Alle nyheder
Artikel

KORT & GODT OM SORG – boganmeldelse

"Der er meget viden, mange gode råd og redskaber at hente i denne lille letlæste bog. Er du arbejdsgiver til en medarbejder, der mister, kan du også tilegne dig hurtig og god viden ift. at få indsigt i og møde den sørgende." Læs hele anmeldelsen herunder.

Af Susanne Holm

Certificeret psykoterapeut med speciale i sorg, tab og traumer, susanneholm.dk

om sorg

KORT & GODT OM SORG – boganmeldelse

”Sorgen er derfor med til at give livet betydning” – med disse ord afsluttes bogen ”KORT & GODT OM SORG”, skrevet af psykolog og specialist i psykoterapi, Mai-Britt Guldin. Det er en velskrevet, overskuelig og – trods sin lille størrelse – en meget indholdsrig bog. I denne bog italesætter Mai-Britt Guldin, at tab og sorg ikke kun er knyttet til det at miste ved dødsfald, men også kan være knyttet til mange andre livsbegivenheder. Sorgreaktioner kan nemlig også vise sig ved f.eks. ufrivillig barnløshed, svækket arbejdsevne, forlist kærlighed mv.

Det skrevne sprog er let at forstå med mange rørende og vise formuleringer om sorg og kærlighed. Vi finder en simpel opbygning med ni kortere kapitler – alt i alt en bog, der er meget nem at gå til. Bogen er fagligt funderet med beskrivelse af udvalgte forskningsresultater og giver god viden om, hvad sorg er, hvilke sorgreaktioner, man kan opleve, og gode råd til hvordan man lærer at leve med sin sorg. Derudover giver bogen et let forståeligt indblik i, hvordan de hormonelle ændringer hos mennesket i sorg kan kobles på de kropslige reaktioner efter tabet. Det medvirker til, at læseren – om det så er den sørgende selv eller den pårørende til et sørgende menneske – bedre kan opnå forståelse for reaktionerne på sorg.

Forfatteren kommer også ind på vedvarende sorglidelse, symptomer på dette og hvordan vi adskiller det fra den sorg, vi alle kan opleve ved tab, samt hvordan vi adskiller vedvarende sorglidelse fra depression og PTSD.

I sidste tredjedel af bogen bevæger vi os ind i sorgterapiens univers, hvor Mai-Britt Guldin deler ud af redskaber og idéer til, hvordan den sørgende kan arbejde med følelsesregulering og sorgdagbogen som redskab. Hun italesætter, at den sørgende også har et ansvar for at få den ønskede støtte fra omgivelserne – det være sig praktisk hjælp, samtaler eller måske opbakning til selvomsorg. Samtidig udviser hun stor respekt for, at det kan være rigtig svært, når man er i sorg, at have overskud til at bede om hjælp.

Bogen er hele vejen igennem understøttet af cases, hvor situationer enten bliver beskrevet eller en dialog bliver gengivet – faktisk starter bogen med en dialog mellem Iris og Mai-Britt Guldin. Disse cases og gengivelser giver et rigtig godt indblik i, hvordan sørgende kunne tænke og samtale, og det skaber en god mulighed for som læser at spejle sig i fortællingerne.

Bogen rundes af med refleksioner om og råd til, hvordan man kan lære at leve med sorgen. Som der så fint står skrevet på en af de sidste sider:

”Man kan sige, at sorgen kommer med et krav om forandring og et tilbud om udvikling”

Anbefaling

Jeg kan varmt anbefale denne bog – jeg tænker særligt på dig, der er i sorg og på dig, der står ved siden af et sørgende menneske. Der er meget viden, mange gode råd og redskaber at hente i denne lille letlæste bog. Er du arbejdsgiver til en medarbejder, der mister, kan du også tilegne dig hurtig og god viden ift. at få indsigt i og møde den sørgende. Men som det også tydeliggøres i denne bog er sorgprocesser varierende og individuelle, hvorfor du som pårørende bør stille dig lyttende og spørge nysgerrigt.

Slutteligt vil jeg fremhæve disse vise ord fra bogen:

”Når vi længes efter at leve uden sorg og psykisk smerte, er det vigtigt at huske på, at sorg er uløseligt forbundet med kærlighed og de bånd, håb og ønsker, der også skaber sorgen.”

 

Relevante arrangementer

Bliv certificeret sorgvejleder
Uddannelse

Bliv certificeret sorgvejleder

Jylland & Sjælland

Bliv uddannet sorgvejleder på denne topevaluerede uddannelse udviklet i samarbejde med cand.psych., ph.d. og professor Mai-Britt Guldin.

