Trusselssystemet er stort og veludviklet hos personer, der er udfordret kognitivt, har et lavere funktionsniveau, har autisme, et misbrug, er tidligt skadet eller har en psykisk lidelse som angst, depression, stress eller lavt selvværd. Evnen til at kunne afvæbne dette trusselssystem er dog ofte meget lille. Det betyder, at trusselssystemet ikke kan klare belastninger. Derfor skal der opbygges en modpol, så sårbare personer kan møde forhindringer uden at knække sammen.Den modpol kan du hjælpe med at opbygge ved at lære terapiformen Compassion Focused Therapy (CFT) – på dansk medfølelsesfokuseret terapi. Medfølelsesfokuseret terapi (CFT) udspringer af det kognitive paradigme og er opbygget med elementer fra Kognitiv Adfærdsterapi og Mindfulness samt elementer fra moderne neuropsykologi, humanistisk psykologi og gestaltterapi.
Se også: Mini-uddannelse i Compassion Fokuseret Terapi (CFT)
Om du arbejder med børn, unge, voksne eller ældre, så kan medfølelsesfokuseret terapi (CFT) være et godt værktøj at have i din rygsæk. Terapiformen fokuserer på at skabe medfølelse og egenomsorg hos de personer, som du arbejder med, og det kan virkelig flytte en person!
Øget medfølelse gør, at personer bedre kan rumme deres og andres udfordringer og lidelser, og derfor giver terapiformen borgeren/beboeren en større grad af selvrefleksion og gåpåmod, også når tingene ikke går, som de skal. Selvkritik og bekymringer bliver skiftet ud med øget trivsel og sundere relationer i borgerens/beboerens liv.
Der er derfor rigtigt mange fordele ved at bruge terapiformen medfølelsesfokuseret terapi (CFT), og den kan læres af alle.
Uddannelse i medfølelsesfokuseret terapi (CFT)
Vores Mini-uddannelse i Compassion Fokuseret Terapi (CFT) er af 3 dages varighed. Her giver psykolog Anne Dorthe Hasholt dig en teoretisk og praktisk forståelse af terapiformen, og du får mulighed for praktisk træning. Her lærer du bl.a.:
- om den kognitive tilgang til medfølelse og medfølelsens betydning for selvværd, selvberoligelse og livskvalitet
- om hjernes tre affektsystemer: Drivesystemet, Beroligelsessystemet og Trusselssystemet. Samt hvordan du hjælper med at skabe balance mellem de tre systemer
- at bruge en række forskellige interventioner til skabe udvikling af og få adgang til beroligelsessystemet
Uddannelsen er rig på træning og forskellige øvelser. Målet er, at du har afprøvet og er tryg ved metoden, så du kan skabe en målrettet træning af borgere, der fører til udvikling og drive.
Vil du vide mere om uddannelse, så finder du vores nyeste hold her.
Udtalelser om Compassion Fokuseret Terapi mini-uddannelsen
Uddannelsen er topevalueret og har fået mange roser med på vejen. Nedenfor får du et udpluk.
”Det mest fantastiske kursus jeg har været på. Netop det at man får så enkelte og brugbare redskaber med i sin værktøjskasse, gør det til det bedste kursus ever!!!”. En anden tilføjede ”Rigtig håndgribelig og praksisorienteret tilgang. Spændende og levende undervisning”.
”Anne Dorthe var virkelig god til at undervise og guide os, og så har hun en kæmpe viden om den menneskelige hjerne og kan forklare det godt. Jeg var rigtig glad for netop at få hjernen ’koblet på’ den teori, jeg havde i forvejen.”
”Jeg har også deltaget på kursus om kognitiv terapi, men CFT giver bare noget andet i forhold til vores borgere. Vi er blevet mere opmærksomme på at lytte til dem. Som pædagog vil man jo ofte gerne komme med en masse løsninger, men det er bedre, hvis løsningerne kommer fra borgeren selv. Vi vil dem jo så godt, men det er jo ikke os, der skal servere løsninger på et sølvfad.”