan? - Seminarer
Alle nyheder
Artikel

Kollektiv mestring – hvad, hvorfor og hvordan?

Her beskriver cand.pæd.soc. Peter Andersen, hvad kollektiv mestring er, hvorfor det kan være godt at arbejde med kollektiv mestring, og hvordan denne mestring kan skabes.

Af Peter Andersen

Cand.pæd.soc.

Kollektiv-mestring
Denne artikel vil behandle det interessante begreb kollektiv mestring belyst ud fra følgende tre spørgsmål:

  • Hvad er kollektiv mestring?
  • Hvorfor kan det være en god idé at arbejde med kollektiv mestring?
  • Hvordan kan man fremme kollektiv mestring?

Se relevant arrangement: Sådan lykkes du med co-teaching og kollektiv mestring

Hvad er kollektiv mestring?

Kollektiv mestring er de fælles overbevisninger, man som lærer, pædagog eller leder har om sine egne og elevernes evner til at mestre. Hvis man som lærerkollegie har erfaringer med sammen at kunne lykkes og mestre også vanskelige undervisningsmæssige problemstillinger, opbygger man en fælles tro på, at man kan gøre en forskel for sine elever. Dette sker uanset, hvor vanskelige udfordringer en elev måtte have og uanset elevens sociale baggrund.

Spidsformuleret: Hvis vi i et medarbejder- eller lederteam tror på, at vi kan lykkes med børnene – så kan vi! Om end vi naturligvis skal have kompetencer hertil – både som personale og som elever.

Her er det interessante så, at de individuelle kompetencer ikke behøver at være i top for sammen at lykkes. Det centrale er, at man har en samarbejdskultur, der er kollaborativ og i top. Konkret så vil en gruppe, som arbejder godt sammen, løfte hinanden, hinandens arbejde og dermed eleverne, selvom de måske individuelt ikke på alle parametre er helt i top. I en sådan gruppe vil man altid, uanset niveau, udvikle sig.

Tager man derimod en gruppe, hvor man samarbejder skidt, men de individuelle kompetencer er i top, får gruppen og eleverne pga. det dårlige samarbejde ikke det optimale ud af de ellers stærke individuelle kompetencer.

Sammenligningen til sportens verden er lige for. Det hold, der vinder, er ikke nødvendigvis det med de bedste spillere, men det der spiller bedst sammen – altså det bedste hold.

Kollektiv mestring er:

”Overbevisningen om, at vi uanset hvad sammen kan gøre en forskel for de elever, vi underviser.”

(Donohoo 2021)

Hvorfor kan det være en god idé at arbejde med kollektiv mestring?

Svaret kan være det korte: Elevernes udvikling, trivsel og læring stiger, jo højere den kollektive mestring er. Faktisk viser forskning, at kollektiv mestring er den mest indflydelsesrige faktor på elevernes udvikling, trivsel og læring.

Dernæst er moderne pædagogisk arbejde i stigende grad karakteriseret ved kompleksitet. Og komplekse problemstillinger – fx vedrørende børn med vanskeligheder – kan ikke løses af en lærer eller pædagog alene. Der skal ofte et team til – og ofte et team med forskellige fagligheder. Det kan være lærere, pædagoger, ledere, vejledere, psykologer og socialrådgivere.

Hvordan kan man fremme kollektiv mestring?

Man kan fremme kollektiv mestring ved at sørge for, at organisationen er præget af psykologisk tryghed, indflydelse og lydhør ledelse. Man kan overordnet kalde det for en tryg og lydhør organisation, hvor den enkelte gives ansvar og lyttes til, uanset hvilket niveau man er på i organisationen (Andersen 2021).

Det betyder i skolen, at frontpersonalets erfaringer med kerneydelsen (undervisningen) i høj grad skal frem i lyset og være omdrejningspunktet for organisationen. Det betyder også, at medarbejderne skal involveres i også overordnede skolemæssige/organisatoriske spørgsmål.

Udover den lydhøre ledelse og den høje grad af indflydelse/involvering skal (Donohoo 2021):

  • Der være enighed om målene
  • Personalet holde sammen, føle sig som et hold, opmuntre hinanden og dele mestringserfaringer
  • Personalet kende til hinandens arbejde og positivt ”blande sig” i og lære af hinandens arbejde
  • Der være effektive organisatoriske interventionssystemer – dvs. faste procedurer ved ”standardudfordringer” så alle ved, at der er et system, der sættes i gang, og hvor man ved, hvem der automatik gør hvad. Det kan fx være en procedure eller et beredskab, der sættes i gang, hvis en elevs fravær overstiger en bestemt procentsats, eller et kriseberedskab der sættes i gang, hvis der er sket noget slemt med en elev.

Kollektiv mestring kan være et svar på, hvordan både personale og elever trives, udvikler sig og lærer bedst muligt i en kompleks pædagogisk virkelighed.