På uddannelsen bliver du undervist af en række af de førende eksperter og praktikere på området, bl.a. psykolog og ph.d. Mai-Britt Guldin, professor Atle Dyregrov og hospitalspræst Christian Juul Busch.

Når du har gennemført de 5 moduler på uddannelsen, vil du bl.a. have opnået:

Kompetencer og metoder til at facilitere sorggrupper og dermed tilbyde sorggruppeforløb Viden om kroppens rolle i sorgprocessen, herunder hvad kropshukommelse er Viden om sorg hos grupperne børn og unge, forældre, døende/syge og ældre Redskaber til at undgå sekundær traumatisering i et psykisk krævende job Redskaber til at opspore vedvarende sorglidelse Viden om sorgen ved at miste til selvmord
Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange

6 ud af 6 stjerner

Læs mere
Traumebevidst tilgang – skab øget tryghed og tillid i mødet med sårbare mennesker
Kursus

Traumebevidst tilgang – skab øget tryghed og tillid i mødet med sårbare mennesker

Jylland & Sjælland

Hvordan sikrer du et trygt og givende relationsarbejde med mennesker, der bærer på et traume? Her kommer den traumebevidste tilgang ind i billedet, og det er netop den, du lærer at anvende på dette kursus.

Det er psykolog Camilla Bechsgaard, der står ved det faglige ror, og hun giver dig:

Et afsæt til at undgå retraumatisering og til at møde borgeren med anerkendelse og forståelse Redskaber til at styrke dit professionelle nærvær og egne reaktioner i mødet med borgeren Viden om, hvordan du arbejder traumebevidst, så du kan genkende traumereaktioner En konkret tilgang til at skabe tillid og tryghed hos mennesker med traumer Kendskab til traumers effekt på individet

Vil du vide mere om kurset? Så læs med herunder.

 

Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-grey

5 ud af 6 stjerner

Læs mere
Fællesskabende didaktik og pædagogik i praksis: Skab trivsel og tilhørsforhold hos børn og unge
Kursus

Fællesskabende didaktik og pædagogik i praksis: Skab trivsel og tilhørsforhold hos børn og unge

Jylland & Sjælland

Fællesskaber har en stor betydning for børn og unges trivsel. Så hvordan arbejder du helt konkret med fælleskabsfremmende didaktik og pædagogik, der fremmer trivslen for børn og unge? Dét gør Tine Basse Fisker, ph.d. i pædagogisk psykologi, dig klogere på med kurset her.

På kursusdagen stiller vi skarpt på trivsel og tilhørsforhold, mistrivsel og fravær – både de teoretiske perspektiver bag symptomerne, men i lige så høj grad, hvilke konkrete tilgange, du kan anvende.

I løbet af dagen dykker du og de andre kursister bl.a. ned i:

Fællesskaber på godt og ondt Trivsel i tal Skærmbrug, trivsel og fællesskaber Fællesskabende pædagogik og didaktik Forskellen på at se børn og se MED børn

Med fra kurset tager du også en idébank til forankring i din hverdag.

Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange

6 ud af 6 stjerner

Læs mere
Rusmiddelproblematikker i den sårbare graviditet, forældreskabet og barnets start på livet
Kursus

Rusmiddelproblematikker i den sårbare graviditet, forældreskabet og barnets start på livet

Jylland & Sjælland

Skab styrkede indsatser og tryghed for sårbare gravide med psykosociale problemstillinger og rusmiddelproblematikker gennem den traumebevidste tilgang og tværfagligt samarbejde.

Dét er netop fokus på dette kursus i selskab med Anna-Katherine Højland, klinisk psykolog og jordemoder, og Michela Wedel, socialrådgiver og stifter af foreningen for Fremtidens Børn.

De sørger for, at du som deltager bl.a. bliver klædt på med:

Et traumebevidst perspektiv i mødet med den gravide/familien, hvor der (også) er rusmiddelproblematikker til stede Indsigt i greb til et trygt og transparent rum, hvor tillid kan opbygges Viden om mentalisering og følelsesmæssig regulering ift. tilknytning og omsorg Viden om tilgængelige vejledninger, lovgrundlag og muligheder for sparring som fagperson i kontakten med en sårbar gravid kvinde Tips og inspiration til troværdig kommunikation med den gravide/familien: bevidsthed om sprog og kropssprog
Læs mere