Hold sammen – og arbejd anerkendende og klogt sammen!

Vores konsulentafdeling rådgiver om og skræddersyer kompetenceforløb, bl.a. om kollektiv mestring og psykologisk tryghed. Læs mere om konsulentydelserne her.

Litteratur

Andersen, Peter (2021): Psykologisk tryghed og kollektiv mestring – vejen til en kollaborativ kultur. Aarhus: Forlaget Klim.

Jenni Donohoo (2021): Kollektiv mestring. Sådan påvirker lærernes overbevisninger elevens læring. Aarhus: Forlaget Klim.

Relevante arrangementer

Sådan lykkes du med co-teaching og kollektiv mestring
Kursusforløb

Sådan lykkes du med co-teaching og kollektiv mestring

Sjælland

Bliv klædt på med kompetencer og redskaber til at lykkes med co-teaching og kollektiv mestring ved at deltage på dette givende kursusforløb. Forløbet består af 3 hele kursusdage, 2 onlinesessioner og ubegrænset adgang til 8 læringsfilm om co-teaching i teori og praksis.

Mellem kursusdagene får du desuden chancen for at lave en konkret prøvehandling i din egen praksis.

Din underviser er Charlotte Andersen, som bl.a. er uddannet folkeskolelærer og har siddet med i arbejdsgrupper og udvalg, der arbejder med kommunale og nationale indsatser for børns trivsel og udvikling.

 

Læs mere
Traumebevidst tilgang – skab øget tryghed og tillid i mødet med sårbare mennesker
Kursus

Traumebevidst tilgang – skab øget tryghed og tillid i mødet med sårbare mennesker

Jylland & Sjælland

Hvordan sikrer du et trygt og givende relationsarbejde med mennesker, der bærer på et traume? Her kommer den traumebevidste tilgang ind i billedet, og det er netop den, du lærer at anvende på dette kursus.

Det er psykolog Camilla Bechsgaard, der står ved det faglige ror, og hun giver dig:

Et afsæt til at undgå retraumatisering og til at møde borgeren med anerkendelse og forståelse Redskaber til at styrke dit professionelle nærvær og egne reaktioner i mødet med borgeren Viden om, hvordan du arbejder traumebevidst, så du kan genkende traumereaktioner En konkret tilgang til at skabe tillid og tryghed hos mennesker med traumer Kendskab til traumers effekt på individet

Vil du vide mere om kurset? Så læs med herunder.

 

Læs mere
Fællesskabende didaktik og pædagogik i praksis: Skab trivsel og tilhørsforhold hos børn og unge
Kursus

Fællesskabende didaktik og pædagogik i praksis: Skab trivsel og tilhørsforhold hos børn og unge

Jylland & Sjælland

Fællesskaber har en stor betydning for børn og unges trivsel. Så hvordan arbejder du helt konkret med fælleskabsfremmende didaktik og pædagogik, der fremmer trivslen for børn og unge? Dét gør Tine Basse Fisker, ph.d. i pædagogisk psykologi, dig klogere på med kurset her.

På kursusdagen stiller vi skarpt på trivsel og tilhørsforhold, mistrivsel og fravær – både de teoretiske perspektiver bag symptomerne, men i lige så høj grad, hvilke konkrete tilgange, du kan anvende.

I løbet af dagen dykker du og de andre kursister bl.a. ned i:

Fællesskaber på godt og ondt Trivsel i tal Skærmbrug, trivsel og fællesskaber Fællesskabende pædagogik og didaktik Forskellen på at se børn og se MED børn

Med fra kurset tager du også en idébank til forankring i din hverdag.

Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange

6 ud af 6 stjerner

Læs mere
Rusmiddelproblematikker i den sårbare graviditet, forældreskabet og barnets start på livet
Kursus

Rusmiddelproblematikker i den sårbare graviditet, forældreskabet og barnets start på livet

Jylland & Sjælland

Skab styrkede indsatser og tryghed for sårbare gravide med psykosociale problemstillinger og rusmiddelproblematikker gennem den traumebevidste tilgang og tværfagligt samarbejde.

Dét er netop fokus på dette kursus i selskab med Anna-Katherine Højland, klinisk psykolog og jordemoder, og Michela Wedel, socialrådgiver og stifter af foreningen for Fremtidens Børn.

De sørger for, at du som deltager bl.a. bliver klædt på med:

Et traumebevidst perspektiv i mødet med den gravide/familien, hvor der (også) er rusmiddelproblematikker til stede Indsigt i greb til et trygt og transparent rum, hvor tillid kan opbygges Viden om mentalisering og følelsesmæssig regulering ift. tilknytning og omsorg Viden om tilgængelige vejledninger, lovgrundlag og muligheder for sparring som fagperson i kontakten med en sårbar gravid kvinde Tips og inspiration til troværdig kommunikation med den gravide/familien: bevidsthed om sprog og kropssprog
Læs mere